Lynguide til opstart af en forening

Trin for trin: Skal I egentlig overhovedet være en forening? Hvad er jeres formål, hvilke lovkrav skal I leve op til, og hvordan formulerer og vedtager I jeres vedtægter? Find de gode spørgsmål I skal stille jer selv, når I starter en forening og svarene på nogle af spørgsmålene her.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

I har sikkert hørt fra andre, at det ikke kræver meget at stifte en forening. Find et formål, sæt en bestyrelse, nedfæld nogle vedtægter og planlæg et stiftende møde, så er du i gang. Men kunsten er at få gjort sig de rigtige overvejelser og dvæle ved de detaljer, der senere hen skal være rygraden i foreningen.

Derfor har Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) gjort sig umage med at udforme en række guides, der tager foreningsdanmark i hånden og guider foreningerne igennem etableringsfasen. Civilsamfundets Videncenter har kogt de forskellige guides og anbefalinger ned til korte guidelines, så I hurtigt kan danne jer et overblik over processen og få et par gode råd med på vejen.

For at læse de fulde guides skal I besøge frivillighed.dk, hvor der er masser af gode råd og konkrete værktøjer. De præcise links bliver præsenteret i teksten nedenfor.

1. Forening, fond eller selvejende institution?
Før I overhovedet tænker på vedtægter og bestyrelsessammensætning, er det vigtigt at få afklaret, om det er mest hensigtsmæssigt at starte en forening. For måske er der større fordele ved at oprette en fond eller være en selvejende institution. Her er det vigtigt, at man får diskuteret, om et medlemsdemokrati eksempelvis risikerer at spænde ben for det egentlige formål, eller om fondsbeskatningsloven giver særlige gunstige forhold for netop jeres ide og formål.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har derfor lavet en oversigt over fordele og ulemper ved foreninger, fonde og selvejende institutioner, som I finder her: http://frivillighed.dk/guides/skal-i-vaere-en-forening-fond-eller-selvejende-institution

Samtidig har Center for Frivilligt Socialt Arbejde samlet en startpakke til folk, der er gået sammen om en almennyttig sag og skal finde ud af hvordan de vil organisere sig. I guiden er en lang række redskaber, som hjælper med planlægningen og dialogen, når svære spørgsmål skal drøftes.

Læs startpakken her: Startpakke til nye foreninger.

2. Hvorfor er I her? 
Viser det sig, at det mest fornuftige for jer er at stifte en forening, så er det altafgørende, at I bliver enige om fundamentet. Tag derfor en snak om formål, vision og mål. Hvorfor starter I foreningen, hvad er visionen, hvilke mål vil I nå, og hvilket menneskesyn skal for eksempel præge foreningen.

Dernæst er det oplagt at få snakken om organisering og økonomi. Hvordan skal den demokratiske opbygning af foreningen være, og hvordan forholder I jer til offentlig støtte og bidrag? 

3. Lovkrav eller ej
I Danmark har vi ingen foreningslov. Derfor er der ingen regler for, hvad en forening skal leve op til. Alligevel er der en række formelle krav, der skal opfyldes for at blive anerkendt som en juridisk enhed.

  1. Vedtægter Foreningen skal have vedtægter.
  2. Ledelse Foreningen skal have en ledelse.
  3. Medlemmer Foreningen skal formulere, hvem der kan være medlemmer.
  4. Økonomi Foreningen skal have en afgrænset økonomi – særskilt fra ledelse, medlemmer og stiftere.
  5. Stiftelsesmøde Foreningen skal stiftes på et samlende møde.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har i guiden Hvad skal der til for at stifte en forening? fokuseret på de fem krav, hvor I finder svar på alt fra ledelse til medlemspolitik.

4. Brug tid på vedtægterne
Med til den stiftende generalforsamling skal I have et sæt vedtægter. Rundt om i foreningsdanmark florerer der en del standardformuleringer, som man med fordel kan bruge i arbejdet med vedtægterne i den nyoprettede forening. Men pas på med at låne for meget. Vedtægtsformuleringerne er nemlig en god prøve på, om I har et fælles billede af hvad og hvem I vil arbejde for – og på hvilken måde. I kan derfor betragte jeres vedtægter som jeres egne interne spilleregler, som derfor er vigtige at blive enige om.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har formuleret 10 punkter som vedtægter typisk forholder sig til. Lad jer eventuelt inspirere af dem.

Læs mere om de 10 punkter i guiden Foreningens vedtægter.

Download også det grafiske redskabsark 10 trin til de gode foreningsvedtægter.

5. Orienteringsmøder skarpvinkler projektet
Før I stifter foreningen ved en stiftende generalforsamling er det en ide at indkalde til et orienteringsmøde om jeres initiativ. Her er det oplagt at invitere mulige medlemmer, fagfolk og andre interessenter til en snak om jeres sag. Tænk gerne ud af boksen og inviter kommunalt ansatte og andre foreninger og organisationer, som I enten har noget til fælles med eller bare deler målgruppe med.

Helt lavpraktisk er det vigtigt at gøre op med sig selv hvilken debat og dialog man ønsker på mødet, og om en mødeleder er nødvendig.

http://frivillighed.dk/guides/saadan-starter-i-en-ny-forening finder I et forslag til en dagsorden. 

6. Skræddersy jeres bestyrelse
En bestyrelse vælges altid på en stiftende generalforsamling. Derfor er det særlig vigtigt, at man som forening har gjort sig nogle tanker om hvilke kompetencer, der er særlig nødvendige for netop denne forening. Bestyrelsens hovedopgave er at være loyal over for de beslutninger generalforsamlingen har truffet og lede foreningen mellem generalforsamlingerne. Dette betegnes som bestyrelsens kerneopgave. Den skal simpelthen sikre, at der er sammenhæng mellem foreningens formål og aktiviteter og sikre at vedtægterne overholdes.

For at danne jer et overblik over bestyrelsens vigtighed, kan I med fordel gennemgå Center for Frivilligt Socialt Arbejdes guide til det gode bestyrelsesarbejde, som findes her. I guiden gennemgås alt fra bestyrelsesprotokol til habilitet.

7. Afhold den stiftende generalforsamling
På den stiftende generalforsamling vedtager I samtlige vedtægter ved at gennemgå dem punkt for punkt. Samtidig vælger I en bestyrelse, der skal sikre, at den daglige ledelse opfylder vedtægterne og fører de vedtagne beslutninger ud i livet.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har samlet et par råd til den gode generalforsamling, der både fortæller om arbejdet før, under og efter en generalforsamlingen: http://frivillighed.dk/viden-og-fakta/artikler/faa-succes-med-aarets-generalforsamling.

8. Overvej registrering af foreningen
Det er ikke et lovkrav at en frivillig forening skal registreres i Danmark. Dog skal foreningen have en NemKonto samt være CVR-registreret, hvis foreningen modtager offentlige tilskud, ansætter personale eller er selskabsskattepligtig.

I kan læse mere om, hvordan I registrerer jeres forening på linket her.

9. Synliggør jeres forening
Efter den stiftende generalforsamling er det vigtigt at få spredt budskabet om jeres forening.

Overvej derfor hvordan I vil kontakte mulige interessenter, såsom:

  • Potentielle medlemmer
  • Mulige samarbejdspartnere
  • Offentlige myndigheder: kommuner, regioner og/eller ministerier
  • Andre foreninger, der arbejder inden for det samme
  • Landskontorer eller paraply-organisationer

Informér alle relevante steder og send eventuelt en pressemeddelelse ud, der fortæller om den nye forening og om hvordan interesserede kan kontakte jer.

Samtidig kan I oprette foreningen på Foreningsportalen på frivillighed.dk. Portalen indeholder blandt andet oplysninger om alle regionale og landsdækkende foreninger på velfærdsområdet i Danmark.

Forrige artikel Sådan leder du frivillige med succes Sådan leder du frivillige med succes Næste artikel Sådan bliver du en god ngo-lobbyist Sådan bliver du en god ngo-lobbyist
Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum.