Ngo’er og praktikanter er vilde med hinanden, men det er småt med kvalitetstjek på aftalerne

Af Niels Bak Henriksen

Rigtig mange studieretninger på Københavns universitet har skrevet meritgivende praktik ind i studieordningen. Og det er der en grund til:

”Overordnet set er vi glade for det her samspil. Det, at man som studerende kan komme ud og prøve sig selv af, er noget vi synes er vigtigt, så flere af vore uddannelser efterlader plads til praktik,” siger siger Søren Hedegaard Sørensen, der er sektionsleder i studievejledningen på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet.

I Dansk Magisterforening (DM), som organiserer de akademiske ansatte i civilsamfundsorganisationerne, er de helt på linje med universitetet.

”Vi synes det er en god ide,” opsummerer formand i DM Civilsamfund Morten Hofman Rytter fagforeningens  indstilling til brugen af praktikanter.

Forudsætningen er, at praktikkerne indeholder en reel læring for de studerende, understreger han. Og det gør de også generelt, men ikke altid. 

”Der kan være de her uheldige eksempler”, siger han.

Hverken fagforeningen eller universitetet har nogen tal for, hvor mange studerende, der arbejder som praktikanter i civilsamfundsorganisationerne. Men brugen er omfattende, og det er også indtrykket, at den har været stigende over de seneste år.

”Det er en meget søgt branche”, siger Søren Hedegaard Sørensen

Får god energi

Et af de steder, hvor brugen af praktikanter har været stigende, er hos Red Barnet Ungdom. Det skyldes dels, at organisationen er blevet større, men organisationen har også sat brugen i system.

”På en måde er det en pligt og oplagt for os som ungdomsorganisation” siger Camilla Carlsson, som er program- og udviklingschef.

Organisationen har plads til 8 praktikanter i forhold til, at der er cirka 40 lønnede medarbejdere, inklusiv studentermedhjælpere, men det er ikke altid, alle pladser er besat. For tiden er der fem.

”Det, som er vigtigt, når vi tager praktikanter, er, at vi gør dem til en meget stor del af organisationen. Og så ved vi, at vi får meget god energi, meget ung energi. Og folk som har tid til at gøre noget ekstra.”

Samme erfaring har de hos Røde Kors Hovedstaden.

”Det er virkelig behæftet med sådan en fed energi,” siger organisationschef Thomas Mølgaard Andersen og peger på, at de med 3500 frivillige i forvejen arbejder struktureret med, at deltagelse i deres arbejde kan være i både kortere og længere tid.

”Vi er en organisation, hvor man skal have lov til at være her af kortere varighed, og man skal have lov til at præge organisationen”, siger han. Med cirka 35 ansatte har organisationen et sted mellem tre og otte praktikanter, typisk flest i efteråret, hvor der både er en landsindsamling og en række arrangementer for udsatte op til jul, som nogle af praktikanterne indgår i organiseringen af.

Praktikanterne er kommet til siden Thomas Mølgaard Andersen var hos Røde Kors Hovedstaden i et tidligere job for nogle år tilbage, så da han tiltrådte som organisationschef, tog han et kritisk blik på brugen.

”Da jeg startede, var jeg meget sådan – giver det mening i forhold til ressourceforbruget på at oplære praktikanterne? – og det synes jeg, det gør,” siger han.

Ujævn kvalitet

”Praktikantrollen er en sjov størrelse”.

Beskrivelsen gives af Frederik C. Boll, direktør i konsulenthuset Ingerfair, som arbejder med at skabe gode rammer for både frivillige og ansatte i civilsamfundsorganisationer.

Med det mener han, at lige netop i civilsamfundsbranchen kommer praktikanterne til at ligge et sted imellem de ansatte og de frivillige, som der ofte er mange af i organisationerne.

I de undersøgelser og projekter Ingerfair har været med i, har man ikke kigget specifikt på praktikanter, men de har ofte indgået på linje med andre ansatte og frivillige. Det er ham, som har henvist til Red Barnet Ungdom og til Røde Kors Hovedstaden som organisationer, hvor brugen af praktikanter efter hans opfattelse fungerer godt. Hans generelle indtryk er, at de fleste organisationer faktisk er ret dygtige til at have praktikanter. Men ikke alle.

”Det interessante er, hvordan er kvaliteten?” siger han.

Han peger på, at branchen er præget af en slags fødekæde: frivillig-praktikant-studentermedhjælper-ansat.

”Det er en vej, som minder om det, man ser i film- eller musikbranchen”, siger han.

Det er som bekendt brancher, hvor der har været meget debat om udnyttelse af unge menneskers engagement og håb om at arbejde sig ind og op. 

Og han har også set steder i civilsamfundsbranchen, hvor praktikkerne smager mere af billig arbejdskraft end af læring.

”Det forekommer i sektoren. Men jeg har ikke indtryk af, at det er systematisk”, siger han og tilføjer: ”Men jeg kan sagtens finde organisationer, der ikke udnytter potentialet”.

Selv om universitetet stiller krav til de studerendes praktikaftaler og dermed til indholdet af praktikken, så er der store forskelle på både indhold og rammer for de praktikker, de studerende ender i.

”Det er mit klare indtryk, at der foregår meget lidt kvalitetstjek af indholdet. Det er op til den enkelte arbejdsplads at sørge for, at der er en vejleder og en læringsplan”, siger Frederik C. Boll.

Tjek seriøsiteten

Morten Hofman Rytter fra DM Civilsamfund råder de studerende til at tjekke grundigt op på de organisationer, de søger praktik i, og som minimum få en skriftlig aftale, der definerer opgaver og rammer.

”Ved at have det nedskrevet, har man tvunget dem til at forholde sig til det. Så det ikke bare bliver sådan ja, ja du kan bare komme, og så finder vi noget til dig”, siger han.

Han peger også på en anden mulighed for at sikre sig et reelt engagement fra praktikstedets side.

”Der er jo mulighed for at betale en eller anden form for erkendtlighed,” siger han.

Efter reglerne er det muligt for arbejdspladserne at betale op til 3.000 kroner om måneden til praktikanter. Det er blandt andet de politiske partier begyndt på, efter der har været fokus på deres brug af praktikanter, og Morten Hofman Rytter så gerne, det blev mere almindeligt i branchen. Det udviser en seriøsitet, synes han.

I de større organisationer er der ofte et system eller en fast praksis for praktikkerne, men det er der ikke altid i de mindre organisationer. Hverken Frederik C. Boll eller Morten Hofman Rytter mener dog, at praktikkerne generelt er dårligere hos de mindre organisationer.

”Jeg vil ikke sige, at man ikke skal tage ud på de små steder, for der er meget at lære, men man skal måske være mere opmærksom på faldgruberne” siger Morten Hofman Rytter.

Ansvar for akademisk indhold

Hos Røde Kors Hovedstaden peger Thomas Mølgaard Andersen også på, at det ikke bare handler om arbejdsopgaverne, men at organisationen også er nødt til at forholde sig til det akademiske indhold.

”De har jo fravalgt fag for at vælge os,” siger han.

Han fortæller, at de på et tidspunkt havde to universitetspraktikanter til at støtte op om udviklingen af genbrugsbutikkerne, men det er de holdt op med.

”Det var ikke dårlige forløb, men jeg oplevede, det var svært at leve op til uddannelsesdelen. Så læringen var, at det skal være overvejende administrative opgaver”, siger han om organisationens praktikstillinger.

Dårligt arbejdsmiljø rammer praktikanter

Ingerfair har blandt andet arbejdet sammen med DM om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres i civilsamfundsorganisationerne efter en undersøgelse tilbage i 2018 pegede på store problemer med det psykiske arbejdsmiljø i branchen. 

”Vi ved der er nogle udfordringer med arbejdsmiljø i den her sektor, og det kan jo smitte af” siger Morten Hofman Rytter.

”Det kan være dårlig ledelse, uklar ledelse eller uklarhed om opgaverne. Der vil de måske ramme hårdere som praktikant” siger han.

Hos Ingerfair er de netop ved at færdiggøre en mindre forundersøgelse til et større projekt om nyansatte i civilsamfundsorganisationer. Den handler altså ikke direkte om praktikanter, men dels mener Frederik C. Boll, at nogle af de vilkår, praktikanterne støder ind i, ligner de nyansattes, og dels så er en ansættelse, måske som studentermedhjælper, ofte næste led for praktikanterne.

”Det billede, den forundersøgelse tegner, er at overgangen svær. Organisationen glemmer nogle gange, at man skal onboardes igen, når man har været praktikant. Hvad er det for nogle opgaver, jeg ikke skal have mere, når jeg er blevet studentermedhjælper?”, spørger han og peger på, at der kan være nogle af de samme problemer ved starten af praktikken, især hvis praktikanten i forvejen har været frivillig i organisationen.

Og for dem som ikke har, så peger undersøgelsen på, at der hos nyansatte i civilsamfundsbranchen ofte er en forventning om, at forholdene er dårligere end i andre brancher, men om det også gælder studerende, der søger praktik, vides ikke.