Q&A: Mød idémageren bag kæmpe crowdfunding-succes

En håbefuld idé satte gang i en viral crowdfunding-kampagne, der resulterede i åbningen af Danmarks første emballage-fri butik. Mød hovedpersonen bag succesen.

En emballage-fri butik i hjertet af Vesterbro. Kun med økologiske varer og med fokus på at nedbringe madspild og plastproduktion. Det var drømmen for den franske iværksætter Frédéric Hamburger. Men banken spændte ben med et krav om 350.000 kroner til finansiering – og det var dér, at Hamburger fik idéen om at finde pengene hos folket.

Den utopiske plan endte som en kæmpe crowdfunding-succes, og åbningen af LØS Market sidste år satte det endelige punktum for den ambitiøse iværksætterplan. Hamburger fortæller her, hvorfor han tror, det blev en succes.

Hvordan fik du idéen til at anvende crowdfunding som finansiering?
Konceptet med emballage-frie butikker er ikke nyt i hverken Frankrig, Tyskland eller USA, men det er det i Danmark. Og derfor synes jeg, at crowdfunding var en god måde at introducere og finansiere projektet på. Jeg er utrolig glad for, at folk har villet co-finansiere det her og involvere sig i det.

Hvor stor betydning har jeres rewards haft på succesen?
Vi lavede en ordning med medlemskort, hvor man ved at støtte med 150 kroner fik 10 procents rabat i butikken hele det første år. Det har helt klart været afgørende, og det var jo en win-win-situation for dem og os.

Hvor vigtig er markedsføringen, når man laver indsamlinger?
Det er altafgørende, at man har en kommunikationsstrategi. Kampagnen var hårdt arbejde, og man kan ikke regne med, at det bare kører af sig selv. Vi brugte utrolig meget tid på det, og vi netværkede hele tiden for at finde folk, der ville involvere sig og dermed gøre netværket endnu større. Da vi startede en Facebook-side op, skete der en masse. Vi fik 17.000 følgere, og vi fik kendte politikere og skuespillere med på vognen – det gjorde også en forskel.

Hvilke udfordringer oplevede I i processen?
Vi oplevede, at vi måtte forlænge indsamlings-perioden og ændre i både reward- og markedsføringsstrategien. Da vi først indførte systemet med medlemskort, eksploderede støtten til projektet, fordi folk på den måde også kunne se en fordel for dem selv i projektet.

Hvorfor tror du, at LØS Market blev så stor en succes?
Jeg tror for det første, at konceptet har appelleret til rigtig mange. Altså det her med ingen emballage, og ingen madspild, 100 procent økologisk og cirkulær økonomi. For det andet så har det sociale aspekt også interesseret folk. Vi er en social virksomhed med ti udsatte borgere ansat. Så folk syntes, at det var en god sag at investere i.

Havde du regnet med, at det ville gå så godt?
Jeg havde håbet på det. Vi var bagud med 100.000 kroner to uger inden deadline. Så vi var mildest talt lidt i panik. Men sådan er det ofte med crowdfunding. Det starter stort, så daler interessen for derefter at stige til sidst. Vi endte faktisk med at opnå et højere beløb, end de 350.000 kroner som vi skulle bruge.

Hvilke gode råd, kan du give andre håbefulde crowdfunding-iværksættere?

1. Fællesskab er drivkraft
Du skal ramme folkets hjerte i selve projektet. Det skal være personligt og spændende. Det skal være noget, der giver mening for folk. Hvis du ikke gør det i fællesskab, så får du ikke succes.

2. Ærlighed er nøglen
Det er vigtigt, at man er helt ærlig omkring projektet. Der må ikke være noget, som er skjult eller virker usikkert. Så vil folk ikke være med. Det skal være transparent og informativt.

3. Markedsføring er afgørende
Vi havde ikke erfaring med markedsføring, så vi lavede blot nogle simple videoer. Men selvom de var amatør-produceret, så var de enormt vigtige. I en et-minuts video skal man forklare kort og kontant, hvad projektet går ud på. Folk skal nemlig hurtigt kunne forstå, hvad det går ud på.

Forrige artikel URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge Næste artikel Arbejdsmiljø: Plan Danmark gik fra påbud til grøn smiley på et år Arbejdsmiljø: Plan Danmark gik fra påbud til grøn smiley på et år
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.