Sådan sammensætter I en god bestyrelse

VIDEN UDEFRA: Op til den årlige generalforsamling er mange foreninger på udkig efter nye kandidater til bestyrelsen. Her får du Center For Frivilligt Socialt Arbejdes bud på, hvad I skal lægge vægt på.

Af Suzette Frovin
Kommunikationskonsulent, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Mange frivillige organisationer beslutter at supplere bestyrelsen med medlemmer, der har en særlig faglig profil for at styrke særlige områder som socialfaglig viden, juridisk viden eller økonomisk kompetence.

Modellen har mange fordele, men det er vigtigt at være opmærksom på, om de faglige profiler kender foreningen godt nok og har sans for det overordnede formål. Erfaringen fra mange frivillige organisationer er, at det ikke er givet, at den beslutning, der giver den mest positive effekt på bundlinjen eller er af højeste professionelle kvalitet, nødvendigvis er den rigtige beslutning i en frivillig medlemsorganisation.

Det er afgørende, at foreningens nye bestyrelsesmedlemmer forstår, hvad opgaven som bestyrelsesmedlem i en demokratisk og medlemsbaseret organisation indebærer.

Samtidigt skal de medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer naturligvis acceptere, værdsætte og bruge de særlige kompetencer, som udefrakommende bestyrelsesmedlemmer kan bidrage med.

Typiske kompetencer i en bestyrelse
Kompetencer og vidensniveauet i en bestyrelse kan veksle fra organisation til organisation, og vægtningen af kompetencerne afhænger også af den opgavefordeling, som er mellem bestyrelse og daglig leder. Generelt giver er det en stor fordel, hvis bestyrelsen i en frivillig organisation samlet har kompetencer og viden om:

Strategi: Øje for politiske dagsordener, mulige samarbejdspartnere og donorer samt strategisk promovering af organisationen eksternt.

Økonomi: Læsning (og udformning) af regnskaber og budgetter. Fundraising. Kontrol med bogholderi. Administration af gæld og formue.

Jura: Bestyrelsesansvar. Relevant lovgivning, der regulerer organisationens virksomhed. Udformning af kontrakter mv.

Arbejdsgiverrolle: Arbejdsmarkedslovgivning. Arbejdsmiljøarbejde. Gennemførsel af MUS-samtaler. Rekruttering og afskedigelse af medarbejdere.

Faglige kompetencer i forhold til foreningens målgruppe: For eksempel social- eller sundhedsfaglig ekspertise i forhold til foreningens formål, målgruppe eller metoder.

Demokratiske kompetencer: Dialog med medlemmer. Inddragelsesprocesser internt i organisationen. Evne til at finde kompromiser.

Organisationskendskab: Kendskab til organisationens aktiviteter, kultur, værdier, historie og så videre. Brobygning til lokale led og bagland.

Kommunikation: Intern og ekstern kommunikation, strategisk kommunikation og pressehåndtering, dialog med politikere, sætte en politisk dagsorden, fondsarbejde mv.

Sociale og samarbejdskompetencer: Samarbejdsvilje og -evne. Holdspiller og brobygger i bestyrelsen.

Artiklen er en forkortet version af afsnittet ’Kompetencer i bestyrelsen’ fra bogen "At lede en sag". Grundbog for bestyrelsesmedlemmer i frivillige organisationer. 

Bogen ’At lede en sag. Grundbog for bestyrelsesmedlemmer i frivillige organisationer’ er udgivet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde og kan downloades gratis her.

Forrige artikel Sådan får I succes med årets generalforsamling Sådan får I succes med årets generalforsamling Næste artikel 13 tips til det gode pressearbejde 13 tips til det gode pressearbejde
Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Q&A: Lukkede grænser, nedlukning og digital omstilling har defineret 2020. Men året bød også på et boom i frivillighed og fællesskab, ekstra puljer, borgerrettighedsprotester og ikke mindst globalt sammenhold. Læs her, hvad fem af de største NGO’er tager med fra det forgangne år.

Sådan kommer du i gang med corporate volunteering

Sådan kommer du i gang med corporate volunteering

FRIVILLIG I ARBEJDSTIDEN: En stærk fortælling, fleksibilitet og forståelse er vigtigt, når du skal overbevise en virksomhed om at investere tid i dit projekt. Læs med og lær, hvordan du skaber corporate volunteering.

Tre eksempler på corporate volunteering

Tre eksempler på corporate volunteering

INSPIRATION: Mentorordninger, undervisning og en hel fridag til at være frivillig. Corporate volunteering kommer i mange modeller og afskygninger. Her er tre eksempler på, hvordan erhvervslivet hjælper civilsamfundet.

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.