Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

For nogle projektledere kan det være vanskeligt at træde i karakter. Andre har vanskeligt ved at kommunikere med de frivillige. Atter andre føler sig revet midt over, fordi man skal navigere i modsatrettede behov og krav fra bestyrelser, brugere og andre interessenter.

At styre et projekt er komplekst og slet ikke nemt. Det ved Nordea-fonden, der fra sidelinjen har haft indsigt i et hav af projekter, der gennem tiden har fået støtte. Erfaringen viser også, at nogle af disse projekter er stødt på problemer, der kunne være undgået, hvis projektlederen havde været bedre klædt på. 

LINK: Følg Nordea-fondens Twitter-konto her for at se et bredt udsnit af de projekter, der støttes.

Som noget nyt har fonden derfor besluttet at kompetenceløfte en række af de projektledere, som hvert år får støtte fra fonden. De første 18 projektledere er blevet styrket. Til foråret får 20 nye projektledere gratis undervisning i deres rolle som projektledere, og køen til kurset er lang.

"Det er ikke bare noget, vi synes, der er behov for. Ønsket kommer i høj grad også fra organisationerne selv. De vil gerne løftes og styrkes på nogle af de her basale ting." siger Niels Olsen, projektchef, kultur.

De tre hyppigste faldgruber
Han understreger, at Nordea-fonden ikke har ambitioner om at konkurrere med kommercielle udbydere af projektledelseskurser. Målet er derimod at give et konkret løft til en specifik målgruppe i eksempelvis civilsamfundet, hvor der måske ikke er økonomi til at sende folk på dyre kurser.

Kurset, der altså er skræddersyet til de projektledere, der findes under Nordea-fondens paraply, har blandt andet fokus på følgende aspekter af håndværket projektledelse:

  • Hvordan man leder gennem relationer og netværk.
  • Hvordan man sætter sig igennem over for samarbejdspartnere, der hierarkisk og organisatorisk er højere placeret end én selv.
  • De dilemmaer, der opstår, når man som projektleder skal lede mennesker, men ikke har noget personaleansvar.
  • De styrker og forcer, ens personlighed har, og hvordan de kan bruges professionelt i forhold til lederskab.
  • Hvordan man prøver at forudse risici og forandringer i sit projekt. 

Nordea-fonden har ikke nogen eksakt opgørelse over de faldgruber, som projekter og deres projektledere oftest dumper ned i. Men især tre temaer går igen, når Niels Olsen og hans kolleger ser tilbage:

  1. Balancen mellem administrations- og aktivitetsomkostninger

    "Der er tit en vis optimisme i forhold til, hvad man rent faktisk kan nå i ansøgers egen organisation. Vi hører tit, at det bliver dyrere i mandskabstimer, og de beder om flere penge. Som aktivitetsdrevet fond har vi et ønske om at få pengene tættere på slutbrugerne. Så vi vil være tilbageholdende, når det ønske kommer op," siger Niels Olsen. 

  2.  Balancen mellem samarbejdspartnere

    "Det kan også være en udfordring at skulle styre fire-fem forskellige samarbejdspartnere i et projekt, fordi de måske har forskellige interesser. Det hører vi ofte. Eksempelvis kan der opstå ulige samarbejdsflader mellem en organisation, der består af frivillige, og en professionel organisation med sekretariat og så videre. Der kan det godt kræve noget ekstra at få projektet fintunet, så alle føler, de har et ejerskab," siger Niels Olsen.

  3.  Budget

    "En typisk begynderfejl er også, at man ikke har tryktestet sit budget godt nok. Materialet, man skulle købe, viste sig at være dyrere, eller man har måske ikke fået hentet tre tilbud hjem. Sådan noget kan jo undgås, hvis man har lavet tilstrækkelig dyb research," siger Niels Olsen.

Fonde påtager sig større rolle
For Nordea-fonden ses kompetenceløftet af projektlederne som en forlængelse af den trend, man kalder funding plus. De seneste 10-15 år har fonde – ikke bare i Danmark, men også i udlandet – fokuseret på at få større udbytte af de midler, de hvert år uddeler. Hvor de tidligere bare udskrev en check og forventede en form for afrapportering ude i fremtiden, ser fondene sig i dag i højere grad som medspillere:

"Vi vil give mere end bare penge," siger Niels Olsen.

LINK: Læs mere om fondenes udvikling de seneste 20 år her

Denne tilgang gennemsyrer ikke kun uddannelsesforløbet af projektlederne. Bliver man tilkendt støtte af Nordea-fonden, vil man alt efter beløbets størrelse og projektets kompleksitet blive guidet af Nordea-fondens garvede projektkonsulenter i at planlægge og styre projektet.

LINK: Se Nordea-fondens vejledning til en projektbeskrivelse her.

LINK: Nordea-fonden har også lavet en video om ansøgningsproceduren, som du kan tilgå her.

Organisationen, der modtager penge, skal ikke forvente Nordea-fondens indblanding inden for sit fagspecifikke felt. Derimod har Nordea-fonden et større ønske om at blande sig, når emnet er drift og projektstyring:

"Hele det apparat, der handler om kommunikation, videndeling, evaluering, milepæle og budgettering træder i kraft i det øjeblik, man har fået penge fra fonden. Der går en systematisk proces i gang, hvor vi samarbejder med projektet om de her aspekter, for her har vi en vis erfaring," forklarer Niels Olsen.

Forrige artikel Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed Næste artikel Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?