Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

For nogle projektledere kan det være vanskeligt at træde i karakter. Andre har vanskeligt ved at kommunikere med de frivillige. Atter andre føler sig revet midt over, fordi man skal navigere i modsatrettede behov og krav fra bestyrelser, brugere og andre interessenter.

At styre et projekt er komplekst og slet ikke nemt. Det ved Nordea-fonden, der fra sidelinjen har haft indsigt i et hav af projekter, der gennem tiden har fået støtte. Erfaringen viser også, at nogle af disse projekter er stødt på problemer, der kunne være undgået, hvis projektlederen havde været bedre klædt på. 

LINK: Følg Nordea-fondens Twitter-konto her for at se et bredt udsnit af de projekter, der støttes.

Som noget nyt har fonden derfor besluttet at kompetenceløfte en række af de projektledere, som hvert år får støtte fra fonden. De første 18 projektledere er blevet styrket. Til foråret får 20 nye projektledere gratis undervisning i deres rolle som projektledere, og køen til kurset er lang.

"Det er ikke bare noget, vi synes, der er behov for. Ønsket kommer i høj grad også fra organisationerne selv. De vil gerne løftes og styrkes på nogle af de her basale ting." siger Niels Olsen, projektchef, kultur.

De tre hyppigste faldgruber
Han understreger, at Nordea-fonden ikke har ambitioner om at konkurrere med kommercielle udbydere af projektledelseskurser. Målet er derimod at give et konkret løft til en specifik målgruppe i eksempelvis civilsamfundet, hvor der måske ikke er økonomi til at sende folk på dyre kurser.

Kurset, der altså er skræddersyet til de projektledere, der findes under Nordea-fondens paraply, har blandt andet fokus på følgende aspekter af håndværket projektledelse:

  • Hvordan man leder gennem relationer og netværk.
  • Hvordan man sætter sig igennem over for samarbejdspartnere, der hierarkisk og organisatorisk er højere placeret end én selv.
  • De dilemmaer, der opstår, når man som projektleder skal lede mennesker, men ikke har noget personaleansvar.
  • De styrker og forcer, ens personlighed har, og hvordan de kan bruges professionelt i forhold til lederskab.
  • Hvordan man prøver at forudse risici og forandringer i sit projekt. 

Nordea-fonden har ikke nogen eksakt opgørelse over de faldgruber, som projekter og deres projektledere oftest dumper ned i. Men især tre temaer går igen, når Niels Olsen og hans kolleger ser tilbage:

  1. Balancen mellem administrations- og aktivitetsomkostninger

    "Der er tit en vis optimisme i forhold til, hvad man rent faktisk kan nå i ansøgers egen organisation. Vi hører tit, at det bliver dyrere i mandskabstimer, og de beder om flere penge. Som aktivitetsdrevet fond har vi et ønske om at få pengene tættere på slutbrugerne. Så vi vil være tilbageholdende, når det ønske kommer op," siger Niels Olsen. 

  2.  Balancen mellem samarbejdspartnere

    "Det kan også være en udfordring at skulle styre fire-fem forskellige samarbejdspartnere i et projekt, fordi de måske har forskellige interesser. Det hører vi ofte. Eksempelvis kan der opstå ulige samarbejdsflader mellem en organisation, der består af frivillige, og en professionel organisation med sekretariat og så videre. Der kan det godt kræve noget ekstra at få projektet fintunet, så alle føler, de har et ejerskab," siger Niels Olsen.

  3.  Budget

    "En typisk begynderfejl er også, at man ikke har tryktestet sit budget godt nok. Materialet, man skulle købe, viste sig at være dyrere, eller man har måske ikke fået hentet tre tilbud hjem. Sådan noget kan jo undgås, hvis man har lavet tilstrækkelig dyb research," siger Niels Olsen.

Fonde påtager sig større rolle
For Nordea-fonden ses kompetenceløftet af projektlederne som en forlængelse af den trend, man kalder funding plus. De seneste 10-15 år har fonde – ikke bare i Danmark, men også i udlandet – fokuseret på at få større udbytte af de midler, de hvert år uddeler. Hvor de tidligere bare udskrev en check og forventede en form for afrapportering ude i fremtiden, ser fondene sig i dag i højere grad som medspillere:

"Vi vil give mere end bare penge," siger Niels Olsen.

LINK: Læs mere om fondenes udvikling de seneste 20 år her

Denne tilgang gennemsyrer ikke kun uddannelsesforløbet af projektlederne. Bliver man tilkendt støtte af Nordea-fonden, vil man alt efter beløbets størrelse og projektets kompleksitet blive guidet af Nordea-fondens garvede projektkonsulenter i at planlægge og styre projektet.

LINK: Se Nordea-fondens vejledning til en projektbeskrivelse her.

LINK: Nordea-fonden har også lavet en video om ansøgningsproceduren, som du kan tilgå her.

Organisationen, der modtager penge, skal ikke forvente Nordea-fondens indblanding inden for sit fagspecifikke felt. Derimod har Nordea-fonden et større ønske om at blande sig, når emnet er drift og projektstyring:

"Hele det apparat, der handler om kommunikation, videndeling, evaluering, milepæle og budgettering træder i kraft i det øjeblik, man har fået penge fra fonden. Der går en systematisk proces i gang, hvor vi samarbejder med projektet om de her aspekter, for her har vi en vis erfaring," forklarer Niels Olsen.

Forrige artikel Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed Næste artikel Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team
Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse.