Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Uddrag til Altinget Civilsamfundets Videnscenter fra bogen "HACK DET!" af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter, Frontløberne 2019.

Kapitel 3: Ideén
Ethvert projekt bygger på en god idé. Læs med her, hvis I ikke har fundet den helt rigtige idé endnu, eller hvis I sidder med en genial tanke, som bare trænger til at blive pudset af. I dette kapitel får I værktøjer til at sætte tankerne i gang og finde den idé, I skal løbe videre med. 

DE FIRE FASER I IDÉUDVIKLING
Hvis I har en fælles vision eller et fælles formål men ingen fast idé endnu, skal I i gang med at generere projektidéer. Og ikke mindst kvalificere dem. I kan få en masse gode og mindre gode idéer, som I til sidst skal sortere og kombinere, til der kun er én tilbage. Forestil jer idéfasen som en tragt, I hælder en masse input ned i. Ud løber den idé, der bliver til projektet.

  1. Stil det gode spørgsmål
  2. Generer idéer
  3. Kvalificer idéerne
  4. Udvælg en idé

STIL DET GODE SPØRGSMÅL
Læg ud med at stille det spørgsmål, I skal generere idéer ud fra. Det er det vigtigste punkt, fordi spørgsmålet danner ramme for de idéer, I skal arbejde videre med. Gå tilbage til jeres vision eller formål, og opstil et idégenereringsspørgsmål, der er relateret til en af dem.

EKSEMPEL

VISION:
Alle mennesker i vores by skal leve mere bæredygtigt.

IDÉGENERERINGSSPØRGSMÅL:
Hvad kan vi skabe, der kan få folk i vores by til at leve mere bæredygtigt?

GENERER IDÉER
Når idégenereringsspørgsmålet er på plads, er I klar til at få idéer. I denne fase åbner I helt op, så hav tre grundprincipper i baghovedet:

  • I siger altid ja.
  • Alle indspark er tilladt.
  • Intet er for dumt at sige.


Når I genererer idéer, handler det om at smide så mange idéer på bordet som muligt. Også de dårlige! De første mange idéer er som regel ikke særligt gode eller nytænkende. Men de skal siges, så de kan komme ud af systemet, og I kan åbne op for guldkornene. De ligger oftest og
gemmer sig, til hjernen er kommet i sving. Prøv for eksempel øvelsen Negativ brainstorm til at få dårlige idéer, der kan transformeres til gode.

KVALIFICER IDÉERNE
Når I har genereret en masse idéer, gælder det om at få dem kvalificeret, se dem fra forskellige vinkler og bygge på. Det gør I ved at gå alle idéerne igennem og spørge: “Hvad nu hvis…?”, og “Hvad skal der til for, at [idé] bliver muligt?”. I åbner stadig op, men bruger alle de idéer, I hver især har genereret, som udgangspunkt for at bygge helt nye ting på og gøre idéerne til fælleseje. Værktøjet Brainwalking tager jer gennem processen.

TEST IDÉERNE AF
Når I har udvalgt en eller flere gode idéer, bør I teste dem af. Hvad tænker dem, I gerne vil henvende jer til? Tag en snak med målgruppen: Hvad er deres behov? Kunne de have lyst til at deltage i en litteraturoplæsning? Hvad er vigtigt for dem? Hvad kunne gøre dem interesserede? Og hvad ville skræmme dem væk? Spørg også jer selv, om andre laver noget sejt, der kan spille sammen med jeres idé.

UDVÆLG EN IDÉ
Når I har testet idéerne, skal I udvælge den, I har lyst til at gå videre med. Hvad brænder I mest for? Hvad giver kriller i maven? Hvad er visionært men samtidig muligt at realisere med den tid og de ressourcer, I har? Når I har kvalificeret jeres idéer, kan I ofte mærke, hvad der er energi i. Kan I slet ikke blive enige om den bedste idé? Så kan I lave en simpel afstemning om det eller måske kombinere flere idéer.

...

Første oplag af bøgerne "HACK DET!" skrevet af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter er allerede udsolgt. 2. oplag bliver crowdfundet og sendt ud, så snart bogens kampagne opnår sit crowdfundingmål. 

"HACK DET!" er 300 sider lang og koster som minimum 300 kroner, som man kan donere til bogens crowdfunding-side, som du kan finde her. Den korte version af bogen "Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" er 100 sider lang og kan også købes for minimum 100 kroner via linket til crowdfunding-siden ovenfor.

"Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" kan også downloades gratis som PDF-fil her.  

Forrige artikel Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber? Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber? Næste artikel Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.