Nyt inspirationskatalog: Sådan inddrager du “folket” på årets Folkemøde

INVOLVERING: Med et spritnyt inspirationskatalog håber Foreningen Folkemødet, at de mange debatter og events på Folkemødet 2020 finder nye former og inviterer til en højere grad af deltagelse fra helt almindelige danskere. Her får du tre metoder til at inddrage deltagerne mere i dit Folkemødeevent. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Ingen ved endnu, hvordan coronavirussen vil påvirke afviklingen af dette års Folkemøde. Men hvis myndigheder ender med at vurdere, at det er sikkert at afholde demokratifesten, vil dyrkelsen af den demokratiske samtale være i højsædet, når meningsdannere, politikere, organisationer og helt almindelige borgere i forsommeren indtager Bornholm for at fejre demokratiet. 

For netop at styrke den demokratiske samtale har Foreningen Folkemødet udgivet et inspirationskatalog, der gerne skal udfordre vanetænkningen, når de mange events for tiende år i træk vil løbe af stablen. Mathias Henriksen, der er programansvarlig, understreger, at traditionelle paneldebatter og egentlige foredrag stadig er velkomne på Folkemødet. Men han og Foreningen Folkemødet håber at inspirationskataloget betyder, at stadeholdere vil have et øget fokus på at inddrage helt almindelige borgere i de mange debatter, der foregår på Folkemødet.

“Kernen af Folkemødet er de mange events og de samtaler, der foregår i og omkring dem. Med dette inspirationskatalog ønsker vi at udvikle og styrke de demokratiske samtaler, ved at øge fokus på at få flere i tale, give plads til uenighed og tvivl samt afprøve nye formater. Inspirationskataloget er blevet til på efterspørgsel fra og i samarbejde med vores mange engagerede arrangører. Her samler vi de gode erfaringer igennem Folkemødets første ni år,” siger Mathias Henriksen. 

Inspirationskataloget har især fokus på tre metoder, der får deltagerne mere på banen. 

1. Cirkelsamtaler skaber ny dynamik
Placer publikum i en cirkel frem for på lige rækker, som du eksempelvis kender fra biografen. Med publikum siddende i en rundkreds omkring eventet opstår der ny dynamik i teltet. Med cirkelopstillingen kan du sagtens holde fast i paneldebatten, en interview-situation eller et klassisk oplæg som centrum for debatten. Cirkelsamtalen kan også tages skridtet videre, så det er publikum, der sætter rammerne for, hvad der skal diskuteres.

Uanset hvilken form for event, du vælger, vil stoleopstillingen betyde, at publikum tvinges til mere aktiv deltagelse. Koncentrationen skærpes, og der skal mere til, før man hiver telefonen frem eller på anden måde kobler ud. Nogle vil givetvis føles sig lidt blottede i en cirkel, men cirkelsamtalen er med til at skabe større ligeværd mellem publikum og oplægsholdere. 

Hvis der er mange deltagere til din event, kan cirklen udvides, så man sidder i flere rækker. 

Som en afløber af cirkelsamtalen, præsenterer Folkemødet også formatet World Café. Her står fire til fem deltagere rundt om caféborde, hvor de diskuterer et klart defineret spørgsmål, som inspirationsguiden kalder “tankevækkende og energifyldte”. 

Der vil typisk være tale om i alt tre samtalerunder af 15-20 minutters varighed, hvor bordværten som den eneste bliver siddende på samme plads gennem hele seancen. De andre deltagere skal finde nye borde og nye samtalepartnere hver gang en ny runde begynder. Det er meningen, at de indsigter, man har fra foregående runder, bæres med og skal inspirere til, at man i de efterfølgende samtaler kommer endnu dybere ned i emnet. Ved hver nye runde opsummerer bordværten den tidligere gruppes ideer og perspektiver for den nye forsamling rundt om bordet. Værterne fremlægger til sidst udbyttet af de tre runder. 

Læs mere om World Café her.

2. Samtalesaloner giver indblik i andres syn på verden
Samtalesalonen er et koncept, hvor værten på forhånd har valgt et emne og sammensat en drejebog med forskellige samtaleøvelser. Spørgsmålene skal være overraskende formuleret, så deltagerne – der er parret to og to – skal tænke sig om, før de for eksempel får 15 minutter til at samtale med den, de er blevet parret med og forsøge at svare på spørgsmålene. 

Her kan du læse et eksempel på en invitation med spørgsmål til en samtalesalon om alder: 

“Nogle gange har vi brug for at stoppe op og tale om alder, tiden og livets gang. Derfor vil vi gerne invitere til samtalesalon om alder. 

Lad os tale sammen på tværs af generationer og livsfaser. 

Hvornår blev du eksempelvis voksen? Hvem er du om ti år? Hvad glæder du dig til ved at blive ældre? Hvad har du fået med dig – og hvad vil du gerne give videre?

Vi glæder os til at se dig.”

Samtalesalonens styrke er, fremfører inspirationsguiden, at vi får indblik i, hvorfor andre mennesker tænker, prioriterer og handler, som de gør. Eksempelvis vil et emne som “integration” føre os tilbage til vores kendte holdningspositioner, mens emnet “at høre hjemme” vil fremkalde andre typer diskussioner. 

Gode råd til værten: 

  • Jo tydeligere værten træder i karakter, jo mere frisættende er det at være gæst/publikum.
  • Jo mere overraskende spørgsmålene er, jo mere får man oplevelsen af at have tænkt anderledes og lært noget nyt.
  • Jo mere emnet adskiller sig fra velkendte diskussioner, jo mere vil publikum være indstillet på at lytte åbent og nysgerrigt. 

Det kan være en fordel at starte samtalen allerede i invitationen og på opslagene på sociale medier. Det kan gøres ved at formulere nogle gode spørgsmål, som folk kan lade sig inspirere af allerede inden de kommer. 

Når gæsterne møder op, er det en god idé at parre dem med det samme, så ingen sidder alene. Parrene skal ikke kende hinanden på forhånd. Giv dem også gerne nogle stikord med det samme, så de kan tyvstarte, indtil alle er klar. 

Læs mere om samtalesalonerne her, hvor der også findes gratis materiale (eksempelvis drejebøger, invitationer og samtalemenuer), som du kan bygge ovenpå.

3. Walk and talk (en gående pause) 
Den tredje og sidste samtalemotor Foreningen Folkemødet fremhæver i deres inspirationskatalog er folkevandringen. Her nyder man godt af naturen, mens man diskuterer nogle meningsfulde spørgsmål, som arrangøren har formuleret på forhånd. Du kan skalere din folkevandring fra kun at omfatte en håndfuld til flere hundrede mennesker. Det vigtige er, at folk vandrer og taler i mindre grupper bestående af to til fire personer. Målet er samtalen i sig selv og ikke nødvendigvis store, fælles konklusioner, der skal bygges videre på. 

Det skal du bruge, hvis du arrangerer en folkevandring: 

  • En gårute, der passer til den tid, du har til rådighed for dit arrangement.
  • Deltagere, der parres i små grupper. Helst med andre, de ikke kender i forvejen.
  • Et walk-and-talk-kit med planlagte spørgsmålskort, der uddeles til grupperne, som så diskuterer spørgsmålene, mens de går.

Læs mere om folkevandringer her, og find hele inspirationsguiden her

 

 

Forrige artikel Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet Næste artikel Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation
Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum.