Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere

GODE RÅD: Lav en tydelig rollefordeling, udarbejd en samarbejdskontrakt, sørg for grundig oplæring, og udpeg faste kontaktpersoner. Sådan lyder nogle af rådene fra frivilliglederen og faglederen, når det gælder om at få samarbejdet til at spille.  

Fagpersonalet kan føle sig truet, og de frivillige skal være i stand til at navigere i vanskeligt terræn. Men ifølge leder af Rigshospitalets BørneUngeProgram og Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Charlotte Blix, er det umagen værd at invitere frivillige ind på velfærdssamfundets højborge, som eksempelvis hospitalerne. Og det er frivillig projektleder på hospitalscaféen Svanen på H.C. Andersen Børnehospital enig i.

På begge hospitaler er det lykkedes at give kronisk syge unge et pusterum fra sygdommen ved at oprette hospitalscaféer drevet af unge frivillige.

Her får I deres gode råd til, hvordan man får samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere. Det drejer sig især om at skabe klare rammer for samarbejdet og om at klæde de frivillige grundigt på til opgaven.


Leder af Rigshospitalets BørneUngeProgram og Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Charlotte Blix’ bedste råd:

Råd 1: Gør det!
Unge mennesker, som vil være frivillige, lærer rigtigt meget, og de har rigtigt, rigtigt meget at give af.

Råd 2: Lav en tydelig rollefordeling
Gør det fuldstændigt klart, hvilken rolle de frivillige skal have, for eksempel ved at tydeliggøre, at der ikke er tale om et professionelt tilbud, men om et menneske til menneske-tilbud.

Råd 3: Udfærdig en samarbejdskontrakt
Lav i samarbejde mellem de frivillige og fagpersonalet en kontrakt, hvor I nedfælder rammerne for samarbejdet. Sørg for at sætte god tid af internt i organisationen til processen, for den er vigtig. Det er i løbet af processen med at lave samarbejdskontrakten, at man bliver klar på roller og ansvar og får gennemdiskuteret alle de faldgruber, der kan være, så man kan tage forholdsregler.

Råd 4: Skab helt klare rammer, og udarbejd en skriftlig manual
Jo klarere rammerne er, jo lettere er det for de frivillige at leve op til deres rolle. Man skal ikke være bange for at pinde ud og gå i detaljen, for det gør kun arbejdet lettere for de frivillige. I manualen skal man blandt andet berøre emner som sikkerhed, hygiejne, brandforhold, hvad man må servere af mad, regler for kommunikation, oprydning, indkøbspolitik, og hvordan man skal håndtere det som frivillig, hvis andre frivillige træder over grænsen.

Råd 5: Afhold rigtige ansættelsessamtaler
Selvom der er tale om et frivilligt arbejde, skal det ikke være noget med, at man bare bliver skrevet op på en liste. En ansættelsessamtale signalerer, at man skal tage opgaven alvorligt og virkelig ville det. Under ansættelsessamtalen er det vigtigt at sikre sig, at de unge har kompetencerne til at håndtere opgaven, og at de forstår, hvad opgaven kræver.

Råd 6: Sørg for en grundig oplæring af de frivillige
Det er altafgørende, at de frivillige bliver klædt ordentligt på til opgaven, og at de tydeligt kender forskel på deres rolle og fagpersonalets rolle. Vi har indført en følordning og obligatoriske uddannelsesweekender, og derudover får de nye frivillige en skriftlig manual i hånden.

Råd 7: Hav tillid til, at de frivillige godt kan klare opgaven
Vær ikke nervøs, men sørg for, at der er en løbende dialog mellem de frivillige og fagpersonalet. De frivillige skal vide, at de altid kan spørge, hvis der er det mindste, de er usikre på. Hos os kan det for eksempel være, hvis de frivillige er usikre på, om de skal spritte hver eneste brik i puslespillet af, så ved de, at de altid kan komme og spørge – og hellere en gang for meget end en gang for lidt.

 

Bella Mortensen fra Ungdommens Røde Kors er frivillig projektleder på Svanen URK Ungecafe på H.C. Andersen Børnehospital. Her kommer hendes bedste råd:

Råd 1: Udpeg faste kontaktpersoner
Det er vigtigt, at der er en fast kontaktperson både blandt fagpersonalet og blandt de frivillige, så der ikke går nogen beskeder tabt. Det kan hurtigt skabe problemer, hvis sygehuspersonalet siger noget til én frivillig, som så ikke får sagt det videre, og beskeden går tabt. Det er altafgørende med en meget klar kommunikationsvej, så vi kan respektere, hvad sygehuspersonalet kommer med af ønsker og krav.

Råd 2: Respekter hospitalets rammer
Det allervigtigste er at respektere hospitalets rammer. Som frivillig organisation må man bare bide det i sig, når hospitalet for tiende gang i år skal bruge dokumentation for et eller andet, eller hvis de kommer med nye krav til for eksempel indretningen i caféen. I Svanen havde vi indrettet os meget hyggeligt med blandt andet en gammel sofa og en liggestol, og så blev vi bedt om at skifte dem ud med venteværelsessofaer og -stole. Og det tager vi selvfølgelig med et smil og melder ud til de frivillige, at de må forsøge at gøre det hyggeligt alligevel, for det var af hygiejniske årsager, at der ikke måtte være revner i stoffet. I sådanne situationer er det vigtigt ikke at begynde at modarbejde, men respektere personalets faglighed, for der er en smittefare og en grund til, at de stiller de her krav.

Råd 3: Sørg for at få lov til at holde oplæg for fagpersonalet
Det er en kæmpe gave at få mulighed for at holde oplæg for sygehuspersonalet. Vi holder tre årlige oplæg om formiddagen, hvor alt personale bliver inviteret, og vi bliver også inviteret med til de tværfaglige møder. Det er vigtigt for os, at sygehuspersonalet kan se den gode idé med caféen, og at de kan se, at vi ikke blander os i deres faglighed, men at vi bare spiller spil og hygger med de unge indlagte. Oplæggene er med til at skabe den tillid, som gør, at personalet også i løbet af dagen har lyst til at fortælle de unge, at i dag har de mulighed for at komme ned på Svanen og spille spil med os. På den måde bliver det et samarbejde i stedet for modarbejde.

Forrige artikel 5 gode råd til foreninger om samarbejde med festivaler 5 gode råd til foreninger om samarbejde med festivaler Næste artikel Gode råd fra eks-praktikanter til ngo'er og foreninger Gode råd fra eks-praktikanter til ngo'er og foreninger
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.