Sådan vil dansk cykelværksted opskalere i Afrika

SKALERING: Den socialøkonomiske virksomhed Baisikeli reparerer cykler i Danmark, skaber mobilitet i Mozambique og sætter ressourcesvage unge i arbejde begge steder. Læs her, hvordan de nu vil udbrede deres cykelvirksomhed i Afrika.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

For Niels Bonefeld og Henrik Mortensen virkede det simpelt, da de i 2003 fik en god idé. De omkring 400.000 cykler, der hvert år bliver skrottet i Danmark, ville de sende til Afrika, hvor de kunne gøre gavn.

Sidenhen har idéen igennem et langt fra simpelt forløb udviklet sig til den socialøkonomiske virksomhed Baisikeli, der har cykelværksteder i Danmark og Mozambique, og som nu har planer om at ekspandere yderligere.

“Det kræver tålmodighed og dedikation at få et projekt som det her op at stå. Man skal igennem meget, og man skal kunne lære af sine fejl,” fortæller den ene af Baisikelis to stiftere, Henrik Mortensen.

Små skridt
Baisikeli har startet værksted i både Mozambique og i Danmark. Det var dog først efter to pilotprojekter i Sierra Leone og Tanzania, hvor Baisikeli udelukkende stod for at sende cyklerne til Afrika, at virksomheden nåede så langt.

"Der er ikke noget, der hedder ‘bare lige’, når man starter virksomhed i Afrika. Man kan ikke ‘bare’ overføre en dansk forretningsmodel til Afrika. Derfor er vores råd, at man tager små skridt ad gangen, afprøver forskellige ting og altid er klar til at omstille sig,” fortæller Henrik Mortensen.

Baisikeli lærte blandt andet fra de to pilotprojekter, at man er nødt til selv at tage ned til de steder, hvor man starter virksomhed. Det blev Niels Bonefeld, der under opstarten af værkstedet i Mozambique besøgte landet 4-6 gange om året.


Foto: Lasse Bak Mejlvang

“Først handlede det  ganske enkelt om at etablere de fysiske rammer. Men jeg kommer også fra en håndværksmæssig tradition i Danmark, som jeg meget gerne vil være med til at bringe til Afrika. Det er i virkeligheden noget af det vigtigste: at man får uddannet nogle dygtige håndværkere, som kan frigive noget kreativitet,” forklarer Niels Bonefeld.

I takt med at Baisikelis værksted i Mozambique er blevet mere veletableret, er de ressourcekrævende besøg også dalet i hyppighed. I dag besøger Niels Bonefeld Mozambique en gang om året.

En skalerbar model
Klog af mange års forsøg og pilotprojekter har Baisikeli nu udviklet en skalerbar model, som de i fremtiden vil bruge til at udvide virksomheden.

“Det er en såkaldt hub and spoke-model, altså nav og eger på dansk. Navet i vores model er en central, hvorfra man indsamler og videresender cykler. - Men også et sted, hvor vi uddanner ressourcesvage unge til at være cykelmekanikere og entreprenører. Det er meningen, at de senere skal bestyre mindre cykelværksteder, som vil udgøre egerne i vores model,” forklarer Henrik Mortensen.

Hub and spoke-modellen

Hub and spoke er en forretningsmodel, som går ud på, at man ud fra en central enhed (hub) har en række grene (spokes), som hver hjælper med at udføre en opgave. Et eksempel kunne være togdriften: Man har en hovedbanegård (hub) med et netværk er jernbaner og stationer (spokes).

Processen med at skabe en skalerbar model var ikke nem ifølge Henrik Mortensen. Hans erfaring har lært ham, at det vigtigste, man kan gøre, når man vil skabe en ny forretningsmodel, er, at man ikke tøver, men kommer ud over stepperne.

“Det handler om, at du selv skal tage initiativet og så bare går i gang. Brug hvert et ledigt øjeblik på at tænke over, hvilke drømme og ambitioner du har for dit projekt. Brug dit netværk til at få råd og sparring. Det er der, det rykker,” fortæller han.

Derudover råder Henrik Mortensen til, at man tilpasser sin model til den lokale kontekst, den skal bruges i.

“I forhold til vores model har vi arbejdet meget med at sikre os imod korruption og tyveri. Derfor skal bestyrerne på de små værksteder for eksempel selv købe de cykler og reservedele, de skal bruge, fra vores central. På den måde kan de kun snyde sig selv,” forklarer han.

Vær ikke naiv
Korruption og tyveri er noget, man ifølge Henrik Mortensen er nødt til at tage højde for, hvis man vil skabe en forretningsmodel, der skal fungere i et land som Mozambique.

“Hver gang, vi finder en god og troværdig medarbejder, har vi haft cirka ti dårlige medarbejdere igennem, som typisk på den ene eller anden vis har forsøgt at snyde os. Det er et af de største problemer i Afrika: Mozambique er et af verdens fattigste lande, og der er desværre en udbredt kultur for korruption og tyveri,” fortæller han.

Et af Henriks Mortensens råd til at forebygge den slags er, at man behandler sine ansatte godt.

“Vi udbetaler en relativt høj løn og hjælper, hvis ansattes familiemedlemmer bliver syge eller lignende. På den måde håber vi, at vi giver dem et incitament til at opføre sig ordentligt og blive. Men nogle ser det desværre også som et tegn på, at vi har en masse penge, som de kan snyde os for,” forklarer Henrik Mortensen.

Ifølge Henrik Mortensen bør man forsøge at holde en god balance mellem på den ene side ikke at være naiv og på den anden side at have tillid til sine medarbejdere.

“Der er nogle steder, hvor de ansatte ikke får lov til at tage et stykke værktøj, før de har trukket en billet. Sådan en arbejdsplads ønsker vi ikke at skabe. Når man starter som medarbejder på vores værksted, så har vi i udgangspunktet fuld tillid til medarbejderen,” fortæller Henrik Mortensen.

Facaden på Baisikelis værksted i København. Foto:Altinget/Arthur J. Cammelbeeck

Baisikelis danske værksted reparerer og udlejer cykler. Overskuddet og reservedelene fra det danske værksted bliver så sendt til værkstedet i Mozambique, hvor det altså er noget sværere at drive en forretning.  

“For at forstå det land, vi startede en forretning i, allierede vi os med Thor Thorøe, der drev et mejeri i Mozambique. Vi lagde faktisk vores værksted lige ved siden af hans fabrik. Han var et par år foran os, så han kunne give os gode råd til opstarten, samtidigt med at vores virksomheder havde en synergieffekt, idet hans arbejdere kunne gøre brug af vores cykelværksted,” fortæller Henrik Mortensen.

Han råder andre, der også overvejer at starte virksomhed i Afrika, til at gøre noget lignende.

“Thor Thorøe havde nogle af de samme visioner som os, og samarbejdet med ham var en stor gevinst under opstarten,” siger han.


Foto: Lasse Bak Mejlvang

Kræver dedikation og passion
Noget af det vigtigste for Baisikeli har ifølge dem selv været den passion, de har haft for deres projekt. Det er for eksempel passionen, der har drevet dem til at vælge Mozambique som landet, de vil investere i.

“Da vi tog på en rejse til Mozambique, forelskede vi os i landet. Der var en fantastisk god stemning og gæstfrihed - det gjorde udslaget,” erindrer Henrik Mortensen.

Manglen på passion og dedikation var ifølge Henrik Mortensen også en af grundene til, at deres pilotprojekt i Tanzania i sidste ende mislykkedes. Deres samarbejdspartner i landet gik ikke nok op i projektet.

“I Mozambique har vi heldigvis fundet en rigtig god og pålidelig leder til værkstedet. Man skal være hundrede procent dedikeret, hvis det skal lykkes at starte virksomhed i Afrika,” afslutter Henrik Mortensen.

Niels Bonefeld giver ham ret i den betragtning:

“Man skal ikke starte et projekt som vores for pengenes skyld. Vi startede i 2003 og først nu begynder virksomheden at køre rundt af sig selv.”  

Forrige artikel Social entreprenør: Det kræver mod at skalere Social entreprenør: Det kræver mod at skalere Næste artikel Thure Lindhardt om at være Dignity-ambassadør: “Jeg har fået en magt, som jeg bruger til noget konstruktivt” Thure Lindhardt om at være Dignity-ambassadør: “Jeg har fået en magt, som jeg bruger til noget konstruktivt”
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?