Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Nibe Festival og Aalborg Karneval plejer at være vigtige indtægtskilder for foreningslivet i det nordjyske. Det er her, den lokale bokseklub og jagtforeninger tjener nødvendige skillinger, som er med til at holde driften kørende. Men begge begivenheder er aflyst, og det samme gælder i øvrigt en række idrætsstævner og spejderlejre.

Derfor har Aalborg Kommune taget en beslutning om, at man så vidt muligt vil sende økonomiske redningskranse ud, så små og store foreninger kommer med på den anden side af krisen: 

“Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at redde vores civilsamfund, så det kommer op på samme niveau efter krisen, som det havde før. Det, vi har brugt generationer på at bygge op, kan blive revet ned på grund af denne forfærdelige virus. Det vil være skadeligt for det enkelte menneske, men også for vores sammenhold. Så der er det en klar politisk prioritering, at vi skal understøtte civilsamfundet på allerbedste måde,” siger sundheds- og kulturrådmand i Aalborg Kommune Mads Duedahl (V).   

Rådmanden forklarer, at strategien nu og her er at hjælpe foreninger med at holde hovedet over vande, indtil man kender det fulde omfang af de hjælpepakker, der kommer fra Christiansborg. Når kommunens budget skal lægges for næste år, må man med rådmandens ord “se på, hvad der skal til derudover”.

Økonomisk opbakning 
Helt konkret har forvaltningen i Aalborg Kommune fået grønt lys til at følge de retningslinjer, som blandt andet KL og regeringen har fremsat. Det betyder, at kommunen kan udbetale løbende tilskud til økonomisk trængte foreninger vel vidende, at aktiviteter ikke bliver afviklet.

Samtidig har forvaltningen fået politisk opbakning til ikke at opkræve gebyrer som eksempelvis leje af kommunens ejendom. Huslejen er dog ikke på nuværende tidspunkt blevet eftergivet, understreger afdelingschef for Fritid og Landdistrikt Erik Kristensen. 

“De bevillinger, civilsamfundet har fået, udbetaler vi, som ingenting er hændt. Men det betyder også, at hvis man får en bragende sæson til efteråret, fordi alle vil ind og være en del af foreningslivet, så er det ikke sikkert, at foreningerne mangler penge længere. I det tilfælde kan man måske forvente, at kravet om at betale gebyrer kommer alligevel. Også for de måneder, man ikke havde aktiviteter,” siger Erik Kristensen.

Dialog og klar kommunikation
Spørger man Erik Kristensen, hvad hans forvaltning kan fremhæves for under coronakrisen, peger han på, at kommunen har gjort sig umage med at orientere og være i dialog med foreninger, ngo’er, aftenskoler, forsamlingshuse, spejderkorps og samråd. I de løbende skrivelser har man orienteret om alt fra regeringens hjælpepakker til retningslinjer om, hvordan man som organisation skal indrette sig under nedlukningen af Danmark. 

“Vi har hele tiden lagt os op ad myndighedernes anbefalinger. Men vi har gjort os umage med at tygge informationerne igennem, forstå stoffet og forklare det i et sprog, der giver mening for civilsamfundet,” siger han og uddyber: 

“Selvom vi er en stor kommune, så er det begrænset, hvor stor usikkerhed og bekymring vi oplever. En del af æren tilfalder selvfølgelig også civilsamfundet. Selvom det for manges vedkommende er baseret på frivilligt arbejde, så har de taget et stort medansvar og forstår, at vi alle er på ubetrådt land, og at vi må se tiden an. Det er også mit håb, at de alle har en oplevelse af, at hvis de får alvorlige udfordringer, så står vi der. Så er kommunen bag dem.” 

Kommunen som bindeled mellem civilsamfund og myndigheder
Ud over den vigtige kommunikationsopgave ned i systemet har Aalborg Kommune også været klar i mælet om de udfordringer, civilsamfundet står i, opadtil i systemet. Interessevaretagelsen er sket i regi af 6-by-samarbejdet (fagligt netværk af de seks største bykommuner i Danmark, red.), KL og de store paraplyorganisationer som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), DGI og DIF, som kommunen i forvejen har en god forbindelse til. 

Arbejdet er ikke slut endnu, fremhæver afdelingschefen for Fritid og Landdistrikt, Erik Kristensen. Målet er stadig at få hjælpepakker, der i endnu højere grad kan afbøde de økonomisk knubs, en mindre idrætsforening eller et spejderkorps får, når man må aflyse sine aktiviteter. 

Erik Kristensen har ikke en særlig opskrift, han vil give videre til andre kommuner. Måske er det nordjysk beskedenhed, der får ham til at sige, at kommunen “i bund og grund ikke har gjort noget ekstraordinært”. Men skal han give ét godt råd videre, så er det ambitionen om at skabe klarhed i en situation, som kan synes uoverskuelig, og at prioritere en dialog med dem, der står i en usikker situation.

“En gruppe af aftenskolerne hos os havde nogle reelle bekymringer, hvor vi blev nødt til at afvente svar hos blandt andet KL, før vi kunne melde noget klart ud. Det skabte en usikkerhed. Men det er mit indtryk, at vi har rettet op på det. Blandt andet fordi vi har holdt møder med alle 22 aftenskoler for at få et billede af, hvor de står i den her situation. Så dialogen er helt klart vigtig.”

Forrige artikel Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem” Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem” Næste artikel Care Danmark: “Vi har prioriteret benhårdt for at komme hurtigt ud med en intensiv forebyggende indsats” Care Danmark: “Vi har prioriteret benhårdt for at komme hurtigt ud med en intensiv forebyggende indsats”
Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Mino Danmark: Krisen modnede os

Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.