Ngo: Øget projekt-fokus har sløret evnen til at arbejde for strukturelle forandringer

DEBAT: Velfærdsudviklingen har de sidste 20 år kørt i et projekt-spor, som har sløret evnen til at arbejde for strukturelle forandringer. Men fondenes nye investeringsfokus baner en ny vej, skriver Vibe Klarup, Anne Bergvith Sørensen og Ilja Sabaj-Kjær fra Hjem til Alle.

Af Vibe Klarup, Anne Bergvith Sørensen og Ilja Sabaj-Kjær. 
Hhv. direktør, chefkonsulent og seniorkonsulent i Hjem til Alle

I denne uge annoncerede Bikubenfonden, at den smækker døren i for projektstøtte. Fremover vil fonden kun interessere sig for at investere i langsigtede og større samarbejder om at løse sociale problemer.

Dermed har endnu en dansk fond sluttet op om en udvikling, som grundlæggende udfordrer den arbejdsform, som om noget har præget det sociale felt både i kommuner, regioner og civilsamfundsorganisationer i de seneste 20 år. Det er kærkomment.

Problemer forbliver uløste
I de sidste 20 år har en væsentlig del af velfærdsudviklingen i Danmark været kørt i et projekt-spor. Det er der kommet rigtig mange gode og innovative ideer ud af, men det er vores påstand, at det også har sløret evnen til at arbejde for strukturelle forandringer.

At løse sociale problemer må aldrig handle om at drive et projekt med succes, men om at skabe varige forandringer for en hel målgruppe. Kortvarige projekter drevet af en enkelt organisation formår sjældent at levere meget andet end en indsats, mens de reelle problemer forbliver grundlæggende uløste.

Men med fondenes nye investeringsfokus er der nu en interessant fremvækst af et helt nyt fænomen i Danmark. I disse år igangsættes nye såkaldt impact-drevne alliancer. De bygger i varierende grad på en nordamerikansk trend om collective impact, og de dannes alle der, hvor problemer er så komplekse, at de ikke kan løses af en aktør alene.

En ny fælles plan
I Hjem til Alle er 16 nationale partnere således sammen om at ville udrydde hjemløshed blandt unge. Optimismen er høj, for det er første gang, at så divers en gruppe af aktører mødes om et eneste fælles mål. Ngo’er sidder sammen med myndigheder, boligsektor, finansfolk og udsatte unge selv og forsøger at finde fælles måder at løse problemerne på.  

Et konkret eksempel står lokale Hjem til Alle-aktører i Aarhus kommune for: Således har rådmanden for sociale forhold og beskæftigelse, Kristian Würtz, sat sig i spidsen for at skabe en ny fælles plan for at udrydde problemet med hjemløshed i Aarhus. For første gang samles aktører i forvaltninger, i frivillige organisationer, de lokale handlende, boligorganisationer og hjemløseinstitutioner om at arbejde tæt sammen om et alvorligt problem, der stiger.

Folkebevægelsen mod Ensomhed har været i gang i en række år nu. Demens-alliancen, Alliancen mod mobning og en ny Alliance mod radikalisering og ekstremisme er netop kommet til.

Lokalt er en række by-alliancer med fokus på folkesundhed, fattigdom og trivsel i gang eller starter om lidt. Alle initiativer, som arbejder på at skabe strukturelle forandringer for konkrete målgrupper på den lange bane.

Teenage-graviditeter faldt fra 52 procent til 18 procent
Men det kommer til at tage tid. En ny tværgående evaluering, ”When Collective Impact Has an Impact”, af i alt 25 collective impact-alliancer fra hele Nordamerika udkom for nylig med den optimistiske konklusion: Alliancerne har succes med at løse problemer i fællesskab. Det er muligt at skabe målbare, blivende forandringer for udsatte mennesker med komplekse sociale problemer.

I Connecticut har en alliance eksempelvis sænket antallet af hjemløse veteraner fra 88 procent til 53 procent på fem år. I Milwaukee er teenage-graviditeter faldet fra 52 procent af de 15-17-årige piger til 18 procent på ni år. Resultater, der er opnået gennem nye samarbejdskonstellationer, hvor alle går efter den samme succes, ved at omformulere politikker og ved at ændre hele institutioners praksis.

Undersøgelsen viser også, at succesen er lang tid undervejs. Faktisk oftest mere end ti år. Aldrig under tre år. Til gengæld er forandringen solid, fordi den ikke beror på en enkelt organisations succes, men sker i organisationer, i politikken og i den daglige sociale praksis: Forandringerne bliver strukturelle.

Ny finansieringsstruktur, tak
Med andre ord: Det er kun anbefalelsesværdigt at arbejde med alliancer, hvis tiden er til det. Og det vil kræve, at ikke kun fondene, men flere aktører i stat og kommuner arbejder for at skabe en ny finansieringsstruktur, der giver muligheder for de lange seje træk. Der, hvor forandringerne har været størst i de nordamerikanske alliancer, er der, hvor nogen investerer tid og ressourcer i at definere det fælles mål, skabe den grundlæggende tillid og samle de rigtige aktører.

I Hjem til Alle har vi arbejdet med samarbejdspartnere i knap to år. Vi er ikke særlig langt, men langt nok til at se, at ingen af os kan løse problemet med hjemløshed alene. Til gengæld ser vi tegn på, at vi sammen kan skabe varige ændringer. Vi har foreløbigt givet os selv ti år til at få 2.300 unge ud af hjemløshed.

Vi oplever, at der med alliancernes indtog er lagt op til en fundamental forandring af dele af det sociale arbejdes forandringsprocesser i Danmark. Det er vores påstand, at det ikke helt er gået op for alle, hvor stor en forandring der kan være tale om.

Forrige artikel Ngo'er: Nyt lovforslag glemmer, at den bedste hjælp ofte findes uden for systemets mure Ngo'er: Nyt lovforslag glemmer, at den bedste hjælp ofte findes uden for systemets mure Næste artikel Danmarks Brydeforbund: Der er brug for collective impact Danmarks Brydeforbund: Der er brug for collective impact
  • Anmeld

    Winnie Berndtson · Leder Kirkens Korshær København

    Ja tak til flere alliancer

    Helt enig i at der skal længe seje træk til grundlæggende at ændre den eksklusion fra samfund og fællesskabet som mange borgere oplever. Godt at flere fonde stiller kapital til rådighed, men hvor de de politikere hvis horisont er 10 år eller længere? En enkelt her og der i kommunerne gør det jo ikke alene. Hvordan kommer Folketing og styrelser om bord?

Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

PRISSTIGNINGER: Gebyrer på foreningskonti har taget himmelflugten, og foreninger skal nu betale op til 5.000 kroner for at oprette en bankkonto. Det viser en prisundersøgelse, som Altinget har lavet. Jyske Bank er blandt de allerdyreste.