Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere

GODE RÅD: Lav en tydelig rollefordeling, udarbejd en samarbejdskontrakt, sørg for grundig oplæring, og udpeg faste kontaktpersoner. Sådan lyder nogle af rådene fra frivilliglederen og faglederen, når det gælder om at få samarbejdet til at spille.  

Fagpersonalet kan føle sig truet, og de frivillige skal være i stand til at navigere i vanskeligt terræn. Men ifølge leder af Rigshospitalets BørneUngeProgram og Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Charlotte Blix, er det umagen værd at invitere frivillige ind på velfærdssamfundets højborge, som eksempelvis hospitalerne. Og det er frivillig projektleder på hospitalscaféen Svanen på H.C. Andersen Børnehospital enig i.

På begge hospitaler er det lykkedes at give kronisk syge unge et pusterum fra sygdommen ved at oprette hospitalscaféer drevet af unge frivillige.

Her får I deres gode råd til, hvordan man får samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere. Det drejer sig især om at skabe klare rammer for samarbejdet og om at klæde de frivillige grundigt på til opgaven.


Leder af Rigshospitalets BørneUngeProgram og Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Charlotte Blix’ bedste råd:

Råd 1: Gør det!
Unge mennesker, som vil være frivillige, lærer rigtigt meget, og de har rigtigt, rigtigt meget at give af.

Råd 2: Lav en tydelig rollefordeling
Gør det fuldstændigt klart, hvilken rolle de frivillige skal have, for eksempel ved at tydeliggøre, at der ikke er tale om et professionelt tilbud, men om et menneske til menneske-tilbud.

Råd 3: Udfærdig en samarbejdskontrakt
Lav i samarbejde mellem de frivillige og fagpersonalet en kontrakt, hvor I nedfælder rammerne for samarbejdet. Sørg for at sætte god tid af internt i organisationen til processen, for den er vigtig. Det er i løbet af processen med at lave samarbejdskontrakten, at man bliver klar på roller og ansvar og får gennemdiskuteret alle de faldgruber, der kan være, så man kan tage forholdsregler.

Råd 4: Skab helt klare rammer, og udarbejd en skriftlig manual
Jo klarere rammerne er, jo lettere er det for de frivillige at leve op til deres rolle. Man skal ikke være bange for at pinde ud og gå i detaljen, for det gør kun arbejdet lettere for de frivillige. I manualen skal man blandt andet berøre emner som sikkerhed, hygiejne, brandforhold, hvad man må servere af mad, regler for kommunikation, oprydning, indkøbspolitik, og hvordan man skal håndtere det som frivillig, hvis andre frivillige træder over grænsen.

Råd 5: Afhold rigtige ansættelsessamtaler
Selvom der er tale om et frivilligt arbejde, skal det ikke være noget med, at man bare bliver skrevet op på en liste. En ansættelsessamtale signalerer, at man skal tage opgaven alvorligt og virkelig ville det. Under ansættelsessamtalen er det vigtigt at sikre sig, at de unge har kompetencerne til at håndtere opgaven, og at de forstår, hvad opgaven kræver.

Råd 6: Sørg for en grundig oplæring af de frivillige
Det er altafgørende, at de frivillige bliver klædt ordentligt på til opgaven, og at de tydeligt kender forskel på deres rolle og fagpersonalets rolle. Vi har indført en følordning og obligatoriske uddannelsesweekender, og derudover får de nye frivillige en skriftlig manual i hånden.

Råd 7: Hav tillid til, at de frivillige godt kan klare opgaven
Vær ikke nervøs, men sørg for, at der er en løbende dialog mellem de frivillige og fagpersonalet. De frivillige skal vide, at de altid kan spørge, hvis der er det mindste, de er usikre på. Hos os kan det for eksempel være, hvis de frivillige er usikre på, om de skal spritte hver eneste brik i puslespillet af, så ved de, at de altid kan komme og spørge – og hellere en gang for meget end en gang for lidt.

 

Bella Mortensen fra Ungdommens Røde Kors er frivillig projektleder på Svanen URK Ungecafe på H.C. Andersen Børnehospital. Her kommer hendes bedste råd:

Råd 1: Udpeg faste kontaktpersoner
Det er vigtigt, at der er en fast kontaktperson både blandt fagpersonalet og blandt de frivillige, så der ikke går nogen beskeder tabt. Det kan hurtigt skabe problemer, hvis sygehuspersonalet siger noget til én frivillig, som så ikke får sagt det videre, og beskeden går tabt. Det er altafgørende med en meget klar kommunikationsvej, så vi kan respektere, hvad sygehuspersonalet kommer med af ønsker og krav.

Råd 2: Respekter hospitalets rammer
Det allervigtigste er at respektere hospitalets rammer. Som frivillig organisation må man bare bide det i sig, når hospitalet for tiende gang i år skal bruge dokumentation for et eller andet, eller hvis de kommer med nye krav til for eksempel indretningen i caféen. I Svanen havde vi indrettet os meget hyggeligt med blandt andet en gammel sofa og en liggestol, og så blev vi bedt om at skifte dem ud med venteværelsessofaer og -stole. Og det tager vi selvfølgelig med et smil og melder ud til de frivillige, at de må forsøge at gøre det hyggeligt alligevel, for det var af hygiejniske årsager, at der ikke måtte være revner i stoffet. I sådanne situationer er det vigtigt ikke at begynde at modarbejde, men respektere personalets faglighed, for der er en smittefare og en grund til, at de stiller de her krav.

Råd 3: Sørg for at få lov til at holde oplæg for fagpersonalet
Det er en kæmpe gave at få mulighed for at holde oplæg for sygehuspersonalet. Vi holder tre årlige oplæg om formiddagen, hvor alt personale bliver inviteret, og vi bliver også inviteret med til de tværfaglige møder. Det er vigtigt for os, at sygehuspersonalet kan se den gode idé med caféen, og at de kan se, at vi ikke blander os i deres faglighed, men at vi bare spiller spil og hygger med de unge indlagte. Oplæggene er med til at skabe den tillid, som gør, at personalet også i løbet af dagen har lyst til at fortælle de unge, at i dag har de mulighed for at komme ned på Svanen og spille spil med os. På den måde bliver det et samarbejde i stedet for modarbejde.

Forrige artikel 5 gode råd til foreninger om samarbejde med festivaler 5 gode råd til foreninger om samarbejde med festivaler Næste artikel Gode råd fra eks-praktikanter til ngo'er og foreninger Gode råd fra eks-praktikanter til ngo'er og foreninger
Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.