Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

The Ice Bucket Challenge
Hvad har Bill Gates, Cristiano Ronaldo og Noma-stifter René Redzepi til fælles? 

I 2014 medvirkede de alle i den verdensomspændende SoMe-kampagne “The Ice Bucket Challenge”, hvor deltagerne frivilligt hældte en spand isvand i hovedet på sig selv, mens det blev filmet.

Se her hvordan Bill Gates modtager udfordring fra Facebooks Mark Zuckerberg og udfører The Ice Bucket Challenge.

Målet med øvelsen var at støtte forskningen i nervesygdommen ALS.

I kølvandet på de kendte fulgte en masse helt almindelige sociale mediebrugere trop, og i nogle måneder var videoerne et tilbagevendende syn på SoMe.

Faktisk endte i alt 17 millioner mennesker med at deltage i udfordringen. 

Kampagnen er et skoleeksempel på, hvordan virale videoer kan bruges på SoMe og skabe opmærksomhed om en sag.

ALS Association fik 115 millioner dollars i støtte efter kampagnen, og ifølge en rapport fra RTI International gjorde donationerne patientforeningen i stand til at øge sin årlige funding til forskning i sygdommen med 187 procent.

Du kan læse mere om kampagnens effekter her. 

#JegErDansk
“Du er ikke dansker.”

Sådan lyder beskeden til en gruppe børn i en video, der i 2017 skabte store diskussioner på sociale medier og fik politikere til at reagere.

Det var Gorilla Media, der lavede den tre minutter lange video, hvor danske børn med rødder i andre kulturer fortæller, at de opfatter sig selv som danske.

I slutningen af videoen får børnene besked på, at de ikke er danske.

Børnene bliver tydeligt berørte, og nogle af dem begynder at græde.  

Videoen var svar på en udtalelse fra Folketinget, hvor man fandt det bekymrende, at der “er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 procent. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.”

Find videoen her.

Det københavnske mediebureau slog videoen op med følgende tekst: “Eftersom Folketinget har besluttet, at vores børn ikke er danske, har vi besluttet at fortælle dem det #JegErDansk.«

Videoen skabte røre. Den blev på en og samme tid udskældt for at være for hård og lovprist for at være rørende.

Også udlandet lagde mærke til videoen, der blev omtalt i mere end 120 medier verden over og opnåede mere end 10 millioner visninger.

Til sidst blev Folketingets udtalelse revideret.

Læs mere om baggrunden for kampagnen her.

Da Danmarks Naturfredningsforening var den truede art
I slutningen af 2018 fremsatte Dansk Folkeparti forslag om, at Danmarks Naturfredningsforening skulle fratages retten til at foreslå fredninger i naturen.

Som den eneste organisation i Danmark kan foreningen foreslå, at specifik natur bør fredes, hvis dyr eller planter er truet. 

I dag kalder foreningen i spøg forslaget fra Dansk Folkeparti en gave. For svaret på truslen blev en SoMe-kampagne, hvor foreningen red på en bølge af opbakning.

Folk blev vrede og skrev i stor stil under på, at DN skulle beholde sin fredningsret. 

Her finder du DN’s kampagne Fredninger i Fare.

En video slog kampagnen an, og ude i DN’s underafdelinger viste man lokale fredninger frem.

Kampagnen betød, at foreningen indhentede tusindvis af underskrifter fra folk, der ikke i forvejen var en del af kernemålgruppen. Foreningen voksede også i medlemstal.

Forrige artikel Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde Næste artikel Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.