Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen

METODE: Man lærer sprog ved at bruge det og øve sig. Det er en uundgåelig og naturlig del af alt læring at lave fejl. Her får du retningslinjer for, hvordan du bedst retter fejl, så det understøtter læringen. 

Når man lærer et sprog, vil man gerne rettes, når man taler eller skriver. Der er imidlertid megen diskussion blandt sprogfolk om, hvorvidt det overhovedet virker at rette fejl. Det er helt sikkert ikke en god idé at rette hver enkelt fejl. Det kan underminere folks selvtillid, det gør det svært at tale flydende, og ingen kan huske alle rettelser.

Alt for nidkære rettelser bygger måske på den fejlagtige opfattelse, at hvis man ikke retter fejl, vil kursisten indlære "forkert" sprog, og fejlene vil sidde fast. Men det vigtigste er at skabe en atmosfære, hvor kursisterne bliver opmuntret til at tale, og det kan modarbejde en sådan anerkendende pædagogik, hvis man hele tiden retter fejl. 

Forskel på at rette fri tale og at rette fejl i kontrollerede øvelser 
Det er vigtigt at skelne mellem fri tale og kontrollerede øvelser. I fri tale kan det virke unødvendigt forstyrrende, hvis man griber ind med for mange rettelser, hvorimod der i kontrollerede aktiviteter, som når kursisterne skal træne bestemte strukturer (for eksempel "lav sætninger med 'hvis'"), kan være behov for rettelser for at sikre, at kursisten faktisk øver bestemte færdigheder.

Mange kursister vil dog gerne rettes i fejl, de laver gentagne gange, og mange vil især gerne rettes i deres udtale. Mange kursister oplever netop udtalen som det sværeste ved at lære et nyt sprog. 

Påpeg en eller to slags fejl i skriftlige opgaver  
I forbindelse med skriftlige opgaver er det en god idé kun at påpege en eller to slags fejl i stedet for at understrege hver eneste stavefejl med rødt. Der er faktisk mange, der mener, at underviserens (eller den frivilliges) kuglepen overhovedet ikke har noget at gøre i kursisternes tekster.

I stedet kan man skrive på post-its, og så kan kursisterne selv rette og redigere deres tekster. Gør eventuelt opmærksom på gennemgående fejl, fejl i forbindelse med noget, der er gennemgået for nylig, eller fejl, der virkelig er hæmmende for forståelsen. 

Lad være med at afbryde kursisten 
I forbindelse med det mundtlige sprog, så lad være med at afbryde kursisten, men noter eventuelt fejl ned, og udvælg to eller tre, som I snakker om bagefter. Husk, at det er godt at lave fejl, da det som regel betyder, at kursisten prøver sproget af og kommer uden for sin komfortzone.

Man skal heller ikke nødvendigvis rette fejl i en grammatisk struktur, som kursisten endnu ikke har lært eller er stødt på. 

Tilpas fejlretning til den enkelte kursist 
Fejlretning afhænger også af, hvilken kursisttype det drejer sig om, hvilke sammenhænge kursisten bruger (eller skal bruge) sproget i og af kursistens niveau. For eksempel kan kursister, der skal arbejde i offentlige eller akademiske sammenhænge, have brug for at kunne skrive præcise tekster til en målgruppe, der er mindre tolerant over for fejl. 

NB! Hvis du er med en underviser i klassen, så prøv at følge deres måde at rette fejl på. Man skal aldrig rette flere fejl, end underviseren gør.

Kom videre til næste del i modul to her: Vigtige egenskaber i frivilligt arbejde med flygtninges sprogtilegnelse 

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.

Tema: Undervisningsforløb | Sådan hjælper frivillige bedst flygtninge med at lære dansk

Forrige artikel Vigtige egenskaber i frivilligt arbejde med flygtninges sprogtilegnelse Vigtige egenskaber i frivilligt arbejde med flygtninges sprogtilegnelse Næste artikel Fire gode råd til, hvordan du bedst understøtter sprogtilegnelsen Fire gode råd til, hvordan du bedst understøtter sprogtilegnelsen
10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

FORTALERVIRKSOMHED: Indtag ekspertrollen, udvis diplomatisk sans og tænk dig om, før du kontakter pressen. Sådan lyder nogle af de gode råd fra ærespræsident i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm og public affairs- og kommunikationsrådgiver Benny Damsgaard. 

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

GUIDE: Som NGO kan man arbejde strategisk med at påvirke politiske processer, uanset om de magthavere, man vil bearbejde, befinder sig i et tredjeverdensland, på Christiansborg eller i en rådhussal i Vestjylland. Her tegner partner i Strategihouse.dk Morten Ronnenberg Møller de overordnede linjer, når en organisation skal tilrettelægge sin fortalervirksomhed.

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning

Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning

DIGITALT OPSLAGSVÆRK: Civilsamfundets Videnscenter er i gang med at opbygge et digitalt opslagsværk over nordisk civilsamfundsforskning. Nu er den danske del af opslagsværket klar til brug. Men vi har brug for dine input, så vi kan gøre opbygning, søgemaskine og så videre så brugbare som muligt.

Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige

Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige

GODE RÅD: Unge er kreative, får et væld af originale ideer, og der er kort fra tanke til handling. Med andre ord en kæmpe ressource for civilsamfundet. Men hvordan engagerer man bedst en flygtig ungdomsgeneration, hvor også uddannelse, sociale medier og venner kæmper om deres opmærksomhed? Her får du ti gode råd.

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling.