Ny, spændende civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamler Civilsamfundets Videnscenter cirka én gang i kvartalet nyudgivne publikationer inden for civilsamfundsforskningen, så du kan gå på opdagelse i dem her.

Civilsamfundets Videnscenter er i fuld sving med at opbygge et digitalt opslagsværk over nordisk civilsamfundsforskning. Opslagsværket er endnu kun klar i en betaversion, men du kan allerede nu gå på opdagelse i mere end 560 forskningspublikationer – de fleste af dem danske. 

For løbende at holde opslagsværket opdateret, og for at du kan få overblik over nye, danske udgivelser af civilsamfundsforskning inden for netop det felt, du arbejder med, indsamler vi cirka én gang i kvartalet nye forskningspublikationer og samler dem her, hvor du let kan klikke dig videre til kilderne. 

I oversigten nedenfor har vi inddelt forskningen tematisk, så du hurtigt kan danne dig et overblik over den nyeste forskning inden for de emner, der interesserer dig. Emnerne på listen afspejler de publikationer, som forskningsinstitutionerne har budt ind med. Vi begynder med de forskningsartikler, som bredt beskæftiger sig med civilsamfundet, og kommer derefter rundt om emnerne fonde, foreningsliv, frivillighed og græsrodsbevægelser samt en ny database over forskere inden for folkeoplysningsfeltet. 

Listen nedenfor omfatter udgivne forskningspublikationer på civilsamfundsområdet siden juni 2019 (hvor vi sidst udgav en lignende overbliksartikel, som du kan finde her). 

Gå på opdagelse i den seneste forskning her:

Civilsamfund
Benjaminsen, Ole. Hjemløshed i Danmark 2019. Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 2019.
Læs abstract og find materialet her

Boje, Thomas P. ”Det globale civilsamfund – aktør i realisering af verdensmålene?”. In Globale Mål: Visionen om bæredygtig udvikling. Djøf Forlag. 2019. pp. 64-77.
Læs abstract og find materialet her.

Levinsen, Klaus: ”Civil Society and the Public Sphere”. In Introduction to Political Sociology. Hans Reitzels Forlag. 2019.
Find materialiet her.

Fonde
Olsen, Leif. Evaluering af Egmont Fondens program Mod på Livet. Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Foreningsliv
Elmose-Østerlund, Karsten, Tanja Ritt Vestergaard & Line Damkjær Kruse. ”Er Københavns Kommunes idrætsforeninger tilfredse med deres rammebetingelser?”. In Forum for Idræt, vol. 34. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Elmose-Østerlund, Karsten, Ørnulf Nicolay Seippel et al. ”Social integration in sports clubs: individual and organisational factors in a European context”. In European Journal for Sport and Society. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Frivillighed
Fehsenfeld, Michael. ”Politisering af frivillighed i samspillet mellem den offentlige og den frivillige sektor”. In Politica – Tidsskrift for for politisk videnskab. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Græsrodsbevægelser
Agustín, Óscar García & Martin Bak Jørgensen. “Solidarity Cities and Cosmopolitanism from Below: Barcelona as a Refugee City”. In Social Inclusion, vol. 7, no. 2. 2019. pp. 198-207.
Læs abstract og find materialet her.

Toubøl, Jonas. ”From democratic participation to civic resistance: The loss of institutional trust as an outcome of activism in the refugee solidarity movement”. In British Journal of Sociology, vol. 70, no. 4. 2019. pp. 1198-1224.
Læs abstract og find materialet her.

Ny database over forskere inden for folkeoplysning
Til de interesserede har Dansk Folkeoplysnings Samråd desuden som en del af et fællesnordisk projekt lanceret den første nordiske database over forskere i folkeoplysning fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. Databasen indeholder forskere, som har forsket i folkeoplysning i perioden 1998-2018. Du kan gå på opdagelse i den nye database her.

Ud over Dansk Folkeoplysningssamråd har det svenske folkeoplysningsprogram Mimer ved Linköping Universitet, Studieförbunden, Sverige, Voksenopplæringsforbundet, Norge, Bildningsalliancen, Finland, DPU, Danmark, Åbo Akademi, Finland og Det Norske Videnskabs og Teknologi Universitet deltaget i samarbejdet om at opbygge databasen. 

Sådan er forskningen indsamlet
Civilsamfundets Videnscenter har sammenfattet overblikket med hjælp fra forskningsmiljøet. Vi har været i kontakt med forskere og forskningskoordinatorer fra samtlige af landets universiteter samt en lang række selvejende forsknings- og analyseinstitutter, der alle har haft mulighed for at byde ind med relevant forskning fra deres respektive institutioner. 

Listen tæller Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet samt Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning og Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hertil kommer et omfattende researcharbejde på diverse online forskningsdatabaser og -hjemmesider.

Kender du til ny civilsamfundsforskning, du gerne så inkluderet i vores næste forskningsformidlingsnyhedsbrev, så giv os meget gerne besked på rosenstand@altinget.dk.

,

Forrige artikel Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning Næste artikel Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.