Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser

NYTTIG VIDEN: Bestyrelser i frivillige organisationer har alt for ofte fokus på aktivitetsplanen i stedet for strategiplanen. Det mener forfatterne til en ny gratis grundbog, der skal gøre bestyrelsesmedlemmer mere kompetente til at lede en sag.

Er du bestyrelsesmedlem i en frivillig organisation, er du måske dus med både revisionsprotokollater, habilitetsregler og forandringsteorier. Hvis ikke, så er der hjælp at hente i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes (CFSA) reviderede udgave af bogen At lede en sag.

Fokus på det forkerte
“Fra vores rådgivning og opgaver ude i foreningerne ved vi, at visse bestyrelser mest har fokus på aktiviteter og konkrete opgaver i stedet for at se fremad, gå op i helikopteren og udstikke den strategiske retning,” siger medforfatter til bogen og udviklingsleder hos CFSA, Dorte Nørregaard, og uddyber.

“Det kan få stor betydning for en forenings udvikling, hvis bestyrelsen ikke påtager sig rollen som øverste leder af foreningen og derved dens sag.”

At lede en sag er udgivet af CFSA og skrevet af CFSA's egne konsulenter, der har mange års erfaringer med rådgivning og konsulentopgaver for bestyrelser og ledere i en bred kreds af frivillige organisationer.

Ny samling redskaber
Derfor har forfatterne lagt stor vægt på refleksionsspørgsmål og eksempler for at give inspiration til læseren, så bogens indhold ikke bare forbliver i bogen, men rent faktisk bliver brugt, fortæller Dorte Nørregaard.

“Der findes meget litteratur om ledelse af frivillige, men At lede en sag handler om at lede en forening eller organisation med mindst en ansat. Vi har samlet de redskaber og den faktuelle viden, vi ved, hjælper mange bestyrelsesmedlemmer til at udfylde den komplekse opgave, de er valgt til,” understreger forfatteren.

Hos CFSA møder Dorte Nørregaard og hendes kollegaer ofte forundring over, at bestyrelsesmedlemmer ikke kun har et fælles økonomisk og juridisk ansvar, men også et individuelt ansvar.

Uvished og uvidenhed om ansvar
“Mange ved ikke, hvordan og hvor meget bestyrelsesmedlemmer er personligt ansvarlige – både for overordnet jura og økonomistyring, men også for overholdelse af regler om arbejdsmiljø, ansættelser og revision. Det er emner, som vi ofte må forklare grundigt. Derfor har vi givet disse emner særlig meget plads i bogen,” siger Dorte Nørregaard.

Bogen består af syv kapitler, hvor du kan blive klogere på, hvordan ledelsen af frivillige organisationer kan se ud, hvem der typisk har ansvaret på hvilke områder, hvordan I kan tilrettelægge arbejdet, og hvordan en række dilemmaer i praksis kan håndteres.

Gratis download
Bogens kapitel 1 omhandler ledelse i frivillige organisationer i praksis. I kapitlerne 2, 3 og 4 er rammerne for bestyrelsens roller og opgaver – herunder deres juridiske og økonomiske ansvar – i fokus. Kapitel 5 handler om uddelegering af opgaver til hhv. daglig leder og arbejdsgrupper. I kapitel 6 tager forfatterne kærlig hånd om bestyrelsens arbejde med strategi, og kapitel 7 handler om den daglige leders rolle og samarbejdet med bestyrelsen.

Du kan hente bogen gratis her.

Forrige artikel Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen Næste artikel Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt
Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

FACILITERING: Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tips og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

FREMTID: Folkemødet har 10-årsjubilæum, og Civilsamfundets Videnscenter har spurgt en række organisationer og andre interessenter, hvor Folkemødet skal bevæge sig hen i fremtiden. Nogle vil revolutionere hele måden, Folkemødet foregår på, andre spiller ind med nye koncepter.