Ny rapport giver filantroper en guide til fremtiden

TENDENSER: Når der skal findes løsninger på fremtidens største samfundsmæssige udfordringer, er sociale iværksættere, lokale entreprenører og dem, der er berørt af de konkrete problemer, altafgørende. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport, som kortlægger, hvor filantropibranchen bevæger sig hen i fremtiden.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Filantropibranchen ændrer sig. Det fornemmede Michael & Susan Dell Foundation, da fonden så en tendens til, at den filantropiske verden ikke længere alene efterspørger kapital, men i højere grad også efterspørger andre typer ressourcer i forsøget på at skabe positiv social forandring. Ved hjælp af en spørgeundersøgelse blandt næsten 700 forskellige filantropiske aktører, fra NGO-eksperter til embedsmænd og sociale entreprenører har fonden undersøgt, hvordan filantropi er ved at ændre form, og hvor branchen er på vej hen nu.

Her får du hovedkonklusionerne i rapporten, som blandt andet slår fast, at partnerskaber mellem virksomheder og NGO’er på tværs af sektorer, fagligheder og landegrænser er altafgørende, når der skal findes effektive løsninger på fremtidens helt store udfordringer.

En bevægelse fra kapital til kompetence
Filantropi gik traditionelt ud på udelukkende at donere penge til sociale initiativer. I dag efterspørges ikke blot penge, men en blanding af penge, tid og talent. Således er det altså hjerner og netværk, der i lige så høj grad skal tappes som pengepunge. Undersøgelsen blandt filantropiske aktører bekræfter tendensen, idet kun 41 pct. ønsker at modtage penge frem for eksempelvis strategisk vejledning eller frivillig-timer. Ønsket er, at donorer kan fungere som ledere og problemløsere og dermed bidrage med:

  • Adgang til netværk.
  • Strategisk rådgivning og støtte.
  • Hjælpe med at øge synlighed og forsvar.

Fra passion til pragmatisme
Mennesker, som ønsker at løse samfundets store udfordringer, begynder typisk med gode intentioner, men gode intentioner kan ikke stå alene. Hvis handlinger skal have effekt er flere faktorer vigtige:

  • Passion, ekspertise og sag skal matches. Evner og problemstilling skal altså passe sammen.
  • Man skal til fulde forstå den problemstilling, man har med at gøre. Denne forståelse kan opnås ved at søge perspektiver fra forskellige kilder. Respondenterne i undersøgelsen mener, at de bedste ideer til sociale ændringer vil komme fra sociale entreprenører, dem der er berørt af problemerne samt lokale entreprenører.

Fra intervention til innovation
Filantropi-branchen fokuserer mere end nogensinde før på at fremme innovation. Over halvdelen af respondenterne i undersøgelsen svarer, at filantropiske organisationer er bedre udstyret end andre til at investere i innovative ideer og støtte projekter med høj risiko, fordi deres eneste mål er at fremme gode formål i offentlighedens interesse.

Innovation indebærer, at man påtager sig større risici, og det stiller krav til, at filantropen udviser stor ansvarsfølelse og transparens i forhold til, hvilket grundlag beslutninger træffes på. Her er dataindsamling og effektmålinger afgørende, ligesom det er afgørende, at filantropen er villig til hurtigt at ændre kurs, hvis de indsamlede data viser, at det er nødvendigt. Ny teknologi muliggør, at man i højere grad kan målrette sin dataindsamling, og det er derfor meget vigtigt at være bevidst om, hvordan man bruger data, og om man lærer de rigtige ting af data. Det handler ikke blot om, hvad man måler, men hvornår.  

Fra koordination til samarbejde
At bygge partnerskaber med andre med fælles mål er altafgørende for at opnå effekt. Diversitet i talent og perspektiver er nøglen. Der bliver i højere grad efterspurgt samarbejde mellem organisationer med forskellige kapaciteter og tilgange. Eksempelvis svarer 79 pct. af respondenterne i undersøgelsen, at de ønsker at se mere business-nonprofit samarbejde, og næsten lige så mange ønsker at se mere regering-nonprofit samarbejde.

Informationsdeling er ifølge respondenterne også en meget vigtig faktor for at skabe positiv forandring. 76 pct. svarer, at det er brugbart at lære af hinandens fejl. Dog svarer kun 14 pct. at de føler, at andre deler deres fejl. Mange er påpasselige med at skilte med deres fejl, da de ikke vil skuffe deres støtter, men når tre fjerdedele ser fejl som brugbar viden, ville man kunne få meget ud af i højere grad at dele erfaringer og fejl med hinanden.

Fra quick fix til langtidsholdbart
Hvis filantroper ønsker for alvor at gøre en forskel, er de nødt til at tænke langsigtet, fokusere i længere tid på en sag og bygge langvarige relationer til deres partnere. Varige forandringer kræver, at man tænker langsigtet og er tålmodig, også selvom man ikke straks ser resultater. Vedvarende forandringer opnås ikke over natten, og filantropiske indsatser har derfor behov for tålmodig kapital.

 

Forrige artikel Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Næste artikel Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?