Når sociale organisationer og virksomheder finder hinanden skal det ikke bære præg af, at det bare er en anbringelse af en borger

af Niels Bak Henriksen

”Der er nok ikke det jobcenter eller anden aktør, som ikke kontakter os”.

Ordene kommer fra Ulla Amtoft, der er HR-direktør i Coor Danmark, som med 4300 medarbejdere inden for facility management – det er fx rengøring, kantinedrift og ejendomsservice – er en af de større spillere i den branche. Dermed har Coor mange af den type job, som er velegnede til at sluse arbejdskraft tilbage ind, som måske helt har tabt kontakten til arbejdsmarkedet.

Virksomheden samarbejder både med de kommunale jobcentre rundt omkring, og med andre aktører, som for eksempel sociale organisationer. Og Ulla stiller krav til, at samarbejdet skal være godt for både borgeren og virksomheden.

”Hvis det ligesom bærer præg af, at det bare er anbringelse af en borger, så er vi ikke interesseret. De skal ikke som mennesker sendes rundt i det ene tilbud efter det andet”, siger hun.

Viden er grundlaget for at undgå match i blinde

Det er præcis de borgere, som typisk havner hos Settlementet på Vesterbro i København – dem som har kørt rundt i systemet længe. Her lyder beskæftigelseschef Rikke Baker næsten som et ekko af Ulla Amtoft.

”Det kan ikke nytte noget, vi giver dem en tur til i karrusellen”, siger hun.

De fælles værdier og holdninger til mennesker betyder meget i samarbejdet mellem Settlementet og Coor. Efter Settlementet nyudviklede deres beskæftigelsesindsats for et par år siden, har de opbygget et samarbejde med omkring 100 virksomheder om at sende udsatte borgere i forskellige former for praktikforløb, småjob, fleksjob eller andre ordninger med henblik på det skal udvikle sig til permanent beskæftigelse. 10-15 stykker har været hos Coor.

Men det er langt fra det første, som sker, når en borger bliver visiteret til indsatsen.

”Vi skal skabe noget ny viden. Det er ikke tydeligt, hvor ressourcerne ligger. Borgeren ved det ikke om sig selv. Jobcenteret ved det ikke. Vi ved det ikke”, siger hun

Så forud for det ligger typisk et længere forløb, hvor borgeren er startet i et praktikforløb i Settlementets egne socialeøkonomiske virksomheder koncentreret omkring en række butikker i Saxogade.

”Man matcher i blinde”, siger hun om det, som hun alt for ofte har set folk er gået igennem før de havnede hos Settlementet. 

Rekruttér på ressourcer og blik for en kommende medarbejder

Bente Nissen er seniorkonsulent hos videnshuset Cabi, som har som mål at fremme et arbejdsmarked med plads til flere. Hun kalder det ”rigtig godt”, at der er en bredere vifte af aktører på området, og at de sociale organisationer i nogle sammenhænge har særlige styrker.

”Noget af det, der er særligt, er, hvis der er en specialviden om en særlig målgruppe eller en særlig problematik på et område. Jobcentret har meget brede målgrupper” siger hun.

Hun har ikke tal for det, men det er hendes fornemmelse, at der over de seneste år er blevet flere sociale organisationer, som samarbejder med private virksomheder om virksomhedspraktikker og lignende i deres indsatser.

Hun peger på et par forudsætninger, som civilsamfundsorganisationer skal gøre sig klart, hvis et virksomhedssamarbejde skal blive en succes.

Den første er, at det for virksomheden handler om en kommende medarbejder.

”Det er afgørende uanset, om der rekrutteres gennem en organisation eller et jobopslag, at man rekrutterer ind på ressourcer – hvad kan de bidrage med,” siger hun.

Og så skal organisationerne have gode kontakter bagud til kommunen, for det er den, som skal bevillige særlige vilkår, løntilskud, hjælp til at håndtere et handicap eller andet, og der skal man levere den dokumentation, der skal til. Alt det som jobcenteret normalt skal levere, skal organisationen hjælpe virksomheden med at håndtere.

Det skal være tæt på gnidningsløst for virksomhederne

I Settlementet peger Rikke Baker også på, at det handler om at skræddersy tilbuddene.

”De jobs, de her mennesker skal have, de findes som regel ikke. De bliver aldrig slået op” siger hun og giver et eksempel, hvor opgaven til en start blev at rense kaffemaskiner to timer om dagen, seks timer om ugen. 

”Jeg lover dig, de tryller nogen gange”, siger hun om de fem virksomhedskonsulenter, som Settlementet har ansat, efter de lagde indsatsen om. De arbejder tæt sammen med dem, som står for de sociale indsatser i borgernes forløb. Det sikrer, at det faktisk er en virksomhedspraktik, som er den rigtige løsning for den borger, som bliver sendt ud.

Samtidig er virksomhedskonsulenternes fokus på, at det skal fungere for virksomhederne. 

”Det er ikke det samme at være socialarbejder og virksomhedskonsulent,” siger hun. ”Det, vi skal, er at gøre det så gnidningsløst for virksomhederne som muligt. De vil jo gerne, men det skal jo ikke være for besværligt”

Mange succesforløb er vigtigt for motivationen til at tage flere 

For Ulla Amtoft betyder det allermest, at Settlementet kender de borgere, de sender ud, og derfor kan de sammen lave gode match.

”Jeg kan godt tænke, kender de virkelig alle sammen. Det gør de nok ikke men det virker sådan”, siger hun.

På samme måde er det vigtigt, at organisationen evner at sætte sig ind i virksomhedens behov. For Coor betyder det blandt andet, at det er medarbejdere, de kan sende videre ud til deres kunder uden problemer.

”De bliver nødt til at forstå, at hvis det er vigtigt, at man er der klokken 7, skal det være en borger, der kan det”, siger hun.

Og det er vigtigt, man ikke bare famler sig frem. Hvis der bliver for mange, hvor det ikke lykkes, så er der ikke så stor motivation til at tage den næste ind. Omvendt er succesfulde forløb vigtige for virksomheden, blandt andet fordi det efterhånden er en betingelse i en hel del kontrakter, at virksomhederne tager sociale ansvar i deres rekruttering.

”Kollegerne her i Coor bliver stolte af at være med til at løfte den her del”, siger hun.

Ville stadig rekruttere socialt, selvom der var rigeligt med arbejdskraft

En anden af Settlementets samarbejdspartnere er Scandic Kødbyen. Mia Henriksen er House Keeping Manager på hotellet, og hun peger på, at de ansatte, de har fået gennem Settlementet, først og fremmest er det – ansatte.

”Man bliver ansat på de vilkår som der er på det tidspunkt. Vi får ikke at vide, hvorfor de ikke er arbejdsdygtige, og det kommer jo heller ikke os ved”, siger hun. Samtidig roser hun den tætte opfølgning, som er med til at fange problemer i opløbet. Praktikperioderne er for eksempel ofte ledsaget af opfølgningssamtaler, hvor der er en tolk eller virksomhedskonsulent med ude fra Settlementet.

Hun giver et eksempel med en medarbejder, som startede på ganske få timer, men efterhånden som vedkommende fandt ro i jobbet er hun gået op i tid, og planlægger nu at starte på receptionistuddannelsen, med hotellet som læreplads.

”Jeg er drevet af at hjælpe folk videre og få folk til at vokse”, siger hun og understreger, at det sådan set gælder over for alle medarbejdere, ligegyldigt hvordan de er blevet ansat. Og selv om det var let nok at skaffe arbejdskraft på almindelig vis, så ville Mia Henriksen stadig aktivt bruge sociale indsatser til at rekruttere medarbejdere.

”Absolut, det ville jeg”, siger hun.