Ny, spændende civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamler Civilsamfundets Videnscenter cirka én gang i kvartalet nyudgivne publikationer inden for civilsamfundsforskningen, så du kan gå på opdagelse i dem her.

Civilsamfundets Videnscenter er i fuld sving med at opbygge et digitalt opslagsværk over nordisk civilsamfundsforskning. Opslagsværket er endnu kun klar i en betaversion, men du kan allerede nu gå på opdagelse i mere end 560 forskningspublikationer – de fleste af dem danske. 

For løbende at holde opslagsværket opdateret, og for at du kan få overblik over nye, danske udgivelser af civilsamfundsforskning inden for netop det felt, du arbejder med, indsamler vi cirka én gang i kvartalet nye forskningspublikationer og samler dem her, hvor du let kan klikke dig videre til kilderne. 

I oversigten nedenfor har vi inddelt forskningen tematisk, så du hurtigt kan danne dig et overblik over den nyeste forskning inden for de emner, der interesserer dig. Emnerne på listen afspejler de publikationer, som forskningsinstitutionerne har budt ind med. Vi begynder med de forskningsartikler, som bredt beskæftiger sig med civilsamfundet, og kommer derefter rundt om emnerne fonde, foreningsliv, frivillighed og græsrodsbevægelser samt en ny database over forskere inden for folkeoplysningsfeltet. 

Listen nedenfor omfatter udgivne forskningspublikationer på civilsamfundsområdet siden juni 2019 (hvor vi sidst udgav en lignende overbliksartikel, som du kan finde her). 

Gå på opdagelse i den seneste forskning her:

Civilsamfund
Benjaminsen, Ole. Hjemløshed i Danmark 2019. Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 2019.
Læs abstract og find materialet her

Boje, Thomas P. ”Det globale civilsamfund – aktør i realisering af verdensmålene?”. In Globale Mål: Visionen om bæredygtig udvikling. Djøf Forlag. 2019. pp. 64-77.
Læs abstract og find materialet her.

Levinsen, Klaus: ”Civil Society and the Public Sphere”. In Introduction to Political Sociology. Hans Reitzels Forlag. 2019.
Find materialiet her.

Fonde
Olsen, Leif. Evaluering af Egmont Fondens program Mod på Livet. Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Foreningsliv
Elmose-Østerlund, Karsten, Tanja Ritt Vestergaard & Line Damkjær Kruse. ”Er Københavns Kommunes idrætsforeninger tilfredse med deres rammebetingelser?”. In Forum for Idræt, vol. 34. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Elmose-Østerlund, Karsten, Ørnulf Nicolay Seippel et al. ”Social integration in sports clubs: individual and organisational factors in a European context”. In European Journal for Sport and Society. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Frivillighed
Fehsenfeld, Michael. ”Politisering af frivillighed i samspillet mellem den offentlige og den frivillige sektor”. In Politica – Tidsskrift for for politisk videnskab. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Græsrodsbevægelser
Agustín, Óscar García & Martin Bak Jørgensen. “Solidarity Cities and Cosmopolitanism from Below: Barcelona as a Refugee City”. In Social Inclusion, vol. 7, no. 2. 2019. pp. 198-207.
Læs abstract og find materialet her.

Toubøl, Jonas. ”From democratic participation to civic resistance: The loss of institutional trust as an outcome of activism in the refugee solidarity movement”. In British Journal of Sociology, vol. 70, no. 4. 2019. pp. 1198-1224.
Læs abstract og find materialet her.

Ny database over forskere inden for folkeoplysning
Til de interesserede har Dansk Folkeoplysnings Samråd desuden som en del af et fællesnordisk projekt lanceret den første nordiske database over forskere i folkeoplysning fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. Databasen indeholder forskere, som har forsket i folkeoplysning i perioden 1998-2018. Du kan gå på opdagelse i den nye database her.

Ud over Dansk Folkeoplysningssamråd har det svenske folkeoplysningsprogram Mimer ved Linköping Universitet, Studieförbunden, Sverige, Voksenopplæringsforbundet, Norge, Bildningsalliancen, Finland, DPU, Danmark, Åbo Akademi, Finland og Det Norske Videnskabs og Teknologi Universitet deltaget i samarbejdet om at opbygge databasen. 

Sådan er forskningen indsamlet
Civilsamfundets Videnscenter har sammenfattet overblikket med hjælp fra forskningsmiljøet. Vi har været i kontakt med forskere og forskningskoordinatorer fra samtlige af landets universiteter samt en lang række selvejende forsknings- og analyseinstitutter, der alle har haft mulighed for at byde ind med relevant forskning fra deres respektive institutioner. 

Listen tæller Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet samt Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning og Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hertil kommer et omfattende researcharbejde på diverse online forskningsdatabaser og -hjemmesider.

Kender du til ny civilsamfundsforskning, du gerne så inkluderet i vores næste forskningsformidlingsnyhedsbrev, så giv os meget gerne besked på rosenstand@altinget.dk.

,

Forrige artikel Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning Næste artikel Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar
CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH. 

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

HYPE: Blockchain belaster klimaet, skaber udfordringer i forhold til privatlivslovgivning og sikrer ikke nødvendigvis mod menneskeligt fusk. Trods hypen er teknologien endnu præget af meget usikkerhed, fordi den endnu er på et tidligt stadie. Altinget gennemgår en række svagheder, du skal være opmærksom på. 

Forstå blockchain på tre minutter

Forstå blockchain på tre minutter

GUIDE: Har du styr på Smart Contracts, krypterede blokke og distribuerede netværk? Hvis ikke, så læs med, og lad os føre dig ind i en verden af blockchains − en teknologi, der måske vil revolutionere civilsamfundet.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.