Sådan leder du frivillige under valget

LEDELSE: Identificer interesser, søg motivationen, og mæng dig med de frivillige. Frivilligeksperter og partisekretærer giver deres bud på god ledelse, når både partisoldaten og mor melder sig som frivillig i valgkampen.

Denne artikel er første gang publiceret 12. september 2017 i forbindelse med kommunalvalget i 2017.

Som kandidat er du omdrejningspunktet for de frivillige, der hjælper dig med din kampagne. Du skal sørge for, at de frivillige føler sig godt tilpas og føler sig set. Ellers kommer de ikke igen. Det mener Matias Bredde, vicepartisekretær hos Socialdemokratiet.

“Sagen er vigtig, men de fleste frivillige kæmper for en kandidat, fordi de sympatiserer med personen og har det rart i fællesskabet. Du skal gøre dig fortjent til de frivilliges tid,” siger vicepartisekretæren,

Det tager tid at lære folk at kende
Derfor arbejder Socialdemokratiet intensivt med at klæde partiets kandidater på til at lede de frivillige, der melder sig under fanerne. Det sker ud fra situationsbestemt ledelse, hvor de opfordrer kandidaterne til bruge en masse tid sammen med de frivillige. På den måde får de vished om den frivilliges interesser og kompetencer, så de kommer rigtigt i spil.

“Det er vidt forskelligt, hvad der motiverer folk. Og du finder kun ud af det, hvis du taler med den enkelte. Det tager tid at lære sine frivillige at kende, men det er al tiden værd,” siger Matias Bredde.

Den rette mængde af information og den rigtige måde at lede på er afgørende for, om et kampagnehold får skabt det gode fællesskab. Og det kan være svært at navigere i, når persontyperne og deres kompetencer er så forskellige, medgiver Matias Bredde.

“Mit bedste råd til kandidaterne er, at de investerer sig selv i hver en frivillig. Det giver dig overblikket og den bedste udnyttelse af dine ressourcer.”

Når partisoldater og perifer familie mødes
Og netop investeringen i de frivillige er vigtig, fortæller Troels B. Carlander, der er konsulent i konsulentbureauet Ingerfair, der rådgiver både partier og organisationer i netop ledelse af frivillige. For med en frivilligflok bestående af både partisoldater, forældre og perifér familie, er det udfordrende at lede godt og effektivt.

“Det vigtigste er, at man fra start forventningsafstemmer både i gruppen og individuelt. Vil man gerne opbygge en særlig ånd, kan det betyde, at der er folk, der må vælges fra. Og så skal man skabe plads til at være med i forskellige tempi – alt efter livssituation og motiver,” siger Troels B. Carlander.

For selvom alle har valgt at deltage i samme aktivitet, kan der være stor forskel på, hvad der motiverer. Derfor skal formål og delmål  gøres meget klart, fortæller konsulenten.

Husk at fejre de små sejre
Han ser samværet med de frivillige som en forudsætning og en naturlig del af at lede en frivilliggruppe, der kun arbejder sammen i en kort periode. Her er det særlig vigtigt at være til stede personligt.

“Prioriter at være sammen med de frivillige, og lær dem at kende. Giv dem mulighed for at lave sjove ting sammen undervejs i kampagnen – og husk at fejre de små sejre. Selv hårde partisoldater har brug for pauser,” understreger Troels B. Carlander. Han pointerer, at med en spidsbelastningsperiode, hvor alt skal fungere, er det særlig vigtigt, at man tænker sin frivilligkoordinering som en fast del af den politiske organisation.

Drop informationsmailen
Netop arbejdet med at lære de frivillige at kende er altafgørende, mener Rie Frilund Skårhøj, der er forfatter til flere bøger om ledelse af frivillige og til daglig rådgiver organisationer i ledelse i sin virksomhed ledfrivillige.dk.

“Start med at droppe ideen om at sende en informationsmail ud til dine frivillige. De skal samles og mærke, at du er til stede og vil dem. En kampagneleder er vigtig, men de frivillige vil mærke dig,” siger Rie Frilund Skårhøj.

Hun ser den frivillige som en mulig ambassadør, der kan trænge igennem den uendelige information, som mulige vælgere konstant bliver bombarderet med af både massemedier og sociale medier. Hun ser derfor den frivillige som en ressource, der skal meget mere end bare udføre praktiske opgaver under en kampagne.

“Hvis du kan skabe en ånd, hvor dine frivillige på alle niveauer har lyst til at overbevise naboen over hækken om søndagen og konstant har et blik for, hvad der er nødvendigt i det næste træk, så har du skabt et hold, der når langt,” understreger Rie Frilund Skårhøj. Hun tilføjer, at hvert et minut, der er brugt på god ledelse, vil komme mange gange igen under det travle valg.

Forrige artikel Fem gode råd fra teknologiekspert: Sådan får I gavn af robotter i civilsamfundet Fem gode råd fra teknologiekspert: Sådan får I gavn af robotter i civilsamfundet Næste artikel Frivillig i valget: Sådan er reglerne, når du sender frivillige i lygtepælene Frivillig i valget: Sådan er reglerne, når du sender frivillige i lygtepælene
5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet

5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet

OMTALE: Folkemødet giver dig fire dage i juni, hvor du står ansigt til ansigt med pressen. Men hvordan skal du henvende dig med den gode historie? Det får du fem bud på her.

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.