Sådan får du din sociale innovation til at spire

INNOVATION: Har du en god idé til, hvordan du vil gøre verden til et bedre sted? Så læs med her og få gode råd og inspiration til at komme i gang med at skalere din sociale innovation.

At få en social innovation til at vokse fra tegnebrættet og ud i verden kræver både viden og erfaring ifølge Lars Fuglsang, professor på Roskilde Universitets Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Vi har her samlet hans bedste råd til, hvordan man kan gøre netop det: skalere sin sociale innovation.

Lars Fuglsang mener, at der overordnet er to veje at gå, når man vil skalere en social innovation. Den ene vej er en kombination af økonomiske og sociale interesser i eksempelvis en socialøkonomisk virksomhed. Den anden er, at man gennem sociale netværk skaber en forandring ved eksempelvis at etablere en social organisation.

Skalering af socialøkonomiske virksomheder
Har du valgt at gå vejen, der kombinerer økonomiske interesser med sociale, så er det første skridt ifølge Lars Fuglsang at få en forretningsforståelse.  

“Man skal have viden om, hvordan man driver forretning. Det vil sige, at man skal have styr på alt fra, hvordan man laver et budget i Excel til, hvordan man laver en forretningsmodel,” forklarer han.

Hvis du ikke allerede besidder en forretningsforståelse, er der heldigvis steder, du kan gå hen for at få den.

“Du kan tage kurser, deltage i forretningsplankonkurrencer som Venture Cup eller få hjælp fra konsulenthuse. Det kan alt sammen bidrage til, at du også begynder at forme en god strategi, hvor du gør dig det klart, hvem dine brugere er, hvordan du skal tjene dine penge hjem og så videre,” fortæller Lars Fuglsang.

Udover hjælp udefra, er du typisk også nødt til selv at afprøve nogle forskellige ting, når du skal skabe en strategi.

“‘Én tilgang til at skabe strategier er, at man fra start af analyserer sig frem til den helt rette tilgang. Men det har en mindre startup typisk ikke ressourcerne til. Du kan i den situation i stedet opbygge erfaring og få gjort dig nogle overvejelser ved at afprøve forskellige idéer, som du så igen kan bruge til at opbygge den rette strategi og forretningsmodel. Det er dog vigtigt, at du er selektiv i forhold til, hvad du vil afprøve, så du går målrettet efter at skabe så meget social forandring som muligt,” forklarer han.

Når forretningsmodellen er på plads, kan du begynde at pitche dine idéer, og her er der to muligheder.

“Du kan få banker og investorer i tale ved at forklare dem, hvordan du vil få projektet til at køre rundt økonomisk. Derudover kan du satse på, at du gennem fonde og puljer kan få støtte til dit projekt, fordi det tjener et godt formål,” siger Lars Fuglsang.

Skalering gennem sociale organisationer
Hvis din sociale innovation ikke har et kommercielt sigte, er du derimod mere afhængig af fonde og puljer. Desuden har du i mindst lige så høj grad brug for viden udefra ifølge Lars Fuglsang.

“At skalere en social organisation handler i høj grad om, at du skal være i stand til at absorbere viden udefra, mens du samtidigt opbygger et velfungerende netværk af frivillige - typisk et lokalt netværk i første omgang,” fortæller han.

For at få det gode netværk af frivillige skal du have styr på både visionerne og det lavpraktiske, mener Lars Fuglsang.

“Du skal kunne lave en vagtplan for de frivillige, der fungerer, og hvor du rent faktisk får dem til at møde op. Men du skal også kunne forklare din vision: Hvordan kommer det her lokalmiljøet til gode,” siger han.

I forhold til viden udefra anbefaler han, at du ser bredt på, hvad der er af viden.

“Det kan være, at nogen et andet sted har lavet noget, der minder om, hvad du gerne vil. Men det kan også være, at kommercielle virksomheder har noget brugbar erfaring i forhold til at lave en god model for skaleringen,” fortæller Lars Fuglsang.

Lykkes det dig at få viden udefra til at gå hånd i hånd med dit lokale netværk, vil den sociale organisation ifølge Lars Fuglsang vokse og før eller siden også sprede sig til andre steder.

Forrige artikel Sådan får din organisation bedre mediedækning Sådan får din organisation bedre mediedækning Næste artikel 5 råd til den gode landsindsamling 5 råd til den gode landsindsamling
  • Anmeld

    Anders Jochumsen · Communication & Program Manager

    Reach for Changes Inkubator for Sociale Entreprenører

    Hvis man arbejder med socialt entreprenørskab og altså har valgt at gå vejen, der kombinerer økonomiske interesser med sociale løsninger - i vores tilfælde - på problemstillinger der vedrører børn og unge, så kan man også få støtte fra Reach for Change. Hvert år er der et varierende antal pladser i vores Accelerator og Inkubator. Her får man et struktureret program der søger at kompetenceopbygge de sociale entreprenører inden for såvel den forretningsmæssige- som den sociale del - og herunder adgang til vores EVPA-anerkendte rammeværktøj for social effektmåling. Hvis man vil vide mere, er man selvfølgelig altid velkommen til at sende en mail.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.