Mere end halvdelen af de almennyttige fonde kæmper med at få råd til uddelinger

Stigende udgifter til administration og faldende indtægter fra investeringer truer tusinder af små almennyttige fonde. Taberne bliver små, lokale civile aktører, hvis en del af de truede fonde ender med at nedlægge sig selv.

Den 6. januar 2022 er en særlig dag for Karl Bernhard Wallentin Hansen og hustru Edith Hansens mindefond. Trist og festlig på samme tid. Den dag, som er stifternes forlovelsesdag, uddeles fondens allersidste penge til en endnu hemmelig modtager.

Wallentins fond, som den kaldes i daglig tale, har på mange måder lidt en skæbne, der kan blive fælles for mange flere små og mellemstore fonde i nær fremtid.

Flere tusinde, frygter David Dencker, som er direktør i Grant Compass. Grant Compass laver løsninger inden for digital fondsadministration, blandt andet databasen legatbogen.dk og modtager derfor besked, når en fond nedlægger sig selv. Ud over at have modtaget den besked en del gange de sidste år, har Grant Compass sammen med Fondenes Videnscenter for nylig gennemført en undersøgelse blandt 2000 fonde. 

Over halvdelen af fondene har lommesmerter 

Ud af 600 besvarelser, svarede 58 % af fondene ja til at have udfordringer med at få råd til almennyttige uddelinger som følge af faldende indtægter fra investeringer.

36 % af fondene svarede ja til at have udfordringer med at få råd til almennyttige uddelinger som følge af stigende udgifter til blandt andet administration.

For begge svar gælder det, at langt størstedelen (henholdsvis 47 og 29 procent) af besvarelserne kom fra fonde med uddelinger på under 1 million kroner om året.

”De små fonde er ved at dø, og jeg er bekymret for at fondsudvalget ender med nogle regler, der knækker ryggen på de mindste fonde,” siger David Dencker.

Det udvalg, han henviser til, er det udvalg, som justitsminister Nick Hækkerup (S) har nedsat forud for en gennemgribende revision af fondsloven. Udvalgets arbejde afsluttes inden udgangen af 2022.

Uddeling faldt fra 45.000 til 12.000 om året

Og en af de fonde, som altså allerede har lagt sig selv i graven, er Wallentins fond, som siden 1990’erne har haft hjemme på Ærø. Med en årlig uddeling på mellem 12 og 15.000 kroner kroner til sidst vurderede den tre mand store bestyrelse, at ”De nok kunne skaffe stifterne et bedre minde ved at give et større beløb til et større formål.” Det fortæller formand Lars Ole Gjersing.

Omkring årtusindeskiftet lå uddelingerne på omkring 45.000 om året.

Der er, oplyser han, to forklaringer på den situation. Den ene del handler om, at afkastet til den 1,1 mio kroner store fond er dalet støt siden oprettelsen. Den anden handler om en øget byrde – både udgifter og arbejde – på grund af navnligt antiterror- og hvidvaskreguleringer fra EU.

”Det var mange sider at udfylde med spørgsmål, der mildest talt ikke var nemme, og en del helt var irrelevante. Jeg tror det tog et par dage – efter at jeg havde lagt dem i skuffen et halvt år, fordi det var så besværligt. Men så blev jeg punket af Nordea, som er vores bankforvaltning. Jeg tiggede og bad, om der ikke var et smuthul, men det var der ikke,” siger Lars Ole Gjersing.

Fonde kan også selv handle

David Dencker håber, at fondsudvalgets arbejde kommer til at munde ud i krav, der er graduerede i forhold til fondenes størrelse, så mindre fonde som for eksempel Wallentins fond vil kunne slippe med lempeligere krav.

"Det er vigtigt, at sikre mod at fondskonstruktionen bliver brugt til at hvidvaske penge, men hvis administrationsbyrden stiger yderligere, forsvinder de små fonde. Fondsudvalget bør arbejde for at skabe rammer, der gør det nemmere at drive eksisterende fonde og gøre det mere attraktivt at etablere nye fonde,” siger han og tilføjer:

”Men fondene kan også selv handle ved at digitalisere deres fondsarbejde, så de ikke drukner i compliance krav."

Og konsekvensen ved, at fondene ikke kan uddele på grund af stigende omkostninger til revision og faldende afkast er klar:

”Det er, at for eksempel grupper, som støtter udsatte unge eller spejdere ikke kan få penge til deres arbejde,” siger han.

Små fondes forsvinden vil mærkes i lokalsamfundene

Liv Egholm er lektor og PhD ved Center for Civilsamfundsstudier på CBS og forsker i samspillet mellem private aktører, stat og civilsamfund. Hun påpeger, at de almene fonde siden 1980’erne har indtaget en stadig mere fremtrædende rolle som aktiv medspiller i samfundsudviklingen i og med at en del af især de sociale velfærdsydelser siden den periode er blevet varetaget af civile aktører med fondsstøtte. Det bidrag har fået staten til at stille tilsvarende flere og højere krav til fondenes gennemsigtighed.

”Det er klart, at de øgede krav til transparens kan gøre det svært for de mindre fonde. Hvis mange af dem forsvinder, kan det betyde, at nogle af de mindre initiativer, som kan være svære at forudse effekten af, vil mangle finansiering. Og så kan det gå ud over den lokale forankring, mange af de her mindre fonde har,” vurderer hun.

Det er ingens skyld

På Ærø kommer lokalsamfundet også fremover til at mangle et bidrag fra den nu afdøde og barnløse frisørmester Wallentin og hans kone. Fonden kunne nemlig alene tilgodese lokalsamfundet foreninger og institutioner med byhistoriske og museumsformål i Ærøskøbing by. Listen over potentielle modtagere er faktisk så kort, at bestyrelsesformanden kan huske den i hovedet.

Den tæller således Ærø Byhistoriske forening, Foreningen bagbygningen, Ærø Museum, Ærøskøbing Lokalhistorisk arkiv, Det gamle Værft i Ærøskøbing, Den gamle købmandsgård, Bymøllefonden, Flaske Peters Samling, Ærøskøbing-fonden og Ærø whisky Aps.

Og selvom støtten ikke har udgjort astronomiske beløb, håber Lars Ole Gjersing alligevel på en bedre fondslov, så flere fonde ikke skal ende deres dage som Wallentins fond.

”Det her er jo ikke nogens skyld, men jeg synes, at der i så enkle og overskuelige fonde som vores burde være mulighed for at slippe nemmere,” siger han.

Forrige artikel Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale Næste artikel Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning
VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse. 

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Skolestrejke og live-streamet seksualundervisning var det sidste skub, der fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil (S) til at love seksualundervisning på ungdomsuddannelser. Sex & Samfund og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning fortæller her om det forudgående politiske arbejde.

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Spejderlederen, den frivillige fodboldtræner eller arbejdspladsens tillidsrepræsentant er alle mestre i at samarbejde, invitere nye ind i fællesskaber og få ting til at ske. Initiativet 70i30 vil aktivere civilsamfundets ildsjæle på vejen til en grønnere fremtid, siger direktør i DeltagerDanmark, Rune Baastrup. 

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Når kriser rammer, trækker civilsamfundet i arbejdstøjet. Derfor er det helt naturligt, at det civile Danmark også går målrettet ind i klimakampen. Men hvad gør man strategisk, for at hjælpe et bæredygtigt mindset på vej, og hvad kan vi gøre her og nu i den nære hverdag? Et nyt katalog fra DeltagerDanmark og Tænketanken Concito giver inspiration. 

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

De overordnede uddelingsområder ligger tæt op ad de nuværende, men det tværgående krav om hensyn til især grøn bæredygtighed er nyt. Fonden er i proces med at finde ud af, hvordan den selv skal leve op til de nye skærpede krav, den stiller til ansøgerne