Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen

Q&A: Hvis din virksomhed har mere end ni ansatte, skal I have en arbejdsmiljøorganisation. Her er 12 spørgsmål og svar, der kan lede dig på rette vej mod et bedre arbejdsmiljø.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

1. Hvad er en AMO?
Har din organisation 10 eller flere ansatte, som udfører arbejde for en arbejdsgiver, kræver Arbejdstilsynet, at samarbejdet om arbejdsmiljø skal foregå i en såkaldt arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Det er en intern organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø, hvor nøglepersonerne er arbejdsgiveren, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.

AMO er sat i verden for at arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø og skal dermed være det organ, der afdækker og løser de eksisterende arbejdsmiljøproblemer. Samtidig skal AMO arbejde med at forebygge, at nye problemer opstår.

2. Skal alle organisationer have en AMO?
Nej, organisationer med 1-9 ansatte skal ikke oprette en (AMO). Arbejdsgiveren skal i disse virksomheder sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet sker ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren og de ansatte.

3. Hvordan etableres en AMO?
Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for at etablere en arbejdsmiljøorganisation. Er I mellem 10 og 34 ansatte, skal AMO bestå af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren er formand.

Er I flere end 34 ansatte, skal arbejdsgiveren etablere en udvidet arbejdsmiljøorganisation, som består af en eller flere såkaldte arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.

4. Skal alle i organisationen samarbejde om arbejdsmiljøet?
Ja, alle organisationer med både lønnede og ulønnede ansatte er omfattet af reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed.  

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det arbejde, der udføres, foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men ledelse og ansatte har pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøet.

5. Gælder reglerne for alle organisationer?
Reglerne gælder som udgangspunkt for alle organisationer med ansatte.

Når I skal finde ud af, om I har ansatte, og hvor mange I er, skal I vurdere, om I udfører arbejde for en arbejdsgiver.

Det gør I, hvis:

  • I er underlagt instruktion og kontrol under jeres arbejde.
  • I har pligt til at stille jeres personlige arbejdskraft til rådighed.
  • Hvis jeres arbejdsgiver stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til rådighed.
  • Hvis jeres arbejdsgiver bærer risikoen for arbejdsresultatet.

6. Tæller løstansatte med som ansatte?
Ja, når man skal opgøre antallet af ansatte i virksomheden, skal alle, der ikke er arbejdsledere, medregnes. Deltidsansatte, vikarer og løstansatte skal også tælles med. Og har I ansatte, der både er beskæftiget i udlandet og i organisationen i Danmark, regnes de også for ansatte.

7. Hvordan sammensætter man en fair AMO?
Der skal være mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i AMO. Formålet er at sikre, at arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter deltager ligeværdigt i AMO-arbejdet.

8. Hvordan er ansvarsfordelingen i en AMO?
Arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren er formand i AMO. Personen skal derudover også sørge for, at virksomheden overholder arbejdsmiljøloven som helhed.

Arbejdsledere
Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne medlemmerne af AMO.

Funktionen som arbejdsleder i AMO skal varetages af en eller flere personer, der leder og fører tilsyn med arbejde, som udføres i virksomheden.  

Arbejdsmiljørepræsentanter
Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og blandt de ansatte i virksomheden. Arbejdsmiljørepræsentanter repræsenterer de ansatte, deres viden og erfaring og skal være i kontakt med dem.

9. Hvem skal dække udgifterne?
Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af AMO har tid til at udføre deres opgaver. Det betyder for eksempel tid til kontakt med de ansatte og tid til at deltage i den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Arbejdsgiveren skal betale AMO's udgifter til arbejdsmiljøuddannelse, som for eksempel kursusgebyr og rejse- og opholdsudgifter. Arbejdsgiveren skal også dække et eventuelt tab af indtægt og andre udgifter i forbindelse med, at medlemmerne deltager i arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at der bliver stillet de nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

10. Hvor meget magt har en AMO?
En AMO har til opgave at rådgive arbejdsgiveren i spørgsmål om arbejdsmiljøet og om samarbejdet om arbejdsmiljø.

Rådgivningen kan handle om alt fra at løse sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, og om hvordan arbejdsmiljø kan integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift til virksomhedens kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse.

11. Hvad gør en AMO, hvis arbejdsgiveren ikke vil lytte?
Hvis AMO rådgiver arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren ikke følger rådet, har AMO ret til en begrundelse inden for tre uger. Giver AMO arbejdsgiveren flere råd, og arbejdsgiveren kun vælger at følge det ene, har AMO på samme måde ret til en begrundelse. 

12. Hvor meget skal AMO inddrages i den årlige arbejdsmiljødrøftelse og arbejdspladsvurdering?
AMO skal inddrages i og deltage i hele processen vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen samt ajourføringen af APV.

Og alle organisationer skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø skal tilrettelægges, og hvor det seneste års arbejde i AMO tages op. Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, skal arbejdsgiveren skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.

Kilde: Arbejdstilsynet, Videnscenter for Arbejdsmiljø

Forrige artikel Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Næste artikel Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.