Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

“Godmorgen. Jeg er projektleder for Børns Møde Med Kunsten i den nordjyske kulturaftale.”

“Godmorgen her fra Bornholm...hvor vi er ved at lave en status på grøn dannelse i dagtilbud og skoler.”

“Godmorgen. Jeg forsker i leg og bevægelse og ser frem til dagens program…”

På min computerskærm kan jeg denne tirsdag formiddag sidst i oktober læse lidt om alle de andre mennesker, der ligesom jeg, har hevet et par timer ud af min kalender for at deltage i Nordea-fondens webinar om forældreskab under overskriften “Flere børn der blomstrer”. 

Mens jeg er journalist, der skriver artikler til Civilsamfundets Videnscenter, er de andre, forskere, fagfolk og praktikere inden for børneområdet. Vi har alle klikket på det link, Nordea-fonden har sendt ud i forvejen, og nu forbindes vi altså, selvom vi sidder hver for sig på hjemmekontorer over hele landet.

Fra fysisk møde til webinar
På skærmen byder fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen, velkommen, inden det formelle program begynder, og i højre side kører chatten videre med en præsentation af alle dem, der logger sig på. 

Egentlig skulle denne seance været foregået som en fysisk konference i Horsens gamle fængsel, men coronavirus forhindrer den slags møder. Det betyder, at vi som samfund må gribe til tekniske løsninger og virtuelle møderum, når viden skal deles og nye kontakter opstå. 

Nordea-fondens kommunikationskonsulent Marianne Løth Pedersen har haft ansvaret for at omskrive drejebogen fra et fysisk møde til et webinar. Hun giver her indblik i, hvordan fonden har forberedt sig og giver desuden gode råd til andre, der vil kaste sig ud i de digitale øvelser. 

Find webinaret her.

“Det positive ved digitale formater er, at vi kan komme langt bredere ud, og at mange flere kan deltage end ved fysiske arrangementer. Cirka 350 så med live, og yderligere 250 havde tilmeldt sig, så de fik optagelsen tilsendt. Til gengæld er netværksdelen sværere online, ligesom vi er spændte på at se, om webinaret kan føre til dialoger om nye projekter, som vi ofte oplever ved fysiske arrangementer",” siger Marianne Løth Pedersen.

Byggede studie og installerede
For at gøre webinaret så levende og dynamisk som muligt, valgte Nordea-fonden at bygge et studie. Fondens egne medarbejdere fungerer på skift som værter for de forskellige seancer, der indeholder oplæg fra forskellige eksperter og forskere. 

Ude i chatten skriver tilhørerne. Nogle kommer med betragtninger fra den praktiske hverdag, andre stiller spørgsmål til debatten, og et fåtal har problemer med teknikken, som de lufter.

I chatten kører Nordea-fonden også såkaldte polls til publikum: Hvor mange, tror du, der vil tage den kommende øremærkede barsel til fædre? Resultaterne bliver der samlet op på, når dagens chatbestyrer kaldes ind i studiet for at skyde ny energi ind i paneldebatten.

“Vi prioriterede så vidt muligt at samle oplægsholderne i studiet for at skabe et socialt rum, hvor man bedre kan afkode hinanden. Målet er at gøre det mere levende for dem, der sidder og følger med på skærmen,” forklarer Marianne Løth Pedersen.

Inden selve webinaret har Nordea-fonden også forberedt oplægsholderne på, at der er kortere taletid, og at det er en god idé at skrue op for kropssproget, uddyber Marianne Løth Pedersen:

“Selvom 2020 har lært os, hvordan vi mødes digitalt, så er det stadig en virkelig svær øvelse, fordi man ikke får den direkte feedback fra dem, der ser og lytter med. Derfor prioriterer vi at have andre mennesker i rummet, så oplægsholderne får fornemmelsen af, at de rent faktisk taler til nogen. Det er enormt svært at tale til et kamera, når man ikke er tv-vant."

Det tekniske set-up
Det er planen, at Nordea-fonden også i fremtiden vil bruge digitale formater til at udbrede fondens budskaber. Derfor har man købt adgang til en platform, der er særlig designet til at afvikle webinarer.

Til store arrangementer som det netop afviklede webinar om forældreskaber har det desuden været nødvendigt at hyre fagfolk, der professionelt styrer lyd, lys og kameraer, og som sørger for, at indholdet bliver sendt ud på de rigtige kanaler.

“Vi prøver at være meget bevidste om, hvad vi selv er gode til, og hvad vi har brug for hjælp til. Webinaret om forældreskaber er relativt ambitiøst med mange oplægsholdere og meget indhold i det hele taget. Der har vi vurderet, at vi har brug for back up, så det bliver en god oplevelse.”

Selvom Nordea-fonden i hverdagen omfavner de tekniske muligheder, som blandt andet Facebook-live, Teams og Zoom tilbyder, og selvom fonden og dens medarbejdere også før coronavirus covid-19 havde taget mange skridt op ad den digitale læringskurve, så kan man altid blive bedre.

Derfor har de cirka 350 tilhørere fået tilsendt et spørgeskema, hvor de bliver bedt om at vurdere, hvad der virkede, og hvad de fik ud af webinaret. 

“Vi befinder os alle i det her læringsrum, hvor vi bliver klogere. Selvom der kan være mindre skønhedsfejl, håber vi også, at brugerne er glade. Vi er selv tilfredse med webinaret, for det gik, som vi havde planlagt. Men det er klart, at vi er spændte på at høre, hvad deltagerne synes om forløbet.”

Få her Marianne Løth Pedersen gode råd til andre, der prøver kræfter med webinarer: 

  • Hav fokus på din målgruppe. Hvem vil du henvende dig til, og hvordan sikrer du, at de får tilmeldt sig? 
  • På input til indhold. Ved tilmeldelsen bad vi om input fra dem, der skulle se med. Vi spurgte, hvad de gerne ville vide mere om. Det gav ideer til konkret indhold, som kunne indgå i programmet. 
  • Kend dine kompetencer og få hjælp til det, du ikke selv kan. For os handlede det om at få hjælp til at producere det, der skulle sendes ud. Til gengæld er vi selv gode til at facilitere. Det sidste gav os ejerskab. Vores tone, vores budskaber og vores DNA kom ud gennem skærmen. 
  • Forberedelse, forberedelse, forberedelse. Lav en detaljeret drejebog til hver session.  Hav gode spørgsmål til oplægsholderne i baglommen, men klæd dem også på i forhold til formatet. Giv dem de bedste muligheder for at “performe”. 
  • Skab en atmosfære. Vi ville gøre seancen så social som muligt, selvom det er et online event. Derfor lavede vi et studie, og derfor gav vi også oplægsholderne en følelse af, at de talte til rigtige mennesker, ved at placere tilhørere i studiet.
  • Variation er vigtig. Ingen gider at blive håndfodret i timevis med slides om forskningsresultater. Så tænk i andre tekniske muligheder som polls, videoklip og debat. 
  • Kig i kameraet. Man skal gøre, hvad man kan for at lære oplægsholderne, at de skal kigge ind i kameraet. Det er nøglen til, at dem, der sidder derhjemme, føler sig talt til. 
  • Giv dit indhold et efterliv. Det kan godt være, at webinaret er ovre, men man kan finde webinaret på vores hjemmeside, og dem, som blev forhindret, kan altså se med på bagkant. 
  • Vær modige, og kast jer ud i det. Det digitale er kommet for at blive, så det er bare med at komme i gang og lære undervejs.

Find alt materialet her

Forrige artikel Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation Næste artikel “Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv “Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv
 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.