Q&A med Folkemødets samarbejdspartner: Derfor skal du til Bornholm i år

Folkemødet gør comeback i 2021, men grundet corona er formen stadig uafklaret. Videnscenteret har spurgt Anthon Nødskov, chefrådgiver hos Folkemødets samarbejdspartner Operate, om det giver mening at tage turen til Bornholm til sommer.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Benjamin Alexander Helbo
Journalist

Der er få ting, der kan inspirere så meget som et længe ventet comeback. Hvad end det er politisk, sportsligt eller musikalsk, så eksisterer der en aura af opmuntrende begejstring og nostalgi omkring et godt comeback.

Efter mere end et år i coronavirussets tegn er behovet for et comeback til bedre tider stort. Derfor virker sommerens Folkemøde-comeback måske særligt lokkende for dem, der savner at kombinere spændende debatter, netværksmøder og en fadøl i solen.

Folkemødet 2021 bliver imidlertid ikke som i tidligere år. Dertil er coronarestriktionerne for mange. Derfor er mange civilsamfundsorganisationer i tvivl om, hvorvidt de skal bruge store ressourcer på at forberede sig på et fysisk Folkemøde, eller om de i stedet skal spare pengene og blive hjemme.

Derfor har Videnscentret spurgt Anthon Nødskov, chefrådgiver hos Folkemødets samarbejdspartner Operate A/S, hvorfor organisationerne alligevel skal vælge at besøge Folkemødet i år.

”Selv i det mindste setup vil der være partiledere, medier og masser af politisk interesserede i Allinge. Folkemødet er årets største demokratiske begivenhed, så det får stor opmærksomhed, selv når det er begrænset – om ikke andet, så netop af dén grund,” siger Anthon Nødskov.

“Sandsynligheden for at blive nævnt af de nationale medier på et normalt Folkemøde er ikke stor, men i år er dit arrangements indhold unikt. Hvis du er god til din PR-indsats, så er der bestemt fordele i forhold til normalen. Der vil stadig være stor opmærksomhed fra medierne, men i år har du langt færre at konkurrere om den opmærksomhed med.”

Færre events giver flere partnerskaber
Men hvis der skal være færre events på Folkemødet, så bliver det vel også sværere at få en plads som arrangør?

“Ja, i år er udbuddet mindre, og det kommer selvfølgelig til at betyde, at det er sværere at få en plads,” forklarer Anthon Nødskov. Derfor anbefaler han, at organisationerne indgår partnerskaber med hinanden og slår deres events sammen. Det kan øge organisationernes udbytte, forklarer han.

“Al vores erfaring viser, at partnerskaber på Folkemødet er en rigtig god idé. Vi kan se på vores årlige spørgeskemaer, at de arrangører, som går sammen med andre i partnerskaber – enten om et helt telt eller bare en enkelt debat – de får et større udbytte af Folkemødet på alle de parametre, vi måler.”

“Organisationer i partnerskaber oplever, at det er nemmere at få sat en dagsorden og pleje deres netværk. I kommer bare lettere ud til folk, hvis I er ti organisationer, der afholder et event sammen, end hvis publikum skal gå rundt til ti forskellige arrangementer,” forklarer Anthon Nødskov og fortsætter:

“Det gør det lettere for publikum at vælge events, og det er lettere for politikerne, som får færre invitationer til events. Udbyttet er simpelthen større ved partnerskaber, så det tror jeg bestemt vil være en positiv udvikling. Fællesskab, vidensudveksling og samarbejde er jo om noget i Folkemødets ånd.”

Hvordan forbereder man sig på et anderledes folkemøde?
Folkemødet bliver en fysisk realitet uanset hvad i 2021, men organisationerne skal stadig forberede deres digitale færdigheder grundigt, fortæller Anthon Nødskov.

“Man skal helt klart forberede sig på, at ens events skal fungere digitalt. Hvis du køber et event på pladsen, så skal der nok komme deltagere. Det skal man ikke være bekymret for. Men det kan jo ske, at den relevante politiske ordfører, man gerne vil tale med, ikke er til stede. Derfor skal man være klar over, hvordan man kan få dem med digitalt.”

Man skal også være klar til at markedsføre sin begivenhed mere digitalt, end man er vant til, mener Anthon Nødskov.

“I år er man nødt til at reklamere mere målrettet og annoncere sine debatter på de sociale medier, så man kan nå ud til den relevante målgruppe.”

“Man skal gøre sig det helt klart, hvem man vil nå ud til og have med, og så skal man finde gennem opslag og annoncer på Facebook, Twitter, LinkedIn eller andre relevante kanaler. Det er vigtigere at få 30 af de rigtige til at se med, end det er at få 100 tilfældige til at se med.”

Mange organisationer har fået rig erfaring med selv at afholde digitale events under corona. Hvorfor skal man tage til Allinge og holde sit event?

“Der er noget specielt ved at være fysisk tilstede med en fadøl i hånden og en sommerskjorte. Det skaber bare en anden stemning i forhold til at netværke. Det er nemmere og mere afslappet, og det er præcis derfor, så mange gerne vil til Folkemødet og netværke.”

Hvordan plejer man sit netværk på et mindre Folkemøde?
At kunne netværke er for rigtig mange den største del af at være på Folkemødet, men i år er forudsætningerne anderledes. Det lavere antal deltagere vil få betydning for netværksmulighederne, men ikke nødvendigvis i negativ retning, mener Anthon Nødskov.

"På et normalt Folkemøde vil du altid møde mange spændende mennesker, men du vil aldrig kunne nå at tale med alle dem, der står på din netværksliste. Der er simpelthen for mange mennesker og for kort tid."

"I år er der så færre mennesker, og der vil være nogle på din liste, som ikke kommer. Spørgsmålet er, om det gør noget. Jeg tror i virkeligheden, at du kan komme hjem med det samme antal aftaler, som du normalt ville, for der kommer stadig mange mennesker til Allinge."

Så du mener, at der vil være god mulighed for at netværke, selv om antallet af deltagere er væsentligt lavere?

“Ja. I de foregående år er der mange, der inden Folkemødet har fortalt, at det er et stort mål for dem at udvide deres netværk, men når Folkemødet er overstået, fortæller de så, at det ikke er lykkedes. Simpelthen fordi vi er langt bedre til at pleje det eksisterende netværk og have det hyggeligt med kollegaer og bekendte."

“Det, tror jeg, bliver anderledes i år. Der er færre deltagere, og du kommer til at møde nogle, du ikke har talt med før. Der bliver rig mulighed for at udvide dit netværk, blive inspireret og skabe nogle nye kontakter.”

En fadøl i hånden og solnedgang over Østersøen
Selv om mange i år må undvære fadøllen og solnedgangen i Allinge, så bliver Folkemødet specielt i 2021, mener Anthon Nødskov. Han mener, at Folkemødet har oplevet store udfordringer før og alligevel klaret sig.

“I 2015 landede Folkemødet midt i en valgkamp, og der var både tvivl og aflysninger, men det blev til et super år med et anderledes og innovativt Folkemøde," siger han og fortsætter:

“Den klassiske paneldebat med en ordstyrer og nogle ordførere blev sværere at gennemføre, men så blev der til gengæld gået i dybden med organisationernes perspektiv. Sådan tror jeg også, at det bliver i år,” fortæller han og runder af med en opfordring til de organisationer, der er i tvivl om, hvorvidt de skal med på Folkemødet i 2021.

“Folkemødet bliver formentlig en af de første, store politiske begivenheder, man kan være med til siden pandemiens begyndelse. Det foregår udendørs, så der kommer uden tvivl til at være rigtig gode muligheder for at møde en masse interessante mennesker og se nogle aktuelle og spændende debatter.”

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.