Sådan får jeres forening indflydelse på kommunalpolitik

LOBBYISME: Henvend jer direkte til borgmesteren i stedet for at gå igennem en bekendt i kommunalbestyrelsen, lyder et af de gode råd i en ny håndbog om kommunallobbyisme. Her giver Maria Steno, som er medforfatter til bogen, sine bedste råd til at få indflydelse på beslutningsprocesserne i kommunen.

40 procent af den offentlige økonomi ligger i kommunerne. Hvis jeres forening har gode ideer til projekter og ønsker at være med til at påvirke, hvordan pengene anvendes bedst, så er der i kommunerne i disse år en øget åbenhed for at modtage gode ideer fra borgere og civilsamfund.

Det fortæller Maria Steno, som har været kommunalpolitiker i snart 20 år og arbejder som strategisk kommunikationsrådgiver og partner i Geelmuyden Kiese. Hun udgiver 11. maj sammen med sin kollega Marie Scott Poulsen bogen Lokal lobbyisme, som er den første danske håndbog om, hvordan man får politisk indflydelse i kommunerne.

“Al lovgivning indebærer et stort element af implementering, og hvordan lovgivningen bliver implementeret er op til den enkelte kommune. Hvis man har holdninger til, hvordan det gøres bedst, skal man tage fat kommunalt,” siger Maria Steno.

Selvom lobbyisme på nationalt plan har en række træk til fælles med lokallobbyisme, er der ifølge Maria Steno også nogle grundlæggende forskelle. Kommunalpolitik er eksempelvis langt mere løsningsorienteret og mindre ideologisk end nationalpolitik, og så skal man henvende sig på en helt anden måde til kommunerne.

Maria Steno giver her en række gode råd og konkrete værktøjer til, hvordan jeres forening kan blive en konstruktiv medspiller, som får større indflydelse på beslutningsprocesserne i kommunerne.

Sæt jer i kommunens sted 
En vellykket lobbyindsats kræver forberedelse. Det kræver, at man har sat sig grundigt ind i kommunens politik og i, hvilke emner der optager kommunen, og at man lærer at spille aktivt ind i den dagsorden.

Et godt eksempel på en organisation, der ved at blive bedre til at spille ind i kommunernes eksisterende dagsorden og fik øget indflydelse er ifølge Maria Steno DBU.

“DBU har været på en rejse. Tidligere, når fodboldklubberne kom til kommunerne, snakkede de kun om fodbold ud fra deres egen fascination. Da de i stedet kiggede på, hvad kommunerne går op i for tiden, kunne de se, at de går op i sundhedsområdet med kroniske patienter, og hvad man kan gøre for at få voksne mennesker til at dyrke mere motion. Da DBU begyndte at spille ind i den dagsorden med løsninger, kom der en helt anden resonans og interesse for deres sag,” siger Maria Steno.

Gode steder at få overblik over, hvad der generelt optager kommunerne for tiden, er KL’s seminarer, især Kommunalt Økonomisk Forum, som afholdes hvert år i januar. Det fremhæves i håndbogen som et godt sted at få overblik. Desuden kan man få indblik i, hvilke emner der bliver diskuteret i de enkelte kommuner ved at kigge på dagsordener og referater fra kommunalbestyrelsen og holde sig orienteret i lokalaviserne.

Kom med løsninger, der løser mere end ét problem
Alle gode lobbyister er løsningsorienterede – det gælder både nationalt og lokalt.

“Lokalpolitik er meget hverdagsnært og handler om at finde løsninger på specifikke, lokale problemer. Derfor er man nødt til at spille ind med løsninger for at blive relevant,” siger Maria Steno og fortæller, at et godt råd er at tænke i win-win-situationer, hvor man kommer med løsninger, som på en og samme tid løser det problem, foreningen selv har og adresserer en udfordring for en gruppe af borgere, og dermed et politisk problem, som kommunen står med.

Maria Steno fremhæver en aktionsgruppe i Allested-Vejle som et godt eksempel på, hvordan det kan lykkes at få ændret kommunens politik ved at adressere et problem, kommunen allerede står med.

I Allested-Vejle på Fyn blev den lokale skole foreslået nedlagt.

“Det var forældrene selvfølgelig ikke særligt tilfredse med, men i stedet for bare at være utilfredse, gik de anderledes til værks,” fortæller Maria Steno.

I stedet for at komme med en protest, kom forældrene med en plan på 30 punkter, der skulle øge antallet af børn i Allested-Vejle.

“På den måde blev forældrene en medspiller for kommunen, fordi de gik ind og opfyldte nogle af kommunens ønsker. Kommunen var meget interesseret i at øge bosætningen i området, så kommunen var ovenud begejstret for at lokalsamfundet selv igangsatte nogle initiativer, som kommunen ellers selv skulle løbe i gang. Forældrene tog fat i en af kommunens helt overordndede problemstillinger, og på den måde fik de faktisk forhindret skolelukningen,” siger Maria Steno.

I modsætning til landspolitik: Gå ind ad fordøren
Hvis man vil have et forslag gennemført lokalt, så er det en god idé at henvende sig direkte til borgmesteren.

“I mange lokalsamfund har man en personlig relation til en eller flere lokalpolitikere. Man spiller måske tilfældigvis håndbold med et kommunalbestyrelsesmedlem, eller man har barn i samme klasse som en anden. Men i kommunerne er magten ret entydigt placeret. Borgmesteren er i mere end 9 ud af 10 tilfælde den, der har mest magt i kommunalbestyrelsen. Så hvis man kan få overbevist ham, er der væsentligt større chance for at sagen bliver til noget, end hvis man kan få overbevist et af de andre kommunalbestyrelsesmedlemmer,” siger Maria Steno.

Ifølge hende kan det faktisk give bagslag at gå til andre politikere i kommunalbestyrelsen først.

“Man kan selvfølgelig godt bruge lokalpolitikeren, som man kender privat til at finde ud af, hvad der foregår i kommunen og hvad de lige nu er optagede af, men det væsentligste er at få borgmesteren i tale, for han kan bære sagen videre. Elllers risikerer man, at ens sag bliver til en mærkesag for et parti i stedet for at blive til en sag for hele kommunen,” siger Maria Steno.

En god første kontakt, når man gerne vil i dialog med kommunen er ofte simpelthen at sende en mail til borgmesteren, hvor man kort præsenterer problemstillingen og beder om et møde.

Bliv en samarbejdspartner og rust dig med tålmodighed
Det kræver tålmodighed at få indflydelse på lokalpolitik. Relationer opstår over tid og skabes i mange forskellige sammenhænge.

“Hvis man bliver fornærmet og giver op, fordi man har holdt et enkelt møde med kommunen, og de ikke gør, som man siger, så bliver ens sag højst sandsynligt ikke til noget. Det kræver lang tid at få ting igennem. Det kan godt være, at det ikke lykkes at få en sag med det ene budgetår, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er modvilje. Det betyder bare, at omstændighederne eller de økonomiske forhold var på en bestemt måde, men det kan sagtens være, at man ved at holde fast kan få projektet med året efter,” siger Maria Steno.

Ifølge hende gælder det om at skabe en situation, hvor ens forening bliver set som en fast samarbejdspartner af kommunen. Man skal over tid skabe en relation til dem, der sidder med ens område i forvaltningen og til borgmesteren og udvalgsformanden.

“Man ved, at man er på vej til at blive en samarbejdspartner, når lokalpolitikerne selv begynder at henvende sig og spørge foreningen, hvad de har af tanker om forskellige ting,” siger Maria Steno.

For foreningen er det en god idé at være til stede og synlig i forskellige sammenhænge.

“Der er mange muligheder for at få politikerne i tale. Der er tit borgermøder og indvielser af forskellige kommunale tilbud og den slags. Den type arrangementer kan man bruge til at opbygge og vedligeholde relationen, fordi alting netop ikke bliver løst på et enkelt møde, men over tid,” siger Maria Steno.

Timing afgør udfaldet
Hvis man vil have indflydelse på en konkret beslutning i kommunen, er timing altafgørende. Her er det vigtigt at komme med input, allerede inden der er udvalgsmøde, så snart dagsordenen kommer ud. Det er derfor en god idé at abonnere på dagsordenen til de fagudvalg, der er relevante for ens forening.

I kommunerne går beslutningsprocessen fra fagudvalg til økonomiudvalg og videre til kommunalbestyrelserne, og ifølge Maria Steno bliver der sjældent lavet noget om i den proces.

“Hvis man venter på at sagen har været omtalt i avisen, så er det typisk efter fagudvalgsmødet, og så vil man først kunne reagere imellem fagudvalgsmødet og økonomiudvalgsmødet eller imellem økonomiudvalgs- og kommunalbestyrelsesmødet, hvor der meget sjældent bliver lavet noget om. Hvis man vil påvirke konkrete dagsordener, skal man sætte ind i løbet af de fem dage fra dagsordenen kommer ud, til der er et udvalgsmøde,” siger Maria Steno.

I forhold til timing er der desuden en generel tommelfingerregel, som kan være god at huske.

“Hvis man har en sag, som man gerne vil have med i budgettet, så er det bedst at tage den op i april eller maj, for der er stadig mange åbne muligheder. Der er stadig mulighed for at sagen kan komme med i den konsensusproces, der er i foråret sammen med forvaltningen, hvor man prøver at finde ud af, hvad rammerne skal være for næste års budget, og der er også mulighed for at nogle partier kan tage sagen op i budgetforhandlingerne,” siger Maria Steno.

Vælg forhandling frem for synlighed
Kommunalpolitikere er afhængige af at blive genvalgt. Derfor er anerkendelse fra vælgerne for de projekter, som politikerne sætter i gang, væsentlig. Hvis man ønsker politisk indflydelse, og at et konkret projekt bliver vedtaget, kan det derfor være en god idé for foreningen at træde lidt i baggrunden og lade politikerne tage æren for, at projektet er lykkedes.

“Når mange ngo’er alligevel vælger deres egen synlighed først, så handler det om ngo’ernes behov for at kommunikere til deres medlemmer, hvad de selv har opnået af resultater. Men det er en afvejning, man må gøre: Er det vigtigst for os at være synlige over for vores medlemmer, eller er det vigtigste at få projektet igennem, og så er synlighed anden prioritet,” siger Maria Steno.

Ifølge hende kan organisationer imidlertid ofte opnå begge dele, hvis de blot er tålmodige.

“Hvis man får en borgmester med på en idé og sammen går ud og lancerer ideen, så kommer omtalen og synligheden også på projektet. Den kommer bare lidt senere,” siger Maria Steno.

’Lokal lobbyisme - få indflydelse i kommunen' bliver udgivet 11. maj 2017 af Djøf Forlag.%

Forrige artikel Sådan rekrutterer du de rigtige frivillige Sådan rekrutterer du de rigtige frivillige Næste artikel Guide: Få succes med crowdfunding Guide: Få succes med crowdfunding
Civilsamfundets Videnscenter udvider

Civilsamfundets Videnscenter udvider

VERSION 2.0: Fra i dag kan du gå på opdagelse i Civilsamfundets nye, udvidede videnscenter. Ud over et stort udvalg af guideartikler og redskaber kan du fremover få overblik over ny civilsamfundsforskning og finde undervisningsmaterialer til din forening eller organisation.

Gør beslutningerne mere demokratiske med digitale afstemninger

Gør beslutningerne mere demokratiske med digitale afstemninger

BOGGUDDRAG: Med digitale afstemninger kan civilsamfundsorganisationer inddrage flere i beslutningsprocesserne og skabe en mere inkluderende frivillighedskultur. Jacob Bøtter er forfatter til bogen Fuck it, Ship it som er en samling digitale muligheder og værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som ifølge Jacob Bøtter kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Frem videndeling i organisationen med jeres egen Wikipedia

Frem videndeling i organisationen med jeres egen Wikipedia

BOGUDDRAG: Skab bedre videndelingen og erfaringsudveksling med jeres egen Wikipedia, som alle medarbejdere og frivillige let kan bidrage til. Jacob Bøtter er forfatter til bogen “Fuck it, ship it”, som er en samling digitale muligheder og værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som ifølge Jacob Bøtter kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Digitale tjeklister gør det lettere at oplære nye frivillige

Digitale tjeklister gør det lettere at oplære nye frivillige

BOGUDDRAG: Med digitale tjeklister kan I let overdrage arbejdsopgaver fra én medarbejder til en anden og eksempelvis dele best practice for oplæring af nye frivillige. Jacob Bøtter er forfatter til bogen “Fuck it, ship it”, som indeholder en samling digitale værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne?

Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne?

PERSONDATA: Når I hører ordet 'GDPR', tænker mange af jer muligvis: "Det har vi indført. Det er vi færdige med." Men at sikre persondatasikkerhed er et vedvarende arbejde, som skal vedligeholdes. Her får I to tjeklister, som I kan bruge til at sikre, at de gode GDPR-vaner bliver holdt ved lige i jeres forening.

Q&A: Få svar på fem spørgsmål, foreninger ofte stiller om GDPR

Q&A: Få svar på fem spørgsmål, foreninger ofte stiller om GDPR

GDPR: Hvad må foreninger bruge oplysninger om medlemmerne til? Og hvornår må de videregive oplysningerne? Det er blot to ud af mange spørgsmål, som foreninger ofte stiller om GDPR-reglerne. Få Justitsministeriets svar på de mest udbredte spørgsmål her.

Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger

Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger

FUNDRAISING: Hvert år bliver hundredvis af fondsansøgninger kasseret, fordi de ikke lever op til basale krav fra fondene. Grant Compass giver dig her deres bedste tips til at undgå klassiske fejl i arbejdet med fondsansøgninger.

Sådan øger I chancerne for at få fondsmidler med fællesansøgninger

Sådan øger I chancerne for at få fondsmidler med fællesansøgninger

SAMARBEJDE: Når organisationer går sammen om at lave fællesprojekter, kan det øge chancerne for at få fondsstøtte. Men hvis fællesansøgninger skal lykkes, kræver det blandt andet en klar rolle- og ansvarsfordeling. Her får I Egmont Fonden og Nordea-fondens råd til, hvordan I får succes med at søge fondsmidler i fællesskab.

Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet

Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet

FOLKEMØDEGUIDE: Events kan sikre omtale og effekt. Men det kræver særlig planlægning at brænde igennem med Folkemødets mere end 3.000 konkurrerende events. Her er eventmager Eva Hesses bedste råd til både analysen og drejebogen, der skal sikre, at jeres event bliver en succes.

Lær af de største bommerter på Bornholm

Lær af de største bommerter på Bornholm

GODE RÅD: Hvad sker der, når dit telt opfattes som WC, eller en partybus med unge tømmer din bar. To organisationer lukker op for posen af dyrekøbt erfaring fra Folkemødet. Denne artikel er bragt første gang 13. juni 2017.