Rollemodeller og life skills er nøglen til positive fællesskaber i GAME

Hos gadeidræts-NGO’en GAME uddannes de frivillige i alt fra krisehåndtering til hvordan man er en god rollemodel. For det vigtigste, når man skal skabe et inkluderende fællesskab, er ikke at være god til fodbold, men at være én, de unge kan se op til.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Det siges, at man skal elske sig selv, før man kan elske andre. Og hvis man spørger Asmat El Ouargui, projektleder og ansvarlig for de frivillige i gadeidræts-NGO’en GAME, så er der noget om snakken. 
 
“Hos GAME vil vi gerne være med til at bygge et samfund op, hvor man ikke diskriminerer hinanden og hvor der er en stærk følelse af samhørighed. De værdier prøver vi at indprente hos vores frivillige, så de kan lære det fra sig, når de er ude på asfalten i boligområderne. De skal arbejde med sig selv, før de kan arbejde med andre.”
 
GAME skaber positive fællesskaber for unge i udsatte boligområder gennem gadesport og leg. De frivillige hos GAME bliver kaldt “Playmakere” og deres uddannelse i organisationens værdier er essentiel for konceptet. For hvis man vil skabe et positivt, inkluderende fællesskab, så skal Playmakeren være en rollemodel, forklarer Asmat El Ouargui.
 
“For at opnå det samfund, vi gerne vil, så er man nødt til at tage fat ved problemets rod. Det er et problem, at mange i de udsatte boligområder føler sig ekskluderet og mange bliver eksponeret for negative fællesskaber, og det hæmmer deres egen positive udvikling.”
 
“Derfor er det altafgørende, at Playmakerne forstår deres ansvar og tager rollen som rollemodel alvorligt, for meget af det børnene i udsatte positioner har brug for, er nogen at se op til. De har brug for nogen, der viser dem alternative måder at gøre tingene på.”
 
’Life skills’ og sport i forening
De frivillige Playmakere hos GAME rekrutteres i boligområdernes lokalmiljøer. De tilbydes over en periode på to år uddannelse i alt fra konflikthåndtering og inklusion til fodbold-tricks og streetbasket-øvelser, som de kan bruge i deres træning med børnene.
 
GAME-uddannelsen er ikke en traditionel skolebænksuddannelse, forklarer Asmat El Ouargui, men to gange om året samles de frivillige i København, hvor de bliver de delt op i forskellige niveauer, alt efter deres anciennitet i organisationen.
 
Her lærer de om, hvordan man helt praktisk gennemfører et træningsforløb på asfalten i boligområdet, men også hvad der karakteriserer en god rollemodel. For de to ting går hånd i hånd, forklarer han.
 
“Sporten har altid været attraktionsrammen. Alle børn ved, hvad sport er. Der er ikke nogen, der er ekskluderet, for alle har lov til at møde op. Det er et kendt element for børnene, men vi vil også gerne fylde rummet ud med nogle gode sportsfællesskaber og rollemodeller.”
 
Derfor uddannes Playmakerne i såkaldte ’life skills’ som konflikthåndtering og inklusion.
 
“Vi lærer dem også om konflikthåndtering og om, hvordan man spotter børn, der mistrives eller står uden for fællesskabet. Og når man så har spottet dem, hvordan får man dem så ind i fællesskabet, for der skal nogle andre redskaber til. Det lærer vi dem, for at de skal kunne navigere i de udsatte boligområder og skabe en god og inkluderende træning.”
 
Lad de frivillige vokse med opgaven
Efterhånden som uddannelsen skrider frem bliver Playmakerne sat i gang ude i deres respektive boligområder. 
 
De frivillige bliver udstyret med bolde, musik og redskaber, og i begyndelsen får de hjælp til aktiviteterne af Asmat El Ouargui og andre fra organisationens hovedkontor.
 
Med tiden øges ansvaret på Playmakernes skuldre, og det kan resultere i udfordringer eller et par fejl, forklarer Asmat El Ouargui, som samtidig understreger, at det er en ønskelig del af processen, hvis man skal være en god rollemodel.
 
“Vi giver Playmakerne mere og mere ansvar, og hvis det fejler i begyndelsen, så er det helt fint. Det er en del af læringsprocessen, for de frivillige lærer af det og vokser med opgaven,” siger han. 
 
“Med tiden, så bliver de unge Playmakere til rollemodeller. De gennemgår en uddannelse og oplever selv, at der er nogen, der tror på dem. Og så, lidt efter lidt, begynder aktiviteterne at køre mere eller mindre af sige selv.”
 
Inklusion gennem leg og gode eksempler
Når Playmakerne er ude på boligområdernes asfalt underviser de ikke børnene med tavle og pegepind, men gennem bevægelse og det gode eksempel, fortæller Asmat El Ouargui.
 
“Vi vil gerne have rollemodellerne til at vise børnene, at man sagtens kan kommunikere og give udtryk for sine følelser på en anden, mere konstruktiv måde. Det er nemmere sagt end gjort, og derfor vil vi gerne have, at rollemodellerne viser vejen.”
 
“Børnene og Playmakerne har ikke en direkte samtale om, hvordan man er kreativ eller hvordan man arbejder med selvværd, men de lærer om det indirekte gennem sporten. De unge griner, har det sjovt og lærer nye mennesker at kende, og så har Playmakerne fokus på at lære fra sig gennem træningerne.”
 
Her handler det ikke om at score flest mål eller løbe hurtigst, men om at skabe et rum, hvor der er plads til alle.
 
“For børnene handler det meget om at føle, at de er noget værd og at der bliver sat pris på dem. Om de er gode eller dårlige til fodbold er underordnet. Hvis man ikke er god, så lærer man at blive bedre, og hvis man allerede er god, så får man også ros for det,” siger Asmat El Ouargui.
 
“Playmakerne møder børnene hver uge, de hygger sig med dem, leger sammen og viser dem omsorg og det er noget, som kan mangle i nogle boligområder, hvor det mere handler om at overleve end at have fokus på selvudvikling.”
 
Kønsligestilling og vejen til det større civilsamfund
Året inden corona ændrede spillereglerne havde GAME 23.000 børn og unge med i sine aktiviteter på asfalten i Danmark.
 
De 23.000 fremmøder var fordelt på 24 såkaldte “zoner” rundt om i Danmark, og halvdelen af deltagerne var piger. Det skyldes en fokuseret indsats på at opnå kønsligestilling blandt GAMEs deltagere.
 
“Vi kunne se, at der er nogle barrierer, der stammer fra hjemmet, hvor det ikke blev prioriteret, at piger skulle dyrke sport. Der var også nogle i boligområderne der mente, at piger ikke skulle være en del af en sportsgren, når der også var drenge til stede,” forklarer Asmat El Ouargui og uddyber.
 
“Vi kom frem til, at vi skulle skabe et trygt rum, hvor idrætsuvante piger kunne komme og føle sig trygge. Det handler ikke så meget om sport i starten, men mere om at skabe et rum, hvor de kan føle sig inkludere og ikke blive påduttet noget. Her kan pigerne mødes, og tale om det, der fylder noget i deres hverdag.”
 
Efterhånden opbygges der et tillidsbånd mellem pigerne og Playmakerne, som begynder at introducere til forskellige sportsgrene. Og resultatet er positivt, forklarer Asmat El Ouargui. Flere af børnene, drenge som piger, er nemlig fortsat videre ud i civilsamfundet.
 
“Vi oplever tit, at nogle af børnene er kommet videre og gerne vil starte i en fodbold- eller basketklub. Flere af Playmakerne har endda startet deres egne NGO’er. Det er jo er en succes, når de har lyst til at blive en del af det større civilsamfund.”

Forrige artikel Fællesskab og deleøkonomi: Bæredygtighed er rygraden på den grønne delebase i Vestervig Fællesskab og deleøkonomi: Bæredygtighed er rygraden på den grønne delebase i Vestervig Næste artikel Kommuner investerer i foreningsudvikling Kommuner investerer i foreningsudvikling
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?