Sådan vil regeringen styrke civilsamfundet, idrætten og det frivillige foreningsliv

For måske første gang nogen sinde har civilsamfundet fået sit eget, specifikke afsnit i et regeringsgrundlag.

Det 63 sider lange regeringsgrundlag blev præsenteret onsdag af fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen og har navnet Ansvar for Danmark. 

Civilsamfunds-afsnittet er et underafsnit til hovedpunktet ’Et mere levende og åbent demokrati’ og har overskriften ’Styrkelse af civilsamfundet, idrætten og det frivillige foreningsliv.’

Hovedpunkterne er:

Lettelse af bureaukrati og bankbyrde

”Regeringen vil arbejde for at styrke det frivillige idræts- og foreningsliv og gøre det nemmere at rekruttere og fastholde frivillige og ledere. Regeringen vil hjælpe foreningslivet ved at igangsætte initiativer, der styrker frivilligheden, hindrer og afvikler bureaukratiske byrder og sikrer fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv. Det skal f.eks. gøres lettere og dermed billigere for foreninger at oprette og drive konti.”

Ambitionerne her er langt hen ad vejen påbegyndt af den tidligere S-regering, hvor blandt andet tidligere kulturminister Ane Halboe-Jørgensen (S) kortlagde bureaukratiske benspænd for foreninger og tidligere erhvervsminister Simon Kollerup (S) iværksatte en vejledning til banker, der skulle gøre det lettere for visse typer foreninger at oprette foreningskonti.

I den daværende snak blev det dog, trods pres fra såvel opposition som organisationer, ikke trukket af på ønsket om at gøre det billigere at have konto. Argumentet var, at der jo umiddelbart var tale om at regulere ydelser prissat af private virksomheder.

Mere frivillighed i velfærden

”Derudover ønsker regeringen at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger i velfærdssamfundet, så de f.eks. kommer til at spille en større rolle i skoler og på ældrecentre.”

Mange kommuner samarbejder allerede i vid udstrækning med civilsamfundsaktører. Og når der i den formulering netop står ’velfærdssamfund’ kan hensigten også være at afprøve modeller for civilt-offentligt samarbejde, som kan råde bod på dele af den aktuelle rekrutteringsudfordring på især ældreområdet.

Kriteriebaseret grundfinansiering

”Derudover vil regeringen igangsætte et arbejde om en ny model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet ud fra transparente kriterier, så det bliver muligt at planlægge langsigtet.”

Den formentlig vigtigste ambition på civilsamfundsområdet i regeringsgrundlaget. Her er tale om, at regeringen ser ud til at imødekomme et ønske, indfri et løfte og en forventning tilbage fra satspuljens nedlæggelse om at skabe en model, hvor visse frivillige sociale organisationer kan søge offentlige driftsmidler, baseret på gennemsigtige kriterier. Der er endnu ikke sat beløb på den samlede ramme for midler, som skal kunne søges via de kommende kriterier.

Tæt samarbejde med fonde

"Regeringen ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner for og søge et tæt samarbejde med de mange fonde, der ønsker at engagere sig i udviklingen af velfærdssamfundet."

De filantropiske fonde øger deres uddelinger år for år. I erkendelse af, at der er brug for nye løsninger på samfundsproblemer med stigende kompleksitet, især på socialområdet, og at fondskapital ofte kan bruges mere risikovilligt, er der åbenlys interesse for at afprøve løsninger, som måske er gangbare, men som samtidig ikke koster skatteyderne penge.

Åbne bestyrelser og lokalsamfund

Derudover nævnes civilsamfundet også integreret i andre sammenhænge:

I det afsnit, der overordnet handler om at gøre velfærdsstaten til såkaldt velfærdssamfund og herunder mindske bureaukrati og øge fleksibilitet, lyder det at regeringen vil:

”Åbne brugerbestyrelser (i institutioner, red.) og lignende således, at f.eks. lokale virksomheder, aktører fra civilsamfundet og andre med tæt relation til institutionen får nye muligheder for at deltage og bidrage.”

I det afsnit, der handler om infrastruktur og lokalsamfund, pointeres det, at ’Kultur og civilsamfund spiller en stor rolle i lokalsamfund, uanset om det er den frivillige fodboldtræner på Vesterbro eller i Vojens. Derfor skal vi sikre de bedste vilkår for gode kulturtilbud i hele landet og skabe de bedste rammer for, at foreningslivet’.

Derfor vil regeringen’

”Sikre et stærkt lokalt civilsamfund og kulturtilbud i hele landet. Kulturliv og det frivillige foreningsliv binder os sammen på tværs af landet og i lokal- samfund. Regeringen vil arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og for høje gebyrer.”

I regeringen V, K, LA i 2016 hed et afsnit 'Kultur, foreningsliv og medier'

Læs hele SVM-regeringsgrundlaget her