Sådan får du din sociale innovation til at spire

INNOVATION: Har du en god idé til, hvordan du vil gøre verden til et bedre sted? Så læs med her og få gode råd og inspiration til at komme i gang med at skalere din sociale innovation.

At få en social innovation til at vokse fra tegnebrættet og ud i verden kræver både viden og erfaring ifølge Lars Fuglsang, professor på Roskilde Universitets Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Vi har her samlet hans bedste råd til, hvordan man kan gøre netop det: skalere sin sociale innovation.

Lars Fuglsang mener, at der overordnet er to veje at gå, når man vil skalere en social innovation. Den ene vej er en kombination af økonomiske og sociale interesser i eksempelvis en socialøkonomisk virksomhed. Den anden er, at man gennem sociale netværk skaber en forandring ved eksempelvis at etablere en social organisation.

Skalering af socialøkonomiske virksomheder
Har du valgt at gå vejen, der kombinerer økonomiske interesser med sociale, så er det første skridt ifølge Lars Fuglsang at få en forretningsforståelse.  

“Man skal have viden om, hvordan man driver forretning. Det vil sige, at man skal have styr på alt fra, hvordan man laver et budget i Excel til, hvordan man laver en forretningsmodel,” forklarer han.

Hvis du ikke allerede besidder en forretningsforståelse, er der heldigvis steder, du kan gå hen for at få den.

“Du kan tage kurser, deltage i forretningsplankonkurrencer som Venture Cup eller få hjælp fra konsulenthuse. Det kan alt sammen bidrage til, at du også begynder at forme en god strategi, hvor du gør dig det klart, hvem dine brugere er, hvordan du skal tjene dine penge hjem og så videre,” fortæller Lars Fuglsang.

Udover hjælp udefra, er du typisk også nødt til selv at afprøve nogle forskellige ting, når du skal skabe en strategi.

“‘Én tilgang til at skabe strategier er, at man fra start af analyserer sig frem til den helt rette tilgang. Men det har en mindre startup typisk ikke ressourcerne til. Du kan i den situation i stedet opbygge erfaring og få gjort dig nogle overvejelser ved at afprøve forskellige idéer, som du så igen kan bruge til at opbygge den rette strategi og forretningsmodel. Det er dog vigtigt, at du er selektiv i forhold til, hvad du vil afprøve, så du går målrettet efter at skabe så meget social forandring som muligt,” forklarer han.

Når forretningsmodellen er på plads, kan du begynde at pitche dine idéer, og her er der to muligheder.

“Du kan få banker og investorer i tale ved at forklare dem, hvordan du vil få projektet til at køre rundt økonomisk. Derudover kan du satse på, at du gennem fonde og puljer kan få støtte til dit projekt, fordi det tjener et godt formål,” siger Lars Fuglsang.

Skalering gennem sociale organisationer
Hvis din sociale innovation ikke har et kommercielt sigte, er du derimod mere afhængig af fonde og puljer. Desuden har du i mindst lige så høj grad brug for viden udefra ifølge Lars Fuglsang.

“At skalere en social organisation handler i høj grad om, at du skal være i stand til at absorbere viden udefra, mens du samtidigt opbygger et velfungerende netværk af frivillige - typisk et lokalt netværk i første omgang,” fortæller han.

For at få det gode netværk af frivillige skal du have styr på både visionerne og det lavpraktiske, mener Lars Fuglsang.

“Du skal kunne lave en vagtplan for de frivillige, der fungerer, og hvor du rent faktisk får dem til at møde op. Men du skal også kunne forklare din vision: Hvordan kommer det her lokalmiljøet til gode,” siger han.

I forhold til viden udefra anbefaler han, at du ser bredt på, hvad der er af viden.

“Det kan være, at nogen et andet sted har lavet noget, der minder om, hvad du gerne vil. Men det kan også være, at kommercielle virksomheder har noget brugbar erfaring i forhold til at lave en god model for skaleringen,” fortæller Lars Fuglsang.

Lykkes det dig at få viden udefra til at gå hånd i hånd med dit lokale netværk, vil den sociale organisation ifølge Lars Fuglsang vokse og før eller siden også sprede sig til andre steder.

Forrige artikel Sådan får din organisation bedre mediedækning Sådan får din organisation bedre mediedækning Næste artikel 5 råd til den gode landsindsamling 5 råd til den gode landsindsamling
  • Anmeld

    Anders Jochumsen · Communication & Program Manager

    Reach for Changes Inkubator for Sociale Entreprenører

    Hvis man arbejder med socialt entreprenørskab og altså har valgt at gå vejen, der kombinerer økonomiske interesser med sociale løsninger - i vores tilfælde - på problemstillinger der vedrører børn og unge, så kan man også få støtte fra Reach for Change. Hvert år er der et varierende antal pladser i vores Accelerator og Inkubator. Her får man et struktureret program der søger at kompetenceopbygge de sociale entreprenører inden for såvel den forretningsmæssige- som den sociale del - og herunder adgang til vores EVPA-anerkendte rammeværktøj for social effektmåling. Hvis man vil vide mere, er man selvfølgelig altid velkommen til at sende en mail.

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.