Sådan mangedoblede Lungeforeningen sit medlemstal

BEST PRACTICE: På ti år har den lettere hensygnende Lungeforening genopfundet sig selv og sat afgørende aftryk til gavn for Danmarks lungesyge patienter. Succesen kan måles i foreningens medlemsskare, der på ti år er vokset fra 4.600 til over 22.000 medlemmer. Direktør Anne Brandt tager os her med på foreningens udviklingsrejse. 

Børnelungefonden er et af de tiltag, der er med til at tiltrække nye medlemmer til Lungeforeningen. Her ses danske skolebørn samle penge ind til Børnelungefonden ved at deltage i Team Rynkeby Skoleløbet.<br>
Børnelungefonden er et af de tiltag, der er med til at tiltrække nye medlemmer til Lungeforeningen. Her ses danske skolebørn samle penge ind til Børnelungefonden ved at deltage i Team Rynkeby Skoleløbet.
Foto: Thomas Nørremark

For ti år siden var Lungeforeningen en lille og stille forening. Hvis man som læge, pårørende eller lungesyg patient ville den noget, skulle man huske at medsende en frankeret svarkuvert. 

Det var den virkelighed, Anne Brandt trådte ind i, da hun for ti år siden blev direktør i Lungeforeningen. Hun nævner den frankerede svarkuvert for at illustrere, at den lille forening var ude af trit med tiden – og sine medlemmer: 

“I et travlt sundhedsvæsen kommer der ikke mange breve ind ad den dør, vel?” siger hun med et lille grin. 

Der findes over 600.000 lungesyge patienter i Danmark. Mange har astma eller kæmper med rygeskader eller egentlig KOL. Andre er født for tidligt og har fået infektionsskader på lungerne. Atter andre har en sjælden medfødt lidelse. 

Uanset diagnose repræsenteres de mange syge danskere i dag i Lungeforeningen og mærker i højere grad end tidligere en forening, der taler deres sag i offentligheden og på Christiansborg, når der skal forhandles nye love. 

“Det var en lille, solid forening med godt 4.600 medlemmer, da jeg trådte ind i 2010. Den levede godt og stille med sine fem en halv medarbejdere i sekretariatet. Den havde heldigvis også penge på kistebunden. Men når du så på foreningen, i forhold til hvor mange lungepatienter der er derude, så var vi ikke vedkommende nok,” fortæller Anne Brandt. 

Bestyrelsen var enig i, at det var på tide at skifte gear. Noget måtte gøres anderledes. 

Første skridt: Hvem er vi?
Karrieremæssigt er Anne Brandt flasket op i erhvervslivet. Hun er typen, der laver en grundig 100-dages plan for at lære sin nye bestyrelse, sine medlemmer og sit nye forretningsområde at kende. Hun lagde også vejen forbi læger, sygeplejersker og forskere.

“Jeg var ret grundig. Jeg ville virkelig forstå, hvad det vil sige ikke at kunne få luft. Derfor tog jeg til netværksmøder med lungetransplanterede, besøgte lungepatienter i Café Solskin i Sønderborg og gik i praktik på landets lungeafdelinger. Jeg havde brug for at forstå, hvad det er for problemer, min patientgruppe har i det danske sundhedsvæsen. Jeg ville også forstå, hvem vi var vigtige for,” husker Anne Brandt. 

Andet skridt: Find dine byggesten
Med i sin værktøjskasse havde den nyslåede direktør også projektlederens bedste tips og tricks til forandringsprojekter, og sammen med sin bestyrelse gik hun i gang med at identificere de byggesten, der allerede var i foreningen, og hvad man manglede. Hun understreger, at hendes medarbejdere lige fra begyndelsen var en hårdtarbejdende flok, der har mange kompetencer og viljen til udvikling. 

LINK: Læs videnscenterets guide til projektstyring her.  

“Det var et 360-graders eftersyn: Hvilke medarbejdere har jeg? Hvad kan de, og hvor dygtige er de? Hvad mangler vi? Jeg havde også kigget i banken, og jeg var heldigvis ikke trådt ind i et fallitbo. Den formue, der var, blev et afgørende rygstød for vores udvikling og vækst.”

Anne Brandt formulerede, hvad hun kalder en “offensiv investeringsstrategi” med mål og delmål, så foreningen kunne blive mere meningsfuld for det store antal lungepatienter. Da regnearket og strategien var lagt, havde bestyrelse og direktør i samspil øremærket 12 millioner kroner over fem år, så man kunne eksekvere. 

Tredje trin: promover de gode fortællinger
En af de byggesten, som Anne Brandt brugte, var foreningens mere end 100 år gamle historie. Dengang hed foreningen Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, der drev flere behandlingsinstitutioner og sørgede for at sende røntgenbiler ud i fjerne afkroge af Danmark for at diagnosticere danskerne. Den afgørende rolle, foreningen havde spillet i tuberkulosebekæmpelsen, var nærmest gået i glemmebogen. 

LINK: Her kan du læse om Lungeforeningens historie.

Den positive forskel, foreningen havde gjort i sin fortid, kunne bruges aktivt til at minde offentligheden om foreningens troværdighed i nutiden. Det samme kunne foreningens mangeårige forskningsfond. Fonden har siden sin stiftelse i 1986 støttet lungemedicinsk forskning. Forskningen og dens resultater er med til at skabe håb, og læger og forskere er i stigende grad blevet brugt til også at bidrage til rebrandingen og fortællingen om Lungeforeningen: 

“Jeg fandt ud af, at der var enormt meget, vi kunne være stolte af. Nogle af det første, jeg ansatte, var derfor dygtige kommunikations- og projektfolk. Hvem Lungeforeningen egentlig var, og hvad vi egentlig kunne, stod ikke særligt klart. Vi skulle også selv være mere skarpe på kvaliteten af vores medlemstilbud.”

Fjerde trin: Formulér en vision 
En af de vigtigste nøgler til Lungeforeningens forandring var formuleringen af en vision, som nuværende og nye medlemmer kunne se sig selv i. Anne Brandt indkaldte derfor alle Lungeforeningens interessenter til en såkaldt open-space-session. Hovedopgaven var at få  formuleret en vision. 

Her kan du læse Lungeforeningens vision: 

Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger, der sætter os i stand til at trække vejret. Vi skal forebygge, at lungerne bliver syge. Vi skal hjælpe alle dem, hvis lunger alligevel er blevet det. Og vi skal forbedre mulighederne for, at de kan blive helbredt igen.

“At formulere en vision er ikke et arbejde, jeg vil overlade til et reklamebureau. For vi skal være sikre på, at den afstemmer tone, stil, engagement og passion hos alle i og omkring foreningen. Derudover er vores smukke vision fortsat et mega vigtigt værktøj i alt, hvad vi gør. For vi tjekker os hele tiden op mod den: Bruger vi foreningens penge, tid og kræfter rigtigt?”   

Visionen sikrer også, at foreningen og dens samarbejdspartnere er enige om, hvad der er vigtigt. Og enigheden fører til handling. Således er Børnelungefonden blevet indstiftet, og foreningen bekæmper aktivt ensomhed via lokale netværk. Det er sådanne tiltag, der er med til at tiltrække nye medlemmer, forklarer Anne Brandt. 

Hvornår er man stor nok? 
Anne Brandt har aldrig formuleret konkrete måltal for medlemsvækst og sat dem som parametre for foreningens succes. Succes måler hun i stedet i initiativer, der er lykkedes med at skabe værdi for og give håb til medlemmerne. 

LINK: Her kan du læse mere om Børnelungefonden og samarbejdet med Team Rynkeby Fonden.

Direktøren kalder i dag sin forening for “en hurtigtgående speedbåd”, som kommer godt omkring interessevaretagelsen på medlemmernes vegne. Men den hurtigtgående speedbåd, der i dag taler på 22.000 medlemmers vegne, ser hun gerne vokse til en katamaran med endnu mere power. For nu at blive i det maritime sprogbrug: 

“De sidste fem år har vi arbejdet intensivt med indsamling, medlemsudvikling og fastholdelse. Vi skal sørge for, at medlemmerne får det, de har brug for,” siger Anne Brandt og uddyber: 

“Det er vores mål, at lungesygdomme bliver prioriteret endnu mere. Vi ved fra kræftpakkerne og hjertepakkerne, at nationale handleplaner gør en forskel. Der er ikke tvivl om, at man over for Christiansborg taler med større kraft, når man har dem, det gælder, i ryggen. Vi føler ikke, at vi er blevet lyttet ordentligt til endnu, så jeg vil meget gerne have endnu flere i ryggen. For der er stadig stor ulighed i sundhed i Danmark.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Brandt

Fhv. adm. direktør, Lungeforeningen, Børnelungefonden, næstformand, Danske Hospitalsklovne
sygeplejerske (Bispebjerg Hospital 1991)

0:000:00