Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen

Q&A: Hvis din virksomhed har mere end ni ansatte, skal I have en arbejdsmiljøorganisation. Her er 12 spørgsmål og svar, der kan lede dig på rette vej mod et bedre arbejdsmiljø.

1. Hvad er en AMO?
Har din organisation 10 eller flere ansatte, som udfører arbejde for en arbejdsgiver, kræver Arbejdstilsynet, at samarbejdet om arbejdsmiljø skal foregå i en såkaldt arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Det er en intern organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø, hvor nøglepersonerne er arbejdsgiveren, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.

AMO er sat i verden for at arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø og skal dermed være det organ, der afdækker og løser de eksisterende arbejdsmiljøproblemer. Samtidig skal AMO arbejde med at forebygge, at nye problemer opstår.

2. Skal alle organisationer have en AMO?
Nej, organisationer med 1-9 ansatte skal ikke oprette en (AMO). Arbejdsgiveren skal i disse virksomheder sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet sker ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren og de ansatte.

3. Hvordan etableres en AMO?
Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for at etablere en arbejdsmiljøorganisation. Er I mellem 10 og 34 ansatte, skal AMO bestå af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren er formand.

Er I flere end 34 ansatte, skal arbejdsgiveren etablere en udvidet arbejdsmiljøorganisation, som består af en eller flere såkaldte arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.

4. Skal alle i organisationen samarbejde om arbejdsmiljøet?
Ja, alle organisationer med både lønnede og ulønnede ansatte er omfattet af reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed.  

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det arbejde, der udføres, foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men ledelse og ansatte har pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøet.

5. Gælder reglerne for alle organisationer?
Reglerne gælder som udgangspunkt for alle organisationer med ansatte.

Når I skal finde ud af, om I har ansatte, og hvor mange I er, skal I vurdere, om I udfører arbejde for en arbejdsgiver.

Det gør I, hvis:

  • I er underlagt instruktion og kontrol under jeres arbejde.
  • I har pligt til at stille jeres personlige arbejdskraft til rådighed.
  • Hvis jeres arbejdsgiver stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til rådighed.
  • Hvis jeres arbejdsgiver bærer risikoen for arbejdsresultatet.

6. Tæller løstansatte med som ansatte?
Ja, når man skal opgøre antallet af ansatte i virksomheden, skal alle, der ikke er arbejdsledere, medregnes. Deltidsansatte, vikarer og løstansatte skal også tælles med. Og har I ansatte, der både er beskæftiget i udlandet og i organisationen i Danmark, regnes de også for ansatte.

7. Hvordan sammensætter man en fair AMO?
Der skal være mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i AMO. Formålet er at sikre, at arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter deltager ligeværdigt i AMO-arbejdet.

8. Hvordan er ansvarsfordelingen i en AMO?
Arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren er formand i AMO. Personen skal derudover også sørge for, at virksomheden overholder arbejdsmiljøloven som helhed.

Arbejdsledere
Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne medlemmerne af AMO.

Funktionen som arbejdsleder i AMO skal varetages af en eller flere personer, der leder og fører tilsyn med arbejde, som udføres i virksomheden.  

Arbejdsmiljørepræsentanter
Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og blandt de ansatte i virksomheden. Arbejdsmiljørepræsentanter repræsenterer de ansatte, deres viden og erfaring og skal være i kontakt med dem.

9. Hvem skal dække udgifterne?
Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af AMO har tid til at udføre deres opgaver. Det betyder for eksempel tid til kontakt med de ansatte og tid til at deltage i den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Arbejdsgiveren skal betale AMO's udgifter til arbejdsmiljøuddannelse, som for eksempel kursusgebyr og rejse- og opholdsudgifter. Arbejdsgiveren skal også dække et eventuelt tab af indtægt og andre udgifter i forbindelse med, at medlemmerne deltager i arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at der bliver stillet de nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

10. Hvor meget magt har en AMO?
En AMO har til opgave at rådgive arbejdsgiveren i spørgsmål om arbejdsmiljøet og om samarbejdet om arbejdsmiljø.

Rådgivningen kan handle om alt fra at løse sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, og om hvordan arbejdsmiljø kan integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift til virksomhedens kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse.

11. Hvad gør en AMO, hvis arbejdsgiveren ikke vil lytte?
Hvis AMO rådgiver arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren ikke følger rådet, har AMO ret til en begrundelse inden for tre uger. Giver AMO arbejdsgiveren flere råd, og arbejdsgiveren kun vælger at følge det ene, har AMO på samme måde ret til en begrundelse. 

12. Hvor meget skal AMO inddrages i den årlige arbejdsmiljødrøftelse og arbejdspladsvurdering?
AMO skal inddrages i og deltage i hele processen vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen samt ajourføringen af APV.

Og alle organisationer skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø skal tilrettelægges, og hvor det seneste års arbejde i AMO tages op. Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, skal arbejdsgiveren skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.

Kilde: Arbejdstilsynet, Videnscenter for Arbejdsmiljø

Forrige artikel Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Næste artikel Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.