Professor: Blockchain vil revolutionere – men kun få vil opdage det

INTERVIEW: Blockchain vil uden tvivl skabe unikke muligheder for ngo'er, mener professor Roman Beck. Men frygt ej, hvis du endnu ikke er med på bølgen. For det handler ikke om at forstå teknologien, men om at se dens muligheder.

Blockchain. Det er et begreb, der har været på manges læber de seneste år. Men det er de færreste, der egentlig forstår sig på den nye teknologi.

For ngo'er skaber blockchain nye unikke muligheder, og især udviklingsorganisationerne er allerede godt på vej med nye løsninger på gamle problemer.

Men man behøver ikke forstå teknologien i dybden for at arbejde med den, forklarer Roman Beck, der er professor ved IT-Universitetet. Det handler om at se teknologiens potentiale.

"Det er et netværk, hvor vi ser på de samme data, den samme sandhed. Hvis vi ser på det samme blockchainnetværk, så kan vi være sikre på, at der ikke er nogen alternativ sandhed," forklarer Roman Beck.

Det essentielle ved blockchain er, at informationen ikke er samlet ét sted, men i en kæde, hvor ændringer skrives i forlængelse af den tidlige information. Og alle kan se den samme kæde.

"Det er et stort fremskridt i en verden præget af misinformation og alternative sandheder."

Sikker og transparent information
Jeg møder Roman Beck til Blockchain Summerschool på Københavns Universitet efter hans oplæg omkring "Blockchain Economics and Market Engineering". Sommersuccessen kører for fjerde år i streg med kandidat- og ph.d.-studerende fra hele verden.

Blockchain skaber blandt andet mulighed for total gennemsigtighed i transnationale organisationer som ngo'er, hvor informationskontrol kan være altafgørende, forklarer professor Roman Beck efter oplægget, da vi tager plads ved de høje caféstole i hallen.

Roman Beck har i en årrække forsket i blockchain og siden marts 2017 været leder af European Blockchain Center. Han mener, at blockchain kan have en afgørende betydning for, hvordan ngo'er behandler data i fremtiden.

"Mange ngo'er udforsker blockchain som en humanitær teknologi eller velfærdsteknologi for at facilitere information sikkert og troværdigt i en international kontekst," fortæller han.

I en blockchain kan man ikke ændre i informationer, der allerede er puttet ind i systemet, fordi de samme informationer er spredt ud over utallige servere. Derfor er systemet meget stærkt sikret imod hacking eller snyd.

Blockchain som en adfærdsteknologi
En anden essentiel, men ofte overset funktion ved blockchain er den psykologiske: at den skaber incitament – det, vi også kalder nudging.

"Med blockchain kan man ikke bare videregive pålidelig information, men du kan også håndhæve bestemt adfærd. Man kan sikre sig, at folk handler, som de skal."

Et konkret eksempel, der ligger uden for civilsamfundet, men som Roman Beck vender tilbage til mange gange i løbet af interviewet, er Arlas koncept 24-timers-mælk. Tænk, hvis man som forbruger kunne scanne sin mælk, se dens rejse fra koen hjem til sin morgenmad og på den måde få bevist, at det rent faktisk kun har taget et døgn, som påstanden på kartonen siger?

"Tag et hypotetisk eksempel med en landmand i et tredjeverdensland, der får støttemidler til at drive et ordentligt landbrug. I dag har du måske ikke et stærkt incitament som landmand til at behandle dine køer ordentligt, for måske det er billigere og langt mere produktivt at gøre det på en anden måde, og fordi nobody cares. Du kan ikke vise forbrugeren, at din ko har det godt – så du har intet incitament til at gøre det. Men hvis du kan vise det til forbrugeren, så har du," forklarer Roman Beck.

Andre tilfælde kunne være ulovligt fiskeri eller beskyttelse af biodiversitet og truede dyrearter.

Med blockchainteknologien vil du altid kunne holde præcist øje med, hvor velgørenhedskronerne kommer hen – og at det, der støttes, bliver overholdt.

Til hvert års Blockchain Summerschool på ITU stiller en række virksomheder cases til rådighed, som kursisterne skal forsøge at løse med blockchainlogik. Igen i år har WWF Verdensnaturfonden en problemstilling med i puljen. Deres case er netop baseret på idéen om at skabe incitament:

I et område med truede dyrearter og problemer med ulovlig jagt vil WWF sikre, at den lokale befolkning bakker op om naturbevarelsen. WWF vil skabe incitament ved at belønne lokalbefolkningen økonomisk for at overholde bestemte retningslinjer. Samtidig vil de kunne opfordre donorerne til engagement i projektet, fordi de kan følge med på afstand.

Det leder Roman Beck til den anden side af incitamentsmodellen, der handler om sponsorerne:

"Man vil kunne lave modeller, hvor både private sponsorer og fonde, der giver enorme beløb, kan se, hvad deres penge går til. Det giver dem lyst til at donere flere penge, fordi de kan se, det gør en forskel."

En blockchain med dårlige data?
Men træerne vokser ikke ind i himlen. For den nye teknologi har også faldgruber.

"En blockchain er kun så god som det data, der bliver puttet ind i kæden. Blockchain løser ikke problemet med dårlige data. Så håndteringen af informationen kan godt være korrekt, men outputtet forkert. Men det er et problem i ethvert system."

Derfor er det essentielt, at man kan stole på og samarbejde med de partnere, man laver blockchainen med.

"Da blockchain er en peer-to-peer-teknologi, skal man overveje sine handelspartnere, interessegrupper, banken og så videre. Det er et interorganizational system. Man kan ikke gøre det alene, man skal gøre det med sine partnere."

For at sikre sig mod det, Roman Beck kalder "dårlige data", vil aflæsningen af informationer ofte være automatiseret. Det kan være via brug af satellitter, censorer eller termometre. Et eksempel kunne være medicin, der transporteres over store afstande, hvor termometre i forseglede kasser kan sende information ind i blockchainen om, at retningslinjerne overholdes.

Her ender vi tilbage ved incitamentet. I dag har man kun leverandørens ord for, at det, du køber, rent faktisk er økologisk og bæredygtigt dyrket, og det vil ofte være svært at spore særlig langt tilbage i leverandørkæden. Men med blockchainteknologien vil man kunne følge ethvert led tilbage til råstofferne. Så enhver i princippet vil kunne undersøge, om leverandørerne overholder retningslinjerne.

En usynlig teknologi – det handler om at tænke på en ny måde
Men man behøver som ngo ikke at forstå teknologien i dybden for at bruge den. Man skal ikke fokusere på selve teknologien, men på det problem, man vil løse – og tilføje blockchain til løsningspaletten.

"Blockchain er en infrastruktur-teknologi, som den, der har adgang til outputtet, ikke ser. I sidste ende vil du som forbruger ikke vide, at der bliver brugt blockchain-teknologi. Vi ser generelt ikke mange systemer i produktionen, og man stoler jo også på sin computer eller bil, selvom man ikke ved præcis, hvordan den fungerer."

I praksis vil landmanden, forbrugeren eller fonden møde systemet gennem en brugervenlig platform. Derfor vil kun få – de, der udvikler blockchainen – egentlig opdage teknologiens indtræden, mens aktørerne i hver ende vil få en øget informationskvalitet.

Da jeg spørger Roman Beck, hvorvidt det er en dyr teknologi, svarer han smilende: "Det er en it-løsning."

En it-løsning. Ja, det betyder, at den i princippet ikke kræver de helt store produktionsmidler. Men teknologien er stadig under udvikling, og de fleste eksempler, Roman Beck nævner, omhandler store, transnationale projekter.

Er det kun en teknologi for store ngo'er?

"Nej. Men de har midlerne til at udforske mulighederne. Men vi har set det i mindre projekter. Eksempelvis for et par år siden, da en mindre startupvirksomhed lavede et projekt om madspild. De undersøgte, hvordan man kan hjælpe med at sørge for, at mad, der ikke bliver solgt i supermarkederne, ikke går til spilde," forklarer han og tilføjer:

"Der er også en lille musikorganisation, Digidi, som hjælper grønlandske musikere med at sælge deres musik."

Netop musikbranchen er et af de steder, hvor blockchain allerede har fået stor værdi, fordi det kan sikre, at rettigheder bliver overholdt, og kunstnere bliver korrekt betalt for deres musik.

Hvorfor bruger flere ngo'er det ikke allerede?

"Ngo'erne er i front med brugen af blockchain. Men for mange, der endnu ikke bruger det, handler det om, at det ikke er i deres mindset. Det er simpelthen ikke noget, de tænker på."

Ifølge Roman Beck handler brugen af blockchain om at tænke på nye måder. Blockchainteknologien, der arbejder med distribueret information, står i direkte modsætning til den centraliserede informationstænkning, vi oftest tilslutter os i dag.

Da jeg spørger Roman Beck, om blockchain vil revolutionere teknologien – og ngo-verdenen – er han dog klar i mælet:

"Nej. Blockchain er bare endnu en løsning, som vil supplere vores teknologiske løsninger. Der vil stadig altid være nogen, som bruger de gamle løsninger. Men blockchainteknologien tilbyder noget meget unikt."

Forrige artikel Forstå blockchain på tre minutter Forstå blockchain på tre minutter Næste artikel Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.