Sådan leder du frivillige under kommunalvalget

LEDELSE: Identificer interesser, søg motivationen og mæng dig med de frivillige. Frivilligeksperter og partisekretærer giver deres bud på god ledelse, når både partisoldaten og mor melder sig som frivillig.

Som kandidat er du omdrejningspunktet for de frivillige, der hjælper dig med din kampagne. Du skal sørge for, at de frivillige føler sig godt tilpas og føler sig set. Ellers kommer de ikke igen. Det mener Matias Bredde, vicepartisekretær hos Socialdemokratiet.

“Sagen er vigtig, men de fleste frivillige kæmper for en kandidat, fordi de sympatiserer med personen og har det rart i fællesskabet. Du skal gøre dig fortjent til de frivilliges tid,” siger vicepartisekretæren,

Det tager tid at lære folk at kende
Derfor arbejder Socialdemokratiet intensivt med at klæde partiets kandidater på til at lede de frivillige, der melder sig under fanerne. Det sker ud fra situationsbestemt ledelse, hvor de opfordrer kandidaterne til bruge en masse tid sammen med de frivillige. På den måde får de vished om den frivilliges interesser og kompetencer, så de kommer rigtigt i spil.

“Det er vidt forskelligt, hvad der motiverer folk. Og du finder kun ud af det, hvis du taler med den enkelte. Det tager tid at lære sine frivillige at kende, men det er al tiden værd,” siger Matias Bredde.

Den rette mængde af information og den rigtige måde at lede på er afgørende for, om et kampagnehold får skabt det gode fællesskab. Og det kan være svært at navigere i, når persontyperne og deres kompetencer er så forskellige, medgiver Matias Bredde.

“Mit bedste råd til kandidaterne er, at de investerer sig selv i hver en frivillig. Det giver dig overblikket og den bedste udnyttelse af dine ressourcer.”

Tag på weekend sammen
Hos Venstre ser man også de frivillige som en uvurderlig ressource. Claus Richter er partisekretær i partiet, og han kender godt til den brogede flok af frivillige.

“Mange af vores kandidater holder kandidatseminar, hvor de tager af sted i en weekend og lægger sig fast på deres politiske program. Det skaber sammenhold og retning, og det betyder rigtig meget for den ånd, der er at finde under kommunalvalget,” siger partisekretæren.

Seminarerne skaber en fælless sag, hvor de frivillige bliver hørt og er med fra start, fortæller han.

Når partisoldater og perifer familie mødes
Og netop den fælles sag er vigtig, fortæller Troels B. Carlander, der er konsulent i konsulentbureauet Ingerfair, der rådgiver både partier og organisationer i netop ledelse af frivillige. - For med en frivilligflok bestående af både partisoldater, forældre og perifér familie, er det udfordrende at lede godt og effektivt.

“Det vigtigste er, at man fra start forventningsafstemmer både i gruppen og individuelt. Vil man gerne opbygge en særlig ånd, kan det betyde, at der er folk, der må vælges fra. Og så skal man skabe plads til at være med i forskellige tempi - alt efter livssituation og motiver,” siger Troels B. Carlander.

For selvom alle har valgt at deltage i samme aktivitet, kan der være stor forskel på, hvad der motiverer. Derfor skal formål og delmål  gøres meget klart, fortæller konsulenten.

Husk at fejre de små sejre
Han ser samværet med de frivillige som en forudsætning og en naturlig del af at lede en frivilliggruppe, der kun arbejder sammen i en kort periode. Her er det særlig vigtigt at være til stede personligt.

“Prioriter at være sammen med de frivillige og lære dem at kende. Giv dem mulighed for at lave sjove ting sammen undervejs i kampagnen - og husk at fejre de små sejre. Selv hårde partisoldater har brug for pauser,” understreger Troels B. Carlander. Han pointerer, at med en spidsbelastningsperiode, hvor alt skal fungere, er det særlig vigtigt, at man tænker sin frivilligkoordinering som en fast del af den politiske organisation.

Drop informationsmailen
Netop arbejdet med at lære de frivillige at kende er altafgørende, mener Rie Frilund Skårhøj, der er forfatter til flere bøger om ledelse af frivillige og til daglig rådgiver organisationer i ledelse i sin virksomhed ledfrivillige.dk.

“Start med at droppe ideen om at sende en informationsmail ud til dine frivillige. De skal samles og mærke, at du er til stede og vil dem. En kampagneleder er vigtig, men de frivillige vil mærke dig,” siger Rie Frilund Skårhøj.

Hun ser den frivillige som en mulig ambassadør, der kan trænge igennem den uendelige information, som mulige vælgere konstant bliver bombarderet med af både massemedier og sociale medier. Hun ser derfor den frivillige som en ressource, der skal meget mere end bare udføre praktiske opgaver under en kampagne.

“Hvis du kan skabe en ånd, hvor dine frivillige på alle niveauer har lyst til at overbevise naboen over hækken om søndagen og konstant har et blik for, hvad der er nødvendigt i det næste træk, så har du skabt et hold, der når langt,” understreger Rie Frilund Skårhøj. Hun tilføjer, at hvert et minut, der er brugt på god ledelse, vil komme mange gange igen under det travle kommunalvalg.

Forrige artikel Bestyrelsesguide for begyndere Bestyrelsesguide for begyndere Næste artikel Guide: Succesfuld crowdfunding afhænger af markedsføring Guide: Succesfuld crowdfunding afhænger af markedsføring
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.