Sådan forsøger tre organisationer at begrænse deres flyrejser. Hint: De synes også, det er svært

DILEMMA: Flyrejser er en klimabelastende nødvendighed for mange organisationer. Tre danske internationale organisationer deler her deres dilemmaer og erfaringer, når det kommer til at vælge mellem hensynet til klimaet og deres kerneopgave.

Der er bred enighed blandt klimaforskere om, at flyrejser er blandt de største klimasyndere og noget, som vi alle bør begrænse. Den problematik stiller i dag mange internationale organisationer i et dilemma, hvor prioritering af kerneopgaverne står i vejen for hensynet til klimaet.

Læger uden Grænser står med et konkret dilemma: Et tilvalg af de mest bæredygtige flyrejser, som ofte er dyrere, betyder, at organisationen vil have færre penge til rådighed til den livsvigtige indsats og  medicin.

"Vi har som organisation et ansvar for at bidrage til en grøn udvikling og vælge bæredygtige løsninger. Men vores første prioritet er at hjælpe mennesker i nød," understreger Læger uden Grænsers direktør, Jesper Hildebrandt Brix og fortsætter:

"Vi vælger ofte de billigste flybilletter, selvom det desværre betyder, at vi risikerer at forurene mere, da der ofte er mellemlandinger involveret. Men det betyder, at vi har flere penge til sende læger og medicin til mennesker i eksempelvis Yemen og ebola-udbruddet i DR Congo, og det er vores primære indsatsområde – men det er et dilemma," forklarer Jesper Hildebrandt Brix.

Læger uden Grænser fortæller her sammen med Verdens Skove og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de forholder sig til det dilemma, at de gerne vil begrænse deres rejseaktivitet af hensynet til klimaet, men at det samtidig ikke er en reel mulighed at droppe flyrejserne på grund af andre tungtvejende hensyn. De tre organisationer deler samtidig ud af deres erfaringer og løsninger til at forsøge at nedsætte deres CO2-aftryk i en virkelighed med mange hensyn.

Svært at droppe flyrejserne helt
Hos Mellemfolkeligt Samvirke står man med samme dilemma som hos Læger uden Grænser, når det gælder om at begrænse flyrejser. Organisationens eksistensgrundlag og vision er at skabe møder mellem mennesker fra hele verden – fysiske møder. Konkret betyder det, at organisationen hvert år sender 1.300-1.400 unge frivillige ud i verden. Organisationens bidrag til CO2-udledning hører derfor ikke til i småtingsafdelingen.

Og for Verdens Skoves vedkommende er det en nødvendighed at rejse til Latinamerika og Afrika, hvor de fleste af organisationens indsatser finder sted. Miljøorganisationen arbejder og lobbyer for at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grad, men med sine egne flyrejser bidrager organisationen selv til netop den globale opvarmning. Derfor står Verdens Skove ofte i den paradoksale situation, at den bidrager til klimaproblemerne, mens den arbejder for at redde verdens skove.

"Hvis man gerne vil gøre noget for at nedsætte sit CO2-aftryk fra sine flyrejser, er det mest oplagte og absolut mest effektive at flyve så lidt som muligt, men det er ikke en mulighed for Verdens Skove helt at undgå at flyve, da vores primære arbejde består i internationale projekter i Sydamerika og Afrika, hvor det er vigtigt, at vi er til stede," forklarer klimakoordinator i Verdens Skove Gry Bossen.

Udarbejd retningslinjer for, hvornår I må rejse med fly
For at rejse på den mindst skadelig måde har Verdens Skove udarbejdet retningslinjer for organisationens rejser. Gry Bossen forklarer, at organisationen arbejder aktivt på at forankre en kritisk tilgang til rejser, hvor medarbejderne altid skal overveje den pågældende rejses nødvendighed, eller om det drejer sig om møder, der kunne klares over Skype.

Når medarbejderne så flyver, skal de bestræbe sig på at vælge den mindst skadelig løsning.

"Vi ved godt, at man ikke kan eliminere sit CO2 fra flyrejser, så derfor er det det muliges kunst," siger Gry Bossen og fortsætter:

"Vi forsøger at vælge de mest direkte flyruter, selvom de er dyrere. Dermed undgår vi for mange mellemlandinger, fordi takeoff og landing er særlig slemt for brændstofforbruget. Vi ville også gerne vælge flyselskaber med de nyeste flåder, da disse har den nyeste teknologi og dermed bruger mindre brændstof, men det er ikke altid muligt for os at vide, præcis hvilket selskab der er det mindst CO2-udledende. Desuden kan det være svært at vælge direkte fly, både på grund af destinationerne, vi arbejder på, og fordi vi har et økonomisk hensyn at tage," forklarer klimakoordinator i Verdens Skove, Gry Bossen, der i øjeblikket er i Polen til FN-klimamødet COP24, hvortil hun er rejst med bus. Verdens Skove er i gang med at udarbejde nye retningslinjer for rejser, som tilskriver, at medarbejdere undgår flyrejser på ture kortere end 500 km eller til destinationer, som er godt forbundet med tog eller bus.

Samtidig skal Verdens Skoves medarbejdere effektivisere deres rejser ved at tage på færre men længere feltrejser, hvor de besøger flere lokale og regionale projekter og samarbejdspartnere på samme feltrejse.

Begræns ledere og direktørers rejser
Tim Whyte, der er generalsekretær hos Mellemfolkeligt Samvirke, mener, at civilsamfundet har et større ansvar for at gå forrest i den grønne kamp. Tim Whyte er meget åben omkring, at organisationen har et betydeligt CO2-aftryk, der påvirker klimaet negativt, og som organisationen ikke har en umiddelbar løsning på endnu. For en markant reduktion af rejseaktiviteter er ikke en mulighed, mener han. Men et sted, hvor organisationen sætter ind, er ved at forsøge at begrænse rejser for ledere og programmedarbejdere.

"Vi holder mange internationale møder og konferencer. Men i dag vurderer vi i højere grad, om det er nødvendigt, at vi deltager fysisk ved alle møder. Der har lige været et internationalt ledermøde, hvor jeg deltog fra Danmark over Skype i to dage, da vi her vurderede, at det ikke var nødvendigt, at jeg deltog fysisk. Men det kan jeg ikke gøre hver gang, da jeg går glip af vigtige samtaler og netværk, der ikke foregår i plenum. At være til stede internationalt er jo en præmis for mit arbejde," forklarer Tim Whyte.

Invester i bedre it-infrastruktur
Hos Læger uden Grænser arbejder de også meget målrettet på at begrænse rejser for ledelsen og projektmedarbejdere. Alle medarbejderes rejser skal derfor drøftes med og vurderes af en leder. For blandt andet at minimere antallet af flyrejser har organisationen de seneste år investeret i it-infrastruktur på tværs af organisationen, der muliggør en virtuel arbejdsplads parallelt med den fysiske.

"De fleste møder i de internationale direktørgrupper er virtuelle. Jeg rejser kun få gange om året til internationale ledermøder, alligevel er min hverdag præget af internationale møder. Jeg er for eksempel med i en styregruppe, der har vigtig strategisk betydning for hele organisationen, men hvor vi aldrig har været samlet fysisk," fortæller Jesper Hildebrandt Brix og forklarer:

"Men for at skabe effektive virtuelle møder, er det vigtigt, at it og teknikken fungerer optimalt, derfor investerer vi løbende i bedre tekniske løsninger, der sikrer gode forbindelser under vores telekonferencer og møder – også i felten. Vi har samtidig en pligt til at beskytte følsom data, derfor skal vores forbindelser være sikre, og det kræver særlige løsninger," forklarer Jesper Hildebrandt Brix.

I Sverige har Læger uden grænser oprettet en innovationsenhed, der arbejder med at finde bæredygtige teknologiske løsninger til organisationen. Blandt andet har organisationen en telemedicinsk afdeling, hvor lægepersonale i felten kan få live rådgivning fra en specialiseret lægekollega i eksempelvis Danmark.

"Men at være til stede i felten og ude hos patienten med vores lokale kolleger er og forbliver vores førsteprioritet, og lige her vejer det tungere end klimahensynet" konstaterer Jesper Hildebrandt Brix.

 


Vil du vide, hvilken type grøn organisation din organisation er, så tag Civilsamfundet Videnscenter test her. Og i denne artikel får du ti tips til, hvordan I kan spare på energi og skabe et grønnere sekretariat.

Forrige artikel Derfor kan Børnetelefonen lade frivillige rådgive børn med alvorlige problemer Derfor kan Børnetelefonen lade frivillige rådgive børn med alvorlige problemer Næste artikel Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo
Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.