Sådan spotter du en stresset medarbejder

STRESSHÅNDTERING: Stress kan være sundt, og stress kan være skadeligt. Kroppen reagerer med sit alarmberedskab, når vi møder en krævende udfordring. Hvis reaktionen varer ved, kan det føre til alvorlige helbredsproblemer. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplister her symptomerne, du skal være opmærksom på hos dig eller din kollega.

Af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Videncenter for Arbejdsmiljø

Stressreaktionen er vores alarmberedskab. Alarmen sætter i gang, når vi kommer i en udfordrende situation – det kan for eksempel være, når der sker noget uventet. Stressreaktionen består i, at vores autonome nervesystem sætter i gang, og produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol stiger. Det er hormonerne, der bringer vores krop i alarmberedskab. Vi kan mærke det ved, at vores hjerte slår hurtigt, vi begynder måske at svede, og vi bliver fokuserede på den udfordring, vi står over for. Reaktionen skærper sanserne og sætter os i stand til at handle hurtigt.

Den sunde reaktion
Fornemmelsen af kroppens alarmberedskab kan være ubehagelig, men alarmreaktionen er helt normal. Får vi løst udfordringen, der stresser os, eller har vi en forventning om, at vi kan løse den, falder kroppens alarmberedskab hurtigt igen. Det er nødvendigt for os at kunne reagere hurtigt i pressede situationer, og stressreaktionen er derfor sund.

Den skadelige stress
Den langvarige stress opstår, når de situationer, der stresser os, ikke forsvinder eller bliver håndteret, men fortsætter i uger, måneder eller år. Hvis kroppen igennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol, er den i konstant beredskab. Når kroppen på denne måde ikke får lov til at slappe af, bliver det skadeligt for os. Længerevarende eller gentagne stressperioder kan med tiden være årsag til depressioner og hjerte-kar-sygdomme.

Symptomer på stress
Det kan være svært at vurdere, hvornår man lider af stress. Men hvis man har flere af nedenstående symptomer igennem længere tid, kan det være tegn på, at man oplever langvarig stress.

Fysiske tegn på stress:
Hjertebanken
Hovedpine
Svedeture
Indre uro
Mavesmerter
Appetitløshed
Hyppige infektioner
Forværring af kronisk sygdom som for eksempel psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn på stress:
Ulyst
Træthed
Hukommelsesbesvær
Koncentrationsbesvær
Rastløshed
Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn på stress:
Søvnproblemer
Mangel på engagement
Aggressivitet
Irritabilitet
Ubeslutsomhed
Øget brug af stimulanser som for eksempel kaffe, cigaretter og alkohol
Øget sygefravær

Her er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs guide til, hvordan du som individ, gruppe eller leder kan forbedre trivslen på din arbejdsplads.

Hvordan kan du selv bidrage til bedre trivsel?

Hvad kan I som gruppen bidrage til bedre trivsel?

Hvordan kan du som leder bidrage til bedre trivsel?

Forrige artikel 4 globale kampagnetendenser du skal holde øje med 4 globale kampagnetendenser du skal holde øje med Næste artikel Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.