Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

For få år siden stod Fejø i problemer til halsen. Kommunen havde besluttet at lukke den lokale skole, og folk flyttede fra den lille sydhavsø i Lolland Kommune i større tal, end nye fik lyst til at slå sig ned.  

Men fejøboerne tog kampen op. Ved at stå sammen og kæmpe for deres øs fremtid lykkedes det at få vendt udviklingen, så befolkningstallet nu vokser.  

Her får du historien om, hvordan det lykkedes – og du får samtidig fejøboernes bedste råd til andre øboere og landsbyboere, som kæmper med at vende afvikling til udvikling. 

Truet af skolelukning
Fejø havde i flere år kæmpet med fraflytning, og især børnefamilier var blevet en mangelvare i øsamfundet, da kommunen i 2014 besluttede at lukke skolen, fordi der ikke var nok børn. 

“Vi var nødt til at gøre noget, for ellers ville det hele falde fra hinanden. Der måtte findes en løsning omkring den skole – ellers ville det jo næsten blive umuligt for børnefamilier at bo på øen” siger Anne-Grethe Laursen, som er formand for Fejøforeningen. 

Frem for at undgå kommunen, som ønskede skolelukningen, indledte fejøboerne en konstruktiv dialog ud fra devisen, at det måtte kunne lykkes at finde en løsning i fællesskab. 

Samtidig tog øboerne kontakt til en privatskole på fastlandet for at høre, om de kunne være interesserede i at samarbejde om at drive en skole på øen for de mindste klasser, som så kunne tage færgen over til fastlandet og fortsætte skolegangen dér, når de nåede op i de lidt større klasser.  

Hele øen gik sammen og kæmpede side om side. 

Øens beboere er samlet i gymnastiksalen i Børne- og Kulturhuset for at overvære prisoverrækkelsen, da Fejø blev kåret til Årets Landsby i 2018. (Foto: Ann-Mai Hansen).

“Jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der ikke har bidraget positivt til, at vi skulle fastholde skolen. Der var selvfølgelig nogle kompetencer, som påtog sig at tage dialogen med politikere, skole og tekniske sagkyndige, men alle har været involveret,” siger Anne-Grethe Laursen. 

Til sidst gav indsatsen pote, og i 2015 åbnede Fejø Børne- og Kulturhus, som både har institution til de mindste og skole til og med 4. klasse for de lidt større børn. Samtidig danner kulturhuset ramme om en masse kulturelle aktiviteter såsom musikskole og fællesspisninger.

I dag oplever øen befolkningsvækst, og lokalsamfundet og foreningslivet på øen blomstrer i sådan en grad, at øsamfundet i 2018 blev kåret til årets landsby.

Fejøboernes bedste råd til at vende afvikling til udvikling
Udviklingen kom ikke af sig selv, men er frugten af fejøboernes kamp for at bevare den infrastruktur, som gør øen til et helårssamfund med alt, hvad dertil hører af services og infrastruktur for børn, pensionister og alle derimellem. Men tilflytningen er ifølge Anne-Grethe Laursen også frugten af et særligt sæt værdier og sammenhold, hvor alle på øen kerer sig om hinanden, står sammen og kommer hinanden ved. 

Her får du en række af fejøboernes bedste råd til, hvordan man vender fraflytning til tilflytning og puster nyt liv i lokalsamfundet. 

Fasthold beboere ved at sikre institutioner, butikker og så videre
For at sikre, at folk bliver boende på en ø som Fejø eller i andre områder langt fra en storby, er det ifølge Anne-Grethe Laursen altafgørende, at beboerne sikrer, at infrastrukturen er til stede, så indbyggerne kan arbejde, leve og få en hverdag til at fungere, uden at det bliver alt for bøvlet. Derfor var det eksempelvis magtpåliggende for Fejø at sikre, at de mindste børn fortsat kunne gå i skole på øen. Ellers ville det simpelthen blive for besværligt for børnefamilier at bo på øen. 

På samme vis skal der ifølge Anne-Grethe Laursen være en række andre rammer på plads såsom en købmand, en læge, en bus og stabil færgefart, for at et minisamfund som Fejø kan blomstre og trives. Alle sammen ting, som borgerne ikke alene har magt over, men hvor kommunen har en væsentlig indflydelse på rammevilkårene. 

“Der er så mange projekter, som du kun kan få til at lykkes i samarbejde med din kommune. Man bliver selvfølgelig irriteret på kommunen, når den laver ændringer for ens lille lokalsamfund. Men man er simpelthen nødt til at vende modstanden til en indstilling, hvor man sætter sig ned sammen med dem og siger: Hvordan kan vi få det til at lykkes? Det nytter ikke at kæmpe imod. Man må gå i dialog,” siger Anne-Grethe Laursen. 

Skab et godt sammenhold med et rigt foreningsliv 
Fejøboerne mener selv, at det i dag er lykkedes at vende udviklingen på grund af det stærke sammenhold mellem øboerne. Øboerne har altid haft en kultur, hvor alle hilser på alle. Men de har også gjort meget for at holde liv i sammenholdet og de gode fællesskaber ved blandt andet at spise sammen i madklubber på kryds og tværs og komme hinanden ved, og det råder Anne-Grethe Laursen også andre til at gøre. 

“På en ø som vores sker der jo ikke andet om vinteren end det, vi selv skaber. Derfor holder vi masser af frivillige arrangementer,” siger Anne-Grethe Laursen og nævner de faste arrangementer med leg og udendørsaktiviteter for ungerne oppe på skolen hver lørdag og de tilbagevendende årlige begivenheder som Fejø Musik Festival og Æblets dag. 

For at få et rigt foreningsliv til at blomstre er udfordringen ifølge Anne-Grethe Laursen ofte at finde nogen, der vil arbejde i foreningerne. 

“Der er jo en del bureaukrati omkring foreningsarbejde. Jura og økonomi skal helst tage så lidt tid som muligt, så de frivillige kan fokusere på foreningens formål og arbejde,” siger hun og understreger derfor, at det er vigtigt, at foreningerne fokuserer på de sociale aspekter og på, at det skal være hyggeligt og sjovt at tage en tørn i foreningen. Ellers bliver det for svært at skaffe frivillige. 

Dan foreninger, og skaf penge den vej
Et andet godt råd fra Fejøforeningens formand lyder: 

“Hvis du har et behov og et formål, så dan en forening, for det gør det muligt at søge fondsmidler og forsøge at skaffe sponsorater fra erhvervslivet til de forandringer, I drømmer om,” siger Anne-Grethe Laursen.

Ud over de enkelte foreninger er det også vigtigt at få skabt en fælles kultur og følelse af, at man står sammen i hele lokalsamfundet, og det kan derfor ifølge Anne-Grethe Laursen være en god idé at lave borgermøder med temaer, som interesserer borgerne, og skabe en forening, som kan tale med én stemme på vegne af hele lokalsamfundet, når man skal i dialog med alt fra lokalpolitikere til fonde. 

Tiltræk nye beboere ved at byde dem indenfor 
Nye tilflyttere kommer ikke af sig selv, og derfor laver fejøboerne desuden selv en opsøgende indsats. 

“Vi følger med i, når der bliver sat huse til salg på øen. Hvis vi så hører om nogen, som kunne være interesserede i at bo på øen, inviterer vi dem på kaffe og kører rundt og viser dem, hvad der er på øen,” fortæller Anne-Grethe Laursen: 

“Vi er så heldige at have en ildsjæl, Conni, som har taget det her som sin opgave. For hvis man bare selv kommer til øen en dag for at kigge på et hus til salg, får man slet ikke det hele med. Så Conni inviterer dem på kaffe og kører forbi købmanden med dem, så de kan se, hvordan vi snakker med hinanden, når vi mødes.”

Hvis det er børnefamilier, der overvejer at flytte til øen, så sætter Conni en aftale op med en af øens børnefamilier, som inviterer på kaffe og kan fortælle om, hvordan de får hverdagskabalen til at gå op med eksempelvis arbejde på fastlandet, skolebus og fritidsaktiviteter. 

Anne-Grethe Laursens gode råd til andre lyder:

Inviter tilflyttere indenfor, og inddrag dem i foreningslivet (man skal ikke have boet på Fejø mere end et par uger, før der har været adskillige foreningsformænd og andre fejøboere og ringe på ens dør for at få én med i madklubber og diverse foreninger). 

“Skab en kultur, hvor det er OK at åbne sin dør og sit liv for både nogle, der ligner dig selv, og nogle, der ikke gør,” siger formanden. 

Vær synlig, så folk opdager, hvor dejligt der er hos jer
Det er imidlertid ikke nok at invitere mulige tilflyttere på kaffe. Man er også nødt til at gøre noget, for at folk udefra opdager, at det overhovedet er en mulighed at flytte til øen.

“Vær synlig. Vi siger aldrig nej til en historie. Hvis der er en journalist, der ringer, finder vi altid nogen, som kan stille op. Men det skal du snakke meget mere med Ann-Mai om, for det ved hun mere om,” siger Anne-Grethe Laursen.

Ann-Mai hedder også Hansen og er selv til(bage)flytter. Hun er født og opvokset på Fejø, men forlod som mange andre unge øen, da hun gik i gymnasiet, fordi transporttiden blev for lang. For lidt over tre år siden trak ølivet dog igen i den 35-årige fejbatting. 

“Vi boede i Ølstykke. Jeg arbejdede på en folkeskole og manden i en it-virksomhed, og knægten skulle til at starte i skole. Jeg havde presset på for at vende tilbage til Fejø, men min mand syntes ikke, det var en særligt spændende idé. Med tiden blev han imidlertid træt af køer på motorvejen og alt for mange timer væk hjemmefra,” fortæller Ann-Mai Hansen i telefonen, da jeg ringer til hende: 

“Vi fulgte meget med i, om skolen ville blive reddet. Hvis ikke den var blevet reddet, havde vi aldrig gjort det. Men da den var sikret, tænkte vi 'yes’, vi gør det. Min mand kunne blive i samme virksomhed og arbejde hjemmefra, og jeg fik arbejde på handelsgymnasiet i Nykøbing Falster.”

I dag er Ann-Mai Hansen næstformand i Fejøforeningen og står for alt, der har med kommunikation at gøre. Det er hende, der sikrer Fejø synlighed.

 “Det vigtigste er at gøre opmærksom på sig selv. Det nytter ikke med 101 fine initiativer, hvis ingen hører om dem,” siger hun:

“Af og til ringer folk fra øen til mig og siger, Billed-Bladet har ringet og spurgt efter et interview, skal vi tænke over, om det er et sted, vi har lyst til at stille op? Mit svar er: 'Nej nej, vi tager al omtale. Små cheesy historier i Billed-Bladet er super.”

For Ann-Mai Hansen er der gået sport i at sikre øen så meget omtale som muligt. 

"Jeg kigger Infomedia igennem, gennemgår al omtale og holder øje med, om det går op eller ned. Det er sjovt at se, at det virker, så det er selvfølgelig af personlig interesse, men det er også, fordi det tjener et formål. Jeg er meget bevidst om, at jo flere også er jo bedre. Så når sådan én som dig ringer, så siger vi jo både ja, fordi vi gerne vil hjælpe andre og dele ud af vores gode råd, og fordi vi er bevidste om, at vi selv får noget ud af det,” siger Ann-Mai Hansen, som sørger for at give alle artikler og blogindlæg, der bliver skrevet om øen, så meget synlighed som muligt ved at dele dem på sociale medier. 

Skab et stærkt brand  
For ti år siden var Fejø især kendt for øens frugtproduktion. 

“I dag er det også fællesskabet, ildsjælene og kulturen, vi er kendt for. Det er lykkedes os at rebrande os. Vi har sådan set ikke lagt en strategi, men vi har set den gode historie,” siger Ann-Mai Hansen. Hendes gode råd til andre lokalsamfund, der ønsker at lave samme øvelse, lyder:  

“Det gælder om at opdage, hvad der er særligt ved ens lokalsamfund, for det er svært at brande sig på noget, man gerne vil være, men som man ikke er. For nogle er det måske, at der er masser af arbejdspladser, og at man ikke behøver at pendle. For andre kan det være smuk natur.”

Ifølge Ann-Mai Hansen har kulturen, hvor folk hilser og kommer hinanden ved, altid været en del af fejøboernes dna: 

“Det er blevet italesat rigtig meget på det seneste, og med alle de digitale platforme er det nemmere at få budskaber ud. Men en ting er, at vi fortæller det. Det nytter jo ikke noget, hvis folk kommer over, og de så ikke oplever det. Nu, hvor vi oplever stor tilflytning, gør vi derfor meget ud af at give kulturen videre til de nye. Hvis folk her oplever et tilfælde af, at nogen ikke hilser, så er de ikke blege for lige at hive fat i dem og sige 'hva’ fa'en, du hilste da ikke forleden'.” 

Kom foran rygterne, og giv plads til, at folk kan lufte frustrationer
Selvom der er et godt sammenhold på øen, opstår der uundgåeligt gnidninger og utilfredshed af og til. Det gælder især, når store spørgsmål som skolelukninger og aflysning af færger er på spil.

“Der skal være nogen, der går foran og tydeligt kommunikerer ud, hvad der sker, og sørger for, at alle på øen forstår, hvorfor det sker. Det gælder om at komme foran rygterne ved at være tidligt ude. Så får vi blandet gods tilbage. Men der skal også være mulighed for – jeg vil ikke sige at brokke sig – men at få luftet sin kritik, så vi kan tage dialogen,” siger formand i Fejøforeningen Anne-Grethe Laursen. 

Hendes næstformand, Ann-Mai Hansen, er helt enig.

“Når det handler om skolelukning, aflysning af færger og den slags, forsøger vi at kommunikere ud i en form, hvor vi så hurtigt som muligt giver den nødvendige information. For der kan meget hurtigt opstå historier og løbe rygter,” siger Ann-Mai Hansen:

“Vi mestrer det ikke til perfektion endnu, og nogle gange er det lidt det umuliges kunst, fordi folk har meget forskellige behov i forhold til detaljegraden af informationerne og så videre, men vi evaluerer hver gang, tager tilbagemeldingerne til efterretning og forsøger at tilpasse kommunikationen efter det.” 

Fejøforeningens hjemmeside kan du læse mere om, hvad fejøboerne gør for at puste liv i deres lokalsamfund.

 

Øens beboere er samlet i gymnastiksalen i Børne- og Kulturhuset for at overvære prisoverrækkelsen, da Fejø blev kåret til Årets Landsby i 2018. (Foto: Ann-Mai Hansen).

Forrige artikel Lær af Mads Roke Clausen og Vibe Klarups største fejl som ledere i civilsamfundet Lær af Mads Roke Clausen og Vibe Klarups største fejl som ledere i civilsamfundet Næste artikel Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt
Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH. 

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

HYPE: Blockchain belaster klimaet, skaber udfordringer i forhold til privatlivslovgivning og sikrer ikke nødvendigvis mod menneskeligt fusk. Trods hypen er teknologien endnu præget af meget usikkerhed, fordi den endnu er på et tidligt stadie. Altinget gennemgår en række svagheder, du skal være opmærksom på. 

Forstå blockchain på tre minutter

Forstå blockchain på tre minutter

GUIDE: Har du styr på Smart Contracts, krypterede blokke og distribuerede netværk? Hvis ikke, så læs med, og lad os føre dig ind i en verden af blockchains − en teknologi, der måske vil revolutionere civilsamfundet.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

FORTALERVIRKSOMHED: Indtag ekspertrollen, udvis diplomatisk sans og tænk dig om, før du kontakter pressen. Sådan lyder nogle af de gode råd fra ærespræsident i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm og public affairs- og kommunikationsrådgiver Benny Damsgaard. 

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

GUIDE: Som NGO kan man arbejde strategisk med at påvirke politiske processer, uanset om de magthavere, man vil bearbejde, befinder sig i et tredjeverdensland, på Christiansborg eller i en rådhussal i Vestjylland. Her tegner partner i Strategihouse.dk Morten Ronnenberg Møller de overordnede linjer, når en organisation skal tilrettelægge sin fortalervirksomhed.