Ny rapport giver filantroper en guide til fremtiden

TENDENSER: Når der skal findes løsninger på fremtidens største samfundsmæssige udfordringer, er sociale iværksættere, lokale entreprenører og dem, der er berørt af de konkrete problemer, altafgørende. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport, som kortlægger, hvor filantropibranchen bevæger sig hen i fremtiden.

Filantropibranchen ændrer sig. Det fornemmede Michael & Susan Dell Foundation, da fonden så en tendens til, at den filantropiske verden ikke længere alene efterspørger kapital, men i højere grad også efterspørger andre typer ressourcer i forsøget på at skabe positiv social forandring. Ved hjælp af en spørgeundersøgelse blandt næsten 700 forskellige filantropiske aktører, fra NGO-eksperter til embedsmænd og sociale entreprenører har fonden undersøgt, hvordan filantropi er ved at ændre form, og hvor branchen er på vej hen nu.

Her får du hovedkonklusionerne i rapporten, som blandt andet slår fast, at partnerskaber mellem virksomheder og NGO’er på tværs af sektorer, fagligheder og landegrænser er altafgørende, når der skal findes effektive løsninger på fremtidens helt store udfordringer.

En bevægelse fra kapital til kompetence
Filantropi gik traditionelt ud på udelukkende at donere penge til sociale initiativer. I dag efterspørges ikke blot penge, men en blanding af penge, tid og talent. Således er det altså hjerner og netværk, der i lige så høj grad skal tappes som pengepunge. Undersøgelsen blandt filantropiske aktører bekræfter tendensen, idet kun 41 pct. ønsker at modtage penge frem for eksempelvis strategisk vejledning eller frivillig-timer. Ønsket er, at donorer kan fungere som ledere og problemløsere og dermed bidrage med:

  • Adgang til netværk.
  • Strategisk rådgivning og støtte.
  • Hjælpe med at øge synlighed og forsvar.

Fra passion til pragmatisme
Mennesker, som ønsker at løse samfundets store udfordringer, begynder typisk med gode intentioner, men gode intentioner kan ikke stå alene. Hvis handlinger skal have effekt er flere faktorer vigtige:

  • Passion, ekspertise og sag skal matches. Evner og problemstilling skal altså passe sammen.
  • Man skal til fulde forstå den problemstilling, man har med at gøre. Denne forståelse kan opnås ved at søge perspektiver fra forskellige kilder. Respondenterne i undersøgelsen mener, at de bedste ideer til sociale ændringer vil komme fra sociale entreprenører, dem der er berørt af problemerne samt lokale entreprenører.

Fra intervention til innovation
Filantropi-branchen fokuserer mere end nogensinde før på at fremme innovation. Over halvdelen af respondenterne i undersøgelsen svarer, at filantropiske organisationer er bedre udstyret end andre til at investere i innovative ideer og støtte projekter med høj risiko, fordi deres eneste mål er at fremme gode formål i offentlighedens interesse.

Innovation indebærer, at man påtager sig større risici, og det stiller krav til, at filantropen udviser stor ansvarsfølelse og transparens i forhold til, hvilket grundlag beslutninger træffes på. Her er dataindsamling og effektmålinger afgørende, ligesom det er afgørende, at filantropen er villig til hurtigt at ændre kurs, hvis de indsamlede data viser, at det er nødvendigt. Ny teknologi muliggør, at man i højere grad kan målrette sin dataindsamling, og det er derfor meget vigtigt at være bevidst om, hvordan man bruger data, og om man lærer de rigtige ting af data. Det handler ikke blot om, hvad man måler, men hvornår.  

Fra koordination til samarbejde
At bygge partnerskaber med andre med fælles mål er altafgørende for at opnå effekt. Diversitet i talent og perspektiver er nøglen. Der bliver i højere grad efterspurgt samarbejde mellem organisationer med forskellige kapaciteter og tilgange. Eksempelvis svarer 79 pct. af respondenterne i undersøgelsen, at de ønsker at se mere business-nonprofit samarbejde, og næsten lige så mange ønsker at se mere regering-nonprofit samarbejde.

Informationsdeling er ifølge respondenterne også en meget vigtig faktor for at skabe positiv forandring. 76 pct. svarer, at det er brugbart at lære af hinandens fejl. Dog svarer kun 14 pct. at de føler, at andre deler deres fejl. Mange er påpasselige med at skilte med deres fejl, da de ikke vil skuffe deres støtter, men når tre fjerdedele ser fejl som brugbar viden, ville man kunne få meget ud af i højere grad at dele erfaringer og fejl med hinanden.

Fra quick fix til langtidsholdbart
Hvis filantroper ønsker for alvor at gøre en forskel, er de nødt til at tænke langsigtet, fokusere i længere tid på en sag og bygge langvarige relationer til deres partnere. Varige forandringer kræver, at man tænker langsigtet og er tålmodig, også selvom man ikke straks ser resultater. Vedvarende forandringer opnås ikke over natten, og filantropiske indsatser har derfor behov for tålmodig kapital.

 

Forrige artikel Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Næste artikel Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.