Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Denne artikel var egentlig tænkt som en guide.

Sådan en med gode råd og trin-for-trin manualer til, hvordan kommunale arbejdspladser byder frivillige hjælpere ind i et omsorgsfællesskab på et plejehjem eller en skole og leder dem, så de gør gavn.

Men det hverken kan eller vil Anders La Cour, der forsker i ledelse af frivillige på Copenhagen Business School, være med til. Han er imod hele tanken om at sætte ledelse af frivillige på formel.

For der findes ikke eviggyldige opskrifter, man kan læne sig op ad, når man byder frivillighed ind i sit kommunale hus.

Af samme årsag mener han også, at ambitionerne i Frivillighedsrådets stort anlagte Good Governance Projekt er mangelfulde. For det tager kun fat i samarbejdet mellem bestyrelser og den organisatoriske ledelse. Det diskuterer ikke de særlige betingelser, der gælder for ledelse af frivillige.

“Der er masser af tegn på, at frivilligheden bliver stum, grå og farveløs, hvis man gerne vil styre den. Alligevel synes der at være bred enighed fra Frivillighedsrådet, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, fagforeninger og kommuner om, at ledelse af frivillige handler om at lave meget klare aftaler,” siger Anders La Cour. 

 

Regler og krav er frivilliges “kryptonit” 
CBS-forskerens kritik går på, at regler og krav gør “frivilligheden” til noget andet, end den er, og i værste fald kvæler den frivilliges lyst til at engagere sig og gøre en forskel.

“Man kunne vende det om og sige, at frivilligheden ikke skal ensrettes, men i stedet inspirere, provokere og skabe nye betingelser for velfærdsproduktionen," siger Anders La Cour. 

 

Lad os tage et konkret - og karikeret - eksempel for at illustrere Anders La Cours pointe. 

En ældre borger beder sin frivillige hjælper - i dette tilfælde en besøgsven - om at tage opvasken, fordi det roder så frygteligt i køkkenet.

Det giver mening for den frivillige at hjælpe den ældre borger, der ikke selv magter opgaven.

Men uden om den konkrete situation findes der nogle regler og normer, som andre end lige præcis den frivillige og den ældre har udformet.

At vaske glas og tørre dem af bliver pludselig et brud på faggrænser. For kun de fastansatte i hjemmeplejen har ret til at gøre rent. 

Det er den slags rigide regler og kontrakter, Anders La Cour opponerer imod.

Kvælertag på frivilliges motivation
For det første bliver frivilligheden til det, han kalder et “passivt vedhæng”. Reglerne dræber motivationen og betyder, at besøgsvennen ikke føler, at han eller hun gør en forskel.

For det andet ofrer man de synergier og innovationsmuligheder, der ligger gemt i den frivillige arbejdskraft og dens utraditionelle tilgang til arbejdet.

Regler, kontrakter og målrettede opkvalificeringskurser dræber med andre ord de frivilliges superkræfter og bliver således de frivilliges “kryptonit”: 

“Man kunne vende det om og sige, at frivilligheden ikke skal ensrettes, men i stedet inspirere, provokere og skabe nye betingelser for velfærdsproduktionen. Men det er altså ikke en ledelsestilgang, der er herskende, kan jeg se fra min forskning.” 

Ledelse er stadig vigtig
Anders la Cour argumenterer ikke for, at man skal lægge al ledelse på hylden. For frivillige har stadig brug for ledere til at strukturere og skabe orden i kaos.

Desuden opererer sygehuse og plejehjem med nogle regler og kvalitetsstandarder, der er ubøjelige, og som må respekteres.

Balancen skal findes i, at man ikke kun lægger sine egne definerede behov og regler ned over samarbejdet, når man som offentlighed velfærdsproducent søger hjælp i den frivillige sektor.

“De fleste gode ledere, jeg har stødt på, bruger meget tid på kaffemøder og at være i dialog. For de frivillige er også meget forskellige og har forskellige forventninger. Derfor er der ikke en one-size-fits-all-løsning. Det kræver meget tid og lydhørhed og det kræver en rigtig god fingerspidsfornemmelse for, hvornår en regel er ubøjelig, og hvornår den står i vejen for noget, vi synes er godt,” forklarer Anders La Cour. 

Den offentlige leders komplekse opgave
Det er altså med andre ord en kompleks og tidskrævende øvelse at være leder på eksempelvis et plejehjem: På en og samme tid skal man sætte retningen og støtte både fastansatte og frivillige i deres arbejde.

De to ressourcer - altså plejepersonalet og de frivillige - kan ikke sidestilles.

Faktisk er de på mange stræk hinandens modsætninger: Det professionelle plejepersonale er en del af en faglighed, der står på traditioner og evidensbaseret viden, som sikrer, at man gør ting med kvalitet.

De frivilliges kvalitet ligger nærmest i det modsatte. De agerer i forhold til situationen og finder løsninger, der afspejler deres personlighed.

Men hvis lederen er villig til at give den frivillige arbejdskraft mere frie tøjler, kan det komme hele organisationen til gavn, argumenterer Anders La Cour.

Har man en nysgerrig tilgang til, hvad de frivillige kommer med, vil der “nedefra” pible nye ideer og muligheder op.

Noget vil ramme skævt, men andet vil være innovative løsninger, der kan supplere den professionelle pleje:

“I det perspektiv handler ledelse om at facilitere en undersøgelse af, hvordan det professionelle og det frivillige kan indgå i meningsfuld forhold og supplere hinanden til gavn for den målgruppe, man nu har med at gøre. Hvis man giver det rum, bliver “frivilligheden” det alternativ, man i starten ønskede, der skulle være.”

Forrige artikel Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen Næste artikel Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact” Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.