Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

For nogle projektledere kan det være vanskeligt at træde i karakter. Andre har vanskeligt ved at kommunikere med de frivillige. Atter andre føler sig revet midt over, fordi man skal navigere i modsatrettede behov og krav fra bestyrelser, brugere og andre interessenter.

At styre et projekt er komplekst og slet ikke nemt. Det ved Nordea-fonden, der fra sidelinjen har haft indsigt i et hav af projekter, der gennem tiden har fået støtte. Erfaringen viser også, at nogle af disse projekter er stødt på problemer, der kunne være undgået, hvis projektlederen havde været bedre klædt på. 

LINK: Følg Nordea-fondens Twitter-konto her for at se et bredt udsnit af de projekter, der støttes.

Som noget nyt har fonden derfor besluttet at kompetenceløfte en række af de projektledere, som hvert år får støtte fra fonden. De første 18 projektledere er blevet styrket. Til foråret får 20 nye projektledere gratis undervisning i deres rolle som projektledere, og køen til kurset er lang.

"Det er ikke bare noget, vi synes, der er behov for. Ønsket kommer i høj grad også fra organisationerne selv. De vil gerne løftes og styrkes på nogle af de her basale ting." siger Niels Olsen, projektchef, kultur.

De tre hyppigste faldgruber
Han understreger, at Nordea-fonden ikke har ambitioner om at konkurrere med kommercielle udbydere af projektledelseskurser. Målet er derimod at give et konkret løft til en specifik målgruppe i eksempelvis civilsamfundet, hvor der måske ikke er økonomi til at sende folk på dyre kurser.

Kurset, der altså er skræddersyet til de projektledere, der findes under Nordea-fondens paraply, har blandt andet fokus på følgende aspekter af håndværket projektledelse:

  • Hvordan man leder gennem relationer og netværk.
  • Hvordan man sætter sig igennem over for samarbejdspartnere, der hierarkisk og organisatorisk er højere placeret end én selv.
  • De dilemmaer, der opstår, når man som projektleder skal lede mennesker, men ikke har noget personaleansvar.
  • De styrker og forcer, ens personlighed har, og hvordan de kan bruges professionelt i forhold til lederskab.
  • Hvordan man prøver at forudse risici og forandringer i sit projekt. 

Nordea-fonden har ikke nogen eksakt opgørelse over de faldgruber, som projekter og deres projektledere oftest dumper ned i. Men især tre temaer går igen, når Niels Olsen og hans kolleger ser tilbage:

  1. Balancen mellem administrations- og aktivitetsomkostninger

    "Der er tit en vis optimisme i forhold til, hvad man rent faktisk kan nå i ansøgers egen organisation. Vi hører tit, at det bliver dyrere i mandskabstimer, og de beder om flere penge. Som aktivitetsdrevet fond har vi et ønske om at få pengene tættere på slutbrugerne. Så vi vil være tilbageholdende, når det ønske kommer op," siger Niels Olsen. 

  2.  Balancen mellem samarbejdspartnere

    "Det kan også være en udfordring at skulle styre fire-fem forskellige samarbejdspartnere i et projekt, fordi de måske har forskellige interesser. Det hører vi ofte. Eksempelvis kan der opstå ulige samarbejdsflader mellem en organisation, der består af frivillige, og en professionel organisation med sekretariat og så videre. Der kan det godt kræve noget ekstra at få projektet fintunet, så alle føler, de har et ejerskab," siger Niels Olsen.

  3.  Budget

    "En typisk begynderfejl er også, at man ikke har tryktestet sit budget godt nok. Materialet, man skulle købe, viste sig at være dyrere, eller man har måske ikke fået hentet tre tilbud hjem. Sådan noget kan jo undgås, hvis man har lavet tilstrækkelig dyb research," siger Niels Olsen.

Fonde påtager sig større rolle
For Nordea-fonden ses kompetenceløftet af projektlederne som en forlængelse af den trend, man kalder funding plus. De seneste 10-15 år har fonde – ikke bare i Danmark, men også i udlandet – fokuseret på at få større udbytte af de midler, de hvert år uddeler. Hvor de tidligere bare udskrev en check og forventede en form for afrapportering ude i fremtiden, ser fondene sig i dag i højere grad som medspillere:

"Vi vil give mere end bare penge," siger Niels Olsen.

LINK: Læs mere om fondenes udvikling de seneste 20 år her

Denne tilgang gennemsyrer ikke kun uddannelsesforløbet af projektlederne. Bliver man tilkendt støtte af Nordea-fonden, vil man alt efter beløbets størrelse og projektets kompleksitet blive guidet af Nordea-fondens garvede projektkonsulenter i at planlægge og styre projektet.

LINK: Se Nordea-fondens vejledning til en projektbeskrivelse her.

LINK: Nordea-fonden har også lavet en video om ansøgningsproceduren, som du kan tilgå her.

Organisationen, der modtager penge, skal ikke forvente Nordea-fondens indblanding inden for sit fagspecifikke felt. Derimod har Nordea-fonden et større ønske om at blande sig, når emnet er drift og projektstyring:

"Hele det apparat, der handler om kommunikation, videndeling, evaluering, milepæle og budgettering træder i kraft i det øjeblik, man har fået penge fra fonden. Der går en systematisk proces i gang, hvor vi samarbejder med projektet om de her aspekter, for her har vi en vis erfaring," forklarer Niels Olsen.

Forrige artikel Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed Næste artikel Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team
Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

NYTÆNKNING: Når skoler lukkes som følge af coronakrisen, rammer det udsatte og anbragte børn hårdest. Med telefoniske livliner, bogpakker og en faglig styrkelse af de mentorer, der løbende følger børnene, har Læringsprogrammet Lær for Livet sat alle sejl til for at bevare kontakten og styrke skolegangen for alle børn og unge i programmet.

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

INSPIRATION: Med live-yoga, fjernundervisning i musikredigering samt indkøb og uddeling af store mængder hackysacks forsøger ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ at række ud til sin målgruppe under coronakrisen. På de virtuelle mødesteder bliver det hurtigt tydeligt, om det, du gør, virker eller ej, siger direktør Stine Hamburger.

Oxfam Ibis går live 1. maj

Oxfam Ibis går live 1. maj

INSPIRATION: Fælledparken i København bliver underlig tom, når kalenderen viser 1. maj. Men Oxfam Ibis har besluttet at holde fast i den gamle tradition om at mødes og fejre den internationale kampdag. Denne gang via telefoner, tablets og computere.