Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Uddrag til Altinget: Civilsamfundets Videnscenter fra bogen "HACK DET!" af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter, Frontløberne 2019.

Kapitel 4: Teamet

At arbejde sammen om et projekt er en kunst. Det kan både være dybt frustrerende og det fedeste nogensinde. Uanset om I er bedste venner eller lige har mødt hinanden, bør I give lidt kærlighed til jeres samarbejde. For gode projekter kræver godt sammenhold. Og så skal det selvfølgelig være sjovt undervejs.

DET GODE TEAM
Nogle teams fungerer godt sammen fra start, mens andre skal have hjælp til at blive gode. Måske er I en gruppe venner, der starter sammen, og undervejs kommer nye til, mens andre falder fra. Det er helt naturligt, men det kræver, at I sikrer holdånden hele vejen gennem projektet.

Selv hvis I ikke er venner fra start, kan I ende med at have det fedeste team nogensinde. Ofte har man nogle af de bedste projektoplevelser med folk, man ikke kender i forvejen og er helt forskellig fra – som efterfølgende bliver ens gode venner.

Det kan være svært at sætte fingeren på, hvorfor et teamsamarbejde nogle gange fungerer godt og andre gange ikke, for det skyldes et sammensurium af dynamikker.

Punkterne her giver et praj om, hvad der ofte karakteriserer et velfungerende samarbejde. Brug dem til indimellem at undersøge, om I skal give nogle områder lidt ekstra kærlighed. Måske har en af jer for mange opgaver, mens andre savner mere ansvar? Eller måske er det uklart, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver? Brug jeres tid der, hvor I har behov for det.

Kendetegn ved det gode team:

  • I har et klart fælles formål og klare mål med projektet.
  • I har en klar rollefordeling og ved, hvem der er ansvarlig for hvad. 
  • I kommunikerer klart og tydeligt.
  • I kan træffe hurtige valg i stedet for at fedte rundt med beslutningerne.
  • Alle deltager, og I kan regne med hinanden. 
  • I sætter pris på jeres forskelligheder.
  • I føler jer trygge ved hinanden.
  • I kan håndtere konflikter.
  • I ser løsninger frem for problemer.

LÆR HINANDEN AT KENDE
Uanset om I kender hinanden i forvejen, er det altid godt at lære hinanden lidt bedre at kende. Ved at kende hinanden personligt får I en dybere forståelse for hinandens handlinger og bevæggrunde. Jeres personlige historier og motivation er det brændstof, I bruger til at køre projektet, og ved at dele det skaber I en fælles motor. I kan for eksempel bruge værktøjet Den personlige fortælling, når teamet er samlet for første gang, eller hvis I holder en teambuilding-weekend. Det kan virke fjollet pludselig at skulle lave en øvelse, når I sidder og hygger jer. Særligt, hvis I ikke har prøvet det før. Men det skaber magi at gøre noget lidt andet, end I plejer.

 

AFSTEM FORVENTNINGERNE

HVORFOR GØR JEG DET IKKE BARE SELV?
Når en flok forskellige mennesker arbejder sammen i et team, kan I sagtens blive irriterede på hinanden. Nogle gange føles det, som om det hele ville være lettere, hvis man bare gjorde det selv. Men når I arbejder sammen med andre, kan I hente ekstremt meget energi i teamet, som I ikke får alene. Derfor er alle de besværlige ting, der følger med gruppearbejde, det hele værd. Er I meget forskellige, kan det faktisk gøre både idéer og resultat bedre, end hvis alle
tænker ens. Det handler om at skabe et rum, hvor teammedlemmerne kan gøre det, de hver er gode til og motiverede for, og hvor I er nysgerrige på jeres forskelligheder.

EN FORVENTNINGSAFSTEMNING GØR JER KLOGERE
At I er forskellige, betyder også, at I har brug for forskellige ting. Én har det måske bedst med høj musik, mens I laver projektarbejde, én bliver irriteret, hvis andre i teamet kommer for sent, mens det for andre ikke betyder så meget, om musikken er høj eller lav, eller mødet går i gang et kvarter senere end aftalt. Men er I opmærksomme på alles forventninger til projektarbejdet, og hvordan I hver især arbejder, kan I bedre respektere hinanden for at gøre tingene på forskellige måder. Gør I det, går projektarbejdet lettere. Værktøjet her er en slags brugsanvisning og forventningsafstemning, der gør jer klogere på hinanden.

SAMMENHOLD ER NØGLEN TIL SUCCES
Når man laver projektarbejde, har man ofte mest fokus på de arbejdsopgaver, der hører til projektet. Men I må ikke glemme motivationen og sammenholdet mellem jer i teamet, selvom det kan føles overflødigt. For det er helt centralt for projektets succes at have et velfungerende team hele vejen igennem projektet – også når det går godt. For at styrke jeres sammenhold bør I derfor også lave noget ’unyttigt’ sammen ind imellem. Projektarbejde skal være sjovt! Hvis det drukner i praktiske møder og trælse opgaver, har ingen lyst til at være med – uanset hvor dedikerede I er til formålet.

SKAB EN GOD TEAMKULTUR
At have en god teamkultur handler om at skabe fælles måder at gøre tingene på. Jeres fælles praksis (altså måde at arbejde på) kan se forskellig ud alt efter, hvor ofte I ses, hvor mange I er, og hvad I har brug for. Men skab nogle gode rutiner, så I hurtigt får føling med hinanden.

...

Første oplag af bogen "HACK DET!" skrevet af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter er allerede udsolgt. 2. oplag bliver crowdfundet og sendt ud, så snart bogens kampagne opnår sit crowdfunding-mål. 

"HACK DET!" er 300 sider lang og koster som minimum 300 kroner, som man kan donere til bogens crowdfunding-side, som du kan finde her. Den korte version af bogen "Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" er 100 sider lang og kan også købes for minimum 100 kr. via linket til crowdfunding-siden ovenfor.

"Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" kan også downloades gratis som PDF-fil her

 

Forrige artikel Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling Næste artikel Boguddrag: Det frivilige engagements varighed Boguddrag: Det frivilige engagements varighed
Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse.