Ny rapport giver filantroper en guide til fremtiden

TENDENSER: Når der skal findes løsninger på fremtidens største samfundsmæssige udfordringer, er sociale iværksættere, lokale entreprenører og dem, der er berørt af de konkrete problemer, altafgørende. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport, som kortlægger, hvor filantropibranchen bevæger sig hen i fremtiden.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Filantropibranchen ændrer sig. Det fornemmede Michael & Susan Dell Foundation, da fonden så en tendens til, at den filantropiske verden ikke længere alene efterspørger kapital, men i højere grad også efterspørger andre typer ressourcer i forsøget på at skabe positiv social forandring. Ved hjælp af en spørgeundersøgelse blandt næsten 700 forskellige filantropiske aktører, fra NGO-eksperter til embedsmænd og sociale entreprenører har fonden undersøgt, hvordan filantropi er ved at ændre form, og hvor branchen er på vej hen nu.

Her får du hovedkonklusionerne i rapporten, som blandt andet slår fast, at partnerskaber mellem virksomheder og NGO’er på tværs af sektorer, fagligheder og landegrænser er altafgørende, når der skal findes effektive løsninger på fremtidens helt store udfordringer.

En bevægelse fra kapital til kompetence
Filantropi gik traditionelt ud på udelukkende at donere penge til sociale initiativer. I dag efterspørges ikke blot penge, men en blanding af penge, tid og talent. Således er det altså hjerner og netværk, der i lige så høj grad skal tappes som pengepunge. Undersøgelsen blandt filantropiske aktører bekræfter tendensen, idet kun 41 pct. ønsker at modtage penge frem for eksempelvis strategisk vejledning eller frivillig-timer. Ønsket er, at donorer kan fungere som ledere og problemløsere og dermed bidrage med:

  • Adgang til netværk.
  • Strategisk rådgivning og støtte.
  • Hjælpe med at øge synlighed og forsvar.

Fra passion til pragmatisme
Mennesker, som ønsker at løse samfundets store udfordringer, begynder typisk med gode intentioner, men gode intentioner kan ikke stå alene. Hvis handlinger skal have effekt er flere faktorer vigtige:

  • Passion, ekspertise og sag skal matches. Evner og problemstilling skal altså passe sammen.
  • Man skal til fulde forstå den problemstilling, man har med at gøre. Denne forståelse kan opnås ved at søge perspektiver fra forskellige kilder. Respondenterne i undersøgelsen mener, at de bedste ideer til sociale ændringer vil komme fra sociale entreprenører, dem der er berørt af problemerne samt lokale entreprenører.

Fra intervention til innovation
Filantropi-branchen fokuserer mere end nogensinde før på at fremme innovation. Over halvdelen af respondenterne i undersøgelsen svarer, at filantropiske organisationer er bedre udstyret end andre til at investere i innovative ideer og støtte projekter med høj risiko, fordi deres eneste mål er at fremme gode formål i offentlighedens interesse.

Innovation indebærer, at man påtager sig større risici, og det stiller krav til, at filantropen udviser stor ansvarsfølelse og transparens i forhold til, hvilket grundlag beslutninger træffes på. Her er dataindsamling og effektmålinger afgørende, ligesom det er afgørende, at filantropen er villig til hurtigt at ændre kurs, hvis de indsamlede data viser, at det er nødvendigt. Ny teknologi muliggør, at man i højere grad kan målrette sin dataindsamling, og det er derfor meget vigtigt at være bevidst om, hvordan man bruger data, og om man lærer de rigtige ting af data. Det handler ikke blot om, hvad man måler, men hvornår.  

Fra koordination til samarbejde
At bygge partnerskaber med andre med fælles mål er altafgørende for at opnå effekt. Diversitet i talent og perspektiver er nøglen. Der bliver i højere grad efterspurgt samarbejde mellem organisationer med forskellige kapaciteter og tilgange. Eksempelvis svarer 79 pct. af respondenterne i undersøgelsen, at de ønsker at se mere business-nonprofit samarbejde, og næsten lige så mange ønsker at se mere regering-nonprofit samarbejde.

Informationsdeling er ifølge respondenterne også en meget vigtig faktor for at skabe positiv forandring. 76 pct. svarer, at det er brugbart at lære af hinandens fejl. Dog svarer kun 14 pct. at de føler, at andre deler deres fejl. Mange er påpasselige med at skilte med deres fejl, da de ikke vil skuffe deres støtter, men når tre fjerdedele ser fejl som brugbar viden, ville man kunne få meget ud af i højere grad at dele erfaringer og fejl med hinanden.

Fra quick fix til langtidsholdbart
Hvis filantroper ønsker for alvor at gøre en forskel, er de nødt til at tænke langsigtet, fokusere i længere tid på en sag og bygge langvarige relationer til deres partnere. Varige forandringer kræver, at man tænker langsigtet og er tålmodig, også selvom man ikke straks ser resultater. Vedvarende forandringer opnås ikke over natten, og filantropiske indsatser har derfor behov for tålmodig kapital.

 

Forrige artikel Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Næste artikel Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata
Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det civile samfund er i opbrud. Frem vokser et mylder af bevægelser, der vidner om stor lyst til folkelig deltagelse hos borgerne. De etablerede organisationer bør omfavne de nye bevægelser og komme tættere på det folkelige engagement, viser ny analyse fra Globalt Fokus. 

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.