Sådan får din organisation succes på Twitter

GODE RÅD: Hvornår er det perfekte tidspunkt at tweete på? Hvordan skaber du en fængende fortælling på blot 140 tegn, og er der egentlig nogen grund til, at din organisation er til stede på Twitter? Her får du en lynguide til kunsten at tweete.

Twitter er den direkte linje til journalister, meningsdannere og politikere. Ved at bruge Twitter på den rigtige måde kan din organisation få taletid i medierne, den kan positionere sig, påvirke den offentlige samtale om organisationen og influere politiske beslutningstagere.

Der er derfor god grund til at lære at skrive et fængende tweet på blot 140 tegn, som rammer dagsordenen på det helt rigtige tidspunkt. Her får du Twitterekspert Benjamin Rud Elberths fem gode råd til at blive en Twitter-haj og et par tips til, hvad du bør undgå, når du kaster dig ud i at tweete som nybegynder. Benjamin Rud Elberth ejer det politiske digitale bureau Digitaltaktik.dk, som rådgiver virksomheder og organisationer om kommunikation på sociale og digitale medier.

Men før vi når til do’s og don’ts, skal du overveje, om det overhovedet giver mening for din organisation at bruge tid og energi på at være til stede på Twitter, og hvilken rolle på Twitter, der passer til netop din type organisation.

Hvad kan Twitter egentlig bruges til?
Twitter er et medie, hvor organisationer kan skabe værdifulde relationer. På Twitter kan man ifølge Benjamin Rud Elberth skabe det, han kalder for “mikrorelationer”, der så senere kan føre til “makrorelationer”. Vejen til et møde med en politiker eller vejen ind i en journalists spalter er i første omgang, at man følger hinanden, at man liker hinanden, eller at man interagerer med hinanden.

“Jeg kan for eksempel have en mikrorelation til en politiker, hvor jeg kommer med en kæk bemærkning til Søren Pind på Twitter. Når jeg møder ham på Folkemødet, går jeg hen og siger til ham: “Hej Søren, vi kender hinanden fra Twitter”. Og så kender vi hinanden. På den måde har jeg mange gange set, at en indledende mikrorelation - et like, en interaktion, en samtale på Twitter har ført til et salg, et møde, et venskab, eller et interview”, siger Benjamin Rud Elberth.

Skal din organisation overhovedet være til stede på Twitter?
Din organisation skal på Twitter, hvis den har et mål om at forandre noget. Hvis organisationen synes, den er tilstrækkelig synlig, har fin taletid i medierne og ikke ønsker at påvirke de politiske beslutningsprocesser eller den offentlige debat, så er der ingen grund til, at organisationen bruger tid på Twitter.

Men hvis din organisation ønsker politisk indflydelse eller at være med til at skabe synlighed og påvirke fortællingen om jeres brand, så kan det være en rigtig god idé at være til stede på Twitter - på den rigtige måde vel at mærke. Om måden er rigtig eller ej, afhænger af hvilken type organisation, der er tale om.

Hvilken rolle skal din organisation indtage på Twitter?
Hvis din organisation beslutter sig for at være til stede på Twitter, er det første, du skal overveje, hvilken rolle der er passende for din organisation på Twitter.

“Jeg plejer at skelne mellem organisationer, der kan tillade sig at være i en oprørsposition og være meget ligefremme, og organisationer, der skal fare med lempe, og som skal kommunikere meget blødt med tweets, der er med til at opbygge en fortælling om organisationen,” siger Benjamin Rud Elberth.

Interesseorganisationer kan eksempelvis tillade sig at være i det, Benjamin Rud Elberth kalder for en “oprørsposition”, mens fonde falder i den anden kategori.

“Fonde bør ikke mene noget bidsk eller oprørsk. Fondene kan i stedet bruge Twitter til at fortælle, at det rent faktisk er dem, der bevilger penge til noget godt. De kan med forskellige indholdstyper, video, billeder og artikler fortælle, hvad de er sat i verden for, hvad de støtter, og om alt det gode, de gør, og så bør de blande sig i samtaler om de ting, de støtter,” siger Benjamin Rud Elberth.

Interesseorganisationerne kan på den anden side bruge Twitter til meget målrettet at påvirke den politiske beslutningsprocess eller få deres dagsorden i medierne.

“På Twitter kan interesseorganisationerne aflevere deres hovedbudskab direkte til den politiker, der skal bruge det lige nu. De kan skrive direkte til en politiker og opfordre til handling eller inspirere. Eller de kan skrive direkte til en journalist: Vi har faktisk en god historie til dig,” siger Benjamin Rud Elberth.

Han mener, at alle interesseorganisationer bør være til stede på Twitter:

“Det er et must. Hvis man er interesseorganisation, er man nødt til at forholde sig til, at det er journalisternes intranet, og at det er det nye mekka for at udveksle tanker om lovstof og inspirere politikere”.

Så hvordan lærer man at mestre kunsten at Tweete? Her kommer Benjamin Rud Elberths fem gode råd.

Råd 1: Byg din profil rigtigt op
“Det kan lyde dybt banalt, men der skal være det rigtige coverbillede, det rigtige profilbillede og de rigtige profiltekster på de konti, du bruger. Folk glemmer det gang på gang. Så begynder de at tweete uden coverbillede eller uden at have skrevet en biotekst, og så er der ikke nogen, der følger én”, siger Benjamin Rud Elberth.

Coverbilledet skal hjælpe andre med at afkode, hvad din organisation er for en størrelse.

“Jeg har selvfølgelig selv et coverbillede, hvor jeg står i en undervisningssituation, en rådgivningssituation, eller er på tv. En koncerndirektør skal have et billede, hvor han står foran sin koncern eller i en talsmandssituation for koncernen. Og en fond som Nordea-fonden skal f.eks. vælge et billede, der skildrer det gode liv, fordi det er det, fonden støtter.”

Profilbilledet skal som udgangspunkt være et foto af et menneske, som man kan få øjenkontakt med.

“Man kan godt have sit logo som profilbillede, men som udgangspunkt bør man lade være, for vi gider ikke at tale med logoer på Twitter. Vi vil snakke med mennesker,” siger Benjamin Rud Elberth.

Der er 160 tegn til rådighed til at skrive en biotekst, og de skal bruges med omtanke. Her skal du skrive præcis, hvem du er, hvilke emner, du tweeter om, og hvordan man kan komme i kontakt med dig.

Råd 2: Find de rigtige at følge og dem, du vil have skal følge dig tilbage
“Det er simpelthen så vigtigt, at man ikke bruger sin tid på at følge alle mulige mærkelige og irrelevante personer og organisationer - medmindre man udelukkende er på Twitter for at have det sjovt,” siger Benjamin Rud Elberth.

For at finde de rigtige personer at følge, skal man se, hvem der skriver interessant om ens nøgleemner.

“Carlsbergfondet skal f.eks. følge alle, der tweeter om forskning, fordi de støtter forskning. De skal selvfølgelig følge forskningsordførerne og relevante ministre, journalister og meningsdannere,” siger Benjamin Rud Elberth.

Ifølge ham får organisationerne automatisk selv de rigtige og relevante følgere, hvis de er stringente i forhold til at tweete inden for deres egne emner og er gode til at producere tweets med værdi.

Hvor lang tid det tager at få den rette skare af følgere afhænger af organisationen og budskabet, men ifølge Benjamin Rud Elberth kan alle mennesker få omkring 100 følgere i løbet af den første måned på Twitter.

Råd 3: Find de nøgleord, du vil sælge dig på
Twitter fungerer sådan, at der er en række nøgleord, man skal sætte sig på, hvis man vil fange de rigtige journalister og politikere.

“Hvis man er Carlsbergfondet, så nytter det ikke noget, at man tweeter om kommuner, hvis det er forskning, man skal ramme. Hvis du er en interesseorganisation som Amnesty, så skal du deltage i alle samtaler om tortur og menneskerettigheder,” siger Benjamin Rud Elberth.

Råd 4: Pak din fortælling ud i hvert eneste tweet
Et godt tweet er et håndværk, og øvelse gør som bekendt mester. Hvert enkelt tweet skal være et nålestik, som bidrager til den samlede fortælling om din organisation og jeres interesser.

De bedste kommunikatører kan skabe en fortælling med begyndelse, midte, afslutning og en konflikt på blot 140 tegn.

“Et dårligt tweet fra Folkemødet kunne f.eks. være “god stemning i teltet #smdk”, mens et godt tweet kunne være ”Vi diskuterer forskning lige nu hos Carlsbergfondet. Der skal flere midler til fra den danske regering. #dkpol,” siger Benjamin Rud Elberth.

Ifølge ham er sidstnævnte et godt tweet, fordi det både indeholder holdning og substans.

Råd nummer 5: Tweet, når timiningen er rigtig
“Du skal tweete, når der er et åbent vindue for det. Der er masser af folk, som har tweetet noget spændende, men på et forkert tidspunkt,” siger Benjamin Rud Elberth og fortæller, at det rigtige tidspunkt at tweete på f.eks. er, når en historie breaker i medierne, eller når noget er “talk of the town”.

Ifølge Benjamin Rud Elberth, skal en organisation som Amnesty eksempelvis ikke blot tweete, at de ønsker bedre forhold for torturofre. De skal gøre det, når der kommer et nyt lovudspil, eller der falder en dom inden for tortur.

“Der er et åbent vindue for alt. Man skal finde det optimale tidspunkt. Hvor længe vinduet er åbent afhænger af, hvilken setting du har. Hvis du har COP 15 ude i Bella Center, så er det vindue åbent flere dage. Men hvis det gælder statsministerens pressemøde om helhedsplanen, så har du en time, mens han fremlægger planen. For Twitter er et livemedie, så det skal gå stærkt,” siger Benjamin Rud Elberth.

Der er imidlertid hver dag et særligt godt tidspunkt for tweets.

“Der er mere eller mindre et åbent vindue hver aften fra kl. 21-23, for der breaker morgenaviserne i dagens Danmark på twitter om aftenen. Men der er f.eks. også et åbent  vindue, hver gang politikere kommer ud fra et forlig, når de stiller sig i den klassiske interviewsituation foran kødranden af journalister,” siger Benjamin Rud Elberth.

Tre ting, du skal undgå på Twitter
Hvis du er nybegynder på Twitter, får du her tre tommelfingerregler til ting, du med fordel kan undgå på Twitter:

Lad være med at følge folk bare for at få følgere tilbage. Du skal overholde den tweet-etikette, der eksisterer på Twitter, hvor man er der, fordi man er oprigtigt interesseret og ønsker at skabe reel værdi for andre. “Hvis man har misforstået det og tror, at det bare er en push-kanal, hvor man kan presse sine budskaber igennem, så lever man ikke længe på Twittter”, siger Benjamin Rud Elberth: “Det er det værste man kan gøre. Så gider folk ikke at høre på, hvad man har at sige. Så står man bare ovre i et hjørne og råber uden tilskuere. Folk gider ikke at få stoppet noget ned i halsen på Twitter. Det er et dialog-medie.”

Komplekse historier, der burde have været taget for lukkede døre med en politiker egner sig ikke til Twitter. På Twitter skal dine pointer være meget skarpe, fordi der er er så få tegn at gøre godt med. Historier, der er så komplekse, at de fortjener mere end 140 tegn, gør sig ikke godt på twitter.
Undervurder ikke mediets styrke. Lad være med at tro, at du kan skrive noget privat på Twitter, som du ikke ville have sagt til citat. Derfor kan det også være en dårlig idé at bruge sarkasme og ironi - medmindre man er så millimeter præcis, at det ikke kan afkodes anderledes, end det man mente.“Jeg er som udgangspunkt knastør, fordi jeg synes, humor er ekstremt risky på Twitter. På 140 tegn er det helt utroligt svært at være sjov, så alle forstår, at man forsøgte at være sjov,” siger Benjamin Rud Elberth.

Bonusinfo: God idé for en organisation at have flere profiler
Her på falderebet får du et sidste godt råd: Det kan være en god idé for organisationer af en vis størrelse at have flere profiler på Twitter.

“Jeg synes altid, det er en god idé for en organisation at have en corporate-profil og derudover at have nogle mennesker på Twitter, som har hver deres taktiske funktion,” siger Benjamin Rud Elberth.

Hvor mange profiler en organisation skal have, afhænger af dens størrelse.

“Du kan sagtens have en enmandshær, som klarer det fint. Men hvis du har en organisation, der kan mønstre fem dygtige folk på Twitter og en corporate-konto, så kommer du altså langt. Hvis du skal sætte dig på en samtale i Danmark, så er det et pejlemærke, at du har fem. En organisation som Amnesty kan klare sig med fem gode profiler og en corporate konto. En fond som Nordea-fonden vil kunne klare sig med en menneskeprofil og en corporate-konto,” siger Benjamin Rud Elberth.

De fem profiler kan f.eks. være fem nøglemedarbejdere med forskellige fagområder - det vigtigste er, at de fem, som organisationen vælger, forstår, hvordan man kommunikerer effektivt på Twitter.

Forrige artikel Lynguide: Kom godt i gang med collective impact Lynguide: Kom godt i gang med collective impact Næste artikel Sådan rekrutterer du de rigtige frivillige Sådan rekrutterer du de rigtige frivillige
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.