Sådan forsøger tre organisationer at begrænse deres flyrejser. Hint: De synes også, det er svært

DILEMMA: Flyrejser er en klimabelastende nødvendighed for mange organisationer. Tre danske internationale organisationer deler her deres dilemmaer og erfaringer, når det kommer til at vælge mellem hensynet til klimaet og deres kerneopgave.

Der er bred enighed blandt klimaforskere om, at flyrejser er blandt de største klimasyndere og noget, som vi alle bør begrænse. Den problematik stiller i dag mange internationale organisationer i et dilemma, hvor prioritering af kerneopgaverne står i vejen for hensynet til klimaet.

Læger uden Grænser står med et konkret dilemma: Et tilvalg af de mest bæredygtige flyrejser, som ofte er dyrere, betyder, at organisationen vil have færre penge til rådighed til den livsvigtige indsats og  medicin.

"Vi har som organisation et ansvar for at bidrage til en grøn udvikling og vælge bæredygtige løsninger. Men vores første prioritet er at hjælpe mennesker i nød," understreger Læger uden Grænsers direktør, Jesper Hildebrandt Brix og fortsætter:

"Vi vælger ofte de billigste flybilletter, selvom det desværre betyder, at vi risikerer at forurene mere, da der ofte er mellemlandinger involveret. Men det betyder, at vi har flere penge til sende læger og medicin til mennesker i eksempelvis Yemen og ebola-udbruddet i DR Congo, og det er vores primære indsatsområde – men det er et dilemma," forklarer Jesper Hildebrandt Brix.

Læger uden Grænser fortæller her sammen med Verdens Skove og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de forholder sig til det dilemma, at de gerne vil begrænse deres rejseaktivitet af hensynet til klimaet, men at det samtidig ikke er en reel mulighed at droppe flyrejserne på grund af andre tungtvejende hensyn. De tre organisationer deler samtidig ud af deres erfaringer og løsninger til at forsøge at nedsætte deres CO2-aftryk i en virkelighed med mange hensyn.

Svært at droppe flyrejserne helt
Hos Mellemfolkeligt Samvirke står man med samme dilemma som hos Læger uden Grænser, når det gælder om at begrænse flyrejser. Organisationens eksistensgrundlag og vision er at skabe møder mellem mennesker fra hele verden – fysiske møder. Konkret betyder det, at organisationen hvert år sender 1.300-1.400 unge frivillige ud i verden. Organisationens bidrag til CO2-udledning hører derfor ikke til i småtingsafdelingen.

Og for Verdens Skoves vedkommende er det en nødvendighed at rejse til Latinamerika og Afrika, hvor de fleste af organisationens indsatser finder sted. Miljøorganisationen arbejder og lobbyer for at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grad, men med sine egne flyrejser bidrager organisationen selv til netop den globale opvarmning. Derfor står Verdens Skove ofte i den paradoksale situation, at den bidrager til klimaproblemerne, mens den arbejder for at redde verdens skove.

"Hvis man gerne vil gøre noget for at nedsætte sit CO2-aftryk fra sine flyrejser, er det mest oplagte og absolut mest effektive at flyve så lidt som muligt, men det er ikke en mulighed for Verdens Skove helt at undgå at flyve, da vores primære arbejde består i internationale projekter i Sydamerika og Afrika, hvor det er vigtigt, at vi er til stede," forklarer klimakoordinator i Verdens Skove Gry Bossen.

Udarbejd retningslinjer for, hvornår I må rejse med fly
For at rejse på den mindst skadelig måde har Verdens Skove udarbejdet retningslinjer for organisationens rejser. Gry Bossen forklarer, at organisationen arbejder aktivt på at forankre en kritisk tilgang til rejser, hvor medarbejderne altid skal overveje den pågældende rejses nødvendighed, eller om det drejer sig om møder, der kunne klares over Skype.

Når medarbejderne så flyver, skal de bestræbe sig på at vælge den mindst skadelig løsning.

"Vi ved godt, at man ikke kan eliminere sit CO2 fra flyrejser, så derfor er det det muliges kunst," siger Gry Bossen og fortsætter:

"Vi forsøger at vælge de mest direkte flyruter, selvom de er dyrere. Dermed undgår vi for mange mellemlandinger, fordi takeoff og landing er særlig slemt for brændstofforbruget. Vi ville også gerne vælge flyselskaber med de nyeste flåder, da disse har den nyeste teknologi og dermed bruger mindre brændstof, men det er ikke altid muligt for os at vide, præcis hvilket selskab der er det mindst CO2-udledende. Desuden kan det være svært at vælge direkte fly, både på grund af destinationerne, vi arbejder på, og fordi vi har et økonomisk hensyn at tage," forklarer klimakoordinator i Verdens Skove, Gry Bossen, der i øjeblikket er i Polen til FN-klimamødet COP24, hvortil hun er rejst med bus. Verdens Skove er i gang med at udarbejde nye retningslinjer for rejser, som tilskriver, at medarbejdere undgår flyrejser på ture kortere end 500 km eller til destinationer, som er godt forbundet med tog eller bus.

Samtidig skal Verdens Skoves medarbejdere effektivisere deres rejser ved at tage på færre men længere feltrejser, hvor de besøger flere lokale og regionale projekter og samarbejdspartnere på samme feltrejse.

Begræns ledere og direktørers rejser
Tim Whyte, der er generalsekretær hos Mellemfolkeligt Samvirke, mener, at civilsamfundet har et større ansvar for at gå forrest i den grønne kamp. Tim Whyte er meget åben omkring, at organisationen har et betydeligt CO2-aftryk, der påvirker klimaet negativt, og som organisationen ikke har en umiddelbar løsning på endnu. For en markant reduktion af rejseaktiviteter er ikke en mulighed, mener han. Men et sted, hvor organisationen sætter ind, er ved at forsøge at begrænse rejser for ledere og programmedarbejdere.

"Vi holder mange internationale møder og konferencer. Men i dag vurderer vi i højere grad, om det er nødvendigt, at vi deltager fysisk ved alle møder. Der har lige været et internationalt ledermøde, hvor jeg deltog fra Danmark over Skype i to dage, da vi her vurderede, at det ikke var nødvendigt, at jeg deltog fysisk. Men det kan jeg ikke gøre hver gang, da jeg går glip af vigtige samtaler og netværk, der ikke foregår i plenum. At være til stede internationalt er jo en præmis for mit arbejde," forklarer Tim Whyte.

Invester i bedre it-infrastruktur
Hos Læger uden Grænser arbejder de også meget målrettet på at begrænse rejser for ledelsen og projektmedarbejdere. Alle medarbejderes rejser skal derfor drøftes med og vurderes af en leder. For blandt andet at minimere antallet af flyrejser har organisationen de seneste år investeret i it-infrastruktur på tværs af organisationen, der muliggør en virtuel arbejdsplads parallelt med den fysiske.

"De fleste møder i de internationale direktørgrupper er virtuelle. Jeg rejser kun få gange om året til internationale ledermøder, alligevel er min hverdag præget af internationale møder. Jeg er for eksempel med i en styregruppe, der har vigtig strategisk betydning for hele organisationen, men hvor vi aldrig har været samlet fysisk," fortæller Jesper Hildebrandt Brix og forklarer:

"Men for at skabe effektive virtuelle møder, er det vigtigt, at it og teknikken fungerer optimalt, derfor investerer vi løbende i bedre tekniske løsninger, der sikrer gode forbindelser under vores telekonferencer og møder – også i felten. Vi har samtidig en pligt til at beskytte følsom data, derfor skal vores forbindelser være sikre, og det kræver særlige løsninger," forklarer Jesper Hildebrandt Brix.

I Sverige har Læger uden grænser oprettet en innovationsenhed, der arbejder med at finde bæredygtige teknologiske løsninger til organisationen. Blandt andet har organisationen en telemedicinsk afdeling, hvor lægepersonale i felten kan få live rådgivning fra en specialiseret lægekollega i eksempelvis Danmark.

"Men at være til stede i felten og ude hos patienten med vores lokale kolleger er og forbliver vores førsteprioritet, og lige her vejer det tungere end klimahensynet" konstaterer Jesper Hildebrandt Brix.

 


Vil du vide, hvilken type grøn organisation din organisation er, så tag Civilsamfundet Videnscenter test her. Og i denne artikel får du ti tips til, hvordan I kan spare på energi og skabe et grønnere sekretariat.

Forrige artikel Derfor kan Børnetelefonen lade frivillige rådgive børn med alvorlige problemer Derfor kan Børnetelefonen lade frivillige rådgive børn med alvorlige problemer Næste artikel Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.