Sådan udvikler I foreningens strategi

LYNGUIDE: Hvad skal foreningens strategi indeholde, og hvordan definerer man bedst foreningens vision, mission og værdier. Få gode råd fra anmelderroste Michael Wulffs nye bog.  

Uden en strategi flakker en forening rundt som en forvirret, hovedløs hane. Strategien er det, der giver foreningen mål og fælles retning. Derfor er det ikke alene vigtigt at få udviklet en strategi, men det er også vigtigt at få udviklet den rigtige strategi, som passer til netop jeres forening.

I sin nye bog ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” giver den anmelderroste forfatter og organisationskonsulent med mange års erfaring inden for foreningsverdenen, Michael Wulff, en værkstøjskasse til bestyrelser i frivillige foreninger.

Civilsamfundets Videnscenter har sammenfattet nogle af de vigtigste pointer fra bogen, når det gælder bestyrelsens arbejde med at få udviklet en klar strategi, som sikrer, at foreningen arbejder målrettet. Nedenfor kan du få en hjælpende hånd til, hvordan du griber udviklingen af jeres strategi an.

Hvad skal en strategi kunne?
Strategien er en ‘forklaring’ på, hvordan foreningen rent praktisk vil forfølge sin vision. Strategien er vigtig, fordi den kæder foreningens langsigtede mål sammen med foreningens daglige virke og sikrer, at foreningen arbejder målrettet. Kun ved at kæde foreningens vision sammen med en mere konkret handlingsplan, kan man udfolde foreningens fulde potentiale.

Hvornår bør strategien gentænkes?
Strategien skal passe til jeres forening. Som tommelfingerregel skal strategien derfor gentænkes hver gang, der sker større forandringer i foreningen. Det er vigtigt at være klar til at revidere strategien, når noget ændrer sig, da forandringer i eksempelvis foreningens struktur kan have betydning for, hvordan foreningen mest hensigtsmæssigt når de mål, den har sat sig. Helt konkret kan der eksempelvis være behov for at ændre strategien, hvis foreningen tager hul på nye initiativer eller store projekter, som har betydning for hele foreningen. Der kan også være behov for at revidere strategien, hvis foreningen går ind i en ny fase - eksempelvis hvis foreningen for første gang skal ansætte medarbejdere.

Hvad skal strategien indeholde?
En strategi skal indeholde en vision, en mission og et sæt værdier. Strategien opstiller foreningens langsigtede mål med succeskriterier for, hvornår målene er nået. Desuden indeholder strategien årlige handlingsplaner og tidsplaner og gør det klart, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver.

Sådan griber I strategiudviklingen an:

1. Lav en køreplan for strategiforløbet
Det første, I skal gøre, er at lægge en plan for hele strategiforløbet, herunder hvem der skal involveres, hvordan og hvornår. Det er en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe, der har ansvar for hele strategiforløbet. I bør desuden afklare, hvornår strategiforløbet skal starte og slutte.

2. Definér foreningens vision
Visionen er den drøm, foreningen har for sin målgruppe eller sag. Strategien er sat i verden for at nå visionen. En vision beskriver verden, som foreningen ønsker, at den skal se ud, og samtidig er visionen med til at tydeliggøre foreningens eksistensberettigelse. Visionen kan være en ønskesituation, som ligger 50 år ude i fremtiden, men det kan også være noget uopnåeligt, en utopi, der fungerer som den ledestjerne, foreningen sigter efter. Når I formulerer foreningens vision, er det vigtigt, at I tænker over, at udenforstående let skal kunne forstå den og få en klar idé om foreningens virke. Visionen bør være både letforståelig og inspirerende, så foreningens medlemmer let kan gentage den med stolthed.

3. Formuler foreningens mission
Missionen er foreningens formålserklæring, som fortæller, hvad foreningen skal, og hvilken opgave den er sat i verden for at løse. Missionen beskriver altså, hvordan visionen kan omsættes til virkelighed. Missionen skal hverken være konkret eller målbar, men den skal give udenforstående en idé om, hvilke typer aktiviteter foreningen arbejder med.

En mission skal indeholde tre elementer:

  • Hvad foreningen gør (aktiviteter)
  • Hvem i foreningen, der gør det, den gør, for (målgruppen)
  • Hvorfor foreningen gør, som den gør (målet)

I arbejdet med missionen er det vigtigt, at I afstemmer ambitionsniveauet med de ressourcer, som foreningen råder over. Samtidig gælder der for missionen, ligesom for den overordnede strategi, at I skal turde revidere den, hvis det eksempelvis viser sig, at målgruppen ikke har gavn af aktiviteterne. Hvis det er tilfældet, må I ændre aktiviteterne efter målgruppens behov og dermed også ændre missionen.

4. Konkretiser foreningens værdier
Nu er det blevet tid til at formulere foreningens værdigrundlag, som skal skabe den fælles platform, I arbejder ud fra. Værdierne beskriver den adfærd og det samspil, som I ønsker skal være kendetegnende for foreningen og de frivillige. Værdigrundlaget kan beskrive en tilgang til mennesker, en overbevisning eller principper for arbejdet. Bevidste og fælles værdier udgør et vigtigt holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt grundlag, som skaber en stærk kultur i foreningen. Formålet med værdierne er at gøre samarbejdet i foreningen nemmere, fordi de grundlæggende principper for arbejdet er på plads. En fælles tilslutning om et værdigrundlag vil således gøre det lettere at delegere ansvar til de frivillige og gøre det nemmere for de frivillige selv at tage ansvar, fordi der kan tages udgangspunkt i de fælles værdier.

Når I udarbejder værdierne, bør I holde jer for øje, at de både skal kendetegne foreningen  og være realistiske at leve op til. Typisk udarbejder foreninger fire til seks værdier, da det skal være overskueligt og nemt for de frivillige, ansatte og målgruppen at genkende og huske værdierne.

Du kan læse meget mere om, hvordan foreninger bedst udvikler deres strategi i bogen ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” af Michael Wulff, som udkom på Ingerfairs forlag den 20. juni 2017. http://www.forlaget-ingerfair.dk/butik/ikke-kategoriseret/strategi-og-frivilligt-engagement/

Forrige artikel Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Næste artikel Bestyrelsesguide for begyndere Bestyrelsesguide for begyndere
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

INSPIRATION: Med live-yoga, fjernundervisning i musikredigering samt indkøb og uddeling af store mængder hackysacks forsøger ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ at række ud til sin målgruppe under coronakrisen. På de virtuelle mødesteder bliver det hurtigt tydeligt, om det, du gør, virker eller ej, siger direktør Stine Hamburger.

Oxfam Ibis går live 1. maj

Oxfam Ibis går live 1. maj

INSPIRATION: Fælledparken i København bliver underlig tom, når kalenderen viser 1. maj. Men Oxfam Ibis har besluttet at holde fast i den gamle tradition om at mødes og fejre den internationale kampdag. Denne gang via telefoner, tablets og computere.

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned.