Sådan vil dansk cykelværksted opskalere i Afrika

SKALERING: Den socialøkonomiske virksomhed Baisikeli reparerer cykler i Danmark, skaber mobilitet i Mozambique og sætter ressourcesvage unge i arbejde begge steder. Læs her, hvordan de nu vil udbrede deres cykelvirksomhed i Afrika.

For Niels Bonefeld og Henrik Mortensen virkede det simpelt, da de i 2003 fik en god idé. De omkring 400.000 cykler, der hvert år bliver skrottet i Danmark, ville de sende til Afrika, hvor de kunne gøre gavn.

Sidenhen har idéen igennem et langt fra simpelt forløb udviklet sig til den socialøkonomiske virksomhed Baisikeli, der har cykelværksteder i Danmark og Mozambique, og som nu har planer om at ekspandere yderligere.

“Det kræver tålmodighed og dedikation at få et projekt som det her op at stå. Man skal igennem meget, og man skal kunne lære af sine fejl,” fortæller den ene af Baisikelis to stiftere, Henrik Mortensen.

Små skridt
Baisikeli har startet værksted i både Mozambique og i Danmark. Det var dog først efter to pilotprojekter i Sierra Leone og Tanzania, hvor Baisikeli udelukkende stod for at sende cyklerne til Afrika, at virksomheden nåede så langt.

"Der er ikke noget, der hedder ‘bare lige’, når man starter virksomhed i Afrika. Man kan ikke ‘bare’ overføre en dansk forretningsmodel til Afrika. Derfor er vores råd, at man tager små skridt ad gangen, afprøver forskellige ting og altid er klar til at omstille sig,” fortæller Henrik Mortensen.

Baisikeli lærte blandt andet fra de to pilotprojekter, at man er nødt til selv at tage ned til de steder, hvor man starter virksomhed. Det blev Niels Bonefeld, der under opstarten af værkstedet i Mozambique besøgte landet 4-6 gange om året.


Foto: Lasse Bak Mejlvang

“Først handlede det  ganske enkelt om at etablere de fysiske rammer. Men jeg kommer også fra en håndværksmæssig tradition i Danmark, som jeg meget gerne vil være med til at bringe til Afrika. Det er i virkeligheden noget af det vigtigste: at man får uddannet nogle dygtige håndværkere, som kan frigive noget kreativitet,” forklarer Niels Bonefeld.

I takt med at Baisikelis værksted i Mozambique er blevet mere veletableret, er de ressourcekrævende besøg også dalet i hyppighed. I dag besøger Niels Bonefeld Mozambique en gang om året.

En skalerbar model
Klog af mange års forsøg og pilotprojekter har Baisikeli nu udviklet en skalerbar model, som de i fremtiden vil bruge til at udvide virksomheden.

“Det er en såkaldt hub and spoke-model, altså nav og eger på dansk. Navet i vores model er en central, hvorfra man indsamler og videresender cykler. - Men også et sted, hvor vi uddanner ressourcesvage unge til at være cykelmekanikere og entreprenører. Det er meningen, at de senere skal bestyre mindre cykelværksteder, som vil udgøre egerne i vores model,” forklarer Henrik Mortensen.

Hub and spoke-modellen

Hub and spoke er en forretningsmodel, som går ud på, at man ud fra en central enhed (hub) har en række grene (spokes), som hver hjælper med at udføre en opgave. Et eksempel kunne være togdriften: Man har en hovedbanegård (hub) med et netværk er jernbaner og stationer (spokes).

Processen med at skabe en skalerbar model var ikke nem ifølge Henrik Mortensen. Hans erfaring har lært ham, at det vigtigste, man kan gøre, når man vil skabe en ny forretningsmodel, er, at man ikke tøver, men kommer ud over stepperne.

“Det handler om, at du selv skal tage initiativet og så bare går i gang. Brug hvert et ledigt øjeblik på at tænke over, hvilke drømme og ambitioner du har for dit projekt. Brug dit netværk til at få råd og sparring. Det er der, det rykker,” fortæller han.

Derudover råder Henrik Mortensen til, at man tilpasser sin model til den lokale kontekst, den skal bruges i.

“I forhold til vores model har vi arbejdet meget med at sikre os imod korruption og tyveri. Derfor skal bestyrerne på de små værksteder for eksempel selv købe de cykler og reservedele, de skal bruge, fra vores central. På den måde kan de kun snyde sig selv,” forklarer han.

Vær ikke naiv
Korruption og tyveri er noget, man ifølge Henrik Mortensen er nødt til at tage højde for, hvis man vil skabe en forretningsmodel, der skal fungere i et land som Mozambique.

“Hver gang, vi finder en god og troværdig medarbejder, har vi haft cirka ti dårlige medarbejdere igennem, som typisk på den ene eller anden vis har forsøgt at snyde os. Det er et af de største problemer i Afrika: Mozambique er et af verdens fattigste lande, og der er desværre en udbredt kultur for korruption og tyveri,” fortæller han.

Et af Henriks Mortensens råd til at forebygge den slags er, at man behandler sine ansatte godt.

“Vi udbetaler en relativt høj løn og hjælper, hvis ansattes familiemedlemmer bliver syge eller lignende. På den måde håber vi, at vi giver dem et incitament til at opføre sig ordentligt og blive. Men nogle ser det desværre også som et tegn på, at vi har en masse penge, som de kan snyde os for,” forklarer Henrik Mortensen.

Ifølge Henrik Mortensen bør man forsøge at holde en god balance mellem på den ene side ikke at være naiv og på den anden side at have tillid til sine medarbejdere.

“Der er nogle steder, hvor de ansatte ikke får lov til at tage et stykke værktøj, før de har trukket en billet. Sådan en arbejdsplads ønsker vi ikke at skabe. Når man starter som medarbejder på vores værksted, så har vi i udgangspunktet fuld tillid til medarbejderen,” fortæller Henrik Mortensen.

Facaden på Baisikelis værksted i København. Foto:Altinget/Arthur J. Cammelbeeck

Baisikelis danske værksted reparerer og udlejer cykler. Overskuddet og reservedelene fra det danske værksted bliver så sendt til værkstedet i Mozambique, hvor det altså er noget sværere at drive en forretning.  

“For at forstå det land, vi startede en forretning i, allierede vi os med Thor Thorøe, der drev et mejeri i Mozambique. Vi lagde faktisk vores værksted lige ved siden af hans fabrik. Han var et par år foran os, så han kunne give os gode råd til opstarten, samtidigt med at vores virksomheder havde en synergieffekt, idet hans arbejdere kunne gøre brug af vores cykelværksted,” fortæller Henrik Mortensen.

Han råder andre, der også overvejer at starte virksomhed i Afrika, til at gøre noget lignende.

“Thor Thorøe havde nogle af de samme visioner som os, og samarbejdet med ham var en stor gevinst under opstarten,” siger han.


Foto: Lasse Bak Mejlvang

Kræver dedikation og passion
Noget af det vigtigste for Baisikeli har ifølge dem selv været den passion, de har haft for deres projekt. Det er for eksempel passionen, der har drevet dem til at vælge Mozambique som landet, de vil investere i.

“Da vi tog på en rejse til Mozambique, forelskede vi os i landet. Der var en fantastisk god stemning og gæstfrihed - det gjorde udslaget,” erindrer Henrik Mortensen.

Manglen på passion og dedikation var ifølge Henrik Mortensen også en af grundene til, at deres pilotprojekt i Tanzania i sidste ende mislykkedes. Deres samarbejdspartner i landet gik ikke nok op i projektet.

“I Mozambique har vi heldigvis fundet en rigtig god og pålidelig leder til værkstedet. Man skal være hundrede procent dedikeret, hvis det skal lykkes at starte virksomhed i Afrika,” afslutter Henrik Mortensen.

Niels Bonefeld giver ham ret i den betragtning:

“Man skal ikke starte et projekt som vores for pengenes skyld. Vi startede i 2003 og først nu begynder virksomheden at køre rundt af sig selv.”  

Forrige artikel Social entreprenør: Det kræver mod at skalere Social entreprenør: Det kræver mod at skalere Næste artikel Thure Lindhardt om at være Dignity-ambassadør: “Jeg har fået en magt, som jeg bruger til noget konstruktivt” Thure Lindhardt om at være Dignity-ambassadør: “Jeg har fået en magt, som jeg bruger til noget konstruktivt”
“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa.