Sådan udvikler I foreningens strategi

LYNGUIDE: Hvad skal foreningens strategi indeholde, og hvordan definerer man bedst foreningens vision, mission og værdier. Få gode råd fra anmelderroste Michael Wulffs nye bog.  

Uden en strategi flakker en forening rundt som en forvirret, hovedløs hane. Strategien er det, der giver foreningen mål og fælles retning. Derfor er det ikke alene vigtigt at få udviklet en strategi, men det er også vigtigt at få udviklet den rigtige strategi, som passer til netop jeres forening.

I sin nye bog ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” giver den anmelderroste forfatter og organisationskonsulent med mange års erfaring inden for foreningsverdenen, Michael Wulff, en værkstøjskasse til bestyrelser i frivillige foreninger.

Civilsamfundets Videnscenter har sammenfattet nogle af de vigtigste pointer fra bogen, når det gælder bestyrelsens arbejde med at få udviklet en klar strategi, som sikrer, at foreningen arbejder målrettet. Nedenfor kan du få en hjælpende hånd til, hvordan du griber udviklingen af jeres strategi an.

Hvad skal en strategi kunne?
Strategien er en ‘forklaring’ på, hvordan foreningen rent praktisk vil forfølge sin vision. Strategien er vigtig, fordi den kæder foreningens langsigtede mål sammen med foreningens daglige virke og sikrer, at foreningen arbejder målrettet. Kun ved at kæde foreningens vision sammen med en mere konkret handlingsplan, kan man udfolde foreningens fulde potentiale.

Hvornår bør strategien gentænkes?
Strategien skal passe til jeres forening. Som tommelfingerregel skal strategien derfor gentænkes hver gang, der sker større forandringer i foreningen. Det er vigtigt at være klar til at revidere strategien, når noget ændrer sig, da forandringer i eksempelvis foreningens struktur kan have betydning for, hvordan foreningen mest hensigtsmæssigt når de mål, den har sat sig. Helt konkret kan der eksempelvis være behov for at ændre strategien, hvis foreningen tager hul på nye initiativer eller store projekter, som har betydning for hele foreningen. Der kan også være behov for at revidere strategien, hvis foreningen går ind i en ny fase - eksempelvis hvis foreningen for første gang skal ansætte medarbejdere.

Hvad skal strategien indeholde?
En strategi skal indeholde en vision, en mission og et sæt værdier. Strategien opstiller foreningens langsigtede mål med succeskriterier for, hvornår målene er nået. Desuden indeholder strategien årlige handlingsplaner og tidsplaner og gør det klart, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver.

Sådan griber I strategiudviklingen an:

1. Lav en køreplan for strategiforløbet
Det første, I skal gøre, er at lægge en plan for hele strategiforløbet, herunder hvem der skal involveres, hvordan og hvornår. Det er en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe, der har ansvar for hele strategiforløbet. I bør desuden afklare, hvornår strategiforløbet skal starte og slutte.

2. Definér foreningens vision
Visionen er den drøm, foreningen har for sin målgruppe eller sag. Strategien er sat i verden for at nå visionen. En vision beskriver verden, som foreningen ønsker, at den skal se ud, og samtidig er visionen med til at tydeliggøre foreningens eksistensberettigelse. Visionen kan være en ønskesituation, som ligger 50 år ude i fremtiden, men det kan også være noget uopnåeligt, en utopi, der fungerer som den ledestjerne, foreningen sigter efter. Når I formulerer foreningens vision, er det vigtigt, at I tænker over, at udenforstående let skal kunne forstå den og få en klar idé om foreningens virke. Visionen bør være både letforståelig og inspirerende, så foreningens medlemmer let kan gentage den med stolthed.

3. Formuler foreningens mission
Missionen er foreningens formålserklæring, som fortæller, hvad foreningen skal, og hvilken opgave den er sat i verden for at løse. Missionen beskriver altså, hvordan visionen kan omsættes til virkelighed. Missionen skal hverken være konkret eller målbar, men den skal give udenforstående en idé om, hvilke typer aktiviteter foreningen arbejder med.

En mission skal indeholde tre elementer:

  • Hvad foreningen gør (aktiviteter)
  • Hvem i foreningen, der gør det, den gør, for (målgruppen)
  • Hvorfor foreningen gør, som den gør (målet)

I arbejdet med missionen er det vigtigt, at I afstemmer ambitionsniveauet med de ressourcer, som foreningen råder over. Samtidig gælder der for missionen, ligesom for den overordnede strategi, at I skal turde revidere den, hvis det eksempelvis viser sig, at målgruppen ikke har gavn af aktiviteterne. Hvis det er tilfældet, må I ændre aktiviteterne efter målgruppens behov og dermed også ændre missionen.

4. Konkretiser foreningens værdier
Nu er det blevet tid til at formulere foreningens værdigrundlag, som skal skabe den fælles platform, I arbejder ud fra. Værdierne beskriver den adfærd og det samspil, som I ønsker skal være kendetegnende for foreningen og de frivillige. Værdigrundlaget kan beskrive en tilgang til mennesker, en overbevisning eller principper for arbejdet. Bevidste og fælles værdier udgør et vigtigt holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt grundlag, som skaber en stærk kultur i foreningen. Formålet med værdierne er at gøre samarbejdet i foreningen nemmere, fordi de grundlæggende principper for arbejdet er på plads. En fælles tilslutning om et værdigrundlag vil således gøre det lettere at delegere ansvar til de frivillige og gøre det nemmere for de frivillige selv at tage ansvar, fordi der kan tages udgangspunkt i de fælles værdier.

Når I udarbejder værdierne, bør I holde jer for øje, at de både skal kendetegne foreningen  og være realistiske at leve op til. Typisk udarbejder foreninger fire til seks værdier, da det skal være overskueligt og nemt for de frivillige, ansatte og målgruppen at genkende og huske værdierne.

Du kan læse meget mere om, hvordan foreninger bedst udvikler deres strategi i bogen ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” af Michael Wulff, som udkom på Ingerfairs forlag den 20. juni 2017. http://www.forlaget-ingerfair.dk/butik/ikke-kategoriseret/strategi-og-frivilligt-engagement/

Forrige artikel Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Næste artikel Bestyrelsesguide for begyndere Bestyrelsesguide for begyndere
Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i sidste uge.

Sådan leder du frivillige under valget

Sådan leder du frivillige under valget

LEDELSE: Identificer interesser, søg motivationen, og mæng dig med de frivillige. Frivilligeksperter og partisekretærer giver deres bud på god ledelse, når både partisoldaten og mor melder sig som frivillig i valgkampen.

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

FOLKEBEVÆGELSE: Siden hundeloven blev indført i 2010, er næsten 3.000 hunde blevet aflivet. Lige så længe har en “hundelobby” bekæmpet loven. Bevægelsen udnytter mediernes spilleregler og låner lidt af Linse Kesslers stjernedrys. Men den virkelige kamp bliver ført uden for rampelyset bag Christiansborgs mure.

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

FOLKEBEVÆGELSE: Da #Metoo rullede, stod græsrodsbevægelser i Sverige klar. I Danmark blev #Metoo modtaget mere afdæmpet. Men uanset hvilket land, sagen ramte, satte den dagsorden. Til inspiration for alle, som drømmer om at få deres mærkesag øverst på den globale dagsorden, er her historien om, hvordan #Metoo blev til den perfekte storm.

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

TEKNOLOGI: Mange civilsamfundsorganisationer kan med fordel overlade mange administrative opgaver til robotter. I denne artikel giver en ekspert fra Dansk Industris ekspertpanel dig overblik over fordelene ved at bruge robotteknologi i jeres organisation.

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Udfordringerne for det europæiske civilsamfund hober sig op, fastslår en af forskerne bag det hidtil største studie af civilsamfundet i Europa. Mangel på frivillige, fokus på målbar effekt og ansættelse af mindre fagligt kompetente personale er blot nogle af de tendenser, der presser den såkaldte tredje sektor, mener Bernard Enjolras.

I tal: Den tredje sektor i Europa

I tal: Den tredje sektor i Europa

NØGLETAL: Den tredje sektor spiller en afgørende rolle i EU. Derfor har forskningsprojektet Third Sector Impact sat sig for at kortlægge størrelsen og betydningen af den tredje sektor i EU og Norge. Her får du et overblik over nøgletallene.

Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe

Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe

UDDRAG: Efter aftale med forlaget Palgrave Macmillan bringer Altinget et kapitel fra bogen The Third Sector As A Renewable Resource for Europe af Bernard Enjolras, Lester M. Salamon, Karl Henrik Sivesind og Annette Zimmer. Bogen giver indsigt i nye tendenser i civilsamfundet i Europa og udpensler, hvor det europæiske civilsamfund er på vej hen.

Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation

Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation

GUIDE: I din ngo, socialøkonomiske virksomhed eller forening arbejder I garanteret allerede med samfundsansvar, fordi det ligger i civilsamfundets dna. Her guider chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Ellen Marie Friis Johansen gennem fire trin, der kan gøre jeres CSR-profil endnu skarpere.