Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

Trænger din civilsamfundsorganisation til at give arbejdsmiljøet et servicetjek? 

I en ny undersøgelse har konsulenthuset Ingerfair i samarbejde med Dansk Magisterforening lavet nogle anbefalinger og arbejdsredskaber, som andre i civilsamfundet kan bruge, hvis de ønsker at fremme det sunde arbejdsmiljø.

Nedenfor giver vi en introduktion til værktøjerne.

Her finder du anbefalingerne fra Ingerfair foretaget for Dansk Magisterforening.

Et godt arbejdsmiljø
Men inden vi kommer så langt, kan det være nyttigt at opsummere, hvad et sundt arbejdsmiljø betyder for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen som helhed. 

Kogt helt ned kan man sige, at et sundt psykisk arbejdsmiljø betyder, at medarbejdere kan forholde sig kritisk over for ledelsen, komme med nye idéer eller har modet til at erkende fejl, uden at de frygter, at det får negative følger.

Hvis ansatte har det, man i forskningen kalder psykologisk sikkerhed i deres arbejdsliv, så øges såvel evnen til at lære af fejl som produktiviteten på arbejdspladsen.

Med andre ord giver det altså god mening at investere tid og kræfter på at fremme medarbejdertrivslen.

Tag pulsen på organisationens trivsel
Alle arbejdspladser arbejder i en eller anden udstrækning med arbejdsmiljøet, da det er lovpligtigt, at man løbende - og med tre års mellemrum - foretager det, der kaldes arbejdspladsvurderinger (APV).

Mange arbejdspladser har også indført medarbejderudviklingssamtaler (MUS), der er designet til at få leder og medarbejder involveret i en snak om medarbejderens trivsel, arbejdsopgaver samt faglig og personlig udvikling.

Her kan du læse Civilsamfundets Videnscenters afdækning af arbejdsmiljøet i ngo-branchen.

I det følgende introduceres et tredje instrument, en såkaldt pulsmåling (også kaldet  trivselsmåling) for de organisationer, der ønsker at gå endnu mere i dybden med trivsel på arbejdspladsen.

Pulsmåling er en løbende kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i jeres organisation, og udføres den rigtigt, kan den hjælpe med at identificere indsatsområder, fordele ansvar samt lægge en plan, der også følger op på de initiativer, der sættes i søen.

Kommunikér åbent og ærligt, inden I sender spørgeskemaer ud
Men inden I går i gang med arbejdet, er det vigtigt at få introduceret pulsmålingen for medarbejdergruppen, så alle forstår, at det spørgeskema, der bliver sendt til dem, kan være et nyttigt redskab.

Under præsentationen er det vigtigt at svare på følgende spørgsmål:

  1. Hvorfor og hvor ofte laver vores organisation en pulsmåling – og hvordan supplerer pulsmålingen den lovpligtige APV
  2. Hvem skal have ansvaret for at gennemføre den, og hvordan vil resultaterne blive brugt.
  3. Svarene skal afgives anonymt. Redegør derfor for, hvordan I sikrer anonymitet. 
  4. Husk også at fortælle, hvordan og hvornår der bliver fulgt op på de input, der kommer ud af arbejdet.

En pulsmåling kan bruges til at svare på helst ikke mere end tre overordnede temaer, din organisation ønsker at sætte fokus på.

Det kan eksempelvis være en undersøgelse af arbejdsopgaver, samarbejdet med den nærmeste leder eller oplevelsen af arbejdspres.

Under hvert tema foldes forskellige aspekter ud. Det sker ved at bede medarbejderne forholde sig til ialt 12 udsagn.

På en skala fra 1 til 10 skal de svare på, hvorvidt de er enige eller uenige i hvert af de 12 udsagn. Et udsagn kan eksempelvis lyde: Jeg ved, hvad der bliver forventet af mig i mit arbejde.

Find eksempel på pulsmåling her.

Inden pulsmålingen sendes ud til besvarelse, bør ledelsen og HR også gøre sig klart, hvad der for den enkelte organisation er et tilfredsstillende resultat.

Det kan eksempelvis være, at I aftaler, at 8 i gennemsnit på et spørgsmål er tilfredsstillende. 5-7, definerer måske opmærksomhedspunkter, mens alt under 5 er kritiske opmærksomhedspunkter.

Arbejdstilsynets hjemmeside kan I finde informationer om, hvordan man håndterer de mest udbredte arbejdsmiljøproblemer som stress, indeklima og mobning. 

Databehandling og opfølgning
Når svarene er afgivet, og I kender resultaterne, er næste skridt at lave en handleplan for de respektive temaer, og hvordan man vil følge udviklingen over tid.

Det kan eksempelvis ordnes i et helt simpelt skema.

Under hvert tema angives gennemsnitskarakteren fra medarbejderne (på skalaen 1 til 10), man skriver sine refleksioner over resultatet og nedfælder, hvilke initiativer der kan sættes i søen for at dæmme op for problemet.

Endelig skal man også fordele ansvaret for at handle på problemet og inden for hvilken tidsramme. Se eksempel på skema her.

Når resultaterne er blevet bearbejdet, er det vigtigt at inddrage sine medarbejdere og kommunikere åbent om, hvad pulsmålingen viste -  uanset om resultaterne er gode eller dårlige.

Det kan eksempelvis foregå på husmøder, hvor medarbejdere kan komme til orde med konstruktive forslag.

Er der særligt kritiske forhold i pulsmålingen, kan I eventuelt invitere medarbejderne til at tage fat i arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsrepræsentanten, som dermed kan sikre anonymitet for dem, der henvender sig med ideer og input.

Nye initiativer fødes 
I Dansk Magisterforenings nye materiale udpeges forskellige fora, der allerede findes i mange professionelle organisationer, og som vil være oplagte at inddrage, når resultaterne skal bearbejdes til konstruktiv handlen.

Det kan eksempelvis være et trivselsudvalg eller et samarbejdsudvalg, hvor det vil være naturligt at forankre det videre udviklingsarbejde.

Disse fora skal være hjemsted for en grundig dialog om resultaterne.

Dialogen skal i sidste ende afføde initiativer, man ønsker at sætte i verden.

På samme måde kan man ude i de enkelte afdelinger og teams tage en dialog om resultaterne i pulsmålingen.

Til den dialog har Ingerfair og Dansk Magisterforening udviklet nogle refleksionskort, som kan sætte tankerne i gang til en snak i plenum. 

Her kan du læse mere om, hvordan du bruger refleksionskortene.

Og her finder du refleksionskortene.

Fire greb, der fremmer forståelsen mellem medarbejdere og ledere 
Til slut introducerer vi her fire overordnede greb, der kan fremme det psykisk sunde arbejdsmiljø på en arbejdsplads.

Læs også mere om de fire greb her.

1. 1:1-samtaler mellem medarbejder og leder
En 1:1-samtale mellem leder og medarbejder varer typisk 45 minutter og afholdes hver fjerde til sjette uge.

Samtalerne kan handle om opgaver, arbejdspres eller svære ting i privatlivet, som medarbejderen gennemgår.

1:1-samtaler kan være med til at opbygge en god relation og tillid mellem leder og medarbejder.

2. Trivsel på dagsordenen til team- eller afdelingsmøder
Tag en runde på afdelingsmødet, hvor alle får lov til at fortælle, hvordan de på nuværende tidspunkt oplever deres arbejde.

Trivselsrunden kan eksempelvis være første punkt på dagsordenen, så det fungerer som en "check-in".

Det gør det nemmere at være opmærksomme på hinanden og hjælpe en kollega i teamet eller afdelingen.

3. Husmøder med fokus på videndeling og inddragelse
På husmøder for hele organisationen kan vigtig viden deles.

Det handler ikke kun om informationer fra ledelsen til medarbejdere, men introducer eventuelt også de forskellige afdelinger fra gang til gang, så medarbejderne forstår, hvad deres kolleger arbejder med.

Husmøder er også et oplagt forum til at tage en bredere drøftelse af, hvad den seneste trivselsmåling (eller pulsmåling) har vist. 

4. Løbende trivselsmålinger
Trivselsmålinger giver arbejdspladsen et løbende overblik over, hvordan medarbejderne har det.

Husk at følge op, for det skaber frustration, hvis medarbejderne ikke forstår, hvordan resultatet af en trivselsmåling bruges.

En løbende trivselsmåling (eksempelvis pulsmålingen) kan hjælpe jer med at få et mere hyppigt indblik i udviklingen af jeres psykiske arbejdsmiljø end den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) tillader.

Pointen med en trivselsmåling er at stille få spørgsmål, fordi det gør opsamlingen på svarene mere overskuelig.

Husk at spørgsmålene ikke er statiske. Når man har arbejdet tilstrækkeligt med et tema, kan man tage et nyt op.

Forrige artikel Status: Hvad civilsamfundet skal vide om Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus" Næste artikel FRAK: Vi er nysgerrige af natur FRAK: Vi er nysgerrige af natur
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.