Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Uddrag til Altinget Civilsamfundets Videnscenter fra bogen "HACK DET!" af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter, Frontløberne 2019.

Kapitel 3: Ideén
Ethvert projekt bygger på en god idé. Læs med her, hvis I ikke har fundet den helt rigtige idé endnu, eller hvis I sidder med en genial tanke, som bare trænger til at blive pudset af. I dette kapitel får I værktøjer til at sætte tankerne i gang og finde den idé, I skal løbe videre med. 

DE FIRE FASER I IDÉUDVIKLING
Hvis I har en fælles vision eller et fælles formål men ingen fast idé endnu, skal I i gang med at generere projektidéer. Og ikke mindst kvalificere dem. I kan få en masse gode og mindre gode idéer, som I til sidst skal sortere og kombinere, til der kun er én tilbage. Forestil jer idéfasen som en tragt, I hælder en masse input ned i. Ud løber den idé, der bliver til projektet.

  1. Stil det gode spørgsmål
  2. Generer idéer
  3. Kvalificer idéerne
  4. Udvælg en idé

STIL DET GODE SPØRGSMÅL
Læg ud med at stille det spørgsmål, I skal generere idéer ud fra. Det er det vigtigste punkt, fordi spørgsmålet danner ramme for de idéer, I skal arbejde videre med. Gå tilbage til jeres vision eller formål, og opstil et idégenereringsspørgsmål, der er relateret til en af dem.

EKSEMPEL

VISION:
Alle mennesker i vores by skal leve mere bæredygtigt.

IDÉGENERERINGSSPØRGSMÅL:
Hvad kan vi skabe, der kan få folk i vores by til at leve mere bæredygtigt?

GENERER IDÉER
Når idégenereringsspørgsmålet er på plads, er I klar til at få idéer. I denne fase åbner I helt op, så hav tre grundprincipper i baghovedet:

  • I siger altid ja.
  • Alle indspark er tilladt.
  • Intet er for dumt at sige.


Når I genererer idéer, handler det om at smide så mange idéer på bordet som muligt. Også de dårlige! De første mange idéer er som regel ikke særligt gode eller nytænkende. Men de skal siges, så de kan komme ud af systemet, og I kan åbne op for guldkornene. De ligger oftest og
gemmer sig, til hjernen er kommet i sving. Prøv for eksempel øvelsen Negativ brainstorm til at få dårlige idéer, der kan transformeres til gode.

KVALIFICER IDÉERNE
Når I har genereret en masse idéer, gælder det om at få dem kvalificeret, se dem fra forskellige vinkler og bygge på. Det gør I ved at gå alle idéerne igennem og spørge: “Hvad nu hvis…?”, og “Hvad skal der til for, at [idé] bliver muligt?”. I åbner stadig op, men bruger alle de idéer, I hver især har genereret, som udgangspunkt for at bygge helt nye ting på og gøre idéerne til fælleseje. Værktøjet Brainwalking tager jer gennem processen.

TEST IDÉERNE AF
Når I har udvalgt en eller flere gode idéer, bør I teste dem af. Hvad tænker dem, I gerne vil henvende jer til? Tag en snak med målgruppen: Hvad er deres behov? Kunne de have lyst til at deltage i en litteraturoplæsning? Hvad er vigtigt for dem? Hvad kunne gøre dem interesserede? Og hvad ville skræmme dem væk? Spørg også jer selv, om andre laver noget sejt, der kan spille sammen med jeres idé.

UDVÆLG EN IDÉ
Når I har testet idéerne, skal I udvælge den, I har lyst til at gå videre med. Hvad brænder I mest for? Hvad giver kriller i maven? Hvad er visionært men samtidig muligt at realisere med den tid og de ressourcer, I har? Når I har kvalificeret jeres idéer, kan I ofte mærke, hvad der er energi i. Kan I slet ikke blive enige om den bedste idé? Så kan I lave en simpel afstemning om det eller måske kombinere flere idéer.

...

Første oplag af bøgerne "HACK DET!" skrevet af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter er allerede udsolgt. 2. oplag bliver crowdfundet og sendt ud, så snart bogens kampagne opnår sit crowdfundingmål. 

"HACK DET!" er 300 sider lang og koster som minimum 300 kroner, som man kan donere til bogens crowdfunding-side, som du kan finde her. Den korte version af bogen "Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" er 100 sider lang og kan også købes for minimum 100 kroner via linket til crowdfunding-siden ovenfor.

"Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" kan også downloades gratis som PDF-fil her.  

Forrige artikel Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber? Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber? Næste artikel Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.