Professorens råd: Ledelsesskifte kræver klar kommunikation og fokus på værdierne

Civilsamfundsorganisationer er ofte stærkt værdibårne. Det skal man have blik for, når man skifter ud i den øverste ledelse. Og så skal man så vidt muligt undgå overlap mellem den afgående og den nye leder, lyder rådene fra professor Steen Hildebrandt.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Benjamin Alexander Helbo
Journalist

Et ledelsesskifte er en kompleks sag med mange spørgsmål: Hvordan sikrer man, at der ikke går viden og værdier tabt? Skal der være et overlap mellem den afgående og den tiltrædende leder? Hvordan undgår man, at der opstår uro blandt medarbejderne og de frivillige?

Hver organisation har sine kontekstafhængige spørgsmål, og derfor kan man ikke sætte det gode ledelsesskifte på formel ifølge professor emeritus i ledelse ved Aarhus Universitet Steen Hildebrandt.

For der findes ikke en bestemt række trin, der altid vil garantere en sund overgang fra én leder til en anden, forklarer professoren. Der er dog nogle universelle punkter, som man bør have for øje, når der skal skiftes ud i den øverste ledelse. 

Hav værdierne for øje
Et af de vigtige opmærksomhedspunkter er organisationens værdier. Og her skiller civilsamfundsorganisationerne sig ud:

“Civilsamfundsorganisationer er i særlig grad værdiorienterede og værdibårne, i langt højere grad end private og offentlige organisationer. Det betyder, at man skal have et klart fokus på, at værdierne bliver overdraget ordentligt til den nye leder. Ellers kan der gå værdifuld viden om organisationen tabt,” siger Steen Hildebrandt.

Hvis ikke værdierne bliver overdraget ordentligt, risikerer man at stå med en leder, som ikke har forstået organisationens raison d’etre. Det kan give alvorlige komplikationer.

“Der er en risiko for, at værdierne reduceres eller mister deres betydning, hvis ikke man får en leder, der respekterer og efterlever organisationens værdier i sit arbejde. Det kan være meget farligt, hvis civilsamfundsorganisationerne ikke efterlever sine værdier indadtil,” lyder det fra Steen Hildebrandt.

Han henviser til flere eksempler på civilsamfundsorganisationer, hvor værdier som social ansvarlighed har været vigtige udadtil, men ikke er blevet værnet om indadtil. Det har ført til stærkt kritisable arbejdsmiljøer flere steder i NGO-branchen, forklarer professoren.

Han anbefaler derfor, at man i ansættelsesprocessen er meget transparent omkring, hvilke værdier, man forventer, at den nye leder deler med organisationen. 

”I selve ansættelsessituationen skal man være meget opmærksom på, hvilke værdier kandidaten har. Det vil man være i mange typer organisationer, men det er særligt vigtigt i civilsamfundet,” siger Steen Hildebrandt.

Det betyder imidlertid ikke, at lederen skal dele alle organisationens værdier.  

”Du behøver ikke at have været naturaktivist for at arbejde i Danmarks Naturfredningsforening, men det fremmer sagen, hvis du har værdier, der er rimeligt fælles med organisationen,” forklarer Hildebrandt og tilføjer:

”Hvis ansøgeren ikke kan være en ordentlig bærer af værdierne, så skal der efter min mening meget til, før man kan ansætte sådan en person. Uanset kandidatens lederkvaliteter.”

Undgå ledelsesmæssigt overlap
Et ledelsesskifte indebærer nogle gange, at organisationen lader den nye og den afgående leder være til stede i organisationen samtidig i en periode. Et såkaldt overlap.

Selv om det kunne virke som en ideel metode til at overlevere organisationens værdier, vil Steen Hildebrandt ikke anbefale metoden.

”Man skal overveje det grundigt, hvis man planlægger at foretage et ledelsesoverlap. Det er en måde, hvorpå man traditionelt har prøvet at sikre, at der ikke sker et videns- eller erfaringstab, men det er ikke nødvendigvis en fordel. Overlappet risikerer at bidrage til, at uvaner, unoder og uhensigtsmæssigheder, som den afgående leder har udviklet, bliver videreført til den nye leder,” siger professoren.

Steen Hildebrandt anbefaler i stedet, at organisationens bestyrelse træder til og sikrer, at værdier og gode erfaringer bliver videregivet ordentligt. 

“Bestyrelsen skal iværksætte en systematisk, ordentlig og gennemtænkt modtagelse af den nye leder. Det indebærer især, at direktøren møder de relevante medarbejdere og bliver sat grundigt ind i organisationen. Det er her, at den viden og de værdier og den kultur og de traditioner, der er tale om i organisationen, bliver overleveret,” siger han.

Skab klarhed tidligt og undgå uro
Det er meget almindeligt, at en ny leder gerne vil sætte sit aftryk på en organisation. 
Det kan resultere i ændrede arbejdsmetoder og måske endda fyringer.

Derfor skaber annonceringen af et ledelsesskifte ofte uro i organisationen, fortæller Steen Hildebrandt. Også her må bestyrelsen træde til og skabe klarhed. Og gerne hurtigt.

”Det er meget vigtigt, at man som bestyrelse er meget tydelig i sine udmeldinger om, hvilke ændringer den nye leder vil iværksætte. Her er åbenhed og transparens nøgleordene,” siger Steen Hildebrandt.  

Åbenheden er i det hele taget et vigtigt aspekt af ledelse, forklarer Steen Hildebrandt.

Derfor anbefaler han, at civilsamfundsorganisationer indfører et årligt værdieftersyn, der både kan bruges til at forbedre arbejdsmiljøet og til at skabe klarhed om organisationens værdier, så den er bedre forberedt på et ledelsesskifte.

”Mit forslag er, at man jævnligt, måske en gang om året, laver et gennemgående værdieftersyn og undersøger, om organisationen i praksis efterlever de værdier, der står i dens vedtægter,” siger Steen Hildebrandt og tilføjer:

”Man skal spørge sig selv og sine medarbejdere, om der er noget der halter, også selvom det kan gøre ondt at tage fat helt nede ved nældens rod.”

Forrige artikel Inspiration: Sådan kan vi allesammen fremme ligestillingen Inspiration: Sådan kan vi allesammen fremme ligestillingen Næste artikel Drop rapporten: 11 alternative måder at formidle din evaluering Drop rapporten: 11 alternative måder at formidle din evaluering
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?