Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

I Danmark tilhører vi et fåtal. I Danmark kan vi eksempelvis danne fagforeninger og interessefællesskaber uden at frygte repressalier. Vi kan forsamles og demonstrere offentligt. Vi har ytringsfrihed, myndighederne er tolerante over for kritik, og der findes uafhængige medier, som ikke er underlagt censur. Sådan er det som bekendt langtfra alle steder i verden. 

“Civilsamfundets råderum var allerede begrænset før pandemien. Civicus Monitor har dokumenteret, at civilsamfundets råderum kun er tilstrækkeligt for 3 procent af verdens befolkning, bosat i 43 lande, når man ser på, hvad der er garanteret under international lov. Så civilsamfundets råderum var i forvejen udfordret,” siger Mandeep Tiwana, der er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, som har mere end 9.000 medlemmer i over 175 lande. 

Civicus Monitor er Civicus’ forskningsplatform, som kortlægger, hvordan det står til med kerneværdier i forhold til civilsamfundets råderum – herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til at danne foreninger – i samtlige af verdens lande. 

Det seneste år er civilsamfundets globale råderum skrumpet. Og ifølge Mandeep Tiwana har coronakrisen kun forøget presset på civilsamfundet globalt. Her giver programchefen et overblik over, hvordan coronakrisen har indskrænket det civile råderum og presset det globale civilsamfunds organisationer og aktivister yderligere.  

Undtagelsestilstande og nedlukning 
Under coronakrisen har en lang række lande indført undtagelsestilstand, lukket store dele af samfundet ned og indført begrænsninger i forhold til bevægelses- og forsamlingsfriheden. I takt med at stater på stribe har erklæret undtagelsestilstand, er adgangen til information desuden mange steder i verden blevet alvorligt begrænset, fortæller Mandeep Tiwana. 

“Mange regeringer har indført tiltag for at censurere information. Nogle af tiltagene er åbenlyse, som når civilsamfundet og journalister bliver bedt om ikke at kritisere regeringens håndtering af pandemien. Eller når politiske ledere nærmest siger ‘det her er krigstid’ og anvender den slags sprogbrug, som indebærer, at hele landet må stå sammen, og at enhver, der afslører ulovligheder eller udfordrer den nationale håndtering, bliver set som afvigere og risikerer forfølgelse,” siger Mandeep Tiwana.  

Civicus har samlet en lang række eksempler på, hvordan ytrings- og informationsfrihed er blevet begrænset i mange lande under coronakrisen. Du kan finde alle eksemplerne her. Men for blot at nævne nogle få, så har Filippinerne under coronakrisen vedtaget en lov, som gør det ulovligt at sprede såkaldt misinformation på blandt andet sociale medier, mens Sydafrika har gjort det strafbart at komme med udtalelser, der har til intention at vildlede folk om covid-19 og statens håndtering af sygdommen. I Vietnam er mere end 650 personer, som har delt facebookopslag om pandemien, blevet afhørt af politiet. I Kina er artikler og opslag på sociale medier blevet censureret – herunder opslag fra smittede familier, som søgte om hjælp, og opslag, som dokumenterede hverdagslivet i nedlukkede områder. Tyrkiets indenrigsminister har annonceret, at 316 brugere af sociale medier ville blive retsforfulgt for blandt andet at sprede utryghed i befolkningen og opildne til frygt og panik. Og i Iran er journalister og borgerrettighedsaktivister blevet afhørt efter i opslag på sociale medier at have kritiseret den iranske regerings håndtering af pandemien. 

Censur og begrænsninger af mediers adgang til information
Også mediernes muligheder for at få adgang til og publicere relevant og korrekt information er i mange lande blevet udfordret under coronakrisen.

“På grund af nødforanstaltningerne har medierne ikke kunnet få adgang til nødvendig information, og indskrænkningen af bevægelsesfriheden er i mange dele af verden blevet anvendt til at nægte medierne adgang,” siger Mandeep Tiwana, som fortæller, hvordan medierne i det hele taget mange steder er blevet begrænset i at udføre deres arbejde under pandemien. 

I EL Salvador har journalister eksempelvis ikke haft mulighed for at stille spørgsmål under pressekonferencer om regeringens håndtering af krisen. Regeringerne i Jordan, Marokko, Oman og Yemen har udstedt dekreter, som suspenderede tryk og distribution af aviser. Journalister og bloggere er blevet arresteret i blandt andet Niger, Kenya og Venezuela og andre steder er journalister blevet udsat for fysiske overgreb, mens de har dækket covid-19-nedlukningen. 

“Andre steder, som i Kina, er whistleblowere blevet bragt til tavshed,” siger Mandeep Tiwana. 

Folkelige mobiliseringer er blevet slået tilbage
Udover udfordringerne i form af censur, mangel på adgang til information og retten til at kritisere staten og magthaverne, er det globale civilsamfund også blevet udfordret på et andet centralt område ifølge Mandeep Tiwana. 

“Hvis vi ser på 2019 – året, der lige er gået – så så vi masser af folkelige mobiliseringer. Noget af det forfriskende ved sidste år, var, at folk kom ud på gaderne for at protestere mod ulighed, mod patriarkatet og mod manglen på demokratiske friheder,“ siger Mandeep Tiwana og nævner blandt andet sidste års protester i Chile, Ecuador, Libanon, Indien, Egypten og Hong Kong: 

“Nu er de folkelige mobiliseringer, som kunne have skabt forandring, og som allerede på nogle måder indvarslede forandringer, blevet afbrudt. For på grund af nødforanstaltningerne er forsamlingsfriheden og bevægelsesfriheden blevet begrænset,” siger Mandeep Tiwana.

Derudover har nogle regeringer ifølge Mandeep Tiwana udnyttet coronakrisen til at slå hårdt ned på menneskerettighedsforkæmpere og aktivister.   

“Nogle regeringer er under dække af nødforanstaltningerne begyndt at gå målrettet efter protestledere, og der har været arrestationer og tilbageholdelser af aktivister, mens alt det her har stået på,” siger Mandeep Tiwana og nævner blandt andet Hong Kong og Indien som eksempler. 

Desuden har nogle stater indført love og regler, som giver regeringen ekstremt vidtrækkende beføjelser og magt. Et af de lande, der fremhæves gang på gang, er Ungarn, hvor regeringen med den nye coronalovgivning vedtaget 30. marts har fået mulighed for at regere via dekret på ubestemt tid, mens straffeloven er blevet ændret, så ungarske borgere risikerer op til fem års fængsel for at formidle eller videregive falsk eller fordrejet information, der forhindrer en “succesfuld beskyttelse” af offentligheden, eller som “alarmerer eller agiterer” offentligheden. 

Frygter at covid-19 vil ændre civilsamfundets spillebane fremover
“Mange af os i civilsamfundet er bange for, at covid-19 vil udgøre en kæmpe disruption, som kommer til at forandre vores verden på mange afgørende punkter,” siger Mandeep Tiwana og beskriver, hvordan angrebet på USA og World Trade Center 11. september 2001 skabte et alvorligt skred.

“Efter 9/11 så vi en indskrænkning i retten til en retfærdig rettergang, tortur blev normaliseret, ekstraordinære overdragelser (på engelsk: extraordinary renditions, at fragte fanger til forhør og tilbageholdelse i andre lande for at få mulighed for at behandle dem på måder, der ikke er tilladt i ens eget land, red.) og tvungne forsvindinger blev normaliserede,” siger Mandeep Tiwana. 

Han er særligt bekymret for, at retten til privatliv vil blive indskrænket, og at digital overvågning under påskud af at fremme sikkerhed og tryghed risikerer at blive normen i kølvandet på pandemien. Og så er han alvorligt bekymret for, at den censur, som nogle lande har indført, ikke bare sådan lige bliver rullet tilbage igen. 

Mandeep Tiwana mener derfor, vi skal passe på med at acceptere en normalisering af censur og ulovlig digital overvågning, og at civilsamfundet globalt skal arbejde for og være med til at sikre, at de meget vidtgående love, regler og beføjelser, som myndigheder har indført mange steder under coronakrisen, rulles tilbage, så snart undtagelsestilstanden reelt ophører. 

Han mener derfor, at det globale civilsamfund står over for en svær og hård kamp i kølvandet på coronakrisen. 

“Men jeg vil samtidig sige, at civilsamfundet altid har kæmpet sig igennem store udfordringer på trods af svære odds,” siger Mandeep Tiwana. 

Sådan kan det danske civilsamfund kæmpe for globalt, civilt råderum 
I kampen for at genvinde globalt civilt råderum efter coronakrisen, mener Mandeep Tiwana også, at det danske civilsamfund har en rolle at spille. 

Han mener blandt andet, at det danske civilsamfund kan være med til at sikre, at EU lægger pres på regeringer, som ikke overholder menneskerettighederne.

“EU-landene skal være mere aktive og sige fra med større mod, når de ser rettigheder blive misbrugt,” siger Mandeep Tiwana.  

“En anden ting, som det danske civilsamfund kan gøre, er – sammen med EU-landene og andre lande, som har demokratiske værdier – at arbejde for at styrke multilaterale institutioner – især dem, der har mandat til at beskytte og fremme menneskerettighederne,” siger Mandeep Tiwana og nævner FN’s Menneskerettighedsråd og FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR).

Ud over at styrke multilaterale institutioner og at sige fra med højere stemme og større mod, når borgerrettigheder og demokratiske værdier eroderer, er en tredje ting, det danske civilsamfund ifølge Mandeep Tiwana kan gøre: rykke hurtigt i forhold til de muligheder, der også kan opstå ud af krisen. Han nævner specifikt mulighederne for at sætte øget fokus på at bekæmpe ulighed og på at skabe klimaretfærdighed.  

“På grund af nedlukningerne er forureningsniveauerne i mange dele af verden faldet, og folk er begyndt at tænke over deres forbrugsvaner. Jeg tror, der lige nu i befolkningerne er en større erkendelse af de udfordringer, der er forbundet med en ubæredygtig levevis,” siger Mandeep Tiwana, som derfor mener, det er vigtigt at rykke hurtigt på blandt andet klimadagsordenen nu.

Forrige artikel 4 klassiske medlemstyper (og 4 typer af medlemsdemokrati) 4 klassiske medlemstyper (og 4 typer af medlemsdemokrati) Næste artikel Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.