Sådan undgår du klassiske fejl som workshop-facilitator

WORKSHOP: God facilitering af workshops er afgørende for at opnå resultater og ikke efterlade deltagerne med følelsen af at have spildt deres tid. Men facilitering af workshops er en svær kunst. Her gør en ekspert i workshop-facilitering dig opmærksom på hyppige faldgruber og giver dig tips til at undgå dem.

Som workshop-facilitator skal du både være styrende og træde i baggrunden. Du skal være struktureret og holde styr på tiden, samtidig med at du skal kunne ændre planen spontant og give plads til at forløbet tager en uplanlagt drejning.

Erhvervspsykolog, underviser og konsulent Marika Tingleff underviser i workshop-facilitering på Teknologisk Institut. Hun er professionel designer af workshops og en habil workshop-deltager. I denne artikel fortæller hun om de faldgruber, som workshop-facilitatorer hyppigst falder i, og hun giver tips til at undgå fejlene.

Faldgrube 1: Forkert varedeklaration
På papiret har du inviteret til en workshop. Men er du helt sikker på, at det er en workshop, du har tænkt dig at afholde?

Marika Tingleff oplever ofte, at workshops har forkert varedeklaration, og at det, der reelt bliver afholdt, mere har karakter af at være seminarer eller foredrag.

“En workshop er en involverende og samskabende proces. Ikke et formidlende forum. For mange inviterer til workshops, som består af en række oplæg fra eksperter og fagfolk, hvor det eneste, deltagerne skal, er i ny og næ at dele erfaringer om det givne emne med de andre deltagere. Det er der på ingen måder noget galt med. Det er både givende og relevant, men det er bare ikke en workshop,” forklarer Marika Tingleff.

Hvis du vil videreformidle viden, som en gruppe mennesker kan drage nytte af, skal du ifølge Marika Tingleff invitere til et seminar, foredrag eller kursus, ikke til en workshop. En workshop har til formål at involvere mennesker og give dem en reel mulighed for indflydelse.

“Til en workshop er det deltagerne, der er i fokus. De er kommet for at skabe og problemløse i fællesskab og aktivt bidrage med de kompetencer eller idéer, de måtte have. Man skal ikke snyde deltagerne og lade dem tro, at de kan være med til at præge en proces, hvis det ikke er tilfældet,” siger Marika Tingleff, der er erhvervspsykolog med speciale i menneskers læringspotentiale.

Tip 1: Overvej grundigt om det arrangement, du er i gang med at tilrettelægge, er en workshop, og om du har deltagerne i centrum. Husk, at en workshop handler om at aktivere deltagernes viden og erfaring. Hold derfor de faglige oplæg korte og undgå “death by powerpoint” – altså for lange præsentationer, som ender i envejskommunikation.

Faldgrube 2: For stramt program
En klassisk fejl, som Marika Tingleff oplever, er, at facilitatoren vil nå alt for meget på for kort tid, og at der bliver lagt så stramt et program for workshoppen, at der ikke er tid til samtale, fordybelse og skabelsesprocessen.

“Workshops skal ryste deltagerne lidt ud af work mode og vanetænkning. De skal tænke kreativt og nyt, og det kræver tid. Hvis man kører workshops for stramt, og man ikke giver nok rum og tid til refleksion, så dræber man formatets potentiale,” forklarer Marika Tingleff.

Tip 2: Lad være med at være tidsoptimist og fylde programmet med alt for mange indslag. “Husk, at det handler om at få deltagernes tunge på gled,” siger Marika Tingleff, der ikke er tilhænger af det, hun kalder røv-til-stol-undervisning.

“Og husk at sørge for, at alle deltagere bliver involveret og har mulighed for at byde ind og have indflydelse på processen. Det kræver tid,” påpeger Marika Tingleff.

Faldgrube 3: Dårlig kommunikation af formålet
Marika Tingleff oplever sommetider, at facilitatoren ikke er helt skarp til at kommunikere formålet med workshoppen til deltagerne og koble formålet til deltagerne organisatoriske virkelighed eller det omkringliggende samfund. Det resulterer i forvirring, og i at deltagerne ikke kan se relevansen af at involvere sig i workshoppen.

“Facilitatoren er guiden, der skal føre deltagerne fra A til B. Hvis hun/han ikke selv er skarp til at kommunikere formålet, så arbejder deltagerne enten ikke, eller så gør de det i blinde,” forklarer Marika Tingleff.

Tip 3: Brug tid på at skrive et godt manus til introduktionen af workshoppen. Det kan ikke blot improviseres på stedet. Sikr dig, at alle deltagere forstår formålet og deres rolle.

Faldgrube 4: Facilitatoren taler alt for meget
“Alt for mange facilitatorer taler alt for meget,” siger Marika Tingleff. Hun oplever ofte, at facilitatoren er for optaget af at formidle egne pointer og erfaringer, og at han/hun glemmer at få deltagernes viden i spil, hvilket er grundidéen med en workshop.

Mange blander facilitator-rollen med også at være oplægsholder. Det skal man ifølge Marika Tingleff passe på med at komme til. Som facilitator er det vigtigt, at man skaber rammerne for workshoppen, man sørger for, at processen kører, og at deltagerne involveres. Hvis man samtidig har andre opgaver, risikerer man at miste fokus eller være alt for fokuseret på sin egen præsentation.

Tip 4: Husk, at en workshop i mindre grad handler om, at deltagerne skal lytte, og i meget højere grad om at få dem til at tale. Det er jer, som afholder workshoppen, der skal lytte. Hav betydningen af ordet “at facilitere” i baghovedet hele tiden – det betyder at gøre let eller at gøre muligt. Du skal altså bane vejen for deltagerne. Som facilitator er det ikke dig, der er på. Du skal stå så lidt i vejen som muligt.

Faldgrube 5: Facilitatoren er ufleksibel
En femte fejl, som Marika Tingleff oplever, er at facilitatoren er ufleksibel og ikke kan afvige fra sin plan, selvom workshoppen ikke bidrager til sit formål, eller deltagerne ikke er med. Hun oplever også, at facilitatoren er så fokuseret på at holde tiden, at han/hun stopper samtaler eller idéudviklinger, som gav nye perspektiver.

Tip 5: Marika Tingleff anbefaler, at man som facilitator i ny og næ aktivt spørger sig selv, om workshoppen er på sporet i forhold til at opnå det ønskede mål og output. Husk at tune dig ind på deltagerne, og hvis du kan mærke, at de ikke er med eller falder fra, så skal du være parat til at stoppe op, revidere din plan og improvisere.

 

Her får du gode råd til at planlægge engagerende workshops. Og her finder du planlægningsværktøjer og skabeloner til workshops, som du kan printe ud.

Forrige artikel 10 enkle trin fører til effektive og værdifulde møder 10 enkle trin fører til effektive og værdifulde møder Næste artikel Gode råd til planlægning af engagerende workshops Gode råd til planlægning af engagerende workshops
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.