Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

“Kære elever. I har ret! Seksualundervisning skal være obligatorisk på ungdomsuddannelserne. Det gør vi noget ved nu.”

Sådan skrev undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på sin Twitter-profil torsdag d. 10. februar. Nærmest samtidig havde cirka 2000 elever på i alt 22 gymnasier skippet den normale undervisning i idræt, fransk og matematik for i stedet at følge en virtuel undervisningsseance om samtykke og sex, som civilsamfundsorganisationen Sex & Samfund stod for. Optrinnet fandt sted i Fællessalen på Christianshavns Gymnasium foran et live-publikum iscenesat af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).  

“At nedlægge undervisningen er det stærkeste redskab, vi har. Så det skal bruges med omtanke. Jeg tror, at det var vigtigt, at vi kunne være aktivistiske og konstruktive på samme tid. Det betød, at vi blev lyttet til,” siger forkvinde Alma Tynell om aktionen, der fik ministeren til tasterne på Twitter.  

Kaffemøde og fælles fodslag

Kampen for at få seksualundervisning på skoleskemaet på ungdomsuddannelserne er ikke ny. Faktisk var det andet år i træk, at danske gymnasieelever havde mulighed for at nedlægge den traditionelle undervisning og i stedet tilvælge seksualundervisning. Behovet for at undervise unge i grænser, forventninger og samtykke er nemlig stort, mener DGS: 

“Når vi kiggede ud på skolerne, så vi, at der var problemer med krænkelse og at grænser blev overskredet. Vi er samtidig en organisation, der tror på, at undervisning kan dæmme op for de her problemer. Så det skabte stor frustration, at det ikke ligger som en naturlig del af uddannelsen,” siger Alma Tynell. 

Forud for aktionen mødtes repræsentanter fra ungdomsuddannelserne med ministeren for at drøfte forskellige problemer og temaer, der berører unge. Dialogmødet fandt sted i begyndelsen af 2022, hvor elevorganisationer over en bred kam støttede kravet om seksualundervisning. Da temaet blev bragt op, var det tydeligt, at de havde ministerens øre: 

“Jeg havde en forventning om, at det ville fylde mindre på mødet. Men ministeren var meget interesseret. At hun nu også offentligt har lovet handling, betyder sindssygt meget for os som elevorganisationer. Det giver en vigtig fællesskabsfølelse og tro på, at vi kan rykke ting,” siger Alma Tynell. 

Tapper ind i et større samfundsproblem

I hele forløbet har DGS og Sex & Samfund arbejdet tæt sammen i kampen for at styrke seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne. For det er nemlig en fælles mærkesag for de to organisationer. Eller som generalsekretær Bjarne B. Christensen konstaterer: 

“Seksualundervisning og oplysning skal alle have adgang til. Det har vi advokeret for, så længe vi har levet og vi har gentaget budskabet, når vi har haft mulighed for det. På ungdomsuddannelserne har vi arbejdet for det i 15 år, så det har været et langt, sejt træk og vi er ikke i mål endnu.” 

Når der endelig er politisk vilje til at ændre på et problem, handler det ikke kun om, at to ihærdige organisationer har presset på. Udenom er der en række faktorer, som man ikke er herre over selv. Nogle gange er problemet modnet så meget i den kollektive bevidsthed, at tiden er inde til at handle: 

“Vi har ikke en kultur, hvor alle bliver behandlet lige. Ubalancen mellem køn er blevet meget tydelig; hjulpet på vej af historier om blandt andet samtykke, “puttemiddage” på gymnasier og ulovlig billeddeling. Der har skabt en bevidsthed om, at vi skal gøre noget ved problemet. Både for den enkeltes trivsel, men også for fællesskabet. Så det er et større samfundsmæssigt fokus, vi tapper ind i, når vi fremhæver behovet for, at børn og unge skal lære om sex, grænser og samtykke,” siger Bjarne B. Christensen. 

Interessevaretagelse og civilsamfund: Må man det?  

Sex og Samfund har ikke øremærkede midler eller fuldtidsansatte i sekretariatet, der alene koncentrerer sig om interessevaretagelse. Men med tiden har den tilbagevendende kampagne “Uge Sex” udviklet sig til ikke kun at være et undervisningstilbud. Nu har kampagnen et fast tema - i år var det samtykke - hvor Sex & Samfund investerer i undersøgelser og laver en stor medieindsats. Derudover har organisationen løbende kontakt med politikere i forskellige sammenhænge. 

“Heldigvis er der i Danmark en lang tradition for, at politikere har ører for civilsamfundet. De vil gerne høre vores erfaringer og vores analyser af, hvad der er barrierer og mulige løsninger,” siger Bjarne B. Christensen. 

Det er ikke længe siden, at en artikelserie i Kristeligt Dagblad kritiserede netop Sex & Samfund for at være en “seksualpolitisk lobbyorganisation”, der har en politisk slagside. Kritikken har Bjarne B. Christensen svært ved at tage alvorligt. For selvom man har ekspertviden på et område, er det ikke forkert at tale sin organisations sag. Det er i øvrigt helt almindelig praksis for civilsamfundet. 

“Der findes rigtig mange organisationer, der både er talerør for de sager, der er sat i verden for at bekæmpe, og som samtidig har stor viden på området, der gør dem til eksperter. Kræftens Bekæmpelse er et andet eksempel på det. Ja, vi arbejder politisk, men ikke partipolitisk. De sager, vi kæmper for, repræsenterer værdier, der deles på tværs af det politiske spektrum. Jeg forstår ikke kritikken, for der er ingen skjulte dagsordner eller foretrukne politiske partier hos os.”