Sager der Samler: Coronakrisen har åbnet vinduet for mere fællesskab og større deltagelse

NYTÆNKNING: For århusianske Sager der Samler blev coronakrisen en anledning til nytænke sig selv. Nu vil man i endnu højere grad kickstarte samtalen om, hvad der skal være vores samfundsbærende værdier. Kombinationen af krisen og at landets øverste politiker tog ordet samfundssind i sin mund har åbnet et vindue for forandringer, lyder det.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

I begyndelsen af marts havde den århusianske demokrati- og fælleskabsplatform, Sager der Samler planlagt et arrangement, hvor der var meningen, at man ville samle 50 mennesker. Pludselig var der en, der få timer før arrangementet rakte hånden op og spurgte, om det mon i virkeligheden var en god idé at holde fast i planerne? 

Danmark havde på det tidspunkt registreret de første tilfælde af coronavirus Covid-19, men der var der ikke udstukket forsamlingsforbud eller andre retningslinjer, der skulle begrænse smittefaren. Håndsprit var heller ikke særlig udbredt. Alligevel endte Sager der Samler med at aflyse. Dagen efter - onsdag d. 11 marts - gik statsminister Mette Frederiksen (S) på nationalt tv og erklærede, at Danmark ville blive lukket ned.

En kærkommen tænkepause
“Når jeg tænker tilbage, så er det vildt, hvor hurtigt det gik. At vores verden forandrede sig så fundamentalt. Som de fleste andre startede vi med at holde vejret. For det var en særlig situation, hvor vi skulle passe på hinanden, og der var en bekymring for, hvordan den her smitte udviklede sig. For Sager der Samler blev det også et slags tænkepause midt i noget, som havde været meget travlt,” forklarer Paul Natorp, der er daglig leder og medstifter af Sager der Samler. 

Når man som Sager der Samler involverer sig i ting og initiativer, der primært drives af engagement, fører det travlhed med sig. Så den ufrivillige “stuearrest” blev i første omgang brugt til at puste lidt ud. Da kalenderen var blevet ryddet, tog man projekter ned fra hylderne, der længe var skubbet i baggrunden fordi andre og mere presserende projekter stjal opmærksomheden. Helt konkret betød det, at Sager der Samler fik søgt om nye penge og modnet sine visioner, så det fysiske hus, Sager der Samler holder til i, forhåbentligt med tiden bliver permanent hjemsted for platformen. 

Coronakrisen gav anledning til nyt fokus
Samtidig satte coronakrisen gang i refleksioner om, hvilken rolle Sager der Samler skal have i fremtiden. For Sager der Samler tilhører ikke den del af civilsamfundet, hvor man er sat i verden for at løse en specifik opgave for en bestemt målgruppe. Den århusianske initiativplatform handler i stedet om at understøtte borgernes handlekraft og tilhører på den måde et demokratisk vækstlag, hvor høj som lav kan deltage og være medskabere i samfundet. 

“Coronakrisen er helt klart en anledning til, at vi udvikler os. Vi kommer tilbage med et andet fokus. Som samfund blev vi ramt dybt og bredt, og nu hvor den akutte krise synes at lodde af, så er vi som borgere nu på vej ind i de dybere eksistentielle spørgsmål om samfundets indretning. Det er tydeligt for mange, at vi er sårbare,” siger Paul Natorp og uddyber: 

“Min fornemmelse er, at folk tænker mere over livet og hvad der i virkeligheden er det vigtige. Krisen har givet os “nye øjne”.” 

LINK: Læs Paul Natorps debatindlæg i Jyllands-Posten om “det gyldne øjeblik” vi har lige nu til at tale om, hvilket samfund vi ønsker os i fremtiden.

Samfundsengagement i nye spor
Sager der Samler har besluttet sig for, at man i endnu højere grad vil sætte gang i en samtale om, hvor vores demokrati skal bevæge sig hen. Den samtale skal ikke kun overlades til medier eller politiske foraer langt væk fra den helt almindelige borger. Derfor vil Sager der Samler i højere grad række ud til århusianske kulturinstitutioner som museer og teatre for sammen med dem at kickstarte samtalen. 

Sideløbende vil Sager der Samler i højere grad satse på online aktiviteter, hvor borgere og politikere kan mødes til uformelle samtaler. Som eksempelvis formatet Morgenpolitik, hvor zoom er det virtuelle mødested, hvor vælgere og politikere sammen kigger på dagsordenen til det næste byrådsmøde og drøfte de emner, der engagerer borgerne. At rykke arrangementer online har givet et uforudset potentiale: 

“Morgenpolitik har kørt længe, men konceptet fik et boost af at rykke online. For der er nogle geografiske barrierer, der sænker sig. Under coronakrisen er grænserne for, hvornår man er på arbejde også blevet blødere. Der er større frihed til at tilrettelægge sin tid, hvilket betyder større deltagelse. Det har givet både os og politikeren, der er med, mod på mere,” siger Paul Natorp.

LINK: Lær mere om konceptet Morgenpolitik her.

Kan krisen vendes til noget positivt? 

Der er ingen tvivl om, at coronakrisen har ført en masse dårligt med sig. Folk bliver syge og i de værste tilfælde koster sygdommen menneskeliv. Samfundsøkonomien presses, nogle mister job og de mest udsatte bliver endnu mere udsatte. 

Alligevel spørger vi Paul Natorp, om krisen har bragt noget positivt med sig? 

“I mange år har vi været i en optimeringsdagsorden og nu kan vi mærke, hvor skrøbeligt vores samfund risikerer at blive. Jeg håber, at vi efter krisen vil forberede os på, hvad der skal ske, hvis en ny krise kommer. Hvordan vi får bygget vores samfund op igen,” siger Paul Natorp. 

Han fornemmer, at danskerne er klar til en mere dyb og filosofisk samtale om, hvilket samfund man ønsker sig i fremtiden. Han minder om, at krisen samlede danskeren til fællessang i fjernsynet, styrkede de nære naboskaber og medførte en masse kreative tiltag i civilsamfundet, hvor man indstillede sig på den nye virkelighed. 

“Nu er der et vindue, hvor vi kan tale om vores værdier og hvad der styrker sammenhængskraften i samfundet, uden at man behøver at være i opposition til hinanden. Jeg håber, at det skifte, hvor samtalen om demokrati ikke kun handler om magt og beslutninger, men også om vores grundlæggende værdier, vil vare ved. Måske betyder krisen, at vi vender blikket mere mod hinanden?,” funderer han. 

Statsministeren var med til at åbne en ny bane 
Paul Natorp pointerer, at kombinationen af en global krise og at landets statsminister talte om samfundssind har åbnet en ny bane for den offentlige samtale om, hvilket samfund vi ønsker: 

“Hvis man stillede sig op på en talerstol før coronakrisen og sagde samfundssind, så ville folk måske smile lidt af dig. Dengang var det nødvendighedens politik, der skulle bedrives. Nu er det pludselig blevet indlysende og legitimt at sige samfundssind.” 

Samtalen om hvilket samfund, vi ønsker, er ekstrem vigtig for civilsamfundet at deltage i, påpeger Paul Natorp. Konkurrencestatens mekanismer der handlede om, at man skulle levere velfærd, der styres efter bestemte mål for offentlige penge, har sat sit præg på civilsamfundet. Men måske står vi ved en skillevej. At vores samfundsindretning kan blive redefineret: 

LINK: Læs professor Ove Kaj Petersens refleksioner om konkurrencestaten efter Coronakrisen her.

”Jeg håber, vinduet står åbent længe nok til, at den nuværende stemning om samfundssind også sætter sig som aftryk i samfundet. Det er her, jeg ser en mulighed for civilsamfundet for at tage den anden rolle på sig, som handler om at tale til nogle af de samfundsbærende værdier. Derfor er jeg også meget spændt på, hvad der rent faktisk følger nu.”

Forrige artikel Bliv sponsor Bliv sponsor Næste artikel Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?