Sådan leder du frivillige med succes

5 GODE RÅD: Stil krav, afgiv kontrol, og vær tæt på dine frivillige. Sådan lyder nogle af rådene fra forfatter og frivillighedskonsulent, når det handler om, hvordan foreninger og organisationer får succes med at lede frivillige.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvis samarbejdet med frivillige skal fungere optimalt for foreninger og organisationer, kræver det en indsats af frivilliglederen. Altinget: Civilsamfund har derfor bedt Rie Frilund Skårhøj give fem gode råd til, hvordan foreninger og organisationer får størst succes med at lede frivillige. 

Rie Frilund Skårhøj er selvstændig frivilligkonsulent og foredragsholder samt medforfatter på de anmelderroste håndbøger "Ledelse af frivillige" og "Nye redskaber til ledelse af frivillige i praksis".

1: Stil krav og lav en klar forventningsafstemning
Som frivilligleder skal man ikke være bange for at stille krav. Når lederen stiller krav, ved den frivillige, at der er nogen, som har styr på processen. Frivillige spørger ofte sig selv ”Gør jeg det godt nok?” Hvis der ikke er sket en klar forventningsafstemning, kan frivillige blive demotiverede, fordi der måske vælter opgaver over til dem, som de ikke vidste, de havde ansvaret for.

2: Glem alt om at være perfekt
Frivilligledere kommer af og til med arbejdspapirer og planer, som er færdige, fordi de prøver at gøre det så godt, de kan. Men det kan efterlade den frivillige med en oplevelse af, at der ikke er plads til eller behov for dem. Derfor bør frivilliglederen ind imellem skrue ned for sin forberedelse og i stedet komme med et forslag, som de frivillige kan diskutere. Eller frivilliglederen kan bede om hjælp på de områder, hvor lederen ikke selv har kompetencer.

3: Involvér frivillige i problemløsning
Mange ledere vil gerne beskytte deres frivillige, så de ikke skal bryde deres hoveder med problemer. Men man kan få rigtig meget ud af, at de frivillige er med til at håndtere og løse problemerne. I stedet for at sætte sig ned selv og udtænke en plan, kan frivilliglederen med fordel invitere de frivillige til at tænke med: ”Ok, vi har en udfordring. Hvad synes I, vi kan gøre?” Det giver et stærkt ejerskab for de frivillige at få præsenteret et problem, som de selv er med til at løse.

4: Afgiv kontrol
På bestyrelsesniveau kan man beslutte, at de frivillige skal udføre nogle konkrete opgaver de næste to år og så sætte en konsulent til at få det til at ske. Men man kan også prøve at vende den om og sige: “Vores mål er, at vi eksempelvis skal have flere penge til et projekt i Afrika” - og så spørge de frivillige: “Hvordan tror I, vi kan nå vores mål?” Det er ikke sikkert, man kan bruge alle de frivilliges idéer, men måske nogle af dem. Processen kan på den måde blive et samarbejde mellem alle led i organisationen. Det kræver dog, at organisationen er gearet til, at arbejdet med frivillige ind imellem kan gå i nogle retninger, som man ikke lige var forberedt på.

5: Vær tæt på dine frivillige
Du skal kende dine frivillige. Du skal vide, hvad der driver dem, så du kan hjælpe dem med at genfinde motivationen, hvis de kører sur i det. Det kan være, at du skal minde dem om, hvorfor en bestemt opgave er spændende og vigtig - hvad man lærer af opgaver, som er udfordrende, eller hvad brugerne får ud af den frivilliges indsats.
For at det skal lykkes, er det vigtigt, at du ikke har 500 frivillige, du er ansvarlig for. Det skal organiseres, så du har en mindre gruppe af koordinatorer, du kender godt, og som hver især har en større gruppe frivillige, de styrer – evt. via nogle teamledere, som de kender rigtig godt. Har man rigtig mange frivillige, skal man ikke undervurdere betydningen af, at indsatsen er godt organiseret.

Forrige artikel 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige Næste artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening
Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det civile samfund er i opbrud. Frem vokser et mylder af bevægelser, der vidner om stor lyst til folkelig deltagelse hos borgerne. De etablerede organisationer bør omfavne de nye bevægelser og komme tættere på det folkelige engagement, viser ny analyse fra Globalt Fokus. 

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.