Sådan får du din sociale innovation til at spire

INNOVATION: Har du en god idé til, hvordan du vil gøre verden til et bedre sted? Så læs med her og få gode råd og inspiration til at komme i gang med at skalere din sociale innovation.

At få en social innovation til at vokse fra tegnebrættet og ud i verden kræver både viden og erfaring ifølge Lars Fuglsang, professor på Roskilde Universitets Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Vi har her samlet hans bedste råd til, hvordan man kan gøre netop det: skalere sin sociale innovation.

Lars Fuglsang mener, at der overordnet er to veje at gå, når man vil skalere en social innovation. Den ene vej er en kombination af økonomiske og sociale interesser i eksempelvis en socialøkonomisk virksomhed. Den anden er, at man gennem sociale netværk skaber en forandring ved eksempelvis at etablere en social organisation.

Skalering af socialøkonomiske virksomheder
Har du valgt at gå vejen, der kombinerer økonomiske interesser med sociale, så er det første skridt ifølge Lars Fuglsang at få en forretningsforståelse.  

“Man skal have viden om, hvordan man driver forretning. Det vil sige, at man skal have styr på alt fra, hvordan man laver et budget i Excel til, hvordan man laver en forretningsmodel,” forklarer han.

Hvis du ikke allerede besidder en forretningsforståelse, er der heldigvis steder, du kan gå hen for at få den.

“Du kan tage kurser, deltage i forretningsplankonkurrencer som Venture Cup eller få hjælp fra konsulenthuse. Det kan alt sammen bidrage til, at du også begynder at forme en god strategi, hvor du gør dig det klart, hvem dine brugere er, hvordan du skal tjene dine penge hjem og så videre,” fortæller Lars Fuglsang.

Udover hjælp udefra, er du typisk også nødt til selv at afprøve nogle forskellige ting, når du skal skabe en strategi.

“‘Én tilgang til at skabe strategier er, at man fra start af analyserer sig frem til den helt rette tilgang. Men det har en mindre startup typisk ikke ressourcerne til. Du kan i den situation i stedet opbygge erfaring og få gjort dig nogle overvejelser ved at afprøve forskellige idéer, som du så igen kan bruge til at opbygge den rette strategi og forretningsmodel. Det er dog vigtigt, at du er selektiv i forhold til, hvad du vil afprøve, så du går målrettet efter at skabe så meget social forandring som muligt,” forklarer han.

Når forretningsmodellen er på plads, kan du begynde at pitche dine idéer, og her er der to muligheder.

“Du kan få banker og investorer i tale ved at forklare dem, hvordan du vil få projektet til at køre rundt økonomisk. Derudover kan du satse på, at du gennem fonde og puljer kan få støtte til dit projekt, fordi det tjener et godt formål,” siger Lars Fuglsang.

Skalering gennem sociale organisationer
Hvis din sociale innovation ikke har et kommercielt sigte, er du derimod mere afhængig af fonde og puljer. Desuden har du i mindst lige så høj grad brug for viden udefra ifølge Lars Fuglsang.

“At skalere en social organisation handler i høj grad om, at du skal være i stand til at absorbere viden udefra, mens du samtidigt opbygger et velfungerende netværk af frivillige - typisk et lokalt netværk i første omgang,” fortæller han.

For at få det gode netværk af frivillige skal du have styr på både visionerne og det lavpraktiske, mener Lars Fuglsang.

“Du skal kunne lave en vagtplan for de frivillige, der fungerer, og hvor du rent faktisk får dem til at møde op. Men du skal også kunne forklare din vision: Hvordan kommer det her lokalmiljøet til gode,” siger han.

I forhold til viden udefra anbefaler han, at du ser bredt på, hvad der er af viden.

“Det kan være, at nogen et andet sted har lavet noget, der minder om, hvad du gerne vil. Men det kan også være, at kommercielle virksomheder har noget brugbar erfaring i forhold til at lave en god model for skaleringen,” fortæller Lars Fuglsang.

Lykkes det dig at få viden udefra til at gå hånd i hånd med dit lokale netværk, vil den sociale organisation ifølge Lars Fuglsang vokse og før eller siden også sprede sig til andre steder.

Forrige artikel Sådan får din organisation bedre mediedækning Sådan får din organisation bedre mediedækning Næste artikel 5 råd til den gode landsindsamling 5 råd til den gode landsindsamling
  • Anmeld

    Anders Jochumsen · Communication & Program Manager

    Reach for Changes Inkubator for Sociale Entreprenører

    Hvis man arbejder med socialt entreprenørskab og altså har valgt at gå vejen, der kombinerer økonomiske interesser med sociale løsninger - i vores tilfælde - på problemstillinger der vedrører børn og unge, så kan man også få støtte fra Reach for Change. Hvert år er der et varierende antal pladser i vores Accelerator og Inkubator. Her får man et struktureret program der søger at kompetenceopbygge de sociale entreprenører inden for såvel den forretningsmæssige- som den sociale del - og herunder adgang til vores EVPA-anerkendte rammeværktøj for social effektmåling. Hvis man vil vide mere, er man selvfølgelig altid velkommen til at sende en mail.

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.