Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

FOLKEBEVÆGELSE: Siden hundeloven blev indført i 2010, er næsten 3.000 hunde blevet aflivet. Lige så længe har en “hundelobby” bekæmpet loven. Bevægelsen udnytter mediernes spilleregler og låner lidt af Linse Kesslers stjernedrys. Men den virkelige kamp bliver ført uden for rampelyset bag Christiansborgs mure.

Hundelobbyens bedste råd til andre, der ønsker at ændre lovgivningen, er: Saml på viden og dokumentation.<br>
Hundelobbyens bedste råd til andre, der ønsker at ændre lovgivningen, er: Saml på viden og dokumentation.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af Mette Dahlgaard

For lidt over en måned siden lagde realitystjernen Linse Kessler en syv minutter lang video op på videotjenesten Vimeo. I videoen sidder hun i sin bil på vej til Næstved for at besøge hunden Nugga, der har boet på dyreinternat siden 2015.

“I dag er en rigtig møgdag. Det er ikke nogen dejlig dag. Den er hård, og man fatter ikke en skid. Nu skal jeg fortælle jer hvorfor,” indleder hun fortællingen om Nugga.

Nugga er en lysebrun blandingshund med bredt, fremskudt bryst og et stærkt kæbeparti, som vi kender fra muskelhunde. Den gnasker fornøjet de godbidder, Linse Kessler har med og opfører sig på videoen som en fredsommelig hund. Men politiet mener, at blandingshunden Nugga blandt andet stammer fra en af de 13 racer, som VK-regeringen i 2010 satte på en liste over hunde, der skulle forbydes i Danmark, fordi de blev anset som farlige.

Hundeloven er politisk kampplads
Listen har kostet næsten 3.000 hundeliv siden, siger Danmarks hundelobby, og en af dem er altså Nugga, som Linse Kessler i den omtalte video siger farvel til i marts i år.

Det kan godt være, at du selv ikke lige er en del af målgruppen, men hundeloven er blevet en politisk kampplads ført an af blandt andre Linse Kessler og foreningen Fair Dog. Overalt i landet har der de seneste år været demonstrationer, underskriftindsamlinger, og omtrent hver måned mødes ejere og deres firbenede venner for at gå hundemarch i protest mod loven.

Selvom det endnu ikke er lykkedes at overbevise politikerne om at sløjfe raceforbuddet, der altså kræver hunde af 13 forskellige racetyper aflivet, så kan Danmarks hundevenner med deres årelange erfaring alligevel lære andre noget om vedholdende politisk lobbyarbejde på Christiansborg, som er vigtigt, for at omsætte ord til handling. Seks ændringer af den udskældte hundelov er det indtil videre blevet til.  

Fair Dogs hjemmeside finder du her.

Sådan får Fair Dog hundene i avisernes spalter
Men før Fair Dogs stifter, Charlotte Andersson, tager os om bag kulisserne, skal vi lige runde nogle af de sager, som Fair Dog har været med til at kaste lys over og fået massemedierne til at skrive om:

Der er den om politihunden Thor, der i første omgang blev reddet af en politibetjent, som “kidnappede” schæferhunden fra et internat dagen inden, den skulle aflives. Eller måske har du hørt om lille Bogart, der på en gåtur bed en dame, efter hun trådte på den. Det kostede Bogart livet, selvom en retssag siden fastslog, at han var uden skyld. Eller hvad med hundene Frigg og Marley fra Odense, der var indespærret på internat i 1.157 dage i en sag, der nåede hele vejen op til Højesteret?

Fair Dog kender mediers anatomi og nyhedshunger efter historier, der rammer vores kollektive retfærdighedsfølelse. Samtidig ved bevægelsen, hvordan man med sproget trykker på de retter knapper i mobiliseringen af borgerne: “Frikort til aflivning”, “Hunde på dødsgangen” eller “Frigg og Marley lignede jo ikke pudler” er kulørte vendinger, der bevidst bruges i opslag på sociale medier, eller når Fair Dog tipper historier til eksempelvis Ekstra Bladet og BT. Sådan noget lærer man efter ni års kamp mod hundeloven.

Når sagen er den rette, rækker omtalen langt ud over bare Danmarks “hundehær”. Mere end 600.000 danskere likede eller delte eksempelvis historien om de føromtalte hunde Frigg og Marley på de sociale medier.

“Vi ved da godt, hvad der virker. Vi arbejder jo også helt bevidst sammen med blandt andre Linse Kessler, fordi hun er enig med os, og fordi hun som et kendt ansigt kan skabe opmærksomhed,” siger Fair Dogs stifter, Charlotte Andersson.

Udnyt kendiseffekten
Det kan være en strategisk god idé at have ambassadører, der som Linse Kessler vil tale sagen i offentligheden, fremhæver forsker i civil aktivisme fra CBS, Julie Uldam:

“Det kan give mening at udnytte kendiseffekten og på den måde nå endnu længere ud. Når det er sagt, så er det også vigtigt, at man vælger personer, der er troværdige i forhold til den sag, man ønsker at fremme.”   

Bag realitystjerner og det mere eller mindre sensationelle sprogbrug ligger der et solidt græsrodsarbejde, som er årsagen til, at folkebevægelsen – ni år efter hundeloven – ikke er endt som et overgangsfænomen. Selvom det ikke er lykkedes at ændre det udskældte raceforbud, der bandlyser 13 forskellige hunderacer i Danmark, har hundelobbyen alligevel ændret loven i mere lempelig retning: Eksempelvis gælder raceforbuddet ikke længere hunde, hvis udenlandske ejere ikke kender den danske særregel, når de holder ferie i Danmark. Derudover er skambidsparagraffen ændret, så hunde, der bider en anden hund i godmodig leg, ikke partout skal aflives.

Saml på viden og dokumentation
De i alt seks ændringer af loven er blandt andet komme i hus, fordi hundelobbyen i årevis har arbejdet målrettet med at trykke på de rette politiske knapper. Et arbejde, der kræver ildsjæles systematik og grundighed for at lykkes. Her følger Fair Dogs opskrift:

Charlotte Andersson fra Sorø var bare en helt almindelig hundeejer, da hundeloven blev indført i 2010 efter en række sager, hvor børn og voksne var blevet skambidt af hunde. Den nye lov var hun ikke begejstret for. Hun mente, at den ville ramme skævt, og at den byggede på følelser frem for fakta. Som tidligere politisk aktiv gik hun derfor i gang med at pløje høringssvar, forskning og lovtekster igennem, og kort efter var hun til møde på advokatkontoret Foldschack og Forchhammer bevæbnet med 12.000 filer på sin computers harddisk.

Loven kunne advokaterne ikke hjælpe hende med at ændre, men de gav hende et godt råd, som hun nu giver videre til andre, der ønsker at ændre en uhensigtsmæssig lov: Start en forening. Saml på sager, der belyser, når loven rammer skævt.  

I dag er Fair Dog en velsmurt forening med medlemskontingent, juridisk rådgivning i hundesager og fundraising ved salg at sweatshirt, hundesnore og kuglepenne med foreningens logo.   

Foruden at være stifter af Fair Dog er Charlotte Andersson også juridisk rådgiver. Hundelovssager føres civilretligt, og hun og foreningens andre rådgivere har bistået i 743 sager siden 2010. Den indsigt i lovens bogstav er guld værd, fremhæver hun:

“Vi kender sagerne, og vi kender lovens paragraffer ud og ind. Det giver os en fordel, når de enkelte sager skal prøves. Men endnu vigtigere: Vi ved mere om loven end de politikere og embedsfolk, der gennemførte den. Det giver os en fordel strategisk,” siger Charlotte Andersson.

Kaffemøder på Christiansborg
Den omfattende research og kendskabet til loven bruger den upolitiske forening til at banke på politiske partiers døre på Christiansborg for at få ændret loven. Ud over dokumentation for de mange sager, hvor hunde er blevet aflivet, præsenterer man også forslag om andre tiltag, der skal frede hundene, og i stedet stille dårlige hundeejere til regnskab. Det handler nemlig om at være konstruktiv og velovervejet, når man forstyrrer politikerne, fremhæver Charlotte Andersson.

Derudover har Fair Dog bredt sit netværk ud og samarbejder blandt andet med Den Danske Dyrlægeforening, hundeadfærdsforskere og Dyrenes Beskyttelse.

Netop lobbyarbejdet ved siden af den offentlige opmærksomhed er afgørende, hvis man vil ændre noget, forklarer forsker i civil aktivisme på CBS, Julie Uldam:

“Den politiske opfølgning er ekstremt vigtig. Ellers risikerer en demonstration eller happening at ende som en sjov dag på gaden, hvor vi følte os politisk aktive, og ikke meget mere end det,” siger hun og fortsætter:

“Hvis ikke man følger op, så kommer der ikke politisk handling. For ingen er blevet bedt om at love noget, som man bagefter kan holde dem ansvarlige for. Politikerne ved godt, at demonstrationer tit løber ud i sandet. Så de lover ikke noget på baggrund af en enkelt manifestation.”

Fair Dogs seks råd til det politiske lobbyarbejde:

  1. Hav altid styr på fakta, og sørg for at kunne dokumentere det, du siger
  2. Erkend egne begrænsninger, og søg råd og ekspertise hos fagfolk
  3. Få kendskab til det politiske spil og alle partiernes politik om din mærkesag
  4. Tilstræb et godt samarbejde med alle, også modparten
  5. Lyt til alle, også kritikerne
  6. Lad ikke følelserne tage overhånd og forhold dig professionelt i alle henseender.
Dokumentation

Tema: Sådan engagerer du folk i din mærkesag
Hvad kan din forening eller ngo gøre for at blive hørt, og hvad gør man helt konkret, hvis folk skal mobiliseres?

Civilsamfundets Videnscenter stiller skarpt på tre vidt forskellige folkebevægelser, så du kan låne af deres bedste tricks, tips og staldfiduser.

Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen giver et kig ind i maskinrummet og fortæller om en timing, der bare skulle gribes, og hvordan man i løb stabler en bevægelse på benene.

Danmarks hundelobby bruger kendisfaktoren som en aktiv mediestrategi og tager os med bag kulisserne til en snak om det politiske lobbyarbejde, der er nødvendigt, hvis man ønsker forandring.

Endelig viser den internationale #Metoo-bevægelse at en folkebevægelse modtages forskelligt fra land til  land, og at en bevægelse kan sætte masser af spor og aftryk i samfundet, selvom de ikke umiddelbart er målbare i lovændring eller statistikker.  


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00