Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.

Kan en tur på toilettet give penge til trængende børn?

Ja, med blockchain.

På næsten magisk vis, som at forvandle vand til vin, har Unicef formået at indsamle store summer af velgørenshedsmidler – uden at donorerne skulle have en eneste krone op af lommen.

Unicef er blandt verdens førende ngo'er i forhold til blockchain-teknologien. De bruger både blockchain som et udviklingspolitisk værktøj til at involvere og udvikle med lokale kræfter rundt omkring i verden og til at udnytte teknologien til at skabe endnu flere midler til børn i nød.

Med hjælp fra Alissa Collins, der arbejder Unicefs Innovation Team i New York, og Christian Sophus Ehlers, der er mediechef for den danske Unicef-afdeling, kan Altinget præsentere fem måder, Unicef bruger blockchain til at forandre verden på:

1. Doner penge til trængende børn – helt gratis
Den ene side af Unicefs blockchain-arbejde består i fundraising af midler til børnene.

Uden at have hånden nede i pengepungen kan du med blockchain-teknologien donere midler til Unicef. Det eneste, det kræver, er, at du har din browser åben.

Sidste år lancerede den australske afdeling af Unicef projektet "The Hopepage", hvor strøm fra din computer kan forvandles til velgørenhedsmidler.

Helt konkret fungerer projektet ved, at man kan donere strøm fra sin computers processer. Den samlede computerkraft fra mange tusind mennesker bruges til at løse algoritmer, hvilket genererer kryptovaluta til Unicef. Kryptovalutaen bliver vekslet om til midler, der kan bruges til at give rent drikkevand, mad og vacciner til børn.

Og det eneste, man skal gøre for at donere energi, er at åbne The Hopepage i sin browser.

Når man alligevel holder kaffepause eller går på toilet, og computeren alligevel står i dvale, kan man klikke ind på siden og donere mellem 20 og 80 procent af sin strøm.

Projektet gik viralt og fik mange støttende computere fra hele kloden og på den måde skaffede projektet ikke kun velgørensmidler, men var også central i udbredelsen af kendskabet til blockchain-teknologien.

2. Kryptovaluta får midlerne sikkert i havn
I 2018 indkøbte Unicef 2,36 milliarder doser vacciner, betalte løn til mere end 12.000 globale medarbejder og overførte i 2017 mere end 158 millioner dollars til mennesker i nød.

Det er ikke små pengebeløb, der skal sendes afsted. Så hvordan sikrer man, at midlerne kommer derhen, hvor de skal, og ikke havner i favnen på diktatoriske og korrupte statsledere?

Kryptovaluta!

Med kryptovaluta, der er baseret på blockchainteknologien, kan de spore midlerne fra ende til anden. De kan se, at de kommer sikkert frem og samtidig reducere friktionen betydeligt.

Til dette bruger Unicef en såkaldt 'multi signatur wallet', der sikrer en høj grad af sikkerhed omkring pengene. Metaforisk kan man beskrive en multi signatur wallet som et pengeskab med to nøgler, der altid skal til for at komme ind i skabet. På den måde kan én person ikke flytte midler uden de andre nøgleholderes accept.

Men betaling med kryptovaluta er work in progress.

Det kræver blandt andet, at modtageren i den anden ende rent faktisk har muligheden for at modtage den digitale valuta. For så snart man veksler kryptovalutaen tilbage til eksempelvis dollars eller en lokal valuta, mister man den specifikke værdi, systemet kan give. Man kan ikke længere spore midlerne, og friktionen øges.

Derfor handler brugen af kryptovaluta ikke bare om at udvikle teknologien, men også om at udbrede kendskabet til den.

3. Boost: en møntenhed for godgørenhed
En anden måde, Unicef forsøger udbrede kendskabet til teknologien på – og samtidig aktivere lokale ildsjæle – er ved at afholde lokale hackathons over hele verden.

Til hackathons mødes it-udviklere og samarbejder intensivt om udvikling af prototyper og videreudvikling af eksisterende it-projekter.

Til et af verdens største hackathons, ETHDenver i 2018, introducerede Unicef eksperimentet "the Boost Token".

Boost et en digital 'polet', man kan optjene, når man gør gode gerninger. Den kan bruges som "et værktøj, der skal opmuntre til græsrødders positive indvirkninger over hele kloden," som Unicef beskriver på sin hjemmeside. Poletterne kan blandt andet bruges til diverse events og workshops, Unicef afholder.

De ikke-monetære digitale poletter repræsenter personers individuelle positive handlinger og er en sikker og digitalt overvåget udveksling af tjenester.

På den måde skal Boost skabe incitament til at gøre gode handlinger – både lokalt og på et større plan.

Boosts brugervenlige design er også en måde for Unicef at afprøve kryptovaluta på som teknologi og en mulighed for at lære lokalbefolkninger om at modtage midler gennem den digitale betalingsmetode.

4. Investeringer i lokale startups
Unicefs blockchain-satsninger handler også om investeringer.

Organisationen har et internt team dedikeret til at udforske teknologien, som foretog sin første blockchain-investering i en sydafrikansk virksomhed i 2016.

Unicef Venture Fund har siden investereret i seks startupvirksomheder, der arbejder på blockchain-projekter.

Projekterne, der har base i henholdsvis i Argentina, Mexico, Tunesien, Indien og Bangladesh foreslår løsninger til en række globale problemer såsom at udvide adgangen til elektronik, gøre mobiltelefonforbindelse mere økonomisk overkommelig og forbedre adgangen til finansiering af lokale sociale impact-projekter.

Hvert af projekterne har i år modtaget op til 100.000 dollar til at udvikle en open source-prototype, hvilket betyder, at projekterne kan kombineres med hinanden i investeringsperioden.

Fonden investerer kun i virksomheder på nye markeder, og virksomheder, der fokuserer på et godt formål.

5. Blockchain som national dataregistrering
En særlig styrke i det danske bureaukrati ligger i det cpr-nummer, vi får givet ved fødslen. Nummeret låser op for muligheden for at gå i skole eller komme på hospitalet, og samtidig kan vi meget præcist følge befolkningens udvikling på et hav af områder.

Sådan er det ikke i størstedelen af verdens lande, men det vil Unicef forandre med blockchain.

I det sidste årti har et Unicef-ledet eksperiment i Uganda undersøgt, hvordan man kan lave en mobiltelefon-drevet platform til fødselscertifikation.

I 2009 blev 74 procent af alle børnefødsler i Uganda ikke registreret. Ofte fordi mødrene ikke havde adgang til regeringens registreringsservices. Unicef lavede i 2009 Mobile VRS-systemet, hvor man kan registrere en fødsel via mobiltelefonen, og i 2015 var registreringsraten på 68 procent.

Siden har Unicef udviklet teknologien till mange andre lande, og senest har et team i Sydafrika skabt et lignende system baseret på blockchain-teknologi, hvor en digital logbog sikrer, at skolelærere faktisk dukker op og underviser, og dernæst, at de bliver betalt for det.

Systemet kan bruges fra alt til sundhedssystemer, social sikkerhed og i undervisningssystemet.

Skal man se på Unicefs stigende antal af blockchainprojekter verden over, er beskeden tydelig: Blockchain kommer til at vokse enormt, og teknologien er kommet for at blive.

Artiklen er baseret på information fra Alissa Collins, der arbejder for Unicefs Innovation Team i New York og fra interview med Christian Sophus Ehlers, mediechef for den danske Unicef-afdeling.

Forrige artikel Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar Næste artikel Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.