Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser

NYTTIG VIDEN: Bestyrelser i frivillige organisationer har alt for ofte fokus på aktivitetsplanen i stedet for strategiplanen. Det mener forfatterne til en ny gratis grundbog, der skal gøre bestyrelsesmedlemmer mere kompetente til at lede en sag.

Er du bestyrelsesmedlem i en frivillig organisation, er du måske dus med både revisionsprotokollater, habilitetsregler og forandringsteorier. Hvis ikke, så er der hjælp at hente i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes (CFSA) reviderede udgave af bogen At lede en sag.

Fokus på det forkerte
“Fra vores rådgivning og opgaver ude i foreningerne ved vi, at visse bestyrelser mest har fokus på aktiviteter og konkrete opgaver i stedet for at se fremad, gå op i helikopteren og udstikke den strategiske retning,” siger medforfatter til bogen og udviklingsleder hos CFSA, Dorte Nørregaard, og uddyber.

“Det kan få stor betydning for en forenings udvikling, hvis bestyrelsen ikke påtager sig rollen som øverste leder af foreningen og derved dens sag.”

At lede en sag er udgivet af CFSA og skrevet af CFSA's egne konsulenter, der har mange års erfaringer med rådgivning og konsulentopgaver for bestyrelser og ledere i en bred kreds af frivillige organisationer.

Ny samling redskaber
Derfor har forfatterne lagt stor vægt på refleksionsspørgsmål og eksempler for at give inspiration til læseren, så bogens indhold ikke bare forbliver i bogen, men rent faktisk bliver brugt, fortæller Dorte Nørregaard.

“Der findes meget litteratur om ledelse af frivillige, men At lede en sag handler om at lede en forening eller organisation med mindst en ansat. Vi har samlet de redskaber og den faktuelle viden, vi ved, hjælper mange bestyrelsesmedlemmer til at udfylde den komplekse opgave, de er valgt til,” understreger forfatteren.

Hos CFSA møder Dorte Nørregaard og hendes kollegaer ofte forundring over, at bestyrelsesmedlemmer ikke kun har et fælles økonomisk og juridisk ansvar, men også et individuelt ansvar.

Uvished og uvidenhed om ansvar
“Mange ved ikke, hvordan og hvor meget bestyrelsesmedlemmer er personligt ansvarlige – både for overordnet jura og økonomistyring, men også for overholdelse af regler om arbejdsmiljø, ansættelser og revision. Det er emner, som vi ofte må forklare grundigt. Derfor har vi givet disse emner særlig meget plads i bogen,” siger Dorte Nørregaard.

Bogen består af syv kapitler, hvor du kan blive klogere på, hvordan ledelsen af frivillige organisationer kan se ud, hvem der typisk har ansvaret på hvilke områder, hvordan I kan tilrettelægge arbejdet, og hvordan en række dilemmaer i praksis kan håndteres.

Gratis download
Bogens kapitel 1 omhandler ledelse i frivillige organisationer i praksis. I kapitlerne 2, 3 og 4 er rammerne for bestyrelsens roller og opgaver – herunder deres juridiske og økonomiske ansvar – i fokus. Kapitel 5 handler om uddelegering af opgaver til hhv. daglig leder og arbejdsgrupper. I kapitel 6 tager forfatterne kærlig hånd om bestyrelsens arbejde med strategi, og kapitel 7 handler om den daglige leders rolle og samarbejdet med bestyrelsen.

Du kan hente bogen gratis her.

Forrige artikel Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen Næste artikel Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.