Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.

Kan en tur på toilettet give penge til trængende børn?

Ja, med blockchain.

På næsten magisk vis, som at forvandle vand til vin, har Unicef formået at indsamle store summer af velgørenshedsmidler – uden at donorerne skulle have en eneste krone op af lommen.

Unicef er blandt verdens førende ngo'er i forhold til blockchain-teknologien. De bruger både blockchain som et udviklingspolitisk værktøj til at involvere og udvikle med lokale kræfter rundt omkring i verden og til at udnytte teknologien til at skabe endnu flere midler til børn i nød.

Med hjælp fra Alissa Collins, der arbejder Unicefs Innovation Team i New York, og Christian Sophus Ehlers, der er mediechef for den danske Unicef-afdeling, kan Altinget præsentere fem måder, Unicef bruger blockchain til at forandre verden på:

1. Doner penge til trængende børn – helt gratis
Den ene side af Unicefs blockchain-arbejde består i fundraising af midler til børnene.

Uden at have hånden nede i pengepungen kan du med blockchain-teknologien donere midler til Unicef. Det eneste, det kræver, er, at du har din browser åben.

Sidste år lancerede den australske afdeling af Unicef projektet "The Hopepage", hvor strøm fra din computer kan forvandles til velgørenhedsmidler.

Helt konkret fungerer projektet ved, at man kan donere strøm fra sin computers processer. Den samlede computerkraft fra mange tusind mennesker bruges til at løse algoritmer, hvilket genererer kryptovaluta til Unicef. Kryptovalutaen bliver vekslet om til midler, der kan bruges til at give rent drikkevand, mad og vacciner til børn.

Og det eneste, man skal gøre for at donere energi, er at åbne The Hopepage i sin browser.

Når man alligevel holder kaffepause eller går på toilet, og computeren alligevel står i dvale, kan man klikke ind på siden og donere mellem 20 og 80 procent af sin strøm.

Projektet gik viralt og fik mange støttende computere fra hele kloden og på den måde skaffede projektet ikke kun velgørensmidler, men var også central i udbredelsen af kendskabet til blockchain-teknologien.

2. Kryptovaluta får midlerne sikkert i havn
I 2018 indkøbte Unicef 2,36 milliarder doser vacciner, betalte løn til mere end 12.000 globale medarbejder og overførte i 2017 mere end 158 millioner dollars til mennesker i nød.

Det er ikke små pengebeløb, der skal sendes afsted. Så hvordan sikrer man, at midlerne kommer derhen, hvor de skal, og ikke havner i favnen på diktatoriske og korrupte statsledere?

Kryptovaluta!

Med kryptovaluta, der er baseret på blockchainteknologien, kan de spore midlerne fra ende til anden. De kan se, at de kommer sikkert frem og samtidig reducere friktionen betydeligt.

Til dette bruger Unicef en såkaldt 'multi signatur wallet', der sikrer en høj grad af sikkerhed omkring pengene. Metaforisk kan man beskrive en multi signatur wallet som et pengeskab med to nøgler, der altid skal til for at komme ind i skabet. På den måde kan én person ikke flytte midler uden de andre nøgleholderes accept.

Men betaling med kryptovaluta er work in progress.

Det kræver blandt andet, at modtageren i den anden ende rent faktisk har muligheden for at modtage den digitale valuta. For så snart man veksler kryptovalutaen tilbage til eksempelvis dollars eller en lokal valuta, mister man den specifikke værdi, systemet kan give. Man kan ikke længere spore midlerne, og friktionen øges.

Derfor handler brugen af kryptovaluta ikke bare om at udvikle teknologien, men også om at udbrede kendskabet til den.

3. Boost: en møntenhed for godgørenhed
En anden måde, Unicef forsøger udbrede kendskabet til teknologien på – og samtidig aktivere lokale ildsjæle – er ved at afholde lokale hackathons over hele verden.

Til hackathons mødes it-udviklere og samarbejder intensivt om udvikling af prototyper og videreudvikling af eksisterende it-projekter.

Til et af verdens største hackathons, ETHDenver i 2018, introducerede Unicef eksperimentet "the Boost Token".

Boost et en digital 'polet', man kan optjene, når man gør gode gerninger. Den kan bruges som "et værktøj, der skal opmuntre til græsrødders positive indvirkninger over hele kloden," som Unicef beskriver på sin hjemmeside. Poletterne kan blandt andet bruges til diverse events og workshops, Unicef afholder.

De ikke-monetære digitale poletter repræsenter personers individuelle positive handlinger og er en sikker og digitalt overvåget udveksling af tjenester.

På den måde skal Boost skabe incitament til at gøre gode handlinger – både lokalt og på et større plan.

Boosts brugervenlige design er også en måde for Unicef at afprøve kryptovaluta på som teknologi og en mulighed for at lære lokalbefolkninger om at modtage midler gennem den digitale betalingsmetode.

4. Investeringer i lokale startups
Unicefs blockchain-satsninger handler også om investeringer.

Organisationen har et internt team dedikeret til at udforske teknologien, som foretog sin første blockchain-investering i en sydafrikansk virksomhed i 2016.

Unicef Venture Fund har siden investereret i seks startupvirksomheder, der arbejder på blockchain-projekter.

Projekterne, der har base i henholdsvis i Argentina, Mexico, Tunesien, Indien og Bangladesh foreslår løsninger til en række globale problemer såsom at udvide adgangen til elektronik, gøre mobiltelefonforbindelse mere økonomisk overkommelig og forbedre adgangen til finansiering af lokale sociale impact-projekter.

Hvert af projekterne har i år modtaget op til 100.000 dollar til at udvikle en open source-prototype, hvilket betyder, at projekterne kan kombineres med hinanden i investeringsperioden.

Fonden investerer kun i virksomheder på nye markeder, og virksomheder, der fokuserer på et godt formål.

5. Blockchain som national dataregistrering
En særlig styrke i det danske bureaukrati ligger i det cpr-nummer, vi får givet ved fødslen. Nummeret låser op for muligheden for at gå i skole eller komme på hospitalet, og samtidig kan vi meget præcist følge befolkningens udvikling på et hav af områder.

Sådan er det ikke i størstedelen af verdens lande, men det vil Unicef forandre med blockchain.

I det sidste årti har et Unicef-ledet eksperiment i Uganda undersøgt, hvordan man kan lave en mobiltelefon-drevet platform til fødselscertifikation.

I 2009 blev 74 procent af alle børnefødsler i Uganda ikke registreret. Ofte fordi mødrene ikke havde adgang til regeringens registreringsservices. Unicef lavede i 2009 Mobile VRS-systemet, hvor man kan registrere en fødsel via mobiltelefonen, og i 2015 var registreringsraten på 68 procent.

Siden har Unicef udviklet teknologien till mange andre lande, og senest har et team i Sydafrika skabt et lignende system baseret på blockchain-teknologi, hvor en digital logbog sikrer, at skolelærere faktisk dukker op og underviser, og dernæst, at de bliver betalt for det.

Systemet kan bruges fra alt til sundhedssystemer, social sikkerhed og i undervisningssystemet.

Skal man se på Unicefs stigende antal af blockchainprojekter verden over, er beskeden tydelig: Blockchain kommer til at vokse enormt, og teknologien er kommet for at blive.

Artiklen er baseret på information fra Alissa Collins, der arbejder for Unicefs Innovation Team i New York og fra interview med Christian Sophus Ehlers, mediechef for den danske Unicef-afdeling.

Forrige artikel Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse Næste artikel Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.