Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser

NYTTIG VIDEN: Bestyrelser i frivillige organisationer har alt for ofte fokus på aktivitetsplanen i stedet for strategiplanen. Det mener forfatterne til en ny gratis grundbog, der skal gøre bestyrelsesmedlemmer mere kompetente til at lede en sag.

Er du bestyrelsesmedlem i en frivillig organisation, er du måske dus med både revisionsprotokollater, habilitetsregler og forandringsteorier. Hvis ikke, så er der hjælp at hente i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes (CFSA) reviderede udgave af bogen At lede en sag.

Fokus på det forkerte
“Fra vores rådgivning og opgaver ude i foreningerne ved vi, at visse bestyrelser mest har fokus på aktiviteter og konkrete opgaver i stedet for at se fremad, gå op i helikopteren og udstikke den strategiske retning,” siger medforfatter til bogen og udviklingsleder hos CFSA, Dorte Nørregaard, og uddyber.

“Det kan få stor betydning for en forenings udvikling, hvis bestyrelsen ikke påtager sig rollen som øverste leder af foreningen og derved dens sag.”

At lede en sag er udgivet af CFSA og skrevet af CFSA's egne konsulenter, der har mange års erfaringer med rådgivning og konsulentopgaver for bestyrelser og ledere i en bred kreds af frivillige organisationer.

Ny samling redskaber
Derfor har forfatterne lagt stor vægt på refleksionsspørgsmål og eksempler for at give inspiration til læseren, så bogens indhold ikke bare forbliver i bogen, men rent faktisk bliver brugt, fortæller Dorte Nørregaard.

“Der findes meget litteratur om ledelse af frivillige, men At lede en sag handler om at lede en forening eller organisation med mindst en ansat. Vi har samlet de redskaber og den faktuelle viden, vi ved, hjælper mange bestyrelsesmedlemmer til at udfylde den komplekse opgave, de er valgt til,” understreger forfatteren.

Hos CFSA møder Dorte Nørregaard og hendes kollegaer ofte forundring over, at bestyrelsesmedlemmer ikke kun har et fælles økonomisk og juridisk ansvar, men også et individuelt ansvar.

Uvished og uvidenhed om ansvar
“Mange ved ikke, hvordan og hvor meget bestyrelsesmedlemmer er personligt ansvarlige – både for overordnet jura og økonomistyring, men også for overholdelse af regler om arbejdsmiljø, ansættelser og revision. Det er emner, som vi ofte må forklare grundigt. Derfor har vi givet disse emner særlig meget plads i bogen,” siger Dorte Nørregaard.

Bogen består af syv kapitler, hvor du kan blive klogere på, hvordan ledelsen af frivillige organisationer kan se ud, hvem der typisk har ansvaret på hvilke områder, hvordan I kan tilrettelægge arbejdet, og hvordan en række dilemmaer i praksis kan håndteres.

Gratis download
Bogens kapitel 1 omhandler ledelse i frivillige organisationer i praksis. I kapitlerne 2, 3 og 4 er rammerne for bestyrelsens roller og opgaver – herunder deres juridiske og økonomiske ansvar – i fokus. Kapitel 5 handler om uddelegering af opgaver til hhv. daglig leder og arbejdsgrupper. I kapitel 6 tager forfatterne kærlig hånd om bestyrelsens arbejde med strategi, og kapitel 7 handler om den daglige leders rolle og samarbejdet med bestyrelsen.

Du kan hente bogen gratis her.

Forrige artikel Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen Næste artikel Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.