Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen

Q&A: Hvis din virksomhed har mere end ni ansatte, skal I have en arbejdsmiljøorganisation. Her er 12 spørgsmål og svar, der kan lede dig på rette vej mod et bedre arbejdsmiljø.

1. Hvad er en AMO?
Har din organisation 10 eller flere ansatte, som udfører arbejde for en arbejdsgiver, kræver Arbejdstilsynet, at samarbejdet om arbejdsmiljø skal foregå i en såkaldt arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Det er en intern organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø, hvor nøglepersonerne er arbejdsgiveren, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.

AMO er sat i verden for at arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø og skal dermed være det organ, der afdækker og løser de eksisterende arbejdsmiljøproblemer. Samtidig skal AMO arbejde med at forebygge, at nye problemer opstår.

2. Skal alle organisationer have en AMO?
Nej, organisationer med 1-9 ansatte skal ikke oprette en (AMO). Arbejdsgiveren skal i disse virksomheder sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet sker ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren og de ansatte.

3. Hvordan etableres en AMO?
Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for at etablere en arbejdsmiljøorganisation. Er I mellem 10 og 34 ansatte, skal AMO bestå af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren er formand.

Er I flere end 34 ansatte, skal arbejdsgiveren etablere en udvidet arbejdsmiljøorganisation, som består af en eller flere såkaldte arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.

4. Skal alle i organisationen samarbejde om arbejdsmiljøet?
Ja, alle organisationer med både lønnede og ulønnede ansatte er omfattet af reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed.  

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det arbejde, der udføres, foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men ledelse og ansatte har pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøet.

5. Gælder reglerne for alle organisationer?
Reglerne gælder som udgangspunkt for alle organisationer med ansatte.

Når I skal finde ud af, om I har ansatte, og hvor mange I er, skal I vurdere, om I udfører arbejde for en arbejdsgiver.

Det gør I, hvis:

  • I er underlagt instruktion og kontrol under jeres arbejde.
  • I har pligt til at stille jeres personlige arbejdskraft til rådighed.
  • Hvis jeres arbejdsgiver stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til rådighed.
  • Hvis jeres arbejdsgiver bærer risikoen for arbejdsresultatet.

6. Tæller løstansatte med som ansatte?
Ja, når man skal opgøre antallet af ansatte i virksomheden, skal alle, der ikke er arbejdsledere, medregnes. Deltidsansatte, vikarer og løstansatte skal også tælles med. Og har I ansatte, der både er beskæftiget i udlandet og i organisationen i Danmark, regnes de også for ansatte.

7. Hvordan sammensætter man en fair AMO?
Der skal være mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i AMO. Formålet er at sikre, at arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter deltager ligeværdigt i AMO-arbejdet.

8. Hvordan er ansvarsfordelingen i en AMO?
Arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren er formand i AMO. Personen skal derudover også sørge for, at virksomheden overholder arbejdsmiljøloven som helhed.

Arbejdsledere
Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne medlemmerne af AMO.

Funktionen som arbejdsleder i AMO skal varetages af en eller flere personer, der leder og fører tilsyn med arbejde, som udføres i virksomheden.  

Arbejdsmiljørepræsentanter
Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og blandt de ansatte i virksomheden. Arbejdsmiljørepræsentanter repræsenterer de ansatte, deres viden og erfaring og skal være i kontakt med dem.

9. Hvem skal dække udgifterne?
Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af AMO har tid til at udføre deres opgaver. Det betyder for eksempel tid til kontakt med de ansatte og tid til at deltage i den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Arbejdsgiveren skal betale AMO's udgifter til arbejdsmiljøuddannelse, som for eksempel kursusgebyr og rejse- og opholdsudgifter. Arbejdsgiveren skal også dække et eventuelt tab af indtægt og andre udgifter i forbindelse med, at medlemmerne deltager i arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at der bliver stillet de nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

10. Hvor meget magt har en AMO?
En AMO har til opgave at rådgive arbejdsgiveren i spørgsmål om arbejdsmiljøet og om samarbejdet om arbejdsmiljø.

Rådgivningen kan handle om alt fra at løse sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, og om hvordan arbejdsmiljø kan integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift til virksomhedens kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse.

11. Hvad gør en AMO, hvis arbejdsgiveren ikke vil lytte?
Hvis AMO rådgiver arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren ikke følger rådet, har AMO ret til en begrundelse inden for tre uger. Giver AMO arbejdsgiveren flere råd, og arbejdsgiveren kun vælger at følge det ene, har AMO på samme måde ret til en begrundelse. 

12. Hvor meget skal AMO inddrages i den årlige arbejdsmiljødrøftelse og arbejdspladsvurdering?
AMO skal inddrages i og deltage i hele processen vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen samt ajourføringen af APV.

Og alle organisationer skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø skal tilrettelægges, og hvor det seneste års arbejde i AMO tages op. Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, skal arbejdsgiveren skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.

Kilde: Arbejdstilsynet, Videnscenter for Arbejdsmiljø

Forrige artikel Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Næste artikel Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.