Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Uddrag til Altinget: Civilsamfundets Videnscenter fra bogen "HACK DET!" af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter, Frontløberne 2019.

Kapitel 4: Teamet

At arbejde sammen om et projekt er en kunst. Det kan både være dybt frustrerende og det fedeste nogensinde. Uanset om I er bedste venner eller lige har mødt hinanden, bør I give lidt kærlighed til jeres samarbejde. For gode projekter kræver godt sammenhold. Og så skal det selvfølgelig være sjovt undervejs.

DET GODE TEAM
Nogle teams fungerer godt sammen fra start, mens andre skal have hjælp til at blive gode. Måske er I en gruppe venner, der starter sammen, og undervejs kommer nye til, mens andre falder fra. Det er helt naturligt, men det kræver, at I sikrer holdånden hele vejen gennem projektet.

Selv hvis I ikke er venner fra start, kan I ende med at have det fedeste team nogensinde. Ofte har man nogle af de bedste projektoplevelser med folk, man ikke kender i forvejen og er helt forskellig fra – som efterfølgende bliver ens gode venner.

Det kan være svært at sætte fingeren på, hvorfor et teamsamarbejde nogle gange fungerer godt og andre gange ikke, for det skyldes et sammensurium af dynamikker.

Punkterne her giver et praj om, hvad der ofte karakteriserer et velfungerende samarbejde. Brug dem til indimellem at undersøge, om I skal give nogle områder lidt ekstra kærlighed. Måske har en af jer for mange opgaver, mens andre savner mere ansvar? Eller måske er det uklart, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver? Brug jeres tid der, hvor I har behov for det.

Kendetegn ved det gode team:

  • I har et klart fælles formål og klare mål med projektet.
  • I har en klar rollefordeling og ved, hvem der er ansvarlig for hvad. 
  • I kommunikerer klart og tydeligt.
  • I kan træffe hurtige valg i stedet for at fedte rundt med beslutningerne.
  • Alle deltager, og I kan regne med hinanden. 
  • I sætter pris på jeres forskelligheder.
  • I føler jer trygge ved hinanden.
  • I kan håndtere konflikter.
  • I ser løsninger frem for problemer.

LÆR HINANDEN AT KENDE
Uanset om I kender hinanden i forvejen, er det altid godt at lære hinanden lidt bedre at kende. Ved at kende hinanden personligt får I en dybere forståelse for hinandens handlinger og bevæggrunde. Jeres personlige historier og motivation er det brændstof, I bruger til at køre projektet, og ved at dele det skaber I en fælles motor. I kan for eksempel bruge værktøjet Den personlige fortælling, når teamet er samlet for første gang, eller hvis I holder en teambuilding-weekend. Det kan virke fjollet pludselig at skulle lave en øvelse, når I sidder og hygger jer. Særligt, hvis I ikke har prøvet det før. Men det skaber magi at gøre noget lidt andet, end I plejer.

 

AFSTEM FORVENTNINGERNE

HVORFOR GØR JEG DET IKKE BARE SELV?
Når en flok forskellige mennesker arbejder sammen i et team, kan I sagtens blive irriterede på hinanden. Nogle gange føles det, som om det hele ville være lettere, hvis man bare gjorde det selv. Men når I arbejder sammen med andre, kan I hente ekstremt meget energi i teamet, som I ikke får alene. Derfor er alle de besværlige ting, der følger med gruppearbejde, det hele værd. Er I meget forskellige, kan det faktisk gøre både idéer og resultat bedre, end hvis alle
tænker ens. Det handler om at skabe et rum, hvor teammedlemmerne kan gøre det, de hver er gode til og motiverede for, og hvor I er nysgerrige på jeres forskelligheder.

EN FORVENTNINGSAFSTEMNING GØR JER KLOGERE
At I er forskellige, betyder også, at I har brug for forskellige ting. Én har det måske bedst med høj musik, mens I laver projektarbejde, én bliver irriteret, hvis andre i teamet kommer for sent, mens det for andre ikke betyder så meget, om musikken er høj eller lav, eller mødet går i gang et kvarter senere end aftalt. Men er I opmærksomme på alles forventninger til projektarbejdet, og hvordan I hver især arbejder, kan I bedre respektere hinanden for at gøre tingene på forskellige måder. Gør I det, går projektarbejdet lettere. Værktøjet her er en slags brugsanvisning og forventningsafstemning, der gør jer klogere på hinanden.

SAMMENHOLD ER NØGLEN TIL SUCCES
Når man laver projektarbejde, har man ofte mest fokus på de arbejdsopgaver, der hører til projektet. Men I må ikke glemme motivationen og sammenholdet mellem jer i teamet, selvom det kan føles overflødigt. For det er helt centralt for projektets succes at have et velfungerende team hele vejen igennem projektet – også når det går godt. For at styrke jeres sammenhold bør I derfor også lave noget ’unyttigt’ sammen ind imellem. Projektarbejde skal være sjovt! Hvis det drukner i praktiske møder og trælse opgaver, har ingen lyst til at være med – uanset hvor dedikerede I er til formålet.

SKAB EN GOD TEAMKULTUR
At have en god teamkultur handler om at skabe fælles måder at gøre tingene på. Jeres fælles praksis (altså måde at arbejde på) kan se forskellig ud alt efter, hvor ofte I ses, hvor mange I er, og hvad I har brug for. Men skab nogle gode rutiner, så I hurtigt får føling med hinanden.

...

Første oplag af bogen "HACK DET!" skrevet af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter er allerede udsolgt. 2. oplag bliver crowdfundet og sendt ud, så snart bogens kampagne opnår sit crowdfunding-mål. 

"HACK DET!" er 300 sider lang og koster som minimum 300 kroner, som man kan donere til bogens crowdfunding-side, som du kan finde her. Den korte version af bogen "Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" er 100 sider lang og kan også købes for minimum 100 kr. via linket til crowdfunding-siden ovenfor.

"Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" kan også downloades gratis som PDF-fil her

 

Forrige artikel Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling Næste artikel Boguddrag: Det frivilige engagements varighed Boguddrag: Det frivilige engagements varighed
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.