Q&A: Mød idémageren bag kæmpe crowdfunding-succes

En håbefuld idé satte gang i en viral crowdfunding-kampagne, der resulterede i åbningen af Danmarks første emballage-fri butik. Mød hovedpersonen bag succesen.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

En emballage-fri butik i hjertet af Vesterbro. Kun med økologiske varer og med fokus på at nedbringe madspild og plastproduktion. Det var drømmen for den franske iværksætter Frédéric Hamburger. Men banken spændte ben med et krav om 350.000 kroner til finansiering – og det var dér, at Hamburger fik idéen om at finde pengene hos folket.

Den utopiske plan endte som en kæmpe crowdfunding-succes, og åbningen af LØS Market sidste år satte det endelige punktum for den ambitiøse iværksætterplan. Hamburger fortæller her, hvorfor han tror, det blev en succes.

Hvordan fik du idéen til at anvende crowdfunding som finansiering?
Konceptet med emballage-frie butikker er ikke nyt i hverken Frankrig, Tyskland eller USA, men det er det i Danmark. Og derfor synes jeg, at crowdfunding var en god måde at introducere og finansiere projektet på. Jeg er utrolig glad for, at folk har villet co-finansiere det her og involvere sig i det.

Hvor stor betydning har jeres rewards haft på succesen?
Vi lavede en ordning med medlemskort, hvor man ved at støtte med 150 kroner fik 10 procents rabat i butikken hele det første år. Det har helt klart været afgørende, og det var jo en win-win-situation for dem og os.

Hvor vigtig er markedsføringen, når man laver indsamlinger?
Det er altafgørende, at man har en kommunikationsstrategi. Kampagnen var hårdt arbejde, og man kan ikke regne med, at det bare kører af sig selv. Vi brugte utrolig meget tid på det, og vi netværkede hele tiden for at finde folk, der ville involvere sig og dermed gøre netværket endnu større. Da vi startede en Facebook-side op, skete der en masse. Vi fik 17.000 følgere, og vi fik kendte politikere og skuespillere med på vognen – det gjorde også en forskel.

Hvilke udfordringer oplevede I i processen?
Vi oplevede, at vi måtte forlænge indsamlings-perioden og ændre i både reward- og markedsføringsstrategien. Da vi først indførte systemet med medlemskort, eksploderede støtten til projektet, fordi folk på den måde også kunne se en fordel for dem selv i projektet.

Hvorfor tror du, at LØS Market blev så stor en succes?
Jeg tror for det første, at konceptet har appelleret til rigtig mange. Altså det her med ingen emballage, og ingen madspild, 100 procent økologisk og cirkulær økonomi. For det andet så har det sociale aspekt også interesseret folk. Vi er en social virksomhed med ti udsatte borgere ansat. Så folk syntes, at det var en god sag at investere i.

Havde du regnet med, at det ville gå så godt?
Jeg havde håbet på det. Vi var bagud med 100.000 kroner to uger inden deadline. Så vi var mildest talt lidt i panik. Men sådan er det ofte med crowdfunding. Det starter stort, så daler interessen for derefter at stige til sidst. Vi endte faktisk med at opnå et højere beløb, end de 350.000 kroner som vi skulle bruge.

Hvilke gode råd, kan du give andre håbefulde crowdfunding-iværksættere?

1. Fællesskab er drivkraft
Du skal ramme folkets hjerte i selve projektet. Det skal være personligt og spændende. Det skal være noget, der giver mening for folk. Hvis du ikke gør det i fællesskab, så får du ikke succes.

2. Ærlighed er nøglen
Det er vigtigt, at man er helt ærlig omkring projektet. Der må ikke være noget, som er skjult eller virker usikkert. Så vil folk ikke være med. Det skal være transparent og informativt.

3. Markedsføring er afgørende
Vi havde ikke erfaring med markedsføring, så vi lavede blot nogle simple videoer. Men selvom de var amatør-produceret, så var de enormt vigtige. I en et-minuts video skal man forklare kort og kontant, hvad projektet går ud på. Folk skal nemlig hurtigt kunne forstå, hvad det går ud på.

Forrige artikel URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge Næste artikel Arbejdsmiljø: Plan Danmark gik fra påbud til grøn smiley på et år Arbejdsmiljø: Plan Danmark gik fra påbud til grøn smiley på et år
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.