Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

TEKNOLOGI: Mange civilsamfundsorganisationer kan med fordel overlade mange administrative opgaver til robotter. I denne artikel giver en ekspert fra Dansk Industris ekspertpanel dig overblik over fordelene ved at bruge robotteknologi i jeres organisation.

Tidligere på året søsatte Dansk Industri (DI) og Industriens Fond et projekt, der skal fremme brugen af administrative robotter i små og mellemstore virksomheder. Mange store danske virksomheder udnytter allerede det store potentiale, der ligger i robotteknologien, men projektpartnerne mener, at små og mellemstore virksomheder også kan drage store fordele af robotteknologien.

Her på Altinget: civilsamfundets videnscenter har vi også haft fokus på, hvordan teknologi og digitale værktøjer kan gavne civilsamfundsorganisationer, derfor spurgte vi DI, om administrative robotter også kan komme civilsamfundsorganisationer til gode. Svaret var et rungende “ja”.

Hos DI sendte de stafetten videre til it-eksperten Janne Veng, der sidder i DI’s ekspertpanel om administrative robotter. Janne Veng er konsulentchef hos virksomheden IST, der leverer administrative it-løsninger til uddannelsesinstitutioner. Her ridser Janne Veng fordelene ved at integrere administrative robotter i det daglige arbejde hos civilsamfundsorganisationer op:

Er administrative robotter noget for jer?
Teknologiekspert Janne Veng mener, at alle virksomheder og organisationer i dag kan drage fordele af robotteknologien. En forudsætning er dog volume – I skal altså have mange rutinepræget administrative opgaver, før en investering i en virtuel medarbejder kan betale sig.

Kan I svare ja på følgende spørgsmål, vil jeres organisation kunne drage fordele af administrative robotter.

  • Har I administrative opgaver og processer, der består af mange simple gentagelser, og som skal udføres hyppigt?

  • Er løsningen af opgaverne baseret på regler og bestemte procedurer, som ikke kræver subjektive vurderinger?

  • Er der mange manuelle trin, og skal data indtastes i adskillige applikationer og systemer?

  • Er der brug for præcision og kvalitet i opgaveløsningen, og er menneskelige fejl skadelige?
Forrige artikel Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne? Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne? Næste artikel Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.