Lynguide til opstart af en forening

Trin for trin: Skal I egentlig overhovedet være en forening? Hvad er jeres formål, hvilke lovkrav skal I leve op til, og hvordan formulerer og vedtager I jeres vedtægter? Find de gode spørgsmål I skal stille jer selv, når I starter en forening og svarene på nogle af spørgsmålene her.

I har sikkert hørt fra andre, at det ikke kræver meget at stifte en forening. Find et formål, sæt en bestyrelse, nedfæld nogle vedtægter og planlæg et stiftende møde, så er du i gang. Men kunsten er at få gjort sig de rigtige overvejelser og dvæle ved de detaljer, der senere hen skal være rygraden i foreningen.

Derfor har Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) gjort sig umage med at udforme en række guides, der tager foreningsdanmark i hånden og guider foreningerne igennem etableringsfasen. Civilsamfundets Videncenter har kogt de forskellige guides og anbefalinger ned til korte guidelines, så I hurtigt kan danne jer et overblik over processen og få et par gode råd med på vejen.

For at læse de fulde guides skal I besøge frivillighed.dk, hvor der er masser af gode råd og konkrete værktøjer. De præcise links bliver præsenteret i teksten nedenfor.

1. Forening, fond eller selvejende institution?
Før I overhovedet tænker på vedtægter og bestyrelsessammensætning, er det vigtigt at få afklaret, om det er mest hensigtsmæssigt at starte en forening. For måske er der større fordele ved at oprette en fond eller være en selvejende institution. Her er det vigtigt, at man får diskuteret, om et medlemsdemokrati eksempelvis risikerer at spænde ben for det egentlige formål, eller om fondsbeskatningsloven giver særlige gunstige forhold for netop jeres ide og formål.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har derfor lavet en oversigt over fordele og ulemper ved foreninger, fonde og selvejende institutioner, som I finder her: http://frivillighed.dk/guides/skal-i-vaere-en-forening-fond-eller-selvejende-institution

Samtidig har Center for Frivilligt Socialt Arbejde samlet en startpakke til folk, der er gået sammen om en almennyttig sag og skal finde ud af hvordan de vil organisere sig. I guiden er en lang række redskaber, som hjælper med planlægningen og dialogen, når svære spørgsmål skal drøftes.

Læs startpakken her: Startpakke til nye foreninger.

2. Hvorfor er I her? 
Viser det sig, at det mest fornuftige for jer er at stifte en forening, så er det altafgørende, at I bliver enige om fundamentet. Tag derfor en snak om formål, vision og mål. Hvorfor starter I foreningen, hvad er visionen, hvilke mål vil I nå, og hvilket menneskesyn skal for eksempel præge foreningen.

Dernæst er det oplagt at få snakken om organisering og økonomi. Hvordan skal den demokratiske opbygning af foreningen være, og hvordan forholder I jer til offentlig støtte og bidrag? 

3. Lovkrav eller ej
I Danmark har vi ingen foreningslov. Derfor er der ingen regler for, hvad en forening skal leve op til. Alligevel er der en række formelle krav, der skal opfyldes for at blive anerkendt som en juridisk enhed.

  1. Vedtægter Foreningen skal have vedtægter.
  2. Ledelse Foreningen skal have en ledelse.
  3. Medlemmer Foreningen skal formulere, hvem der kan være medlemmer.
  4. Økonomi Foreningen skal have en afgrænset økonomi – særskilt fra ledelse, medlemmer og stiftere.
  5. Stiftelsesmøde Foreningen skal stiftes på et samlende møde.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har i guiden Hvad skal der til for at stifte en forening? fokuseret på de fem krav, hvor I finder svar på alt fra ledelse til medlemspolitik.

4. Brug tid på vedtægterne
Med til den stiftende generalforsamling skal I have et sæt vedtægter. Rundt om i foreningsdanmark florerer der en del standardformuleringer, som man med fordel kan bruge i arbejdet med vedtægterne i den nyoprettede forening. Men pas på med at låne for meget. Vedtægtsformuleringerne er nemlig en god prøve på, om I har et fælles billede af hvad og hvem I vil arbejde for – og på hvilken måde. I kan derfor betragte jeres vedtægter som jeres egne interne spilleregler, som derfor er vigtige at blive enige om.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har formuleret 10 punkter som vedtægter typisk forholder sig til. Lad jer eventuelt inspirere af dem.

Læs mere om de 10 punkter i guiden Foreningens vedtægter.

Download også det grafiske redskabsark 10 trin til de gode foreningsvedtægter.

5. Orienteringsmøder skarpvinkler projektet
Før I stifter foreningen ved en stiftende generalforsamling er det en ide at indkalde til et orienteringsmøde om jeres initiativ. Her er det oplagt at invitere mulige medlemmer, fagfolk og andre interessenter til en snak om jeres sag. Tænk gerne ud af boksen og inviter kommunalt ansatte og andre foreninger og organisationer, som I enten har noget til fælles med eller bare deler målgruppe med.

Helt lavpraktisk er det vigtigt at gøre op med sig selv hvilken debat og dialog man ønsker på mødet, og om en mødeleder er nødvendig.

http://frivillighed.dk/guides/saadan-starter-i-en-ny-forening finder I et forslag til en dagsorden. 

6. Skræddersy jeres bestyrelse
En bestyrelse vælges altid på en stiftende generalforsamling. Derfor er det særlig vigtigt, at man som forening har gjort sig nogle tanker om hvilke kompetencer, der er særlig nødvendige for netop denne forening. Bestyrelsens hovedopgave er at være loyal over for de beslutninger generalforsamlingen har truffet og lede foreningen mellem generalforsamlingerne. Dette betegnes som bestyrelsens kerneopgave. Den skal simpelthen sikre, at der er sammenhæng mellem foreningens formål og aktiviteter og sikre at vedtægterne overholdes.

For at danne jer et overblik over bestyrelsens vigtighed, kan I med fordel gennemgå Center for Frivilligt Socialt Arbejdes guide til det gode bestyrelsesarbejde, som findes her. I guiden gennemgås alt fra bestyrelsesprotokol til habilitet.

7. Afhold den stiftende generalforsamling
På den stiftende generalforsamling vedtager I samtlige vedtægter ved at gennemgå dem punkt for punkt. Samtidig vælger I en bestyrelse, der skal sikre, at den daglige ledelse opfylder vedtægterne og fører de vedtagne beslutninger ud i livet.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har samlet et par råd til den gode generalforsamling, der både fortæller om arbejdet før, under og efter en generalforsamlingen: http://frivillighed.dk/viden-og-fakta/artikler/faa-succes-med-aarets-generalforsamling.

8. Overvej registrering af foreningen
Det er ikke et lovkrav at en frivillig forening skal registreres i Danmark. Dog skal foreningen have en NemKonto samt være CVR-registreret, hvis foreningen modtager offentlige tilskud, ansætter personale eller er selskabsskattepligtig.

I kan læse mere om, hvordan I registrerer jeres forening på linket her.

9. Synliggør jeres forening
Efter den stiftende generalforsamling er det vigtigt at få spredt budskabet om jeres forening.

Overvej derfor hvordan I vil kontakte mulige interessenter, såsom:

  • Potentielle medlemmer
  • Mulige samarbejdspartnere
  • Offentlige myndigheder: kommuner, regioner og/eller ministerier
  • Andre foreninger, der arbejder inden for det samme
  • Landskontorer eller paraply-organisationer

Informér alle relevante steder og send eventuelt en pressemeddelelse ud, der fortæller om den nye forening og om hvordan interesserede kan kontakte jer.

Samtidig kan I oprette foreningen på Foreningsportalen på frivillighed.dk. Portalen indeholder blandt andet oplysninger om alle regionale og landsdækkende foreninger på velfærdsområdet i Danmark.

Forrige artikel Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere Næste artikel Sådan bliver du en god ngo-lobbyist Sådan bliver du en god ngo-lobbyist
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.