Gode råd til at tackle hverdagens udfordringer som frivilligkonsulent

GODE RÅD: Kommunale frivilligkonsulenter manøvrerer mellem to verdener, nemlig den kommunale verden og civilsamfundet. Det giver udfordringer og dilemmaer i hverdagen. Ny bog giver gode råd til at tackle frivilligkonsulenternes mange udfordringer.

Der skal sættes en tyk streg under, at “udfordringer ikke nødvendigvis er negative”, understreger Theis Rud Lauesen, der er konsulent og rådgiver hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) og medforfatter til ‘Frontløbere for frivillighed’ - en ny håndbog for kommunale konsulenter, der arbejder med frivillighed, som udkommer i dag.

“Når vi i bogen taler om udfordringer, skal det ikke forstås som en klagesang. Mange af de udfordringer, som frivilligkonsulenterne møder i deres hverdag, er i lige så høj grad med til at udvikle feltet og samarbejdet mellem kommunerne og den frivillige verden,” forklarer Theis Rud Lauesen.

Håndbogen ‘Frontløbere for frivillighed’ er baseret på frivilligkonsulenters egne beretninger og erfaringer, og dem har CFSA indsamlet gennem de seneste 12 år.

I håndbogen præsenterer Theis Rud Lauesen, Dorte Nørregaard og Laura Auken blandt andet de mest gængse udfordringer og dilemmaer, som kommunale frivilligkonsulenter møder som brobyggere mellem kommune og civilsamfund. Håndbogen er løsningsorienteret og stiller en række gode råd og værktøjer til rådighed for kommunale konsulenter, der arbejder med frivillighed.

Her kan du læse tre af de mest gængse udfordringer, som CSFA har identificeret. Du får også gode råd til at tackle disse udfordringer i din hverdag:

Udfordring 1: Uklare rammer og arbejdsbeskrivelser
Den mest almindelige udfordring, frivilligkonsulenter står med, er uklare rammer og jobbeskrivelser, forklarer Theis Rud Lauesen.

“Selvom de fleste kommuner har haft frivilligkonsulenter i mange år, er rammerne for konsulenternes arbejde mange steder uklare. Det ser vi blandt andet i konsulenternes jobbeskrivelser. Samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund er under stærk udvikling i disse år, hvilket også betyder, at konsulenternes opgaver og arbejdsfelt ændrer sig og hele tiden tager nye former. Og selvom det er spændende, betyder det også, at konsulenternes rolle og mandat ofte kan være uklare, og det kan opleves som en frustration hos frivilligkonsulenterne i deres daglige arbejde,” forklarer Theis Rud Lauesen.

En gennemgående udfordring, som konsulenterne skal navigere i, er, at kommunen og den frivillige verden ofte har forskellige forventninger til samarbejdet og til konsulentens opgaver. Når rammerne ikke er klare og veldefinerede, vil det ofte være op til den enkelte frivilligkonsulent at definere sin rolle.

Råd 1: Brug kommunens frivilligpolitik og -strategien som løftestang
For at skabe mere klare og bedre definerede rammer for dit arbejde er det vigtigt, at du er i tæt dialog med din leder. Din leder har ikke nødvendigvis indblik i dine udfordringer og dilemmaer, og derfor skal du være parat til selv at tage initiativ og bede din leder om, at I sammen finder gode løsninger.

Det er en god idé at bruge kommunens frivilligpolitik og -strategi som løftestang. Som frivilligkonsulent er det din rolle at indfri målene i strategien, og derfor er det oplagt, at din jobbeskrivelse tager udgangspunkt i netop de mål.

Hvis det er svært at komme i gang med at definere klarere rammer, foreslår CFSA, at I tænker over, hvad der skulle stå i et jobopslag for din egen stilling. CFSA giver i bogen følgende forslag til, hvad din jobbeskrivelse kan indeholde:

  • Baggrund: Titel og organisatorisk placering
  • Kobling: Politikker, strategier mv., som din funktion og opgaver hører under, inklusive hvilke politisk udvalg du refererer til.
  • Rollen: Kerneformålet i din funktion, kompetencer – faglige og personlige – i funktionen.
  • Opgaver: Dine overordnede ansvarsområder, konkrete opgaver, du skal varetage, interne og eksterne opgaver, du løser.
  • Mål: Primære formål med dine opgaver minimum et år frem. Hvad skal du opnå det kommende år? Hvilke mål skal du søge at opnå de kommende tre-fire år?
  • Mandat og ansvar: Hvad er dit mandat, og hvor autonomt kan du arbejde? Hvad er dit økonomiske ansvar og dit driftsansvar?
  • Samarbejdspartnere: Samarbejdspartnere – internt og eksternt.
  • Leder: Aftaler for samarbejde, sparring, opfølgning og dialog. 

CFSA’s råd er dog også, at du bruger de uklare rammer og jobbeskrivelse som en fordel. Det giver dig nemlig gode muligheder for selv at præge dine opgaver, og du får en større grad af frihed og autonomi i hverdagen til at prioritere din indsats.

Udfordring 2: Ikke nok politisk og ledelsesmæssigt fokus
Frivilligkonsulenter bruger rigtig meget tid og mange kræfter i civilsamfundet, som typisk er præget af engagement og initiativlyst. Opgaven for konsulenterne er at bringe civilsamfundets engagement ind i kommunen og skabe koblinger og synergier mellem de to verdener.

Mange frivilligkonsulenter oplever imidlertid, at det kan være vanskeligt at få sat samarbejdet med den frivillige sektor på dagsordenen på højt politisk niveau og på kommunens direktionsgange.

“Når konsulenterne kommer “hjem” til kommunen, bliver de ikke altid mødt med samme engagement som i den frivillige verden. Det er ikke et udtryk for modvilje, men det er en præmis for frivilligkonsulenternes arbejde. Implementering af kommunens frivilligstrategi og samarbejdet med den frivillige verden er ikke altid topprioritet for politikerne og topledelsen, så derfor er det ofte op til konsulenten selv at skabe opmærksomhed om sit arbejde blandt kommunens ledelse og politikere,” forklarer Theis Rud Lauesen fra CFSA.

Råd 2: Invester tid i at lære kommunens arbejdsgange at kende
Frivilligkonsulenter bruger meget af deres tid sammen med frivillige og i foreningerne. Det betyder, at de risikerer at komme langt væk fra de daglige arbejdsgange i kommunen. Men det er vigtigt, at man som frivilligkonsulent investerer tid og kræfter på at blive dus med den kommunale arbejdskultur, processerne og det politiske system.

Hvis man som frivilligkonsulent ikke føler, at der er nok politisk og strategisk fokus på det frivillige område, må man være opsøgende og proaktiv. Sørg for at blive gode venner med borgmestersekretariatet og de kommunikationsansatte. Fortæl dem de gode historier fra dit arbejde, som for eksempel borgmesteren og relevante udvalgsformænd kan bruge i deres taler og lignende.

Som frivilligkonsulent kan du:

  • Opsøge løbende viden om, hvilke velfærdsemner og målgrupper de politiske udvalg og borgmesteren er optaget af, og om det er relevant at inddrage et frivillighedsperspektiv. Lyt efter, hvad politikerne efterspørger af konkrete handlinger og forandringer.
  • Spille ind med relevante data, viden og analyser om kommuners samarbejde med den frivillige verden i projekter, notater, indstillinger, taler mv., som politikerne skal behandle. Tilbyd gode cases og sjove citater, som kan give liv til borgmesterens og udvalgsformænds taler og artikler.
  • Bruge anledninger som uddeling af § 18-midler til at sætte samarbejde med den frivillige verden på dagsordenen. Foreslå, at kommunen – eventuelt sammen med de lokale frivilligråd – laver et uddeling af § 18-midler-møde, hvor foreningerne møder politikerne. Eller stift en pris for årets frivillig, som borgmesteren uddeler.

Udfordring 3: Frivilligkonsulenterne føler sig alene
Som frivilligkonsulent er man meget ude af huset, og derfor er man ikke altid lige så rodfæstet i sin afdeling som ens kollegaer. Ofte er konsulenterne også de eneste, der arbejder med frivillighed i forvaltningen eller kommunen.

Derfor har mange konsulenter ikke kollegaer at sparre og dele faglige erfaringer med. Det betyder, at man som konsulent kan komme til at føle sig alene i sit job.

Råd 3: Skab større ejerskab
En præmis for frivilligkonsulenternes arbejde er, at man skal være opsøgende. Det gælder, når man skal skabe netværk i civilsamfundet, når man skal sætte frivilligheden på dagsorden hos ledelsen og politikerne i kommunen, og det gælder i lige så høj grad også, når man skal skabe faglige fællesskaber med kollegaer.

Du kan skabe større ejerskab til dit arbejde med frivillighed og civilsamfund blandt dine kollegaer ved at inkludere dem i dit arbejde og dine udfordringer. Det kan du gøre ved for eksempel at skabe faglige netværk på tværs af afdelingerne og forvaltningerne. Find kollegaer, der har interesse for frivilligheden, og vær nysgerrig på, hvordan I kan bruge hinanden i hverdagen.

Husk også at række ud til dine kollegaer i andre kommuner og i frivilligcentrene rundtomkring i landet. De oplever ofte de samme udfordringer og frustrationer, som du gør. I kan for eksempel arrangere faglige besøg til hinandens kommuner, hvor I kan inspirere hinanden.

Find flere gode råd i håndbogen ‘Frontløbere for frivillighed’, som du kan downloade gratis eller bestille her.

--

I denne artikel får du et arbejdsværktøj, som kan hjælpe dig med at prioritere dine opgaver som frivilligkonsulent. Og her kan du læse et uddrag af bogen ‘Frontløbere for frivillighed’.

 

Forrige artikel 5 gode råd til at tænke verdensmålene ind i jeres Folkemødeevent 5 gode råd til at tænke verdensmålene ind i jeres Folkemødeevent Næste artikel Lær af de største bommerter på Bornholm Lær af de største bommerter på Bornholm
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH.