Professor: Blockchain vil revolutionere – men kun få vil opdage det

INTERVIEW: Blockchain vil uden tvivl skabe unikke muligheder for ngo'er, mener professor Roman Beck. Men frygt ej, hvis du endnu ikke er med på bølgen. For det handler ikke om at forstå teknologien, men om at se dens muligheder.

Blockchain. Det er et begreb, der har været på manges læber de seneste år. Men det er de færreste, der egentlig forstår sig på den nye teknologi.

For ngo'er skaber blockchain nye unikke muligheder, og især udviklingsorganisationerne er allerede godt på vej med nye løsninger på gamle problemer.

Men man behøver ikke forstå teknologien i dybden for at arbejde med den, forklarer Roman Beck, der er professor ved IT-Universitetet. Det handler om at se teknologiens potentiale.

"Det er et netværk, hvor vi ser på de samme data, den samme sandhed. Hvis vi ser på det samme blockchainnetværk, så kan vi være sikre på, at der ikke er nogen alternativ sandhed," forklarer Roman Beck.

Det essentielle ved blockchain er, at informationen ikke er samlet ét sted, men i en kæde, hvor ændringer skrives i forlængelse af den tidlige information. Og alle kan se den samme kæde.

"Det er et stort fremskridt i en verden præget af misinformation og alternative sandheder."

Sikker og transparent information
Jeg møder Roman Beck til Blockchain Summerschool på Københavns Universitet efter hans oplæg omkring "Blockchain Economics and Market Engineering". Sommersuccessen kører for fjerde år i streg med kandidat- og ph.d.-studerende fra hele verden.

Blockchain skaber blandt andet mulighed for total gennemsigtighed i transnationale organisationer som ngo'er, hvor informationskontrol kan være altafgørende, forklarer professor Roman Beck efter oplægget, da vi tager plads ved de høje caféstole i hallen.

Roman Beck har i en årrække forsket i blockchain og siden marts 2017 været leder af European Blockchain Center. Han mener, at blockchain kan have en afgørende betydning for, hvordan ngo'er behandler data i fremtiden.

"Mange ngo'er udforsker blockchain som en humanitær teknologi eller velfærdsteknologi for at facilitere information sikkert og troværdigt i en international kontekst," fortæller han.

I en blockchain kan man ikke ændre i informationer, der allerede er puttet ind i systemet, fordi de samme informationer er spredt ud over utallige servere. Derfor er systemet meget stærkt sikret imod hacking eller snyd.

Blockchain som en adfærdsteknologi
En anden essentiel, men ofte overset funktion ved blockchain er den psykologiske: at den skaber incitament – det, vi også kalder nudging.

"Med blockchain kan man ikke bare videregive pålidelig information, men du kan også håndhæve bestemt adfærd. Man kan sikre sig, at folk handler, som de skal."

Et konkret eksempel, der ligger uden for civilsamfundet, men som Roman Beck vender tilbage til mange gange i løbet af interviewet, er Arlas koncept 24-timers-mælk. Tænk, hvis man som forbruger kunne scanne sin mælk, se dens rejse fra koen hjem til sin morgenmad og på den måde få bevist, at det rent faktisk kun har taget et døgn, som påstanden på kartonen siger?

"Tag et hypotetisk eksempel med en landmand i et tredjeverdensland, der får støttemidler til at drive et ordentligt landbrug. I dag har du måske ikke et stærkt incitament som landmand til at behandle dine køer ordentligt, for måske det er billigere og langt mere produktivt at gøre det på en anden måde, og fordi nobody cares. Du kan ikke vise forbrugeren, at din ko har det godt – så du har intet incitament til at gøre det. Men hvis du kan vise det til forbrugeren, så har du," forklarer Roman Beck.

Andre tilfælde kunne være ulovligt fiskeri eller beskyttelse af biodiversitet og truede dyrearter.

Med blockchainteknologien vil du altid kunne holde præcist øje med, hvor velgørenhedskronerne kommer hen – og at det, der støttes, bliver overholdt.

Til hvert års Blockchain Summerschool på ITU stiller en række virksomheder cases til rådighed, som kursisterne skal forsøge at løse med blockchainlogik. Igen i år har WWF Verdensnaturfonden en problemstilling med i puljen. Deres case er netop baseret på idéen om at skabe incitament:

I et område med truede dyrearter og problemer med ulovlig jagt vil WWF sikre, at den lokale befolkning bakker op om naturbevarelsen. WWF vil skabe incitament ved at belønne lokalbefolkningen økonomisk for at overholde bestemte retningslinjer. Samtidig vil de kunne opfordre donorerne til engagement i projektet, fordi de kan følge med på afstand.

Det leder Roman Beck til den anden side af incitamentsmodellen, der handler om sponsorerne:

"Man vil kunne lave modeller, hvor både private sponsorer og fonde, der giver enorme beløb, kan se, hvad deres penge går til. Det giver dem lyst til at donere flere penge, fordi de kan se, det gør en forskel."

En blockchain med dårlige data?
Men træerne vokser ikke ind i himlen. For den nye teknologi har også faldgruber.

"En blockchain er kun så god som det data, der bliver puttet ind i kæden. Blockchain løser ikke problemet med dårlige data. Så håndteringen af informationen kan godt være korrekt, men outputtet forkert. Men det er et problem i ethvert system."

Derfor er det essentielt, at man kan stole på og samarbejde med de partnere, man laver blockchainen med.

"Da blockchain er en peer-to-peer-teknologi, skal man overveje sine handelspartnere, interessegrupper, banken og så videre. Det er et interorganizational system. Man kan ikke gøre det alene, man skal gøre det med sine partnere."

For at sikre sig mod det, Roman Beck kalder "dårlige data", vil aflæsningen af informationer ofte være automatiseret. Det kan være via brug af satellitter, censorer eller termometre. Et eksempel kunne være medicin, der transporteres over store afstande, hvor termometre i forseglede kasser kan sende information ind i blockchainen om, at retningslinjerne overholdes.

Her ender vi tilbage ved incitamentet. I dag har man kun leverandørens ord for, at det, du køber, rent faktisk er økologisk og bæredygtigt dyrket, og det vil ofte være svært at spore særlig langt tilbage i leverandørkæden. Men med blockchainteknologien vil man kunne følge ethvert led tilbage til råstofferne. Så enhver i princippet vil kunne undersøge, om leverandørerne overholder retningslinjerne.

En usynlig teknologi – det handler om at tænke på en ny måde
Men man behøver som ngo ikke at forstå teknologien i dybden for at bruge den. Man skal ikke fokusere på selve teknologien, men på det problem, man vil løse – og tilføje blockchain til løsningspaletten.

"Blockchain er en infrastruktur-teknologi, som den, der har adgang til outputtet, ikke ser. I sidste ende vil du som forbruger ikke vide, at der bliver brugt blockchain-teknologi. Vi ser generelt ikke mange systemer i produktionen, og man stoler jo også på sin computer eller bil, selvom man ikke ved præcis, hvordan den fungerer."

I praksis vil landmanden, forbrugeren eller fonden møde systemet gennem en brugervenlig platform. Derfor vil kun få – de, der udvikler blockchainen – egentlig opdage teknologiens indtræden, mens aktørerne i hver ende vil få en øget informationskvalitet.

Da jeg spørger Roman Beck, hvorvidt det er en dyr teknologi, svarer han smilende: "Det er en it-løsning."

En it-løsning. Ja, det betyder, at den i princippet ikke kræver de helt store produktionsmidler. Men teknologien er stadig under udvikling, og de fleste eksempler, Roman Beck nævner, omhandler store, transnationale projekter.

Er det kun en teknologi for store ngo'er?

"Nej. Men de har midlerne til at udforske mulighederne. Men vi har set det i mindre projekter. Eksempelvis for et par år siden, da en mindre startupvirksomhed lavede et projekt om madspild. De undersøgte, hvordan man kan hjælpe med at sørge for, at mad, der ikke bliver solgt i supermarkederne, ikke går til spilde," forklarer han og tilføjer:

"Der er også en lille musikorganisation, Digidi, som hjælper grønlandske musikere med at sælge deres musik."

Netop musikbranchen er et af de steder, hvor blockchain allerede har fået stor værdi, fordi det kan sikre, at rettigheder bliver overholdt, og kunstnere bliver korrekt betalt for deres musik.

Hvorfor bruger flere ngo'er det ikke allerede?

"Ngo'erne er i front med brugen af blockchain. Men for mange, der endnu ikke bruger det, handler det om, at det ikke er i deres mindset. Det er simpelthen ikke noget, de tænker på."

Ifølge Roman Beck handler brugen af blockchain om at tænke på nye måder. Blockchainteknologien, der arbejder med distribueret information, står i direkte modsætning til den centraliserede informationstænkning, vi oftest tilslutter os i dag.

Da jeg spørger Roman Beck, om blockchain vil revolutionere teknologien – og ngo-verdenen – er han dog klar i mælet:

"Nej. Blockchain er bare endnu en løsning, som vil supplere vores teknologiske løsninger. Der vil stadig altid være nogen, som bruger de gamle løsninger. Men blockchainteknologien tilbyder noget meget unikt."

Forrige artikel Forstå blockchain på tre minutter Forstå blockchain på tre minutter Næste artikel Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.