Sådan klarer du noget af det sværeste i projektarbejde: Forankring skal tænkes ind helt fra start

Overgangen fra projektperiode til permanent indsats er ofte en vanskelig og krævende proces. Man er nødt til at arbejde strategisk med, hvordan man får projektet forankret, og man kan nærmest ikke komme for tidligt i gang.

Af Niels Bak Henriksen, freelancejournalist

Robin Vickery har hørt det utallige gange i sit arbejde med forskellige civilsamfundsorganisationer: ”Vi kommer altid for sent i gang med forankring.”

Han er selvstændig rådgiver i virksomheden firmaet DenFjerdeSektor, hvor han rådgiver civilsamfundsorganisationer blandt andet i, hvordan de bedst får forankret deres indsatser.  Og det er et strategisk arbejde, som gerne skal tænkes ind i projektet helt fra start.

”Alle render jo rundt og har det her spørgsmål. I min proces er jeg blevet mere og mere skarp på, at det skal være tidligt – og nok allerede, når man sidder med sin fondsansøgning,” siger han.

Med strategisk arbejde mener han, at man ikke bare har en plan for, hvor man skal forsøge at skaffe finansiering til at forankre en indsats, når de fondsmidler, man typisk har fået til udvikling og opstart af en indsats, løber ud. Han opfordrer til, at man i selve udviklingen af projektet forsøger at indgå forpligtende samarbejder med for eksempel den kommune, som projektet i sidste end skal forankres hos.

”At man meget aktivt går ud og undersøger hos samarbejdspartnere”, lyder hans anbefaling. ”At man tillader sig at stille spørgsmål. Hvad vil være afgørende, hvis I skal betale for det her?”

Kommunen med fra starten

Det er en model, som Vibeke Vinther kan nikke genkendende til. Hun er forstander for Settlementet på Vesterbro i København.

”Indtil videre er det lykkedes os rigtig godt”, siger hun. Settlementet har blandt andet haft et forløb med at få udviklet organisationens beskæftigelsesindsats målrettet mod udsatte borgere, som blev finansieret af den A.P. Møllerske Støttefond. Her var kommunen tilknyttet helt fra starten, både økonomisk og praktisk, ligesom VIVE var med ind over.

Settlementet er en mere end 100 år gammel organisation, der laver socialt arbejde på Vesterbro i København. Beskæftigelsesindsatsen er en del af en række af sociale indsatser, der blandt andet også omfatter et værested for socialt udsatte, en rådgivning med økonomisk, social og juridisk hjælp, klubber og den sociale handelsgade Saxogade med en række frivilligt drevne butikker på et bæredygtigt grundlag.

Intentioner skal følges op af tæt dialog

Vibeke Vinther fortæller, at projektet fra starten fik en underskrift fra den daværende Beskæftigelses - og Integrationsborgmester om, at kommunen havde intentioner om videre samarbejde, hvis indsatsen leverede de forventede resultater.

”Men det er naturligvis kun starten. Det helt afgørende er jo, at vi i det konkrete arbejde sikrer, at vi får udviklet en stærk metode, som vi alle bredt kan se virker og leverer værdi for de mennesker, indsatsen er sat i verden for at hjælpe.”

Det kræver viden og dokumentation og en tæt dialog med både forvaltningen og ikke mindst med politikerne i beskæftigelses- og integrationsudvalget for at fortælle dem om indsatsen.

”Man bliver målt på, hvad der sker, og det er også en del af samarbejdet”, siger hun.

Tjekliste for det man skal have styr på

Dokumentation og viden er også blandt de faktorer, som Robin Vickery nævner, man skal have styr på i et succesfuldt partnerskab. Han har ligefrem udarbejdet en tjekliste, der også omfatter at man får etableret en god fortælling omkring arbejdet, og at man får vurderet, om man har den rigtige kapacitet i sin organisation.

Han peger også på, at forankring er flere ting, og at en kommunal bevilling ikke altid er hverken det ønskelige eller det realistiske mål. Og det er igen en strategisk vurdering.

”Er det vi har skabt her, noget man kan få finansieret? Er der et marked, eller kræver det filantropiske midler?” spørger han.

Og nævner også, at forankring også kan være en ide som lever videre eller udviklingen af en frivilligindsats. 

Og så skal man som civilsamfundsorganisation være helt klar på sin egen rolle i samarbejdet, så man ikke i jagten på penge kommer til at udvande sig selv.

”At man kender sit DNA, og at man står fast på, at man har en anden rolle, og at man kan noget andet,” siger han om tilgangen som civilsamfundsorganisation, hvor det også handler om at bevare troværdigheden. 

Utryghed i korte bevillinger

Den bevidsthed har også ligget helt fremme i udviklingen af Settlementets indsatser.

Vibeke Vinther peger på, at arbejdet med at sikre bevillingerne er meget ressourcekrævende, og at selv når det lykkes, så skal for eksempel de kommunale bevillinger ofte fornys hvert eller hvert andet år.

"Det skaber den her enorme utryghed, hvor man tænker, kunne det ikke gøres bedre – til gavn for vores sociale indsatser", siger hun. "Det er en del af de indsatser, at vi hele tiden skal kigge fire år frem tiden, og det gør vi naturligvis gerne, som en del af vores arbejde".

Efterlyser bedre rammevilkår

Som en efterfølger til SATS-bevillingerne og den sociale reserve efterlyser Vibeke Vinther derfor nogle flerårige bevillinger, som kan give rum til både noget metodeudvikling, en mere langsigtet udvikling af medarbejderne, forankring og en sikring af det langsigtede fokus på arbejdet. 

Og det er for hende det helt overordnede niveau i arbejdet med at få forankret indsatserne.

”Overordnet politisk mangler der nogle rammevilkår i forhold til at sikre en langsigtet finansiering af civilsamfundets sociale indsatser”, siger hun. ”Det er jo der, vi skal hen for at sikre, vi bruger vores ressourcer mest optimalt til gavn for de mest udsatte iblandt os - og ikke til hele tiden at skulle tænke i at søge ny finansiering”.

Den nydannede SVM-regering offentliggjorde i regeringsgrundlaget lige op til jul, at den vil etablere en kriteriebaseret model for driftsstøtte til frivillige, sociale organisationer.

Forrige artikel Guide: Sådan indsamler du penge til nødhjælp og velgørenhed uden at bryde loven Guide: Sådan indsamler du penge til nødhjælp og velgørenhed uden at bryde loven Næste artikel Sådan får I et vellykket praktikforløb: Læg en plan og følg op Sådan får I et vellykket praktikforløb: Læg en plan og følg op
En grønskolling vokset ud af 2014-revolutionen og et håndholdt orgie af frivillig handlekraft. Her er et øjebliksbillede af Ukraines civilsamfund

En grønskolling vokset ud af 2014-revolutionen og et håndholdt orgie af frivillig handlekraft. Her er et øjebliksbillede af Ukraines civilsamfund

Efter et år med krig har det danske og internationale civilsamfunds indsats for at støtte ukrainerne fået – berettiget – meget rampelys. Til gengæld har det ukrainske civilsamfund selv ikke fyldt meget. Hvad er det for en størrelse, hvilken forskel gør det, og hvilke trængsler har det? Altinget råder en smule bod på den manglende opmærksomhed.

Når ngo’er og udsatte selv fordeler fondsmidler, er det både en gave for diversiteten og en mulighed for at ’washe’ beskidt tjente formuer renere

Når ngo’er og udsatte selv fordeler fondsmidler, er det både en gave for diversiteten og en mulighed for at ’washe’ beskidt tjente formuer renere

Selvom participatory grantmaking ikke er noget ubeskrevet blad i Danmark, har vi endnu til gode at se en udgave, hvor beslutningerne om bevillinger er helt overladt til målgrupperne. Men det har Hannah Paterson set masser af vellykkede eksempler på – og hun finder det både fantastisk og forfærdeligt. Hun er Churchill fellow og ekspert i metoden. Altinget har mødt hende i Danmark.

Quiz: Test din viden om frivillige, fastholdelse og rekruttering

Quiz: Test din viden om frivillige, fastholdelse og rekruttering

Resultaterne af en af de mest omfattende danske undersøgelser af udfordringer og muligheder i forhold til at rekruttere og fastholde frivillige er for nylig offentliggjort og udkommet i bogform. Se hvordan dine antagelser og viden matcher undersøgelsen her

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.