Gode råd til at tackle hverdagens udfordringer som frivilligkonsulent

GODE RÅD: Kommunale frivilligkonsulenter manøvrerer mellem to verdener, nemlig den kommunale verden og civilsamfundet. Det giver udfordringer og dilemmaer i hverdagen. Ny bog giver gode råd til at tackle frivilligkonsulenternes mange udfordringer.

Der skal sættes en tyk streg under, at “udfordringer ikke nødvendigvis er negative”, understreger Theis Rud Lauesen, der er konsulent og rådgiver hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) og medforfatter til ‘Frontløbere for frivillighed’ - en ny håndbog for kommunale konsulenter, der arbejder med frivillighed, som udkommer i dag.

“Når vi i bogen taler om udfordringer, skal det ikke forstås som en klagesang. Mange af de udfordringer, som frivilligkonsulenterne møder i deres hverdag, er i lige så høj grad med til at udvikle feltet og samarbejdet mellem kommunerne og den frivillige verden,” forklarer Theis Rud Lauesen.

Håndbogen ‘Frontløbere for frivillighed’ er baseret på frivilligkonsulenters egne beretninger og erfaringer, og dem har CFSA indsamlet gennem de seneste 12 år.

I håndbogen præsenterer Theis Rud Lauesen, Dorte Nørregaard og Laura Auken blandt andet de mest gængse udfordringer og dilemmaer, som kommunale frivilligkonsulenter møder som brobyggere mellem kommune og civilsamfund. Håndbogen er løsningsorienteret og stiller en række gode råd og værktøjer til rådighed for kommunale konsulenter, der arbejder med frivillighed.

Her kan du læse tre af de mest gængse udfordringer, som CSFA har identificeret. Du får også gode råd til at tackle disse udfordringer i din hverdag:

Udfordring 1: Uklare rammer og arbejdsbeskrivelser
Den mest almindelige udfordring, frivilligkonsulenter står med, er uklare rammer og jobbeskrivelser, forklarer Theis Rud Lauesen.

“Selvom de fleste kommuner har haft frivilligkonsulenter i mange år, er rammerne for konsulenternes arbejde mange steder uklare. Det ser vi blandt andet i konsulenternes jobbeskrivelser. Samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund er under stærk udvikling i disse år, hvilket også betyder, at konsulenternes opgaver og arbejdsfelt ændrer sig og hele tiden tager nye former. Og selvom det er spændende, betyder det også, at konsulenternes rolle og mandat ofte kan være uklare, og det kan opleves som en frustration hos frivilligkonsulenterne i deres daglige arbejde,” forklarer Theis Rud Lauesen.

En gennemgående udfordring, som konsulenterne skal navigere i, er, at kommunen og den frivillige verden ofte har forskellige forventninger til samarbejdet og til konsulentens opgaver. Når rammerne ikke er klare og veldefinerede, vil det ofte være op til den enkelte frivilligkonsulent at definere sin rolle.

Råd 1: Brug kommunens frivilligpolitik og -strategien som løftestang
For at skabe mere klare og bedre definerede rammer for dit arbejde er det vigtigt, at du er i tæt dialog med din leder. Din leder har ikke nødvendigvis indblik i dine udfordringer og dilemmaer, og derfor skal du være parat til selv at tage initiativ og bede din leder om, at I sammen finder gode løsninger.

Det er en god idé at bruge kommunens frivilligpolitik og -strategi som løftestang. Som frivilligkonsulent er det din rolle at indfri målene i strategien, og derfor er det oplagt, at din jobbeskrivelse tager udgangspunkt i netop de mål.

Hvis det er svært at komme i gang med at definere klarere rammer, foreslår CFSA, at I tænker over, hvad der skulle stå i et jobopslag for din egen stilling. CFSA giver i bogen følgende forslag til, hvad din jobbeskrivelse kan indeholde:

  • Baggrund: Titel og organisatorisk placering
  • Kobling: Politikker, strategier mv., som din funktion og opgaver hører under, inklusive hvilke politisk udvalg du refererer til.
  • Rollen: Kerneformålet i din funktion, kompetencer – faglige og personlige – i funktionen.
  • Opgaver: Dine overordnede ansvarsområder, konkrete opgaver, du skal varetage, interne og eksterne opgaver, du løser.
  • Mål: Primære formål med dine opgaver minimum et år frem. Hvad skal du opnå det kommende år? Hvilke mål skal du søge at opnå de kommende tre-fire år?
  • Mandat og ansvar: Hvad er dit mandat, og hvor autonomt kan du arbejde? Hvad er dit økonomiske ansvar og dit driftsansvar?
  • Samarbejdspartnere: Samarbejdspartnere – internt og eksternt.
  • Leder: Aftaler for samarbejde, sparring, opfølgning og dialog. 

CFSA’s råd er dog også, at du bruger de uklare rammer og jobbeskrivelse som en fordel. Det giver dig nemlig gode muligheder for selv at præge dine opgaver, og du får en større grad af frihed og autonomi i hverdagen til at prioritere din indsats.

Udfordring 2: Ikke nok politisk og ledelsesmæssigt fokus
Frivilligkonsulenter bruger rigtig meget tid og mange kræfter i civilsamfundet, som typisk er præget af engagement og initiativlyst. Opgaven for konsulenterne er at bringe civilsamfundets engagement ind i kommunen og skabe koblinger og synergier mellem de to verdener.

Mange frivilligkonsulenter oplever imidlertid, at det kan være vanskeligt at få sat samarbejdet med den frivillige sektor på dagsordenen på højt politisk niveau og på kommunens direktionsgange.

“Når konsulenterne kommer “hjem” til kommunen, bliver de ikke altid mødt med samme engagement som i den frivillige verden. Det er ikke et udtryk for modvilje, men det er en præmis for frivilligkonsulenternes arbejde. Implementering af kommunens frivilligstrategi og samarbejdet med den frivillige verden er ikke altid topprioritet for politikerne og topledelsen, så derfor er det ofte op til konsulenten selv at skabe opmærksomhed om sit arbejde blandt kommunens ledelse og politikere,” forklarer Theis Rud Lauesen fra CFSA.

Råd 2: Invester tid i at lære kommunens arbejdsgange at kende
Frivilligkonsulenter bruger meget af deres tid sammen med frivillige og i foreningerne. Det betyder, at de risikerer at komme langt væk fra de daglige arbejdsgange i kommunen. Men det er vigtigt, at man som frivilligkonsulent investerer tid og kræfter på at blive dus med den kommunale arbejdskultur, processerne og det politiske system.

Hvis man som frivilligkonsulent ikke føler, at der er nok politisk og strategisk fokus på det frivillige område, må man være opsøgende og proaktiv. Sørg for at blive gode venner med borgmestersekretariatet og de kommunikationsansatte. Fortæl dem de gode historier fra dit arbejde, som for eksempel borgmesteren og relevante udvalgsformænd kan bruge i deres taler og lignende.

Som frivilligkonsulent kan du:

  • Opsøge løbende viden om, hvilke velfærdsemner og målgrupper de politiske udvalg og borgmesteren er optaget af, og om det er relevant at inddrage et frivillighedsperspektiv. Lyt efter, hvad politikerne efterspørger af konkrete handlinger og forandringer.
  • Spille ind med relevante data, viden og analyser om kommuners samarbejde med den frivillige verden i projekter, notater, indstillinger, taler mv., som politikerne skal behandle. Tilbyd gode cases og sjove citater, som kan give liv til borgmesterens og udvalgsformænds taler og artikler.
  • Bruge anledninger som uddeling af § 18-midler til at sætte samarbejde med den frivillige verden på dagsordenen. Foreslå, at kommunen – eventuelt sammen med de lokale frivilligråd – laver et uddeling af § 18-midler-møde, hvor foreningerne møder politikerne. Eller stift en pris for årets frivillig, som borgmesteren uddeler.

Udfordring 3: Frivilligkonsulenterne føler sig alene
Som frivilligkonsulent er man meget ude af huset, og derfor er man ikke altid lige så rodfæstet i sin afdeling som ens kollegaer. Ofte er konsulenterne også de eneste, der arbejder med frivillighed i forvaltningen eller kommunen.

Derfor har mange konsulenter ikke kollegaer at sparre og dele faglige erfaringer med. Det betyder, at man som konsulent kan komme til at føle sig alene i sit job.

Råd 3: Skab større ejerskab
En præmis for frivilligkonsulenternes arbejde er, at man skal være opsøgende. Det gælder, når man skal skabe netværk i civilsamfundet, når man skal sætte frivilligheden på dagsorden hos ledelsen og politikerne i kommunen, og det gælder i lige så høj grad også, når man skal skabe faglige fællesskaber med kollegaer.

Du kan skabe større ejerskab til dit arbejde med frivillighed og civilsamfund blandt dine kollegaer ved at inkludere dem i dit arbejde og dine udfordringer. Det kan du gøre ved for eksempel at skabe faglige netværk på tværs af afdelingerne og forvaltningerne. Find kollegaer, der har interesse for frivilligheden, og vær nysgerrig på, hvordan I kan bruge hinanden i hverdagen.

Husk også at række ud til dine kollegaer i andre kommuner og i frivilligcentrene rundtomkring i landet. De oplever ofte de samme udfordringer og frustrationer, som du gør. I kan for eksempel arrangere faglige besøg til hinandens kommuner, hvor I kan inspirere hinanden.

Find flere gode råd i håndbogen ‘Frontløbere for frivillighed’, som du kan downloade gratis eller bestille her.

--

I denne artikel får du et arbejdsværktøj, som kan hjælpe dig med at prioritere dine opgaver som frivilligkonsulent. Og her kan du læse et uddrag af bogen ‘Frontløbere for frivillighed’.

 

Forrige artikel 5 gode råd til at tænke verdensmålene ind i jeres Folkemødeevent 5 gode råd til at tænke verdensmålene ind i jeres Folkemødeevent Næste artikel Lær af de største bommerter på Bornholm Lær af de største bommerter på Bornholm
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.