Sådan leder du frivillige under kommunalvalget

LEDELSE: Identificer interesser, søg motivationen og mæng dig med de frivillige. Frivilligeksperter og partisekretærer giver deres bud på god ledelse, når både partisoldaten og mor melder sig som frivillig.

Som kandidat er du omdrejningspunktet for de frivillige, der hjælper dig med din kampagne. Du skal sørge for, at de frivillige føler sig godt tilpas og føler sig set. Ellers kommer de ikke igen. Det mener Matias Bredde, vicepartisekretær hos Socialdemokratiet.

“Sagen er vigtig, men de fleste frivillige kæmper for en kandidat, fordi de sympatiserer med personen og har det rart i fællesskabet. Du skal gøre dig fortjent til de frivilliges tid,” siger vicepartisekretæren,

Det tager tid at lære folk at kende
Derfor arbejder Socialdemokratiet intensivt med at klæde partiets kandidater på til at lede de frivillige, der melder sig under fanerne. Det sker ud fra situationsbestemt ledelse, hvor de opfordrer kandidaterne til bruge en masse tid sammen med de frivillige. På den måde får de vished om den frivilliges interesser og kompetencer, så de kommer rigtigt i spil.

“Det er vidt forskelligt, hvad der motiverer folk. Og du finder kun ud af det, hvis du taler med den enkelte. Det tager tid at lære sine frivillige at kende, men det er al tiden værd,” siger Matias Bredde.

Den rette mængde af information og den rigtige måde at lede på er afgørende for, om et kampagnehold får skabt det gode fællesskab. Og det kan være svært at navigere i, når persontyperne og deres kompetencer er så forskellige, medgiver Matias Bredde.

“Mit bedste råd til kandidaterne er, at de investerer sig selv i hver en frivillig. Det giver dig overblikket og den bedste udnyttelse af dine ressourcer.”

Tag på weekend sammen
Hos Venstre ser man også de frivillige som en uvurderlig ressource. Claus Richter er partisekretær i partiet, og han kender godt til den brogede flok af frivillige.

“Mange af vores kandidater holder kandidatseminar, hvor de tager af sted i en weekend og lægger sig fast på deres politiske program. Det skaber sammenhold og retning, og det betyder rigtig meget for den ånd, der er at finde under kommunalvalget,” siger partisekretæren.

Seminarerne skaber en fælless sag, hvor de frivillige bliver hørt og er med fra start, fortæller han.

Når partisoldater og perifer familie mødes
Og netop den fælles sag er vigtig, fortæller Troels B. Carlander, der er konsulent i konsulentbureauet Ingerfair, der rådgiver både partier og organisationer i netop ledelse af frivillige. - For med en frivilligflok bestående af både partisoldater, forældre og perifér familie, er det udfordrende at lede godt og effektivt.

“Det vigtigste er, at man fra start forventningsafstemmer både i gruppen og individuelt. Vil man gerne opbygge en særlig ånd, kan det betyde, at der er folk, der må vælges fra. Og så skal man skabe plads til at være med i forskellige tempi - alt efter livssituation og motiver,” siger Troels B. Carlander.

For selvom alle har valgt at deltage i samme aktivitet, kan der være stor forskel på, hvad der motiverer. Derfor skal formål og delmål  gøres meget klart, fortæller konsulenten.

Husk at fejre de små sejre
Han ser samværet med de frivillige som en forudsætning og en naturlig del af at lede en frivilliggruppe, der kun arbejder sammen i en kort periode. Her er det særlig vigtigt at være til stede personligt.

“Prioriter at være sammen med de frivillige og lære dem at kende. Giv dem mulighed for at lave sjove ting sammen undervejs i kampagnen - og husk at fejre de små sejre. Selv hårde partisoldater har brug for pauser,” understreger Troels B. Carlander. Han pointerer, at med en spidsbelastningsperiode, hvor alt skal fungere, er det særlig vigtigt, at man tænker sin frivilligkoordinering som en fast del af den politiske organisation.

Drop informationsmailen
Netop arbejdet med at lære de frivillige at kende er altafgørende, mener Rie Frilund Skårhøj, der er forfatter til flere bøger om ledelse af frivillige og til daglig rådgiver organisationer i ledelse i sin virksomhed ledfrivillige.dk.

“Start med at droppe ideen om at sende en informationsmail ud til dine frivillige. De skal samles og mærke, at du er til stede og vil dem. En kampagneleder er vigtig, men de frivillige vil mærke dig,” siger Rie Frilund Skårhøj.

Hun ser den frivillige som en mulig ambassadør, der kan trænge igennem den uendelige information, som mulige vælgere konstant bliver bombarderet med af både massemedier og sociale medier. Hun ser derfor den frivillige som en ressource, der skal meget mere end bare udføre praktiske opgaver under en kampagne.

“Hvis du kan skabe en ånd, hvor dine frivillige på alle niveauer har lyst til at overbevise naboen over hækken om søndagen og konstant har et blik for, hvad der er nødvendigt i det næste træk, så har du skabt et hold, der når langt,” understreger Rie Frilund Skårhøj. Hun tilføjer, at hvert et minut, der er brugt på god ledelse, vil komme mange gange igen under det travle kommunalvalg.

Forrige artikel Bestyrelsesguide for begyndere Bestyrelsesguide for begyndere Næste artikel Guide: Succesfuld crowdfunding afhænger af markedsføring Guide: Succesfuld crowdfunding afhænger af markedsføring
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.