Sådan udvikler I foreningens strategi

LYNGUIDE: Hvad skal foreningens strategi indeholde, og hvordan definerer man bedst foreningens vision, mission og værdier. Få gode råd fra anmelderroste Michael Wulffs nye bog.  

Uden en strategi flakker en forening rundt som en forvirret, hovedløs hane. Strategien er det, der giver foreningen mål og fælles retning. Derfor er det ikke alene vigtigt at få udviklet en strategi, men det er også vigtigt at få udviklet den rigtige strategi, som passer til netop jeres forening.

I sin nye bog ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” giver den anmelderroste forfatter og organisationskonsulent med mange års erfaring inden for foreningsverdenen, Michael Wulff, en værkstøjskasse til bestyrelser i frivillige foreninger.

Civilsamfundets Videnscenter har sammenfattet nogle af de vigtigste pointer fra bogen, når det gælder bestyrelsens arbejde med at få udviklet en klar strategi, som sikrer, at foreningen arbejder målrettet. Nedenfor kan du få en hjælpende hånd til, hvordan du griber udviklingen af jeres strategi an.

Hvad skal en strategi kunne?
Strategien er en ‘forklaring’ på, hvordan foreningen rent praktisk vil forfølge sin vision. Strategien er vigtig, fordi den kæder foreningens langsigtede mål sammen med foreningens daglige virke og sikrer, at foreningen arbejder målrettet. Kun ved at kæde foreningens vision sammen med en mere konkret handlingsplan, kan man udfolde foreningens fulde potentiale.

Hvornår bør strategien gentænkes?
Strategien skal passe til jeres forening. Som tommelfingerregel skal strategien derfor gentænkes hver gang, der sker større forandringer i foreningen. Det er vigtigt at være klar til at revidere strategien, når noget ændrer sig, da forandringer i eksempelvis foreningens struktur kan have betydning for, hvordan foreningen mest hensigtsmæssigt når de mål, den har sat sig. Helt konkret kan der eksempelvis være behov for at ændre strategien, hvis foreningen tager hul på nye initiativer eller store projekter, som har betydning for hele foreningen. Der kan også være behov for at revidere strategien, hvis foreningen går ind i en ny fase - eksempelvis hvis foreningen for første gang skal ansætte medarbejdere.

Hvad skal strategien indeholde?
En strategi skal indeholde en vision, en mission og et sæt værdier. Strategien opstiller foreningens langsigtede mål med succeskriterier for, hvornår målene er nået. Desuden indeholder strategien årlige handlingsplaner og tidsplaner og gør det klart, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver.

Sådan griber I strategiudviklingen an:

1. Lav en køreplan for strategiforløbet
Det første, I skal gøre, er at lægge en plan for hele strategiforløbet, herunder hvem der skal involveres, hvordan og hvornår. Det er en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe, der har ansvar for hele strategiforløbet. I bør desuden afklare, hvornår strategiforløbet skal starte og slutte.

2. Definér foreningens vision
Visionen er den drøm, foreningen har for sin målgruppe eller sag. Strategien er sat i verden for at nå visionen. En vision beskriver verden, som foreningen ønsker, at den skal se ud, og samtidig er visionen med til at tydeliggøre foreningens eksistensberettigelse. Visionen kan være en ønskesituation, som ligger 50 år ude i fremtiden, men det kan også være noget uopnåeligt, en utopi, der fungerer som den ledestjerne, foreningen sigter efter. Når I formulerer foreningens vision, er det vigtigt, at I tænker over, at udenforstående let skal kunne forstå den og få en klar idé om foreningens virke. Visionen bør være både letforståelig og inspirerende, så foreningens medlemmer let kan gentage den med stolthed.

3. Formuler foreningens mission
Missionen er foreningens formålserklæring, som fortæller, hvad foreningen skal, og hvilken opgave den er sat i verden for at løse. Missionen beskriver altså, hvordan visionen kan omsættes til virkelighed. Missionen skal hverken være konkret eller målbar, men den skal give udenforstående en idé om, hvilke typer aktiviteter foreningen arbejder med.

En mission skal indeholde tre elementer:

  • Hvad foreningen gør (aktiviteter)
  • Hvem i foreningen, der gør det, den gør, for (målgruppen)
  • Hvorfor foreningen gør, som den gør (målet)

I arbejdet med missionen er det vigtigt, at I afstemmer ambitionsniveauet med de ressourcer, som foreningen råder over. Samtidig gælder der for missionen, ligesom for den overordnede strategi, at I skal turde revidere den, hvis det eksempelvis viser sig, at målgruppen ikke har gavn af aktiviteterne. Hvis det er tilfældet, må I ændre aktiviteterne efter målgruppens behov og dermed også ændre missionen.

4. Konkretiser foreningens værdier
Nu er det blevet tid til at formulere foreningens værdigrundlag, som skal skabe den fælles platform, I arbejder ud fra. Værdierne beskriver den adfærd og det samspil, som I ønsker skal være kendetegnende for foreningen og de frivillige. Værdigrundlaget kan beskrive en tilgang til mennesker, en overbevisning eller principper for arbejdet. Bevidste og fælles værdier udgør et vigtigt holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt grundlag, som skaber en stærk kultur i foreningen. Formålet med værdierne er at gøre samarbejdet i foreningen nemmere, fordi de grundlæggende principper for arbejdet er på plads. En fælles tilslutning om et værdigrundlag vil således gøre det lettere at delegere ansvar til de frivillige og gøre det nemmere for de frivillige selv at tage ansvar, fordi der kan tages udgangspunkt i de fælles værdier.

Når I udarbejder værdierne, bør I holde jer for øje, at de både skal kendetegne foreningen  og være realistiske at leve op til. Typisk udarbejder foreninger fire til seks værdier, da det skal være overskueligt og nemt for de frivillige, ansatte og målgruppen at genkende og huske værdierne.

Du kan læse meget mere om, hvordan foreninger bedst udvikler deres strategi i bogen ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” af Michael Wulff, som udkom på Ingerfairs forlag den 20. juni 2017. http://www.forlaget-ingerfair.dk/butik/ikke-kategoriseret/strategi-og-frivilligt-engagement/

Forrige artikel Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Næste artikel Bestyrelsesguide for begyndere Bestyrelsesguide for begyndere
Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

GUIDE: Fra fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere bliver der i stigende grad stillet krav til civilsamfundets evne til at lede og styre projekter. Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og introducerer dig her til, hvordan du planlægger et projekt, så du når dit slutmål. 

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.