Professorens råd: Ledelsesskifte kræver klar kommunikation og fokus på værdierne

Civilsamfundsorganisationer er ofte stærkt værdibårne. Det skal man have blik for, når man skifter ud i den øverste ledelse. Og så skal man så vidt muligt undgå overlap mellem den afgående og den nye leder, lyder rådene fra professor Steen Hildebrandt.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Benjamin Alexander Helbo
Journalist

Et ledelsesskifte er en kompleks sag med mange spørgsmål: Hvordan sikrer man, at der ikke går viden og værdier tabt? Skal der være et overlap mellem den afgående og den tiltrædende leder? Hvordan undgår man, at der opstår uro blandt medarbejderne og de frivillige?

Hver organisation har sine kontekstafhængige spørgsmål, og derfor kan man ikke sætte det gode ledelsesskifte på formel ifølge professor emeritus i ledelse ved Aarhus Universitet Steen Hildebrandt.

For der findes ikke en bestemt række trin, der altid vil garantere en sund overgang fra én leder til en anden, forklarer professoren. Der er dog nogle universelle punkter, som man bør have for øje, når der skal skiftes ud i den øverste ledelse. 

Hav værdierne for øje
Et af de vigtige opmærksomhedspunkter er organisationens værdier. Og her skiller civilsamfundsorganisationerne sig ud:

“Civilsamfundsorganisationer er i særlig grad værdiorienterede og værdibårne, i langt højere grad end private og offentlige organisationer. Det betyder, at man skal have et klart fokus på, at værdierne bliver overdraget ordentligt til den nye leder. Ellers kan der gå værdifuld viden om organisationen tabt,” siger Steen Hildebrandt.

Hvis ikke værdierne bliver overdraget ordentligt, risikerer man at stå med en leder, som ikke har forstået organisationens raison d’etre. Det kan give alvorlige komplikationer.

“Der er en risiko for, at værdierne reduceres eller mister deres betydning, hvis ikke man får en leder, der respekterer og efterlever organisationens værdier i sit arbejde. Det kan være meget farligt, hvis civilsamfundsorganisationerne ikke efterlever sine værdier indadtil,” lyder det fra Steen Hildebrandt.

Han henviser til flere eksempler på civilsamfundsorganisationer, hvor værdier som social ansvarlighed har været vigtige udadtil, men ikke er blevet værnet om indadtil. Det har ført til stærkt kritisable arbejdsmiljøer flere steder i NGO-branchen, forklarer professoren.

Han anbefaler derfor, at man i ansættelsesprocessen er meget transparent omkring, hvilke værdier, man forventer, at den nye leder deler med organisationen. 

”I selve ansættelsessituationen skal man være meget opmærksom på, hvilke værdier kandidaten har. Det vil man være i mange typer organisationer, men det er særligt vigtigt i civilsamfundet,” siger Steen Hildebrandt.

Det betyder imidlertid ikke, at lederen skal dele alle organisationens værdier.  

”Du behøver ikke at have været naturaktivist for at arbejde i Danmarks Naturfredningsforening, men det fremmer sagen, hvis du har værdier, der er rimeligt fælles med organisationen,” forklarer Hildebrandt og tilføjer:

”Hvis ansøgeren ikke kan være en ordentlig bærer af værdierne, så skal der efter min mening meget til, før man kan ansætte sådan en person. Uanset kandidatens lederkvaliteter.”

Undgå ledelsesmæssigt overlap
Et ledelsesskifte indebærer nogle gange, at organisationen lader den nye og den afgående leder være til stede i organisationen samtidig i en periode. Et såkaldt overlap.

Selv om det kunne virke som en ideel metode til at overlevere organisationens værdier, vil Steen Hildebrandt ikke anbefale metoden.

”Man skal overveje det grundigt, hvis man planlægger at foretage et ledelsesoverlap. Det er en måde, hvorpå man traditionelt har prøvet at sikre, at der ikke sker et videns- eller erfaringstab, men det er ikke nødvendigvis en fordel. Overlappet risikerer at bidrage til, at uvaner, unoder og uhensigtsmæssigheder, som den afgående leder har udviklet, bliver videreført til den nye leder,” siger professoren.

Steen Hildebrandt anbefaler i stedet, at organisationens bestyrelse træder til og sikrer, at værdier og gode erfaringer bliver videregivet ordentligt. 

“Bestyrelsen skal iværksætte en systematisk, ordentlig og gennemtænkt modtagelse af den nye leder. Det indebærer især, at direktøren møder de relevante medarbejdere og bliver sat grundigt ind i organisationen. Det er her, at den viden og de værdier og den kultur og de traditioner, der er tale om i organisationen, bliver overleveret,” siger han.

Skab klarhed tidligt og undgå uro
Det er meget almindeligt, at en ny leder gerne vil sætte sit aftryk på en organisation. 
Det kan resultere i ændrede arbejdsmetoder og måske endda fyringer.

Derfor skaber annonceringen af et ledelsesskifte ofte uro i organisationen, fortæller Steen Hildebrandt. Også her må bestyrelsen træde til og skabe klarhed. Og gerne hurtigt.

”Det er meget vigtigt, at man som bestyrelse er meget tydelig i sine udmeldinger om, hvilke ændringer den nye leder vil iværksætte. Her er åbenhed og transparens nøgleordene,” siger Steen Hildebrandt.  

Åbenheden er i det hele taget et vigtigt aspekt af ledelse, forklarer Steen Hildebrandt.

Derfor anbefaler han, at civilsamfundsorganisationer indfører et årligt værdieftersyn, der både kan bruges til at forbedre arbejdsmiljøet og til at skabe klarhed om organisationens værdier, så den er bedre forberedt på et ledelsesskifte.

”Mit forslag er, at man jævnligt, måske en gang om året, laver et gennemgående værdieftersyn og undersøger, om organisationen i praksis efterlever de værdier, der står i dens vedtægter,” siger Steen Hildebrandt og tilføjer:

”Man skal spørge sig selv og sine medarbejdere, om der er noget der halter, også selvom det kan gøre ondt at tage fat helt nede ved nældens rod.”

Forrige artikel Inspiration: Sådan kan vi allesammen fremme ligestillingen Inspiration: Sådan kan vi allesammen fremme ligestillingen Næste artikel Drop rapporten: 11 alternative måder at formidle din evaluering Drop rapporten: 11 alternative måder at formidle din evaluering
To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.