Sådan udvikler I foreningens strategi

LYNGUIDE: Hvad skal foreningens strategi indeholde, og hvordan definerer man bedst foreningens vision, mission og værdier. Få gode råd fra anmelderroste Michael Wulffs nye bog.  

Uden en strategi flakker en forening rundt som en forvirret, hovedløs hane. Strategien er det, der giver foreningen mål og fælles retning. Derfor er det ikke alene vigtigt at få udviklet en strategi, men det er også vigtigt at få udviklet den rigtige strategi, som passer til netop jeres forening.

I sin nye bog ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” giver den anmelderroste forfatter og organisationskonsulent med mange års erfaring inden for foreningsverdenen, Michael Wulff, en værkstøjskasse til bestyrelser i frivillige foreninger.

Civilsamfundets Videnscenter har sammenfattet nogle af de vigtigste pointer fra bogen, når det gælder bestyrelsens arbejde med at få udviklet en klar strategi, som sikrer, at foreningen arbejder målrettet. Nedenfor kan du få en hjælpende hånd til, hvordan du griber udviklingen af jeres strategi an.

Hvad skal en strategi kunne?
Strategien er en ‘forklaring’ på, hvordan foreningen rent praktisk vil forfølge sin vision. Strategien er vigtig, fordi den kæder foreningens langsigtede mål sammen med foreningens daglige virke og sikrer, at foreningen arbejder målrettet. Kun ved at kæde foreningens vision sammen med en mere konkret handlingsplan, kan man udfolde foreningens fulde potentiale.

Hvornår bør strategien gentænkes?
Strategien skal passe til jeres forening. Som tommelfingerregel skal strategien derfor gentænkes hver gang, der sker større forandringer i foreningen. Det er vigtigt at være klar til at revidere strategien, når noget ændrer sig, da forandringer i eksempelvis foreningens struktur kan have betydning for, hvordan foreningen mest hensigtsmæssigt når de mål, den har sat sig. Helt konkret kan der eksempelvis være behov for at ændre strategien, hvis foreningen tager hul på nye initiativer eller store projekter, som har betydning for hele foreningen. Der kan også være behov for at revidere strategien, hvis foreningen går ind i en ny fase - eksempelvis hvis foreningen for første gang skal ansætte medarbejdere.

Hvad skal strategien indeholde?
En strategi skal indeholde en vision, en mission og et sæt værdier. Strategien opstiller foreningens langsigtede mål med succeskriterier for, hvornår målene er nået. Desuden indeholder strategien årlige handlingsplaner og tidsplaner og gør det klart, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver.

Sådan griber I strategiudviklingen an:

1. Lav en køreplan for strategiforløbet
Det første, I skal gøre, er at lægge en plan for hele strategiforløbet, herunder hvem der skal involveres, hvordan og hvornår. Det er en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe, der har ansvar for hele strategiforløbet. I bør desuden afklare, hvornår strategiforløbet skal starte og slutte.

2. Definér foreningens vision
Visionen er den drøm, foreningen har for sin målgruppe eller sag. Strategien er sat i verden for at nå visionen. En vision beskriver verden, som foreningen ønsker, at den skal se ud, og samtidig er visionen med til at tydeliggøre foreningens eksistensberettigelse. Visionen kan være en ønskesituation, som ligger 50 år ude i fremtiden, men det kan også være noget uopnåeligt, en utopi, der fungerer som den ledestjerne, foreningen sigter efter. Når I formulerer foreningens vision, er det vigtigt, at I tænker over, at udenforstående let skal kunne forstå den og få en klar idé om foreningens virke. Visionen bør være både letforståelig og inspirerende, så foreningens medlemmer let kan gentage den med stolthed.

3. Formuler foreningens mission
Missionen er foreningens formålserklæring, som fortæller, hvad foreningen skal, og hvilken opgave den er sat i verden for at løse. Missionen beskriver altså, hvordan visionen kan omsættes til virkelighed. Missionen skal hverken være konkret eller målbar, men den skal give udenforstående en idé om, hvilke typer aktiviteter foreningen arbejder med.

En mission skal indeholde tre elementer:

  • Hvad foreningen gør (aktiviteter)
  • Hvem i foreningen, der gør det, den gør, for (målgruppen)
  • Hvorfor foreningen gør, som den gør (målet)

I arbejdet med missionen er det vigtigt, at I afstemmer ambitionsniveauet med de ressourcer, som foreningen råder over. Samtidig gælder der for missionen, ligesom for den overordnede strategi, at I skal turde revidere den, hvis det eksempelvis viser sig, at målgruppen ikke har gavn af aktiviteterne. Hvis det er tilfældet, må I ændre aktiviteterne efter målgruppens behov og dermed også ændre missionen.

4. Konkretiser foreningens værdier
Nu er det blevet tid til at formulere foreningens værdigrundlag, som skal skabe den fælles platform, I arbejder ud fra. Værdierne beskriver den adfærd og det samspil, som I ønsker skal være kendetegnende for foreningen og de frivillige. Værdigrundlaget kan beskrive en tilgang til mennesker, en overbevisning eller principper for arbejdet. Bevidste og fælles værdier udgør et vigtigt holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt grundlag, som skaber en stærk kultur i foreningen. Formålet med værdierne er at gøre samarbejdet i foreningen nemmere, fordi de grundlæggende principper for arbejdet er på plads. En fælles tilslutning om et værdigrundlag vil således gøre det lettere at delegere ansvar til de frivillige og gøre det nemmere for de frivillige selv at tage ansvar, fordi der kan tages udgangspunkt i de fælles værdier.

Når I udarbejder værdierne, bør I holde jer for øje, at de både skal kendetegne foreningen  og være realistiske at leve op til. Typisk udarbejder foreninger fire til seks værdier, da det skal være overskueligt og nemt for de frivillige, ansatte og målgruppen at genkende og huske værdierne.

Du kan læse meget mere om, hvordan foreninger bedst udvikler deres strategi i bogen ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” af Michael Wulff, som udkom på Ingerfairs forlag den 20. juni 2017. http://www.forlaget-ingerfair.dk/butik/ikke-kategoriseret/strategi-og-frivilligt-engagement/

Forrige artikel Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Næste artikel Bestyrelsesguide for begyndere Bestyrelsesguide for begyndere
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.