Sådan vil dansk cykelværksted opskalere i Afrika

SKALERING: Den socialøkonomiske virksomhed Baisikeli reparerer cykler i Danmark, skaber mobilitet i Mozambique og sætter ressourcesvage unge i arbejde begge steder. Læs her, hvordan de nu vil udbrede deres cykelvirksomhed i Afrika.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

For Niels Bonefeld og Henrik Mortensen virkede det simpelt, da de i 2003 fik en god idé. De omkring 400.000 cykler, der hvert år bliver skrottet i Danmark, ville de sende til Afrika, hvor de kunne gøre gavn.

Sidenhen har idéen igennem et langt fra simpelt forløb udviklet sig til den socialøkonomiske virksomhed Baisikeli, der har cykelværksteder i Danmark og Mozambique, og som nu har planer om at ekspandere yderligere.

“Det kræver tålmodighed og dedikation at få et projekt som det her op at stå. Man skal igennem meget, og man skal kunne lære af sine fejl,” fortæller den ene af Baisikelis to stiftere, Henrik Mortensen.

Små skridt
Baisikeli har startet værksted i både Mozambique og i Danmark. Det var dog først efter to pilotprojekter i Sierra Leone og Tanzania, hvor Baisikeli udelukkende stod for at sende cyklerne til Afrika, at virksomheden nåede så langt.

"Der er ikke noget, der hedder ‘bare lige’, når man starter virksomhed i Afrika. Man kan ikke ‘bare’ overføre en dansk forretningsmodel til Afrika. Derfor er vores råd, at man tager små skridt ad gangen, afprøver forskellige ting og altid er klar til at omstille sig,” fortæller Henrik Mortensen.

Baisikeli lærte blandt andet fra de to pilotprojekter, at man er nødt til selv at tage ned til de steder, hvor man starter virksomhed. Det blev Niels Bonefeld, der under opstarten af værkstedet i Mozambique besøgte landet 4-6 gange om året.


Foto: Lasse Bak Mejlvang

“Først handlede det  ganske enkelt om at etablere de fysiske rammer. Men jeg kommer også fra en håndværksmæssig tradition i Danmark, som jeg meget gerne vil være med til at bringe til Afrika. Det er i virkeligheden noget af det vigtigste: at man får uddannet nogle dygtige håndværkere, som kan frigive noget kreativitet,” forklarer Niels Bonefeld.

I takt med at Baisikelis værksted i Mozambique er blevet mere veletableret, er de ressourcekrævende besøg også dalet i hyppighed. I dag besøger Niels Bonefeld Mozambique en gang om året.

En skalerbar model
Klog af mange års forsøg og pilotprojekter har Baisikeli nu udviklet en skalerbar model, som de i fremtiden vil bruge til at udvide virksomheden.

“Det er en såkaldt hub and spoke-model, altså nav og eger på dansk. Navet i vores model er en central, hvorfra man indsamler og videresender cykler. - Men også et sted, hvor vi uddanner ressourcesvage unge til at være cykelmekanikere og entreprenører. Det er meningen, at de senere skal bestyre mindre cykelværksteder, som vil udgøre egerne i vores model,” forklarer Henrik Mortensen.

Hub and spoke-modellen

Hub and spoke er en forretningsmodel, som går ud på, at man ud fra en central enhed (hub) har en række grene (spokes), som hver hjælper med at udføre en opgave. Et eksempel kunne være togdriften: Man har en hovedbanegård (hub) med et netværk er jernbaner og stationer (spokes).

Processen med at skabe en skalerbar model var ikke nem ifølge Henrik Mortensen. Hans erfaring har lært ham, at det vigtigste, man kan gøre, når man vil skabe en ny forretningsmodel, er, at man ikke tøver, men kommer ud over stepperne.

“Det handler om, at du selv skal tage initiativet og så bare går i gang. Brug hvert et ledigt øjeblik på at tænke over, hvilke drømme og ambitioner du har for dit projekt. Brug dit netværk til at få råd og sparring. Det er der, det rykker,” fortæller han.

Derudover råder Henrik Mortensen til, at man tilpasser sin model til den lokale kontekst, den skal bruges i.

“I forhold til vores model har vi arbejdet meget med at sikre os imod korruption og tyveri. Derfor skal bestyrerne på de små værksteder for eksempel selv købe de cykler og reservedele, de skal bruge, fra vores central. På den måde kan de kun snyde sig selv,” forklarer han.

Vær ikke naiv
Korruption og tyveri er noget, man ifølge Henrik Mortensen er nødt til at tage højde for, hvis man vil skabe en forretningsmodel, der skal fungere i et land som Mozambique.

“Hver gang, vi finder en god og troværdig medarbejder, har vi haft cirka ti dårlige medarbejdere igennem, som typisk på den ene eller anden vis har forsøgt at snyde os. Det er et af de største problemer i Afrika: Mozambique er et af verdens fattigste lande, og der er desværre en udbredt kultur for korruption og tyveri,” fortæller han.

Et af Henriks Mortensens råd til at forebygge den slags er, at man behandler sine ansatte godt.

“Vi udbetaler en relativt høj løn og hjælper, hvis ansattes familiemedlemmer bliver syge eller lignende. På den måde håber vi, at vi giver dem et incitament til at opføre sig ordentligt og blive. Men nogle ser det desværre også som et tegn på, at vi har en masse penge, som de kan snyde os for,” forklarer Henrik Mortensen.

Ifølge Henrik Mortensen bør man forsøge at holde en god balance mellem på den ene side ikke at være naiv og på den anden side at have tillid til sine medarbejdere.

“Der er nogle steder, hvor de ansatte ikke får lov til at tage et stykke værktøj, før de har trukket en billet. Sådan en arbejdsplads ønsker vi ikke at skabe. Når man starter som medarbejder på vores værksted, så har vi i udgangspunktet fuld tillid til medarbejderen,” fortæller Henrik Mortensen.

Facaden på Baisikelis værksted i København. Foto:Altinget/Arthur J. Cammelbeeck

Baisikelis danske værksted reparerer og udlejer cykler. Overskuddet og reservedelene fra det danske værksted bliver så sendt til værkstedet i Mozambique, hvor det altså er noget sværere at drive en forretning.  

“For at forstå det land, vi startede en forretning i, allierede vi os med Thor Thorøe, der drev et mejeri i Mozambique. Vi lagde faktisk vores værksted lige ved siden af hans fabrik. Han var et par år foran os, så han kunne give os gode råd til opstarten, samtidigt med at vores virksomheder havde en synergieffekt, idet hans arbejdere kunne gøre brug af vores cykelværksted,” fortæller Henrik Mortensen.

Han råder andre, der også overvejer at starte virksomhed i Afrika, til at gøre noget lignende.

“Thor Thorøe havde nogle af de samme visioner som os, og samarbejdet med ham var en stor gevinst under opstarten,” siger han.


Foto: Lasse Bak Mejlvang

Kræver dedikation og passion
Noget af det vigtigste for Baisikeli har ifølge dem selv været den passion, de har haft for deres projekt. Det er for eksempel passionen, der har drevet dem til at vælge Mozambique som landet, de vil investere i.

“Da vi tog på en rejse til Mozambique, forelskede vi os i landet. Der var en fantastisk god stemning og gæstfrihed - det gjorde udslaget,” erindrer Henrik Mortensen.

Manglen på passion og dedikation var ifølge Henrik Mortensen også en af grundene til, at deres pilotprojekt i Tanzania i sidste ende mislykkedes. Deres samarbejdspartner i landet gik ikke nok op i projektet.

“I Mozambique har vi heldigvis fundet en rigtig god og pålidelig leder til værkstedet. Man skal være hundrede procent dedikeret, hvis det skal lykkes at starte virksomhed i Afrika,” afslutter Henrik Mortensen.

Niels Bonefeld giver ham ret i den betragtning:

“Man skal ikke starte et projekt som vores for pengenes skyld. Vi startede i 2003 og først nu begynder virksomheden at køre rundt af sig selv.”  

Forrige artikel Social entreprenør: Det kræver mod at skalere Social entreprenør: Det kræver mod at skalere Næste artikel Thure Lindhardt om at være Dignity-ambassadør: “Jeg har fået en magt, som jeg bruger til noget konstruktivt” Thure Lindhardt om at være Dignity-ambassadør: “Jeg har fået en magt, som jeg bruger til noget konstruktivt”
To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.