Ny rapport giver filantroper en guide til fremtiden

TENDENSER: Når der skal findes løsninger på fremtidens største samfundsmæssige udfordringer, er sociale iværksættere, lokale entreprenører og dem, der er berørt af de konkrete problemer, altafgørende. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport, som kortlægger, hvor filantropibranchen bevæger sig hen i fremtiden.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Filantropibranchen ændrer sig. Det fornemmede Michael & Susan Dell Foundation, da fonden så en tendens til, at den filantropiske verden ikke længere alene efterspørger kapital, men i højere grad også efterspørger andre typer ressourcer i forsøget på at skabe positiv social forandring. Ved hjælp af en spørgeundersøgelse blandt næsten 700 forskellige filantropiske aktører, fra NGO-eksperter til embedsmænd og sociale entreprenører har fonden undersøgt, hvordan filantropi er ved at ændre form, og hvor branchen er på vej hen nu.

Her får du hovedkonklusionerne i rapporten, som blandt andet slår fast, at partnerskaber mellem virksomheder og NGO’er på tværs af sektorer, fagligheder og landegrænser er altafgørende, når der skal findes effektive løsninger på fremtidens helt store udfordringer.

En bevægelse fra kapital til kompetence
Filantropi gik traditionelt ud på udelukkende at donere penge til sociale initiativer. I dag efterspørges ikke blot penge, men en blanding af penge, tid og talent. Således er det altså hjerner og netværk, der i lige så høj grad skal tappes som pengepunge. Undersøgelsen blandt filantropiske aktører bekræfter tendensen, idet kun 41 pct. ønsker at modtage penge frem for eksempelvis strategisk vejledning eller frivillig-timer. Ønsket er, at donorer kan fungere som ledere og problemløsere og dermed bidrage med:

  • Adgang til netværk.
  • Strategisk rådgivning og støtte.
  • Hjælpe med at øge synlighed og forsvar.

Fra passion til pragmatisme
Mennesker, som ønsker at løse samfundets store udfordringer, begynder typisk med gode intentioner, men gode intentioner kan ikke stå alene. Hvis handlinger skal have effekt er flere faktorer vigtige:

  • Passion, ekspertise og sag skal matches. Evner og problemstilling skal altså passe sammen.
  • Man skal til fulde forstå den problemstilling, man har med at gøre. Denne forståelse kan opnås ved at søge perspektiver fra forskellige kilder. Respondenterne i undersøgelsen mener, at de bedste ideer til sociale ændringer vil komme fra sociale entreprenører, dem der er berørt af problemerne samt lokale entreprenører.

Fra intervention til innovation
Filantropi-branchen fokuserer mere end nogensinde før på at fremme innovation. Over halvdelen af respondenterne i undersøgelsen svarer, at filantropiske organisationer er bedre udstyret end andre til at investere i innovative ideer og støtte projekter med høj risiko, fordi deres eneste mål er at fremme gode formål i offentlighedens interesse.

Innovation indebærer, at man påtager sig større risici, og det stiller krav til, at filantropen udviser stor ansvarsfølelse og transparens i forhold til, hvilket grundlag beslutninger træffes på. Her er dataindsamling og effektmålinger afgørende, ligesom det er afgørende, at filantropen er villig til hurtigt at ændre kurs, hvis de indsamlede data viser, at det er nødvendigt. Ny teknologi muliggør, at man i højere grad kan målrette sin dataindsamling, og det er derfor meget vigtigt at være bevidst om, hvordan man bruger data, og om man lærer de rigtige ting af data. Det handler ikke blot om, hvad man måler, men hvornår.  

Fra koordination til samarbejde
At bygge partnerskaber med andre med fælles mål er altafgørende for at opnå effekt. Diversitet i talent og perspektiver er nøglen. Der bliver i højere grad efterspurgt samarbejde mellem organisationer med forskellige kapaciteter og tilgange. Eksempelvis svarer 79 pct. af respondenterne i undersøgelsen, at de ønsker at se mere business-nonprofit samarbejde, og næsten lige så mange ønsker at se mere regering-nonprofit samarbejde.

Informationsdeling er ifølge respondenterne også en meget vigtig faktor for at skabe positiv forandring. 76 pct. svarer, at det er brugbart at lære af hinandens fejl. Dog svarer kun 14 pct. at de føler, at andre deler deres fejl. Mange er påpasselige med at skilte med deres fejl, da de ikke vil skuffe deres støtter, men når tre fjerdedele ser fejl som brugbar viden, ville man kunne få meget ud af i højere grad at dele erfaringer og fejl med hinanden.

Fra quick fix til langtidsholdbart
Hvis filantroper ønsker for alvor at gøre en forskel, er de nødt til at tænke langsigtet, fokusere i længere tid på en sag og bygge langvarige relationer til deres partnere. Varige forandringer kræver, at man tænker langsigtet og er tålmodig, også selvom man ikke straks ser resultater. Vedvarende forandringer opnås ikke over natten, og filantropiske indsatser har derfor behov for tålmodig kapital.

 

Forrige artikel Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Næste artikel Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata
To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.