Sådan prioriterer du dine opgaver som frivilligkonsulent

VÆRKTØJ: Som frivilligkonsulent er arbejdsopgaverne ikke altid veldefinerede. Det giver den enkelte konsulent masser af frihed til at definere egne opgaver. Men hvordan skal du prioritere? Her får du et værktøj, der kan hjælpe dig i hverdagen.

I den nye håndbog "Frontløbere for frivillighed", der udkommer i dag, har Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) udviklet en række værktøjer til at hjælpe kommunale frivilligkonsulenter i deres daglige arbejde og udfordringer.

En udfordring for mange er prioritering af de mange arbejdsopgaver. Her får du et af CFSA’s værktøjer, som kan hjælpe dig til at prioritere i hverdagen.

Hvordan skal jeg prioritere mine opgaver?
Som frivilligkonsulent skal du finde balance mellem opgaver på tre niveauer: Det operationelle, det taktiske og det strategiske niveau. Din prioritering skal være i overensstemmelse med din leders prioriteringer, samtidig skal de give mening for dine samarbejdspartnere uden for kommunen. Og så skal der være balance mellem dine egne og din leders ambitioner og den tid og de ressourcer, du har til rådighed.

Refleksioner på tre niveauer
En god måde at prioriterer dine opgaver er gennem spørgsmål og refleksioner på tre niveauer, som svarer til de tre niveauer i kommunens arbejde:

1. Strategisk niveau
Hvad er formålet med min stilling? Hvorfor er jeg ansat? Hvilke mål forventes jeg at nå? Hvilke forventninger er der til mig, hvilke skal jeg leve op til, og hvilke skal jeg ikke forsøge at leve op til? Hvem af mine kommunale samarbejdspartnere er strategisk vigtige for mig?

2. Taktisk niveau
Hvad skal der til, for at jeg kan nå mine mål? Hvilke handleplaner skal jeg lave? Hvilke milepæle kan jeg sigte efter i mit arbejde? Hvornår kan jeg se, at jeg lykkes? Hvem kan hjælpe mig med at nå mine mål? Hvordan kan jeg skabe anledninger til at arbejde sammen med strategisk vigtige personer?

3. Operationelt niveau
Hvilke konkrete opgaver og aktiviteter skal jeg prioritere for at nå mine mål? Hvilke områder og samarbejdspartnere skal jeg prioritere for at nå målene? Hvilke opgaver skal jeg løse, hvad kan andre løse, og hvad skal måske slet ikke løses?

Disse spørgsmål og efterfølgende refleksioner kan du selv tænke over, men det er endnu vigtigere, at du tager din leder med ind i refleksionerne og drøfter mål og retning for dit arbejde. Uden disse drøftelser og pejlinger er der risiko for, at du famler i blinde, ikke får anerkendelse for de resultater, du opnår, og måske i sidste ende brænder ud. Du kan også risikere, at din leder ikke ser og forstår, hvordan du får de bedste rammer for at lykkes med din indsats.

Find flere værktøjer i håndbogen "Frontløbere for frivillighed", som du kan downloade gratis eller bestille her.

--

I denne artikel får du gode råd til at tackle hverdagens udfordringer og dilemmaer som frivilligkonsulent. Og her kan du læse et uddrag af bogen "Frontløbere for frivillighed".

Forrige artikel Planlægningsværktøjer og skabeloner til workshops Planlægningsværktøjer og skabeloner til workshops
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.