Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen

Q&A: Hvis din virksomhed har mere end ni ansatte, skal I have en arbejdsmiljøorganisation. Her er 12 spørgsmål og svar, der kan lede dig på rette vej mod et bedre arbejdsmiljø.

1. Hvad er en AMO?
Har din organisation 10 eller flere ansatte, som udfører arbejde for en arbejdsgiver, kræver Arbejdstilsynet, at samarbejdet om arbejdsmiljø skal foregå i en såkaldt arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Det er en intern organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø, hvor nøglepersonerne er arbejdsgiveren, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.

AMO er sat i verden for at arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø og skal dermed være det organ, der afdækker og løser de eksisterende arbejdsmiljøproblemer. Samtidig skal AMO arbejde med at forebygge, at nye problemer opstår.

2. Skal alle organisationer have en AMO?
Nej, organisationer med 1-9 ansatte skal ikke oprette en (AMO). Arbejdsgiveren skal i disse virksomheder sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet sker ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren og de ansatte.

3. Hvordan etableres en AMO?
Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for at etablere en arbejdsmiljøorganisation. Er I mellem 10 og 34 ansatte, skal AMO bestå af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren er formand.

Er I flere end 34 ansatte, skal arbejdsgiveren etablere en udvidet arbejdsmiljøorganisation, som består af en eller flere såkaldte arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.

4. Skal alle i organisationen samarbejde om arbejdsmiljøet?
Ja, alle organisationer med både lønnede og ulønnede ansatte er omfattet af reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed.  

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det arbejde, der udføres, foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men ledelse og ansatte har pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøet.

5. Gælder reglerne for alle organisationer?
Reglerne gælder som udgangspunkt for alle organisationer med ansatte.

Når I skal finde ud af, om I har ansatte, og hvor mange I er, skal I vurdere, om I udfører arbejde for en arbejdsgiver.

Det gør I, hvis:

  • I er underlagt instruktion og kontrol under jeres arbejde.
  • I har pligt til at stille jeres personlige arbejdskraft til rådighed.
  • Hvis jeres arbejdsgiver stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til rådighed.
  • Hvis jeres arbejdsgiver bærer risikoen for arbejdsresultatet.

6. Tæller løstansatte med som ansatte?
Ja, når man skal opgøre antallet af ansatte i virksomheden, skal alle, der ikke er arbejdsledere, medregnes. Deltidsansatte, vikarer og løstansatte skal også tælles med. Og har I ansatte, der både er beskæftiget i udlandet og i organisationen i Danmark, regnes de også for ansatte.

7. Hvordan sammensætter man en fair AMO?
Der skal være mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i AMO. Formålet er at sikre, at arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter deltager ligeværdigt i AMO-arbejdet.

8. Hvordan er ansvarsfordelingen i en AMO?
Arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren er formand i AMO. Personen skal derudover også sørge for, at virksomheden overholder arbejdsmiljøloven som helhed.

Arbejdsledere
Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne medlemmerne af AMO.

Funktionen som arbejdsleder i AMO skal varetages af en eller flere personer, der leder og fører tilsyn med arbejde, som udføres i virksomheden.  

Arbejdsmiljørepræsentanter
Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og blandt de ansatte i virksomheden. Arbejdsmiljørepræsentanter repræsenterer de ansatte, deres viden og erfaring og skal være i kontakt med dem.

9. Hvem skal dække udgifterne?
Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af AMO har tid til at udføre deres opgaver. Det betyder for eksempel tid til kontakt med de ansatte og tid til at deltage i den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Arbejdsgiveren skal betale AMO's udgifter til arbejdsmiljøuddannelse, som for eksempel kursusgebyr og rejse- og opholdsudgifter. Arbejdsgiveren skal også dække et eventuelt tab af indtægt og andre udgifter i forbindelse med, at medlemmerne deltager i arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at der bliver stillet de nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

10. Hvor meget magt har en AMO?
En AMO har til opgave at rådgive arbejdsgiveren i spørgsmål om arbejdsmiljøet og om samarbejdet om arbejdsmiljø.

Rådgivningen kan handle om alt fra at løse sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, og om hvordan arbejdsmiljø kan integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift til virksomhedens kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse.

11. Hvad gør en AMO, hvis arbejdsgiveren ikke vil lytte?
Hvis AMO rådgiver arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren ikke følger rådet, har AMO ret til en begrundelse inden for tre uger. Giver AMO arbejdsgiveren flere råd, og arbejdsgiveren kun vælger at følge det ene, har AMO på samme måde ret til en begrundelse. 

12. Hvor meget skal AMO inddrages i den årlige arbejdsmiljødrøftelse og arbejdspladsvurdering?
AMO skal inddrages i og deltage i hele processen vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen samt ajourføringen af APV.

Og alle organisationer skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø skal tilrettelægges, og hvor det seneste års arbejde i AMO tages op. Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, skal arbejdsgiveren skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.

Kilde: Arbejdstilsynet, Videnscenter for Arbejdsmiljø

Forrige artikel Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Næste artikel Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.