Sådan leder du frivillige med succes

5 GODE RÅD: Stil krav, afgiv kontrol, og vær tæt på dine frivillige. Sådan lyder nogle af rådene fra forfatter og frivillighedskonsulent, når det handler om, hvordan foreninger og organisationer får succes med at lede frivillige.

Hvis samarbejdet med frivillige skal fungere optimalt for foreninger og organisationer, kræver det en indsats af frivilliglederen. Altinget: Civilsamfund har derfor bedt Rie Frilund Skårhøj give fem gode råd til, hvordan foreninger og organisationer får størst succes med at lede frivillige. 

Rie Frilund Skårhøj er selvstændig frivilligkonsulent og foredragsholder samt medforfatter på de anmelderroste håndbøger "Ledelse af frivillige" og "Nye redskaber til ledelse af frivillige i praksis".

1: Stil krav og lav en klar forventningsafstemning
Som frivilligleder skal man ikke være bange for at stille krav. Når lederen stiller krav, ved den frivillige, at der er nogen, som har styr på processen. Frivillige spørger ofte sig selv ”Gør jeg det godt nok?” Hvis der ikke er sket en klar forventningsafstemning, kan frivillige blive demotiverede, fordi der måske vælter opgaver over til dem, som de ikke vidste, de havde ansvaret for.

2: Glem alt om at være perfekt
Frivilligledere kommer af og til med arbejdspapirer og planer, som er færdige, fordi de prøver at gøre det så godt, de kan. Men det kan efterlade den frivillige med en oplevelse af, at der ikke er plads til eller behov for dem. Derfor bør frivilliglederen ind imellem skrue ned for sin forberedelse og i stedet komme med et forslag, som de frivillige kan diskutere. Eller frivilliglederen kan bede om hjælp på de områder, hvor lederen ikke selv har kompetencer.

3: Involvér frivillige i problemløsning
Mange ledere vil gerne beskytte deres frivillige, så de ikke skal bryde deres hoveder med problemer. Men man kan få rigtig meget ud af, at de frivillige er med til at håndtere og løse problemerne. I stedet for at sætte sig ned selv og udtænke en plan, kan frivilliglederen med fordel invitere de frivillige til at tænke med: ”Ok, vi har en udfordring. Hvad synes I, vi kan gøre?” Det giver et stærkt ejerskab for de frivillige at få præsenteret et problem, som de selv er med til at løse.

4: Afgiv kontrol
På bestyrelsesniveau kan man beslutte, at de frivillige skal udføre nogle konkrete opgaver de næste to år og så sætte en konsulent til at få det til at ske. Men man kan også prøve at vende den om og sige: “Vores mål er, at vi eksempelvis skal have flere penge til et projekt i Afrika” - og så spørge de frivillige: “Hvordan tror I, vi kan nå vores mål?” Det er ikke sikkert, man kan bruge alle de frivilliges idéer, men måske nogle af dem. Processen kan på den måde blive et samarbejde mellem alle led i organisationen. Det kræver dog, at organisationen er gearet til, at arbejdet med frivillige ind imellem kan gå i nogle retninger, som man ikke lige var forberedt på.

5: Vær tæt på dine frivillige
Du skal kende dine frivillige. Du skal vide, hvad der driver dem, så du kan hjælpe dem med at genfinde motivationen, hvis de kører sur i det. Det kan være, at du skal minde dem om, hvorfor en bestemt opgave er spændende og vigtig - hvad man lærer af opgaver, som er udfordrende, eller hvad brugerne får ud af den frivilliges indsats.
For at det skal lykkes, er det vigtigt, at du ikke har 500 frivillige, du er ansvarlig for. Det skal organiseres, så du har en mindre gruppe af koordinatorer, du kender godt, og som hver især har en større gruppe frivillige, de styrer – evt. via nogle teamledere, som de kender rigtig godt. Har man rigtig mange frivillige, skal man ikke undervurdere betydningen af, at indsatsen er godt organiseret.

Forrige artikel 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige Næste artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.