Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser

NYTTIG VIDEN: Bestyrelser i frivillige organisationer har alt for ofte fokus på aktivitetsplanen i stedet for strategiplanen. Det mener forfatterne til en ny gratis grundbog, der skal gøre bestyrelsesmedlemmer mere kompetente til at lede en sag.

Er du bestyrelsesmedlem i en frivillig organisation, er du måske dus med både revisionsprotokollater, habilitetsregler og forandringsteorier. Hvis ikke, så er der hjælp at hente i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes (CFSA) reviderede udgave af bogen At lede en sag.

Fokus på det forkerte
“Fra vores rådgivning og opgaver ude i foreningerne ved vi, at visse bestyrelser mest har fokus på aktiviteter og konkrete opgaver i stedet for at se fremad, gå op i helikopteren og udstikke den strategiske retning,” siger medforfatter til bogen og udviklingsleder hos CFSA, Dorte Nørregaard, og uddyber.

“Det kan få stor betydning for en forenings udvikling, hvis bestyrelsen ikke påtager sig rollen som øverste leder af foreningen og derved dens sag.”

At lede en sag er udgivet af CFSA og skrevet af CFSA's egne konsulenter, der har mange års erfaringer med rådgivning og konsulentopgaver for bestyrelser og ledere i en bred kreds af frivillige organisationer.

Ny samling redskaber
Derfor har forfatterne lagt stor vægt på refleksionsspørgsmål og eksempler for at give inspiration til læseren, så bogens indhold ikke bare forbliver i bogen, men rent faktisk bliver brugt, fortæller Dorte Nørregaard.

“Der findes meget litteratur om ledelse af frivillige, men At lede en sag handler om at lede en forening eller organisation med mindst en ansat. Vi har samlet de redskaber og den faktuelle viden, vi ved, hjælper mange bestyrelsesmedlemmer til at udfylde den komplekse opgave, de er valgt til,” understreger forfatteren.

Hos CFSA møder Dorte Nørregaard og hendes kollegaer ofte forundring over, at bestyrelsesmedlemmer ikke kun har et fælles økonomisk og juridisk ansvar, men også et individuelt ansvar.

Uvished og uvidenhed om ansvar
“Mange ved ikke, hvordan og hvor meget bestyrelsesmedlemmer er personligt ansvarlige – både for overordnet jura og økonomistyring, men også for overholdelse af regler om arbejdsmiljø, ansættelser og revision. Det er emner, som vi ofte må forklare grundigt. Derfor har vi givet disse emner særlig meget plads i bogen,” siger Dorte Nørregaard.

Bogen består af syv kapitler, hvor du kan blive klogere på, hvordan ledelsen af frivillige organisationer kan se ud, hvem der typisk har ansvaret på hvilke områder, hvordan I kan tilrettelægge arbejdet, og hvordan en række dilemmaer i praksis kan håndteres.

Gratis download
Bogens kapitel 1 omhandler ledelse i frivillige organisationer i praksis. I kapitlerne 2, 3 og 4 er rammerne for bestyrelsens roller og opgaver – herunder deres juridiske og økonomiske ansvar – i fokus. Kapitel 5 handler om uddelegering af opgaver til hhv. daglig leder og arbejdsgrupper. I kapitel 6 tager forfatterne kærlig hånd om bestyrelsens arbejde med strategi, og kapitel 7 handler om den daglige leders rolle og samarbejdet med bestyrelsen.

Du kan hente bogen gratis her.

Forrige artikel Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen Næste artikel Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.