Professor: Blockchain vil revolutionere – men kun få vil opdage det

INTERVIEW: Blockchain vil uden tvivl skabe unikke muligheder for ngo'er, mener professor Roman Beck. Men frygt ej, hvis du endnu ikke er med på bølgen. For det handler ikke om at forstå teknologien, men om at se dens muligheder.

Blockchain. Det er et begreb, der har været på manges læber de seneste år. Men det er de færreste, der egentlig forstår sig på den nye teknologi.

For ngo'er skaber blockchain nye unikke muligheder, og især udviklingsorganisationerne er allerede godt på vej med nye løsninger på gamle problemer.

Men man behøver ikke forstå teknologien i dybden for at arbejde med den, forklarer Roman Beck, der er professor ved IT-Universitetet. Det handler om at se teknologiens potentiale.

"Det er et netværk, hvor vi ser på de samme data, den samme sandhed. Hvis vi ser på det samme blockchainnetværk, så kan vi være sikre på, at der ikke er nogen alternativ sandhed," forklarer Roman Beck.

Det essentielle ved blockchain er, at informationen ikke er samlet ét sted, men i en kæde, hvor ændringer skrives i forlængelse af den tidlige information. Og alle kan se den samme kæde.

"Det er et stort fremskridt i en verden præget af misinformation og alternative sandheder."

Sikker og transparent information
Jeg møder Roman Beck til Blockchain Summerschool på Københavns Universitet efter hans oplæg omkring "Blockchain Economics and Market Engineering". Sommersuccessen kører for fjerde år i streg med kandidat- og ph.d.-studerende fra hele verden.

Blockchain skaber blandt andet mulighed for total gennemsigtighed i transnationale organisationer som ngo'er, hvor informationskontrol kan være altafgørende, forklarer professor Roman Beck efter oplægget, da vi tager plads ved de høje caféstole i hallen.

Roman Beck har i en årrække forsket i blockchain og siden marts 2017 været leder af European Blockchain Center. Han mener, at blockchain kan have en afgørende betydning for, hvordan ngo'er behandler data i fremtiden.

"Mange ngo'er udforsker blockchain som en humanitær teknologi eller velfærdsteknologi for at facilitere information sikkert og troværdigt i en international kontekst," fortæller han.

I en blockchain kan man ikke ændre i informationer, der allerede er puttet ind i systemet, fordi de samme informationer er spredt ud over utallige servere. Derfor er systemet meget stærkt sikret imod hacking eller snyd.

Blockchain som en adfærdsteknologi
En anden essentiel, men ofte overset funktion ved blockchain er den psykologiske: at den skaber incitament – det, vi også kalder nudging.

"Med blockchain kan man ikke bare videregive pålidelig information, men du kan også håndhæve bestemt adfærd. Man kan sikre sig, at folk handler, som de skal."

Et konkret eksempel, der ligger uden for civilsamfundet, men som Roman Beck vender tilbage til mange gange i løbet af interviewet, er Arlas koncept 24-timers-mælk. Tænk, hvis man som forbruger kunne scanne sin mælk, se dens rejse fra koen hjem til sin morgenmad og på den måde få bevist, at det rent faktisk kun har taget et døgn, som påstanden på kartonen siger?

"Tag et hypotetisk eksempel med en landmand i et tredjeverdensland, der får støttemidler til at drive et ordentligt landbrug. I dag har du måske ikke et stærkt incitament som landmand til at behandle dine køer ordentligt, for måske det er billigere og langt mere produktivt at gøre det på en anden måde, og fordi nobody cares. Du kan ikke vise forbrugeren, at din ko har det godt – så du har intet incitament til at gøre det. Men hvis du kan vise det til forbrugeren, så har du," forklarer Roman Beck.

Andre tilfælde kunne være ulovligt fiskeri eller beskyttelse af biodiversitet og truede dyrearter.

Med blockchainteknologien vil du altid kunne holde præcist øje med, hvor velgørenhedskronerne kommer hen – og at det, der støttes, bliver overholdt.

Til hvert års Blockchain Summerschool på ITU stiller en række virksomheder cases til rådighed, som kursisterne skal forsøge at løse med blockchainlogik. Igen i år har WWF Verdensnaturfonden en problemstilling med i puljen. Deres case er netop baseret på idéen om at skabe incitament:

I et område med truede dyrearter og problemer med ulovlig jagt vil WWF sikre, at den lokale befolkning bakker op om naturbevarelsen. WWF vil skabe incitament ved at belønne lokalbefolkningen økonomisk for at overholde bestemte retningslinjer. Samtidig vil de kunne opfordre donorerne til engagement i projektet, fordi de kan følge med på afstand.

Det leder Roman Beck til den anden side af incitamentsmodellen, der handler om sponsorerne:

"Man vil kunne lave modeller, hvor både private sponsorer og fonde, der giver enorme beløb, kan se, hvad deres penge går til. Det giver dem lyst til at donere flere penge, fordi de kan se, det gør en forskel."

En blockchain med dårlige data?
Men træerne vokser ikke ind i himlen. For den nye teknologi har også faldgruber.

"En blockchain er kun så god som det data, der bliver puttet ind i kæden. Blockchain løser ikke problemet med dårlige data. Så håndteringen af informationen kan godt være korrekt, men outputtet forkert. Men det er et problem i ethvert system."

Derfor er det essentielt, at man kan stole på og samarbejde med de partnere, man laver blockchainen med.

"Da blockchain er en peer-to-peer-teknologi, skal man overveje sine handelspartnere, interessegrupper, banken og så videre. Det er et interorganizational system. Man kan ikke gøre det alene, man skal gøre det med sine partnere."

For at sikre sig mod det, Roman Beck kalder "dårlige data", vil aflæsningen af informationer ofte være automatiseret. Det kan være via brug af satellitter, censorer eller termometre. Et eksempel kunne være medicin, der transporteres over store afstande, hvor termometre i forseglede kasser kan sende information ind i blockchainen om, at retningslinjerne overholdes.

Her ender vi tilbage ved incitamentet. I dag har man kun leverandørens ord for, at det, du køber, rent faktisk er økologisk og bæredygtigt dyrket, og det vil ofte være svært at spore særlig langt tilbage i leverandørkæden. Men med blockchainteknologien vil man kunne følge ethvert led tilbage til råstofferne. Så enhver i princippet vil kunne undersøge, om leverandørerne overholder retningslinjerne.

En usynlig teknologi – det handler om at tænke på en ny måde
Men man behøver som ngo ikke at forstå teknologien i dybden for at bruge den. Man skal ikke fokusere på selve teknologien, men på det problem, man vil løse – og tilføje blockchain til løsningspaletten.

"Blockchain er en infrastruktur-teknologi, som den, der har adgang til outputtet, ikke ser. I sidste ende vil du som forbruger ikke vide, at der bliver brugt blockchain-teknologi. Vi ser generelt ikke mange systemer i produktionen, og man stoler jo også på sin computer eller bil, selvom man ikke ved præcis, hvordan den fungerer."

I praksis vil landmanden, forbrugeren eller fonden møde systemet gennem en brugervenlig platform. Derfor vil kun få – de, der udvikler blockchainen – egentlig opdage teknologiens indtræden, mens aktørerne i hver ende vil få en øget informationskvalitet.

Da jeg spørger Roman Beck, hvorvidt det er en dyr teknologi, svarer han smilende: "Det er en it-løsning."

En it-løsning. Ja, det betyder, at den i princippet ikke kræver de helt store produktionsmidler. Men teknologien er stadig under udvikling, og de fleste eksempler, Roman Beck nævner, omhandler store, transnationale projekter.

Er det kun en teknologi for store ngo'er?

"Nej. Men de har midlerne til at udforske mulighederne. Men vi har set det i mindre projekter. Eksempelvis for et par år siden, da en mindre startupvirksomhed lavede et projekt om madspild. De undersøgte, hvordan man kan hjælpe med at sørge for, at mad, der ikke bliver solgt i supermarkederne, ikke går til spilde," forklarer han og tilføjer:

"Der er også en lille musikorganisation, Digidi, som hjælper grønlandske musikere med at sælge deres musik."

Netop musikbranchen er et af de steder, hvor blockchain allerede har fået stor værdi, fordi det kan sikre, at rettigheder bliver overholdt, og kunstnere bliver korrekt betalt for deres musik.

Hvorfor bruger flere ngo'er det ikke allerede?

"Ngo'erne er i front med brugen af blockchain. Men for mange, der endnu ikke bruger det, handler det om, at det ikke er i deres mindset. Det er simpelthen ikke noget, de tænker på."

Ifølge Roman Beck handler brugen af blockchain om at tænke på nye måder. Blockchainteknologien, der arbejder med distribueret information, står i direkte modsætning til den centraliserede informationstænkning, vi oftest tilslutter os i dag.

Da jeg spørger Roman Beck, om blockchain vil revolutionere teknologien – og ngo-verdenen – er han dog klar i mælet:

"Nej. Blockchain er bare endnu en løsning, som vil supplere vores teknologiske løsninger. Der vil stadig altid være nogen, som bruger de gamle løsninger. Men blockchainteknologien tilbyder noget meget unikt."

Forrige artikel Forstå blockchain på tre minutter Forstå blockchain på tre minutter Næste artikel Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor
10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

FORTALERVIRKSOMHED: Indtag ekspertrollen, udvis diplomatisk sans og tænk dig om, før du kontakter pressen. Sådan lyder nogle af de gode råd fra ærespræsident i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm og public affairs- og kommunikationsrådgiver Benny Damsgaard. 

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

GUIDE: Som NGO kan man arbejde strategisk med at påvirke politiske processer, uanset om de magthavere, man vil bearbejde, befinder sig i et tredjeverdensland, på Christiansborg eller i en rådhussal i Vestjylland. Her tegner partner i Strategihouse.dk Morten Ronnenberg Møller de overordnede linjer, når en organisation skal tilrettelægge sin fortalervirksomhed.

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning

Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning

DIGITALT OPSLAGSVÆRK: Civilsamfundets Videnscenter er i gang med at opbygge et digitalt opslagsværk over nordisk civilsamfundsforskning. Nu er den danske del af opslagsværket klar til brug. Men vi har brug for dine input, så vi kan gøre opbygning, søgemaskine og så videre så brugbare som muligt.

Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige

Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige

GODE RÅD: Unge er kreative, får et væld af originale ideer, og der er kort fra tanke til handling. Med andre ord en kæmpe ressource for civilsamfundet. Men hvordan engagerer man bedst en flygtig ungdomsgeneration, hvor også uddannelse, sociale medier og venner kæmper om deres opmærksomhed? Her får du ti gode råd.

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling.