Ngo-ildsjæle brænder ud i et hårdt arbejdsmiljø

SVIGT: Et forsømt familie- og privatliv, en ustruktureret ledelse og allestedsnærværende bekymring om funding er blot nogle af de ting, som tre tidligere ansatte fortæller om arbejdslivet i ngo-branchen.

En blev jongleret rundt uden den stilling, som var blevet lovet. En anden måtte besvare mails klokken elleve om aftenen, og en tredje oplevede at blive “tilbudt” et arbejde uden løn i et år.

Altinget har i en længere periode haft fokus på arbejdsmiljøet i civilsamfundet. En undersøgelse fra december 2017 viser, at næsten hver tredje ngo bryder arbejdsmiljøloven, når det kommer til at gennemføre den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). Men én ting er at lave APV – en anden er, hvad APV’en graver frem.

Tre tidligere medarbejdere fra tre forskellige ngo’er fortæller her om deres oplevelser af arbejdslivet i en, ifølge dem, økonomisk trængt og presset branche.

V1, tidligere ansat i en mellemstor ngo
“Jeg kunne mærke, at folk i branchen forventer, at man lægger lige så meget energi i det, som de gør. Jeg fik mails fra chefen klokken elleve om aftenen, og selvom jeg i virkeligheden blev presset over det, så svarede jeg med det samme. Branchen kræver, at man konstant er til stede, også selvom man egentlig har fri. De folk, jeg arbejdede med, var virkelig ambitiøse og arbejdede dag og nat. Så jeg stillede slet ikke spørgsmålstegn ved det, for man opdager det først, når man er kørt helt i bund.”

“Mit indtryk er, at de fleste forsømte både deres familie- og privatliv. Al ekstraarbejde er nemlig interessetimer, og overarbejde er bare blevet normalen. Når vi spiste frokost i kantinen, kom der ofte frustrationer på bordet fra mine kolleger. Jeg opfattede det psykiske arbejdspres som en meget generel ting blandt alle medarbejdere på arbejdspladsen."

“I ngo-verdenen bliver man konstant presset over spørgsmål om funding. Den bekymring fyldte meget hos alle. For hvert fjerde år skal man forholde sig til en ny regering, og det er blandt andet med til at gøre alt ekstremt presset. Bekymringerne med fondene var noget, som alle blev inddraget i. Og det er jo fint med gennemsigtighed, men vi blev hele tiden underrettet om det, og det medførte et unødigt pres. Hvis det ikke gik, som det skulle, så kunne jeg godt fornemme, at jeg ville være den, der røg først, fordi jeg var ny. De tanker er et konstant pres på ens virke.”

V2, tidligere ansat i en mindre ngo
“Jeg blev ansat i en stilling med ansvar. Min ansættelse var på deltid, fordi jeg var studerende. Jeg oplevede dog, at jeg i det første halve år af min tiltrædelse slet ikke beskæftigede mig med stillingens beskrivelse. I stedet vidste jeg aldrig, hvilke arbejdsopgaver jeg mødte ind til. Jeg endte med at lave forskellige, løse opgaver, herunder en del lavpraktisk arbejde. Jeg fungerede som organisationens joker."

"Forsikringen fra mine overordnede om, at alt nok snart skulle falde på plads, gjorde, at jeg i første omgang ikke sagde kritikken højt. Da jeg endelig spurgte ind til den ustrukturerede arbejdsgang, fik jeg skylden for, at arbejdsrollen var uorganiseret. Jeg kunne jo bare være der noget oftere, lød svaret blandt andet fra min chef.”

“Den ekstremt ustrukturerede ledelse var en daglig frustration for mig. Jeg var der udelukkende for det højere formål, som ngo’en arbejdede med. Jeg fik fornemmelsen af, at ledelsen udnyttede, at jeg virkelig brændte for formålet, for de brugte det til at presse på for at få mig til at blive, på trods af de flyvske arbejdsopgaver.”

“Der er ingen tillidsrepræsentant i organisationen. Det betød, at jeg, da jeg efter et halvt år havde fået nok, måtte gå direkte til ledelsen med min kritik. Den direkte facon var meget skræmmende for mig. Da jeg endelig tog mod til at sige fra, blev jeg fejet af. Dér følte jeg mig ekstremt magtesløs. I stedet for at blive vred, gik jeg derfra med følelsen af, at jeg måske opfattede tingene forkert.”

V3, tidligere ansat i en mindre ngo
“Jeg blev ansat i organisationen som virksomhedspraktikant. Min jobsamtale foregik i kantinen, hvor alle de andre medarbejdere sad lige ved siden af og lyttede med. Det var både grænseoverskridende og dybt uprofessionelt, synes jeg.”

“Jeg fik lovning på, at hvis der kom funding til det projekt, jeg arbejdede på, så ville de oprette en stilling. Til møder, til bestyrelsen, til eksterne partnere og andre blev jeg konstant præsenteret som projektets ansvarlige, og jeg fik at vide af den daglige leder, at jeg var den næste på lønningslisten. Da pengene til projektet kom, hørte jeg ikke fra min chef i over en uge. Det endte med, at jeg selv måtte henvende mig. Til mødet med min chef fik jeg at vide, at jeg ikke havde den rigtige profil. Grunden var min etnicitet, som ifølge chefen ikke stemte overens med stillingen. Det blev jeg selvfølgelig utrolig vred og skuffet over. Jeg fandt senere ud af, at mødet var sat op på en falsk præmis, for stillingen var allerede lovet væk til en anden medarbejder, da jeg sad til det møde.”

“Jeg fik at vide, at jeg kunne blive, men at de ikke kunne tilbyde mig løn i et år. De ville hellere prioritere studentermedhjælpere, for de var billigere i drift. Min chef spurgte mig desuden, hvor længe jeg havde tilbage på dagpenge. Jeg fortalte, at jeg havde 1,5 år tilbage. Men det burde jo ikke have haft nogen som helst betydning, for det bør man ikke udnytte. På et overordnet plan synes jeg, at jeg er blevet behandlet helt elendigt. Der har virkelig hersket en mangel på respekt for den tid og energi, som jeg lagde i arbejdet og i projektet. Jeg endte med at gå.”

Kilderne har valgt at fremstå anonymt af hensyn til deres fremtidige karriere i branchen. Kildernes navne er kendt af redaktionen.

, ,

Forrige artikel Efter APV-afsløringer: Minister kræver bedre kommunikation fra Arbejdstilsynet Efter APV-afsløringer: Minister kræver bedre kommunikation fra Arbejdstilsynet Næste artikel “Jeg var med til at blåstemple noget, som var snyd med fondsmidler” “Jeg var med til at blåstemple noget, som var snyd med fondsmidler”
Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Mino Danmark: Krisen modnede os

Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.