Sådan leder du frivillige med succes

5 GODE RÅD: Stil krav, afgiv kontrol, og vær tæt på dine frivillige. Sådan lyder nogle af rådene fra forfatter og frivillighedskonsulent, når det handler om, hvordan foreninger og organisationer får succes med at lede frivillige.

Hvis samarbejdet med frivillige skal fungere optimalt for foreninger og organisationer, kræver det en indsats af frivilliglederen. Altinget: Civilsamfund har derfor bedt Rie Frilund Skårhøj give fem gode råd til, hvordan foreninger og organisationer får størst succes med at lede frivillige. 

Rie Frilund Skårhøj er selvstændig frivilligkonsulent og foredragsholder samt medforfatter på de anmelderroste håndbøger "Ledelse af frivillige" og "Nye redskaber til ledelse af frivillige i praksis".

1: Stil krav og lav en klar forventningsafstemning
Som frivilligleder skal man ikke være bange for at stille krav. Når lederen stiller krav, ved den frivillige, at der er nogen, som har styr på processen. Frivillige spørger ofte sig selv ”Gør jeg det godt nok?” Hvis der ikke er sket en klar forventningsafstemning, kan frivillige blive demotiverede, fordi der måske vælter opgaver over til dem, som de ikke vidste, de havde ansvaret for.

2: Glem alt om at være perfekt
Frivilligledere kommer af og til med arbejdspapirer og planer, som er færdige, fordi de prøver at gøre det så godt, de kan. Men det kan efterlade den frivillige med en oplevelse af, at der ikke er plads til eller behov for dem. Derfor bør frivilliglederen ind imellem skrue ned for sin forberedelse og i stedet komme med et forslag, som de frivillige kan diskutere. Eller frivilliglederen kan bede om hjælp på de områder, hvor lederen ikke selv har kompetencer.

3: Involvér frivillige i problemløsning
Mange ledere vil gerne beskytte deres frivillige, så de ikke skal bryde deres hoveder med problemer. Men man kan få rigtig meget ud af, at de frivillige er med til at håndtere og løse problemerne. I stedet for at sætte sig ned selv og udtænke en plan, kan frivilliglederen med fordel invitere de frivillige til at tænke med: ”Ok, vi har en udfordring. Hvad synes I, vi kan gøre?” Det giver et stærkt ejerskab for de frivillige at få præsenteret et problem, som de selv er med til at løse.

4: Afgiv kontrol
På bestyrelsesniveau kan man beslutte, at de frivillige skal udføre nogle konkrete opgaver de næste to år og så sætte en konsulent til at få det til at ske. Men man kan også prøve at vende den om og sige: “Vores mål er, at vi eksempelvis skal have flere penge til et projekt i Afrika” - og så spørge de frivillige: “Hvordan tror I, vi kan nå vores mål?” Det er ikke sikkert, man kan bruge alle de frivilliges idéer, men måske nogle af dem. Processen kan på den måde blive et samarbejde mellem alle led i organisationen. Det kræver dog, at organisationen er gearet til, at arbejdet med frivillige ind imellem kan gå i nogle retninger, som man ikke lige var forberedt på.

5: Vær tæt på dine frivillige
Du skal kende dine frivillige. Du skal vide, hvad der driver dem, så du kan hjælpe dem med at genfinde motivationen, hvis de kører sur i det. Det kan være, at du skal minde dem om, hvorfor en bestemt opgave er spændende og vigtig - hvad man lærer af opgaver, som er udfordrende, eller hvad brugerne får ud af den frivilliges indsats.
For at det skal lykkes, er det vigtigt, at du ikke har 500 frivillige, du er ansvarlig for. Det skal organiseres, så du har en mindre gruppe af koordinatorer, du kender godt, og som hver især har en større gruppe frivillige, de styrer – evt. via nogle teamledere, som de kender rigtig godt. Har man rigtig mange frivillige, skal man ikke undervurdere betydningen af, at indsatsen er godt organiseret.

Forrige artikel 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige Næste artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.