Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen

METODE: Man lærer sprog ved at bruge det og øve sig. Det er en uundgåelig og naturlig del af alt læring at lave fejl. Her får du retningslinjer for, hvordan du bedst retter fejl, så det understøtter læringen. 

Når man lærer et sprog, vil man gerne rettes, når man taler eller skriver. Der er imidlertid megen diskussion blandt sprogfolk om, hvorvidt det overhovedet virker at rette fejl. Det er helt sikkert ikke en god idé at rette hver enkelt fejl. Det kan underminere folks selvtillid, det gør det svært at tale flydende, og ingen kan huske alle rettelser.

Alt for nidkære rettelser bygger måske på den fejlagtige opfattelse, at hvis man ikke retter fejl, vil kursisten indlære "forkert" sprog, og fejlene vil sidde fast. Men det vigtigste er at skabe en atmosfære, hvor kursisterne bliver opmuntret til at tale, og det kan modarbejde en sådan anerkendende pædagogik, hvis man hele tiden retter fejl. 

Forskel på at rette fri tale og at rette fejl i kontrollerede øvelser 
Det er vigtigt at skelne mellem fri tale og kontrollerede øvelser. I fri tale kan det virke unødvendigt forstyrrende, hvis man griber ind med for mange rettelser, hvorimod der i kontrollerede aktiviteter, som når kursisterne skal træne bestemte strukturer (for eksempel "lav sætninger med 'hvis'"), kan være behov for rettelser for at sikre, at kursisten faktisk øver bestemte færdigheder.

Mange kursister vil dog gerne rettes i fejl, de laver gentagne gange, og mange vil især gerne rettes i deres udtale. Mange kursister oplever netop udtalen som det sværeste ved at lære et nyt sprog. 

Påpeg en eller to slags fejl i skriftlige opgaver  
I forbindelse med skriftlige opgaver er det en god idé kun at påpege en eller to slags fejl i stedet for at understrege hver eneste stavefejl med rødt. Der er faktisk mange, der mener, at underviserens (eller den frivilliges) kuglepen overhovedet ikke har noget at gøre i kursisternes tekster.

I stedet kan man skrive på post-its, og så kan kursisterne selv rette og redigere deres tekster. Gør eventuelt opmærksom på gennemgående fejl, fejl i forbindelse med noget, der er gennemgået for nylig, eller fejl, der virkelig er hæmmende for forståelsen. 

Lad være med at afbryde kursisten 
I forbindelse med det mundtlige sprog, så lad være med at afbryde kursisten, men noter eventuelt fejl ned, og udvælg to eller tre, som I snakker om bagefter. Husk, at det er godt at lave fejl, da det som regel betyder, at kursisten prøver sproget af og kommer uden for sin komfortzone.

Man skal heller ikke nødvendigvis rette fejl i en grammatisk struktur, som kursisten endnu ikke har lært eller er stødt på. 

Tilpas fejlretning til den enkelte kursist 
Fejlretning afhænger også af, hvilken kursisttype det drejer sig om, hvilke sammenhænge kursisten bruger (eller skal bruge) sproget i og af kursistens niveau. For eksempel kan kursister, der skal arbejde i offentlige eller akademiske sammenhænge, have brug for at kunne skrive præcise tekster til en målgruppe, der er mindre tolerant over for fejl. 

NB! Hvis du er med en underviser i klassen, så prøv at følge deres måde at rette fejl på. Man skal aldrig rette flere fejl, end underviseren gør.

Kom videre til næste del i modul to her: Vigtige egenskaber i frivilligt arbejde med flygtninges sprogtilegnelse 

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.

Forrige artikel Vigtige egenskaber i frivilligt arbejde med flygtninges sprogtilegnelse Vigtige egenskaber i frivilligt arbejde med flygtninges sprogtilegnelse Næste artikel Fire gode råd til, hvordan du bedst understøtter sprogtilegnelsen Fire gode råd til, hvordan du bedst understøtter sprogtilegnelsen
“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa.